Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Strategi’

En tur til Polen for nylig åbenbarede nogle interessante Specials på Foursquare. Én yderst lavpraktisk, en anden en del af en større loyalitets-strategi. Men begge forfriskende


Som omtalt, her på adpara, er potentialet for de loaktionsbaserede services, som værktøj i CRM herunder loyalitetsprogrammer, stort. Det omtales b.la. i posten “Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?“.

Potentialet er tilstede, tillader jeg mig at slå fast. Men hvem gør det så? Hvem benytter disse redskaber? Jeg har tidligere vovet pelsen og kritiseret dem, der gør det “forkert”. Dem jeg mener underminerer det store potentiale (læs posten “TDC og Telenor misbruger Foursquare“). Som kontrast til disse lussinger (konstruktive naturligvis), vil jeg i denne omgang i stedet uddele roser – som det i øvrigt tidligere er sket til DSB for et modigt forsøg (læs her).

De følgende cases er hentet uden for landets grænser. Nærmere betegnet i Krakow, Polen. I forbindelse med et 3 dages ecommerce seminar i den Polske storby, benyttede jeg Foursquare via mobilen. Her blev jeg, som det også ofte er tilfældet i DK, mødt af flere forskellige “Specials” og “Specials Nearby” (Funktionen der giver virksomheder mulighed for at rewarde check-ins i forbindelse med fysisk tilstedeværelse). Det var i øvrigt misbrugen af disse features, som de uartige drenge i klassen tidligere fik skæld ud for. Den skal, som jeg pointerede, ikke bruges som (gratis) eksponeringskanal for eksisterende ATL kampagnetilbud. Den skal derimod tilbyde relevante, eksklusive tilbud og services til de der yder noget – de der dukker op. Hvor en stor mængde af de Specials jeg møder i DK stadig er ubrugelige, var situationen i Krakow en anden. Her er to eksempler:

1. Ciufcia.pl

Ganske lavpraktisk: Du tjekker ind og får en kop kaffe på café’en. Tja, hvorfor ikke? Denne kunne naturligvis krydres med fx Mayor rewards. Hovedsagen er forsøget på at skabe en ekstra dimension. Den er ikke ny versus dansk standard – visse forsøger sig allerede. Men udbuddet var overvældende i Krakow til sammenligning.

2.Sheraton Krakow Hotel

Som en del af Hotelkæden Starwood bliver medlemmer af et loyalitetsprogram ekstra rewarded, når der tjekkes ind på Sheraton i Krakow. Her benyttes features som en del af en større strategi. Brugere kan forbinde Foursquare konti med deres SPG (Starwood Preferred Guest) konti og derved optjene bonuspoint (Starpoints) ved ankomst til hotellet. Tjekker du ind ofte på et af de 1000 Starwood hoteller worldwide, belønnes du med titlen SPG Mayor og belønnes yderligere med præmier. Programmet startede i maj i år og jeg håber meget, at Starwood vil berette om deres erfaringer med denne type startegi.

Slutteligt, vil jeg dog, for en god ordens skyld, tilføje, at det ikke er alle Specials i Dk, der er håbløse. Jeg har set flere, der giver mening (måske det er en tendens?). Se fx disse to Mayor Specials. Godt gået Cafe Alma + Nationalmuseet!

Advertisements

Read Full Post »

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Read Full Post »

Behavioural Targeting er et af de helt store buzzwords for tiden.

behavioral targeting

Men hvad er Behavioural Targeting? Begrebet eller disiplinen beror på digital kommunikation, der er tilsat intelligens og segmentering på adfærd. Det drejer sig kort sagt om at indsamle data om brugernes adfærd og herudfra udtænke hvilke informationer de statistisk set kunne tænke sig at være interesseret i, for på den måde at eksponere brugeren for tidligere interesser – men hvordan foregår dette i praktis?

