Linkedin and Lovin’It
Er du også en af dem, der er på LinkedIn bølgen, eller er du en af dem, som gerne vil til at bruge dette forum mere målrettet i dit arbejde – så er her bogen, som du skal starte med at bladre igennem.
LinkedIn and Lovin’IT af Susan Johnstan, er en fremragende bog til starters eller til dem, der ikke helt kan se fidusen med dette værktøj.
LinkedIn er i hastig vækst, her hjemme runder netværket snart 1 million brugere. Så det går stærkt. På verdenplan er der omkring 120 millioner brugere – og det er alle typer af profiler, som du kan finde her. Primært er det personer inden for salg, marketing og personer med lederansvar inden for alle brancher – 50 % af de profiler som er på LinkedIn er VP, chief executives eller senior managers.
Så er du Account Manager, headhunter der arbejder professionelt med at skabe og arbejde i og med netværk, så er dette bogen. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med LinkedIn, eller har en profil, som du ikke tjekker regelmæssigt; så skal dette være dit incitament til at komme igang med forretningsnetværket LinedIn.
Bogen er en e-bog og omhandler alt fra statistik på netværket, til tips og triks over hvordan man besvare inbound mails. I korte træk så omhandler bogen:
- Opsætningen af din profil, og alle de aspekter, der ved at have den rette opsætning, for at få maximalt ud af din profil.
- Opbyg dit netværk så du kan komme i kontakt med din næste kunde, klient, næste kollega eller forretningspartner
- Foretag research, find dit næste job, følg virksomheder eller netværk og indsamle data – LinkedIn kan hjælpe dig med alt – både B2B og B2C
Bogen omhandler både statistik og analyser af, hvad andre har 0g får ud af LinkedIn – eks. vidste du så, at 41 % af dem, der er på linkedin inden for Marketing har genereret en eller anden form for forretning via netværket?
Jeg selv (Martin Graeser) bruger linkedIn enormt meget i mit daglige virke, og har mange i mit LinkedIn netværk, som jeg trækker på på daglig basis, selv jeg fik noget ud af at bladre denne e-bog igennem. VIl du læse om tips og triks til opsætning af din linkedinProfil, så har jeg skrevet om det i blogposten: LinkedIn – og hva´så? En lille guide til hvordan du bruger netværket effektivt!
It’s not how good you are, it’s how good you want to be.
“It’s not how good you are, it’s how good you want to be” er en af de bøger, der når man ser den eller læser om den, får en til at tænke: “Hvad er nu det for noget Amerikansk, poppet selvhjælpslitteratur a la Tony Robbins. Men, men, men, dette er faktisk en rigtig, rigtig god bog, der gør det, som en bog skal gøre, den får mig til at tænke og reflektere over mit arbejde, min tilgang til mit arbejde, min karriere og mine kolleger!
Bogen er skrevet af den nu afdøde Paul Arden. Arden var i mange år kreativ direktør for Saatchi & Saatchi, og har også skrevet et par andre bøger, som blandt andet handler om motivation og reklamer.
Hvad får denne bog mig så til at tænke over – jo, som ansat i selv samme branche som Arden eksilerede i, møder jeg mange af de personer, kunder, kolleger de problemstillinger, som man dagligt står over for, når man arbejder med mennesker og kommunikation. Når man ikke er bedre end sin tidl. kampagner, ja, så opstår der mange frustrationer – mange af de syn som vi så tillægger os på baggrund af lederlag, på baggrund af ambitioner og hvad har vi, handler denne bog om.
Eks. beskriver han på en (meget lille side), hvad man skal gøre, når ens kunde ikke vil købe ideen på den kampagne, som du har knoklet for at lave færdig til ham/hende? Jo, du viser simpelthen vedkommende det han vil se først. Og så viser du ham, hvad det var du og dit team er kommet op med. Ja, det virker patetisk enkelt og en smule søgt, men hey, jeg vil æde min gamle hat på, at der er rigtig mange af mine kolleger i branchen, inkl. mig selv, som enten har oplevet det, og til stadighed oplever det, og hver gang stiller sig selv det sørgsmål: Hvad var det lige, der gik galt? Vi havde den bedste idé, og havde lavet den bedste præsentation.
Svaret, som du og teamet har talt jer frem til vil garantert været noget a la:
– Briefen var også dårlig
– Jeg skulle også have haft en bedre kreativ på opgaven
– Budgettet var også for lille til at løse en så kompleks opgave
– Etc.
