Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Website’

I dagene op til den internationale AIDS-dag gør AIDS-fondet igen opmærksom på de mange fordomme om HIV-smitte, som vi danskere bærer rundt på.  Det gør de med kampagnen HIVfobi, som københavnerbureauet Wasabi opfandt sidste år. Igen er humor midlet – i år i form af vaccinen ”FOBIVÆK”.

AIDS-fondet beskriver bevæggrunden på undersiden ”Bag om kampagnen” på hivfobi.dk:

Alle hiv-smittede skal trygt kunne fortælle om sygdommen. Også de mest udsatte skal turde blive testet og få den medicin, som kan give dem et bedre liv og nedsætte risikoen for, at de smitter andre. Aids-fondens egne undersøgelser viser nemlig at 60 procent af de hiv smittede, som blev testet meget sent, undlod at blive testet, fordi de var bange for hvordan deres nærmeste ville reagere.

Annonce fra metroxpress 27. november 2012

Sitet www.hivfobi.dk er også omdrejningspunkt for kampagnen.  Her kan du teste dine egne fordomme og blive kureret via de forklarende svar.  Selve den praktiske del af kampagnen er, på den måde, meget klassisk. Men dette års twist, medicinen FOBIVÆK, er omvendt forfriskende og vel udført. Som opmærksomhedsskaber fungerer medicinpakken rigtig godt. Der er kælet for detaljerne og (f.eks.) fremstår avisannoncen præcis, som var der tale om et rigtigt medicinalprodukt. At vende tingene på hovedet og (også) lade fobien fremstå som en decideret sygdom er spot on.

Med de kritiske briller på er eneste minus den småirriterende gentagelse af sætningen ”hvis I dyrker usikker sex eller hvis der kommer smittet blod direkte ind i dine blodårer”, som benyttes i næsten samtlige svar. Naturligvis et super vigtigt budskab og af den grund har man sandsynligvis tænkt better safe than sorry.

Kampagnen blev sidste år udviklet af Wasabi, som også kan tage æren for selve begrebet HIVfobi. Om bureauet også har stået for medicinpakke-konceptet, har Adpara’s researchafdeling ikke magtet at få be-eller afkræftet.

Herfra et ønske om god vind til kampagnen – igen i år

Læs i øvrigt omtale fra 2011 på Bureaubiz.dk.

Advertisement

Read Full Post »

BBCSITE

Det er meget muligt, at dette er set mange steder før (fx iGoogle) og at jeg derfor er lidt sløv i optrækket. Det er ligeledes muligt, at det på ingen måde er nyt og revolutionerende. Men jeg vil alligevel bruge lidt plads her på advertising paradigm til at bifalde BBC’s nye(-ste) site, bbc.co.uk.

BBC har formået at implementere web 2.0 tanken i vid udstrækning direkte på mediehusets corporate site. Og ganske som kernen af web 2.0 dogmet foreskriver det, er tanken bag sitet at give brugeren ”[…] a world-class on-demand user experience”. Med andre ord omfavner sitet idéen om user created content og customization i form af en portal, hvor alle elementer (widgets) kan placeres, udskiftes og flyttes vha. drag n´drop, præcis sådan som brugeren ønsker det – selv baggrundsfarven kan personaliseres. Hvis brugeren ønsker nyheder om musik, sport, udland og lokalvejret, så er det helt enkelt disse ”kasser”, vedkommende trækker ned på sin BBC side. Når brugeren igen besøger sitet, er alle indstillinger gemt – og det uden brug af kodeord el. lign.

I mange år har mediehuse og andre afsendere med mange medier og kanaler haft en udfordring i forbindelse med at tilrettelægge kommunikationen således, at modtagerne føler at relevansen er stor. Dette er ofte forsøgt løst med lange og snørklede tilmeldingssites, som har resulteret i at brugeren modtager fx 14 forskellige nyhedsbreve – ét for hver interessekategori. Dette problem har BBC overvundet ved at lade brugeren udvælge interesseområderne direkte på sitet i ”real time”.

Men hvis alle gør det, bliver nyhedsbrevet så ikke undværligt?

Nej, for den ene mulighed udelukker ikke den anden. Forestiller man sig i stedet at denne real time tanke kombineres med netop udsendelsen af nyhedsbreve, mener jeg, at dialogen med brugeren forstærkes markant. Der opstår, efter min mening, en helt unik mulighed for at følge op på brugerens ønsker og præferencer.

Her er en gratis idé til BBC: Når brugeren har valgt interesseemner, placeret dem på sitet og klikker ”save”, skulle denne opfordres til at afgive permission til et nyhedsbrev, der vil indeholde nyhedsopdateringer i de relevante kategorier. Her er der derudover mulighed for at skabe en forstærket 1:1 relation med brugeren via redaktørkommentarer, udskrivelse af konkurrencer i forlængelse af fx brugertests mm. Det vil ligeledes kunne holde brugeren af sitet ”varm”, idet de relevante nyheder naturligvis kun kan læses i deres fulde længde på sitet. Alle tiltag der vil højne relevansen for den enkelte og i sidste ende forhåbentligt skabe en højere loyalitet.

Jeg har fundet ud af, at sitets betaversion er lanceret i december 2007 og kan dermed selv svare på det spørgsmål, jeg indledningsvist stillede: Ja, jeg er lidt langsom. Men det er jeg tilsyneladende ikke den eneste, der er. For der er ved gud langt i mellem gode eksempler på danske hjemmesider, der inkorporerer web 2.0 tanken (udover blogs og Facebook-ikoner). Ikke at de nødvendigvis skal modellere og skabe hele sitet i den ånd, bevares. Men jeg mener, at mange kunne lære noget af BBC sitet. Det kunne være en enkel kolonne eller et billede, der var customized-mulig, således relevans-tanken blev berørt. Det er som bekendt helt OK at starte med babysteps.

Read Full Post »