Autentisk – er det noget man kan beslutte sig for at være?

Jeg læst forleden en artikel, på BrandMagazine.com, der handlede om autencitet i medier. Og ikke mindst autencitet i de sociale medier.

Man hører tit konsulenter tale om det at være autentisk, at brands skal være autentiske i deres udtryk, og måde at agere på. Og at sociale medier her bliver det store dyr i åbenbaringen. Jeg skal da være ærlig og sige, jeg har da også af flere omgang – i mit job, som konsulent – tale med kunder om, at kommunikationen skulle være mere autentisk, for at ramme målgruppen. Og ikke mindst for at vise eller finde frem til brandets egentlige DNA. Og selvfølgelig skal Brands da være det; så vidt det er muligt.
Men i al sin enkelhed, så er det at være autentisk i ordets bogstaveligste forstand en umulighed. Man kan udvise en villighed til at være så autentisk som muligt i sin gøren og laden; også når man skal sælge varer. Men det vil kræve en stor indsats at gå hele denne vej.
I artiklen fra BrandMagazine, er der et citat, af Jeff Pooley, associate professor, som taler om, at den bedste måde at agere autentisk på, er ved ikke at sælge sig selv.

Jeff Pooley har en interessant pointe:

“…legions of marketers and social networking coaches are preaching that to succeed online — on Twitter, Facebook, Match.com — we must all “be authentic!” ‘What you can’t do is be told by a social media guru to act authentic and still be authentic,’ said Jeff Pooley, an associate professor of media and communication at Muhlenberg College in Allentown, Pa. He said authenticity today is more accurately described as “calculated authenticity” — a k a stage management. ‘The best way to sell yourself is to not appear to be selling yourself,’ Professor Pooley said. Politicians do it. Celebrities do it. And you, reader, do it every time you tap out a status update on Twitter, Facebook, Google+…”

Ikke fordi, der er noget nyt i det han siger. Men i en tid, hvor de økonomiske ressourcer er knappe, og vi alle knokler for bare nogenlunde, at holde hjulene kørende er det en anelse paradoksalt, at konsulenter prædiker salg via ikke salg. Man kunne netop forestille sig det modsatte scenarie, hvor der opfordres til at gå mere aggressivt til værks ved hjælp af klassiske dørsælger-metoder.

Et godt eksempel på salg via ikke salg er den amerikanske supermarkedskæde Target, der arbejder med et kortfilms koncept, der arbejder med reklamefilmens polerede overflade og product placement stærke markører – produktet. Target har udviklet 3 film (Falling For You), som viser over 100 af Targets produkter i hvert afsnit.

En softsell kampagne, der på en mere elegant måde skal sælge produktern til forbrugeren ud fra en “branded content” strategi. Filmene er opbygget sådan, så man som seer har mulighed for at købe eller tilføje produkterne til sine fortrukne vareliste i højre side af skærmen. En smart måde at sælge til seeren på, men også en snedig måde at segmentere brugerne smag på, nu og her. Og samtidig bruge det næste gang jeg kommer forbi sitet, næste gang jeg skal modtage nyhedsmails eller næste gang, en der minder om mig kommer forbi og skal surfe lidt rundt mellem de mange tilbud.

Jeg er sikker på, at det virker, det at soft-sælge og prøve at være mere autentisk i sin kommunikation. Vi sælger bedre, når vi ikke prøver på at sælge noget overhovedet – og kan kampagner blive virale, er vi alle blevet små bureauer, der reklamere for varer, ydelser og services, som vi “bare” gerne vil fortælle om – lidt lige som denne blogpost, som nu er blevet et mindre reklame indslag for Target og deres reklamefilm.

Advertisement