Arden svarer selv på det spørgsmål. Der er ingen undskyldninger ift. til at det er andre i verden der har fejlet, den eneste der er at bebrejde, er dig selv – for du har skulle råbe op, hvis briefen var for tynd, eller hvis dit team ikke gør det ordentligt. Hvis alle spiller efter den regel, så bliver tingene meget mere skarpe – og alle tager ansvar for sit. Spiller de ikke efter disse regler, så handler det om at spørge og spørge og stille kritiske spørgsmål, til tingene giver mening; først der er man klar til at få videre, skriver Arden et andet sted i bogen.
Ideer er åbne, så lad dem flyde blandt dine kolleger, hold ikke på dem – for år tilbage havde jeg et andet job, på et andet bureau – her oplevede jeg tit, at der var personer (og det var ALTID de samme), som aldrig kunne dele af deres viden, de sad altid og lavede deres egne oplæg, viste dem sjældent frem – og hvis de gjorde, ja, så var det kund brudstykker, som der ikke blev talt om, eller svaret på, hvis man spurgte interesseret ind til, hvad de var de sad og knoklede med. Ej, heller hvis man spurgte dem direkte, a la kan du hjælpe mig med denne problemstilling. Det besvarer Arden med under-overskriften: Give away everyting you know, and more will come back to you. Igen banaliteter, men det er sq banaliteter, der giver mening, hvis du begynder at bruge dem, og kræver det samme af dine samarbejdspartnere og kolleger.
Det handler om at yde det bedste inden for det du laver, om det så er på en kunde, som ikke er særlig prestige omkring – giv den fuld gas, for der er altid en eller anden der ser, hvad du laver, og husk på – DU er IKKE bedre end din sidste kampagne!
Jeg kan kun anbefale denne lille bog på 126 sider, med Paul Ardens eget citat:
“If you cant´t solve a problem. It´s because you´re playing by the rules”
– den har virkelig givet mig noget at tænke over.
Glem din IQ. Tænk over … NQ
Min NQ? Hvad for noget?
Da jeg første gang stod med Jacob Bøtters bog i hånden, sidste år, 2010, må jeg sige, jeg glædede mig til at komme igang med at læse den. Jacob Bøtter er, som Lars Kolind skriver i sit – enormt korte forord – nok en af kongeriget Danmarks ukronede eksperter inden for sociale medier og innovativ tænkning inden for paradigmet Sociale Medier.
Titlen på bogen indfanger rigtig godt, det som det handler om i disse år – Netværks Quotient – det at kunne skabe relationer på tværs af medier, på tværs af kulturer, samfund og grænser i en verden, hvor alt går SÅ stærkt.
Tilbage til bogen – jeg så virkelig frem til at komme igang med bogen, og ikke mindst til at læse om begrebet Social Kaptal – som jeg ved Bøtter taler rigtig meget om, når han holder foredrag, og som skal definere hvori styrken i de sociale medier ligger; nemlig i det sociale aspekt, som udmynter sig i den kapital, som er mellem medmennesker. Et komplekst begreb, som gennem de sidste 70 år, har kæmpet for at få sin berettigelse i en ellers så hård kapital fokuseret verden.
Social Kapital som begrebet bliver første gang teoretiseret af Murduck i 1936, og får først siden hen ( i 1978, 1981 og i 1990 etc.) kærlig behandling som reel konstruktion i et samfund, hvor den hårde økonomi hersker – sin rigtig anerkendelse får begrebet først i 80´erne og 90´erne.
Bøtters indledning er rigtig god – mangel fuld – men go´. Jeg kan lide den måde hvorpå de sociale strukturer i forretningslivet begynder at spille ind for det er et paradigme som gennemsyrer mere og mere hvor vi færdes i dag – men jeg mangler den kant, som jeg skulle mene, at en fyr som Bøtter kan komme med, når han snakker om social kapital.
På trods af sine 24 år (jf. Lars Kolind i sit forord), så syntes jeg det er en overfladisk og nem bog, som ikke rigtig fortæller mig andet end almindeligheder omkring emner/kapitler, som: “Brug LinkedIn til at finde din næste kollega eller kunde”, “Send 100 skibe ud og se hvilke der kommer hjem igen”, osv.
Det er ærgerligt, for der er SÅ mange virksomhedsledere og konsulenter derude, som godt kunne have brugt, at Bøtter havde dvælet mere ved de små finde detaljer, som titter frem flere steder i bogen.
Jeg syntes den måde, som bogen er indelt på: Tendenser, Projekter og Individ er ret så spændende – men når hvert kapitel er på. én side, hvor den første halvdel er delt ind med overskriften “Metode” og anden halvdel “I Praksis”, ja, så tabte jeg altså højde. Det virker som om, at Bøtter ikke helt kommer ud med sin enorme erfaring. Det er virkelig synd og skam.
Og da alle kapiterne er så overfladiske, når man som læser aldrig ind til den fantastiske kerne ved de sociale medier, ved den sociale kapitals forøgelse, der ses, når man går effektivt til værks med de sociale medier, ja, så sidder man tilbage med en følelse af, at man “bare” kunne have googlet sig til de fleste svar.
De 55 eksempler som han kommer med, er udmærkede, hvis man slet, slet ikke aner hvad Facebook, LinkedIn og Tewitter er, men det er ikke rocket science, vores alle sammens Bøtter kommer med. Det er ekstremt korte meditationer, som aldrig når i mål.
Det jeg savner i bogen – og fra Bøtter er.
Jeg mangler udfordring fra en fyr som Jacob Bøtter. Jeg mangler, at han giver sig i kast med at dissekere begrebet Social Kapital set fra en fyr på 24, som er en hæderkronet, fantastisk foredragsholder og hvad vi ellers kan kaste efter ham af pæne og helt igennem berettigede ord.
Det er også en skam, at der ikke bliver forklaret mere om, hvad Social Kapital egentlig er og hvad det, som begreb betyder – begrebet bliver brugt, uden egentlig at def. hvad han, Bøtter, mener med det. Et andet spørgsmål som presser sig på, er det, om man kan sammenligne (1:1) social kapital (i den virkelige verden) og den sociale kapital, som eks. via LinkedIn. SlideShare og hvad har vi.
Når det er sagt, så vil jeg stadig anbefale folk at læse bogen, hvis de har en interesse i sociale medier, deres indflydelse etc. For som Kolind også skriver i forordet: Er der ikke ti ideer, som du kan bruge, når du er færdig med at læse bogen, ja, så er det dit problem.
Go´læselyst.
TED – foredrag i verdensklasse online
Af Carsten Pahlke
Advertising Paradigm anbefaler sitet TED, som rummer en stor mængde foredrag, der kvit og frit kan
streames. TED er en forkortelse for Technology, Entertainment and Design. Navnet er måske ikke så beskrivende for, hvad du kan finde. For der bestemt meget andet guf at lade sig inspirere af end netop de tre områder. Jovist, omhandler flere emner teknologi og design, som præsenteres på underholdende vis, men TED kan mere end det. Vi kommer langt omkring emnemæssigt. Men i denne kontekst er det essentielle, at en del af TED er dedikeret til temaer i relation til marketing. Der bydes på en lang række superstars: Se fx Seth Godin, Chris Anderson eller Malcolm Gladwell folde sig ud.
Der kan være langt mellem de seminarer og konferencer, der giver stof til eftertanke og fylder en med ekstra motivation. Så inden du melder dig til endnu et tvivlsomt gratis-arrangement, der sandsynligvis lover for meget og berøver dig kostbar tid, skulle du smutte forbi TED. Finder man et hovedtema på TED, der rammer plet, er der lagt i ovnen til mange interessante timer.
HubSpot Blog, som vi på det varmeste også kan anbefale, har samlet en TOP13 over must-see TED marketing foredrag. Og det er bestemt et godt sted at starte. Klik her
Oh My God What Happened and What Should I Do?
Jeg så for en lille uge siden utallige tweets om bogen ”Oh My God What Happened and What Should I Do?” som man via et tweet kan få lov at downloade gratis.
Done… and What Should I Do Next?
Martin Graeser foreslog mig så at skrive et indlæg her om bogen, når jeg havde læst den så hermed en kort anmeldelse af hvad der kan betegnes som en pandant til digitale-medier i ”for dummies” kategorien.
Der findes rigtig mange kommunikations-, marketings- og reklamefolk der stadig helt forstår at bruge de der ”nye medier”. Hvor kom de fra og hvorfor er de blevet så populære i forbindelse med markedsføring – og hvordan skal jeg kunne lave sådan en kampagne?
Det er ikke fordi disse personer ikke kan se at virale film er gode og sjove at dele og at der er mange brugere på facebook, at man kan måle banner-reklamer osv. Men efter min mening er det fordi de stadig tænker at det er ”nye medier”, og derfor enten ikke tror at medierne er voksne nok til at de er valide at kaste sig over. Eller måske at det simpelthen er for avanceret og anderledes end hvad de kender til. Med mindre de får en brief fra deres kunde hvor der allerede er lagt op til at indeholde en form for digitalt element, vil de aldrig tænke at foreslå noget selv.
Bogen ligger ud med at love at ”this book is for everyone who wants to move in to the digital era of awesomeness”, og på en del punkter er det faktisk en meget god start.
Kort fortalt har vi faktisk en bog her der på 172 sider kort forklarer de ”nye medier” på en sådan facon at de ikke længere virker så ”nye” og sikkert vil få nogle at de før omtalte nervøse marketingsfolk til at tænke lidt videre end briefen. Men der er alligevel et stykke vej fra at gå i gang med at tænke digitalt til at nå til et superlativ som ”awesomeness”.
Bogen en rigtig fin ting. Den simplificerer den digitale udvikling uden at det bliver overfladisk. Den gennemgår til start de største digitale milesten fra internettets fødsel i 1969 til Pavens officielle udmelding i 2010 om at bruge internettet endnu mere til at sprede guds ord.
Efter denne tidslinje af digitale fremskridt, går bogen over i at give et par råd til den teknisk uerfarne marketingsmedarbejder. Lige fra at oprette en facebook profil og ”se hvad der sker” til en opfordring til at få sin helt egen teknik-nørde-ven. Alt sammen med det formål at gøre sig selv modtagelig over for de muligheder der ligger i digital markedsføring ved ”learning by doing”.
Så langt så godt.
Nu kaster forfatteren sig over lidt generelle do’s and dont’s og det er nok her hvor jeg mangler en del mere awesomeness da det er meget hurtigt leder til spørgsmål hos læseren om det overhovedet er besværet værd. Det bedste afsnit er også det korteste: “If an idea doesn’t work online, it’s not a good idea.”
Herefter følger lidt indsigt i de tekniske rammer efterfulgt af kapitlet ”Good to know for your ideas” som i ca. 20 afsnit forklarer de forskellige muligheder der ligger i forhold til at brede sin ide ud digitalt og udnytte de enkelte muligheder optimalt. Om det handler om at brande, skaffe sig glade kunder, navngive rigtig, eller hvordan man bør lave sin banner-annoncer anderledes end sine print-annoncer.
Det sidste kapitel hedder ”good to know in general #2” og er alt det der ikke er så generelt endda. Her taler bogen bl.a. om hvorvidt man rent faktisk kan eje digitalt materiale, om crowdsourcing og neo-mobilisering.
Konklusion:
Bogen er fantastisk nem at komme igennem og lige så nem at forstå. Den gør måske ikke helt hvad den lover ift awesomeness, men det giver til gengæld et rigtig fint indblik i hvad digital markedsføring er for en størrelse, og vil for alle der gerne vil sætte sig lidt ind mulighederne er den en rigtig god start. Jeg har i hvert fald sendt linket videre til nogle jeg kender, der godt kunne bruge en digital update og generel forståelse.
Så hvis du tilfældigvis sidder og tænker at du er ”sådan en”. Så download bogen her.
For at få lov at downloade den gratis kræver det dog en Twitter konto (hint: det er alligevel en af de ting du bør oprette for at komme i gang – se side 53). Så hvis du ikke er noget dertil endnu skal du nok starte på Twitter.
—————————————————————————————————————————————————————————————–
Signifikans er en ny bog, som er skrevet af de to fyre Lars AP og Kent Stephan Jensen, som begge sidder hos WDP (Wibro, Dukkert og Partners). Bogen er dog ikke udkommet endnu, men undertegnede har fået fat i et eksemplar af denne ret så gode og kreative bog.
De to fyre er AD´ere hos WDP, og formår i bogen at komme godt og kritisk omkring begrebet Signifikans, marketing-verdenen og det paradigme skift, som bl.a. de sociale medier har afstedkommet.
Signifikans er skrevet gennem de sidste to år, og ligger til grund for de tanker som de to fyre og WDP har gjort sig.
Marketing er ikke mere “bare” en disciplin, hvor man kan tænke sig til målgruppens reaktioner – som man nok tit har tilbøjelighed til, eller i hvertfald har haft i reklamebranchen de sidste mange år. Men nu skal vi til at tænke i nye “flader”; reklamefilm og outdoor kan ikke kun udgøre det, hvis man skal i kontakt med målgruppen – sjovt at denne pointe skal komme fra WDP, men lad det nu ligge – med de sociale mediers indtog, ja, der kommer medier og går i en lind strøm, så selv dem der er helt først fremme i den digitale-bus, næsten ikke kan følge med.
Hvad gør man så, som marketing-/reklame-/kreativ-/social-medie-mand i en branche, som ellers bryster sig af, at vide hvad trends er, hvad de bliver eller som et minimum, i hvertfald kan tale med den “strøm” af forbrugere, som ved hvad de vil have, kommentere og snakker med produktet?
Bogen formår at få virkelighedsnære eksempler på virksomheder, der formår at skabe entusiasme og uhørt høj loyalitet hos forbrugerne gennem involvering og forståelse af nye medier (noget vi også taler om, når vi holder foredrag, læse mere her).
Og så indeholder den helt konkrete værktøjer, der kan bruges til at give ens brand signifikans på en markedsplads i konstant forandring. Det handler kort og godt om, at bruge virksomhedens egne indre værdier, føre dem ud i verden og så se på, hvad ens kunder siger og gør om ens produkter. Ikke fordi, det er en ny pointe de her kommer med, men de bakker i hvert fald de teser op, som Brian Solis og andre har plæderet for de sidste 5-6 år, på velstruktureret og intelligent vis. Jeg kan varmt anbefale denne bog – god læselyst!
Af Martin Graeser
Putting the Public Back in Publick Relations
“There will be two kinds of PR professionals in the future: those who read this book and get with the program, and the unemployed. Your choice.” citatet kommer fra Seth Godin om Brian Solis etal bog fra 2009.
Bogen er en meget spændende bearbejdning af PR som disciplin, og hvordan de sociale mediers indflydelse genopfinder Public Relations grundprincip, dét at skabe et godt forhold til offentligheden, interessenter og share- og stakeholders (for at stille det lidt på spidsen).
“We are nerely nodes in the greater network of life and business. We just need participate to earn the attention of our customers and peers.”
Ovenstående er groft sagt bogens hovedpointe.
Kommunikatører, om det er PR-folk eller kommunikations konsulenter, er i dag dømt til at forstå de sociale processer, der foregår via de sociale medier, for at forstå, den sociale økonomi, om man vil, for at nå sine, share- og stakeholders og få sit budskab placeret det rette sted, hvor det generere den bedste effekt.
Brian Solis, beskriver bla. i bogen, hvordan PR branchen bliver nødt til at genopfinde sig selv, for at kunne følge med den blogger-kultur, samt den sociale interageren, som finder sted i dag; døgnet rundt årets 365 dage.
En kommunikationsform der foregår i et så hæsblæsende tempo, så hvis man vil have sit budskab ud, på en mere nærværende og interesant måde, så skal det ske ud fra nogle principper, som er mere sociale og 1:1.
Brian Solis kalder denne genopfindelse af Public Relation for: PR 2.0 – en PR form, der lægger sig op af den samme tanke som Tim O´Reilly allerede var inde på i 2004, og som han blev grundlægger af, nemlig begrebet Web 2.0.
Brian Solis beskriver også i bogen, hvordan man som PR-person kan involvere sig i blogs, og den vej rundt skabe relationer til de rette influenter. Desforuden så beskæftiger bogen sig med optimeringen af sociale medier, SEO og video blogging som løftestænger for en mere PR 2.0 tilgang til givne budskaber. Derfor handler det mere om en sociologisk og antropologisk tilgang til kommunikation i dag, end at det er (sociale)teknologier, som skal drive den kommunikation, som PR 2.0 udspringer af.
Som Charlene Li og Josh Bernoff er inde på i bogen: “Groundswell” er, Brian Solis lige så inde på, at det handler mere om at lytte til sine interessenter, hvis man vil opnå en fuldbyrdet og ligeværdig dialog og beneficere af sin PR strategi full scale.
Grunden til, at Brian Solis mener dette, er ud fra devicen at flere og flere connections mellem mennesker sker via sociale netværk som, Linkedin, Plaxo, Facebook (tro det eller ej, det er muligt at newbizze B2B via Facebook), Twitter etc.
Derfor er et af budskaberne også i denne bog: “You are the brand. Use the power of search and Social Media to your advantage” Hvilket er en pointe, som ikke kan pointeres mange gange nok, når man som virksomhed, eller PR konsulent går igang med at benytte sig af Sociale Medie strategier, Tænk jer om, når I begynder at kommunikere med den understrøm af personer, som er derude. For de ved meget mere om dig og din virksomhed el. org., end hvad du selv tror. Så behandel dine followers, fans mfl. med en respekt, hvis grundprincip er at lytte!
Et andet sted skriver han: “… participating is marketing.”.
“No longer will PR professionals be seen as mere publicists or spinartists. Instead, your role will increase in size and scope. You will become involved in everything from web marketing and analytics to viral marketing, and from customer service relationship management to cultural antropolgy.”
Ovenstående citat er interessant, da det her kan ses at diciplinerne PR og Marketing er smeltet sammen på en måde, hvor de ikke kun via de sociale medier og tanke måder indgår i et fælleskab, men også i den måde man tilgår et mere målbart resultat for sin involveringsstategi.
En fantastisk bog, som jeg mener, alle skal læse, hvis de arbejder med kommunikation og/eller sociale medier. En bog som understreger, en pointe, som jeg har skrevet om i indlæget: Har de sociale teknologier ændret verden?, at PR og Marketing smelter mere og mere sammen qua de sociale mediers indtog i disse år – nok siden Tim O´Reilly´s indførte tanken omkring web 2.0 og peer-to-peer tanken.
Bogen kan købes på Brian Solis egen hjemme side: briansolis.com og koster omregnet omkring 200 Dkr.
God læselyst!
Af Martin Graeser
Groundswell
Budskabet er klart, når de to forskere fra Forrester Research, Charlene Li og Josh Bernoff sætter rammen for de sociale mediers indflydelse på 00´ernes kommunikationsform.
Bogen er udgivet i 2008, på dansk udkommet i 2009.
Groundswell kan på dansk oversættes til understrøm. Med dette menes, den strøm af informationer som hele tiden, dag og nat, 24-7 flyder fra Twitter, Facebook, Myspace, Flickr etc. ud til de mange millioner, som benytter sig af disse sociale-netværk.
Uanset om virksomheder og organisationer kan lide det eller ej, så snakker folk om dem. Det kan give enhver marketing-, kommunikations- eller adm. dir. stress og søvnbesvær. Derfor er det også de to forfatteres ærinde, med denne fantastiske bog, at man begynder at interessere sig for, hvad denne understrøm egentlig taler om.
Én af pointerne i denne bog, er, at virksomheder skal starte med at lytte. For det er via denne passive aktivitet, at virksomheder og organisationer kan lære, hvordan ders virksomhed ser ud i kundernes øjne i morgen, og på den baggrund agere i dette autopoiesitiske farvand, hvor det er umuligt at styredialogen. Men hvor strategien nærmere er, at involvere sig i den, og korrigere den.
Magtforholdet mellem de penge stærke organisationer og individet er vendt. Det er idag ikke mere virksomhederne, der “ejer” brandet – det er individet – sådan har det nok været i mange år, men med de sociale netværksfremkomst, er der sat turbo på deres indflydelse. Der hersker ingen tvivl om, at de virksomheder, der ikke lytter til deres interessenter, vil tabe kampen mod forbrugerne.
Kapitlerne: 3, 4, 5 og 6 er nok mest interessante, hvis man som virksomhed, vil igang med at bruge, eller lytte, til understrømmen.
Her gennemgåes forskellige metoder til hvordan man kommer igang med at lytte, med at kommunikere og engagere sine interessenter i ens gøren og laden.
I Danmark er der desværre ikke så mange eksempler på, sociale medie-strategier, som er get godt. Konklusionen på dette må være, at det er umanerligt svært, at opbygge en kritiskmasse, som vil deltage i snakken om jer, virksomheder.
Men én ting er sikkert; der er mange gode, dårlige eksempler på, hvordan dét ikke skal gøre. Tag f.eks SuperBedst´s dialogtiltag med deres “Undskyldnings kampagne”, Danske Banks kampagne, da finaskrisen var på det højeste, og Stein Bakker sagen, gav dem ridser i lakken.
Pointen i denne bog er bla., at virksomhederne derude skal engagere sig i samtalen med kunden. Ikke noget nyt under solen dér, det har virksomheder gerne ville gøre i årtier; men denne anmelder mener, at tiden nu er så moden til at gøre det, og teknologien ligeså, så det er nu, man skal handle på understrømmens bølgeskvulp.
Virksomhederne skal finde ud af, hvilke grupper deres kunder tilhører, og lægge energien på tjenester, der passer til deres målgruppen. Det er kommunikationen, der skal styrer hvilket medie, virk. skal kommunikere via, ikke omvendt som desværre tit er resultatet af et fejlslåen social medietiltag: igen vil jeg nævne SuperBedst´s blogtiltag: “Hvad mener du?”.
Advertising Paradigm vil varmt anbefale denne bog til sine læsere.
God læselyst, og godt nytår!
Af Carsten Pahlke
Labuat “Soy Tu Aire”
af Jossie Mails, Badabing og Herraiz SOTO & Co
Det spanske band Labuats blide popsang “Soy Tu Aire” præsenteres her på smukkeste vis. Folkene fra det spanske reklamebureau Herraiz SOTO & Co har udviklet og instrueret et visuelt univers, som på bedste vis formår at akkompaniere Virginia Maestros sprøde og varme røst. Musikken, stemmen og det visuelle udtryk mødes med brugerens ageren og hæver sanseoplevelsen til poetiske højder.
Når billede og tone på denne måde danser så tæt, gør det ingen ting, at man ikke taler spansk. Dog har en næsten indfødt fortalt mig, at “Soy Tu Aire”
kan oversættes til “jeg er din luft/vind” – og det giver fuldstændig mening.
“Videon” vandt iøvrigt ikke overraskende FWA‘s (Favorite Website Award) titel “Website of the Month”.
I øverste venstre hjørne står skrevet ”Pintando una Canción” = I færd med at male en sang. Det synes vi også, du skulle gøre! – Klik her
Udkom 2009
Interactive Website/Musicvideo
____________________________________________________________________________________________________________
Af Carsten Pahlke
The New Community Rules: Marketing On The Social Web
af Tamar Weinberg
Tamar Weinberg tager os med en tur rundt i det, hun kalder The New Community – de sociale medier. På 12 kapitler bevæger hun sig fra en generel introduktion til selve disse nye mediers praktik. Hun krydrer på fin vis alle sine argumenter, teser og teorier med eksempler fra dagligdagen samt rigtig gode links.
Hun giver ligeledes sit bud på, hvad der virker og hvad der ikke gør.
Vi anbefaler den her på Advertising Paradigm, som godt opslagsværk til dig der er novice eller allerede godt i gang.
Udkom juli 2009
Sider: 366
ISBN 10: 0-596-15681-2 | ISBN 13: 9780596156817
____________________________________________________________________________________________________________
Af Martin Graeser
The Lonely Crowd af David Riesman.
Der er ikke mange, der kender amerikaneren David Riesman.
Han døde 10. Maj i New York i 2002, efter et langt liv. David Riesman skrev succesen: ”Det ensomme massemenneske” (original titel: The Lonely Crowd, red.) En bog som blev en øjeblikkelig succes, ikke kun i USA, men over hele Vesteuropa.
Bogen fik allerede dengang hurtig kultstaus – derfor vil jeg også gerne den dag i dag, slå et slag for denne bog, som én af de bøger man bare må stifte bekendtskab med, hvis man arbejder med nye medier og individets interagerer med samfund(et).
Riesmans grundlæggende idé i dette pragtfulde værk, var, at mennesketyper ændrer sig over tid. I Middelalderen var folk fundamentalt set styret af traditioner og fulgte stammens og nær-samfunds eller kirkens reglementer. Men med Den industrielle Revolution fir individerne mulighed for selv at slå deres egne slag i deres liv, og på den måde, går fra at være ydrestyret, til at blive indre styrede.
Det lyder helt Foucaultsk, hvilket der også godt kan tolkes i synet på mennesket, og dets ageren i verden – i hvert fald set udfra en dekonstruktivistisk optik.
Riesman mener, at vi i dag (dengang 1950) i det moderne forbrugersamfund er blevet gruppestyrede massemennesker, som lystrer de forskrifter og følger de impulser, som vi får fra de store oligopole selskaber, fra militæret og ikke mindst fra massen. Han mener, at vi alle er et produkt af disse tre (selskaber, militæret og massen).
Man kan sige, at Foucault og Riesman mødes omkring tanken om, at intet er universielt. Selv mennesket har ikke en ahistorisk evig natur, men er et resultat af historien, og at vi derfor er dømt til at udvikle os i den “flok”, som vi tilhører – selvfølgelig med visse afvigelser.
Hvorfor læse denne bog(?), jo, fordi Riesman forudså noget – ikke en dystopisk læsning af fremtiden, som mange gerne vil pålægge hans værk – som i dag er sket med individet i gruppen, at vi ville blive upersonlige tandhjul i en stor social maskinel konstruktion.En konstruktion, som styrer os, og som vi vil agere udfra, ubevidst. Men uanset hvad, så havde Riesman ret. Vi er blevet et massesamfund, endda et massesamfund, som er endnu mere ”ensomt” en dét han forudså, hvor vi er fremmede overfor hinanden. Men dét faktum gør måske denne fremmedhed, til den faktor der er med til at give os vores identitet … Hvem ved?
Bogen er i hvert fald en af den slags lekture, som denne blogskribent bestemt mener er et must at have stående i sin fagbogs-bogreol.
God sommer og god læselyst!
Info om bog:
110 kr. ex. fragt
ISBN- 10: 0300088655
ISBN-13: 9780300088656
Bogen Signifikans af Lars AP & Kent Stephan Jensen / Wibroe, Duckert & Partners er nu frit tilgængelig.
Alle de trykte eksemplarer af bogen er for længst væk. I Signifikans projektets ånd, har vi derfor lagt en version af bogen på issuu.com. Tilgængelig for alle. Helt og aldeles gratis.
Læs eller download Signifikans bogen her:
Skulle du have lyst til at læse et trykt eksemplar, kan bogen bestilles på biblioteket.
Bestil den her:
http://bit.ly/bhhLQ4
Rigtig god læselyst.
Hej Kent.
Tak for den opdatering:-)
[…] Vi Anbefaler […]
Carsten og Martin,
Det ville være fantastisk hvis I ville give mulighed for at kommentere på de enkelte indlæg og ikke bare hele smøren. Men alligevel:
Tak for jeres fine anbefaling af min bog! Jeg forstår sagtens jeres kritik, men den preller hurtigt af på mig da I kun nævner aktive fravalg fra min side. Bogen er overfladisk fordi den skal kunne læses på en flyvetur til London eller Paris, og mit dogme var ikke at inkludere teori om social kapital eller andet – det kan du finde i 200 andre bøger hvis du virkelig vil være ekspert i det. Jeg har tænkt meget over at kapitlerne kun lige skal lure din nysgerrighed hvorefter du kan Google videre, spørge en kollega eller noget tredje.
Jeg forstår slet ikke jeres pointe med at man bare kunne Google sig frem og opnå samme resultat? De 3000+ læsere af den danske udgave har ofte været personer uden nogen tilgang eller forstand på sociale medier, men som havde brug for at få nogle konkrete ideer til hvad det kan bruges til. Det tror jeg også at jeg nævner cirka. 15-20 gange i løbet af bogen; at denne bog blot skal provokere og inspirere, den skal *ikke* oplyse eller analysere. Det er muligt at man kunne få den samme viden ved at læse blogs og tweets over et år, men det er jo netop det målgruppen ikke har gjort og måske aldrig kommer til.
Men igen tak for den fine anbefaling, det er højt værdsat!
Hej Jacob.
Er glad for, at du værdsætter min, kommentarer til bogen.
Min pointe med den sociale kapital er nok en akademisk rest i mit læsersind.
Idet, jeg vil mene, at det er yderst svært, at bruge begreber, som man netop kan læse om i 200 andre bøger uden egentlig lige at skrive en note om, hvad DU mener med sådanne begreber. Det lægger op til mange fortolkninger og forfladigelse af et begreb, som netop bliver brugt i flæng af mennesker, som måske sidder og læser i din bog til Paris, eller hvor de nu er på vej hen, uden egentlig at vide, hvad du mener. Men nuvel, din pointe med en hurtiglæsnings-bog, giver go´mening:-)
//Martin
[…] Vi Anbefaler […]