Eks. kan man sætte en cookie (80 % af alle folk, sletter aldrig deres cookies på deres computer) på brugerens maskine, når vedkommende entrerer din virksomheds site, lad os sige, at det er Volvo. Denne cookie vil nu opsamle brugerens adfærd. Når så samme bruger senere på dagen søger på Google, og eks. søger på biler, ja, så vil personen blive eksponeret for en reklame, som baserer sig på vedkommendes tidl. adfærd på Volvomodeller, som pers. har set på.

Tager man denne viden videre, vil man også kunne begynder at identificere personer på baggrund af stamdata, hvis vedkommende også har signet sig op til et nyhedsbrev e.l. Så vil man kunne sende direkte relaterede informationer på eks. de to bilmodeller, som personen har set på. Disse informationer vil hele tiden blive beriget, så given kunde hele tiden vokser sammen med sin adfærd og behov.

En meget intelligent måde at benytte sig af relationsmarkedsføring på – så smid den fortærskede spørgeskema-tanke ud, og berig dine kunders adfærdsdata løbende.

Jeg læste på en blog i går, at det i Japan nu er muligt at målrette radioreklamer helt ned på brugerniveau. Det kan kun lade sig gøre via dataindsamling og analyse af brugernes medieadfærd, hvorefter systemet, som håndtere disse dataopsamlinger, udregner, hvilke(t) budskaber der bedst kan målrettes givne lytter – fx ud fra hvor personen befinder sig.

Dét sat i forbindelse med sociale medier som foursquare,Ttwitter og/el. Facebook Places – så begynder vi at have en reel dialog med kunden, og ikke kun det at foregive dialogen.

Så Behavioural Targeting er en af vejene frem, når det drejer sig om at skabe relationer, der giver mening i forhold til Social CRM og relationsskabende dialog!

Read Full Post »

Parature er navnet på en amerikansk virksomhed, som skal være med til at bringe Facebook endnu tættere på virksomheder og virksomhedernes kunder tættere på virksomhederne – a hva´for noget, tænker du sikker lige nu! For virksomhederne er da tætte på deres kunder, når de er på Facebook; er de ikke?

Mit umiddelbare og meget generelle svar vil være: Nej! Det er de ikke – mange virksomheder, tør ikke at gå på Facebook, idet de er bange for, hvad de vil møde af kommentarer på deres side.

Parature for Facebook:

Facebook har i samarbejde med Parature udviklet en klagefunktion til de virksomheder, som har en Pages på Facebook. Produktet hedder Parature for Facebook.

Parature for Facebook

Jeg har før skrevet om klagepoltikker her på bloggen, som dén mest effektive genvej til loyale kunder. Dette skrev jeg bl.a. om d. 26. juli i år. Og jeg er stadig fuld overbevist om, at det er rigtigt.

Jeg skrev blogindlæget, da jeg har egne erfaringer med denne form for loyalitetsskabende processer fra mit eget virke som kommunikationskonsulent – Og da jeg fandt ud af, at Parature og Facebook har launchet den funktion, fik det mig til at tænke på en samtale, som jeg havde for et par mdr. siden med en af mine kunder på bureauet, hvor jeg har mit daglige virke som kommunikations-konsulent.

Min kunde ringede til mig, netop for at snakke om klagepolitikker, og hvilke platforme, som var bedst til at håndtere kundeklager – og ja, snakken kom ind på Trustpilot.dk og naturligvis også på Facebook, Twitter.

Hvorom alting er, så fik det mig i hvert fald til at tænke … ! For selvfølgelig kan man bruge Facebook, som kanal til klagepolitik.

Da en analyse fra USA for nogle mdr. viste, at 33 % af alle samtaler på Facebook og Twitter netop omhandler brands, ja, så er det jo oplagt, at udvikle en funktion til Facebook, hvor man netop kan overvåge og gå i dialog med sine kunder. Og den vej rundt tage aktiv stilling til de forbrugere, som også bruger det sociale netværlk til at anmelde din virksomhed, jeres produkter etc.

Med Facebook appen bliver det muligt, at:

“[…] monitor Facebook wall conversations, posts and comments in real time, gaining a whole new level of customer visibility and engagement. In fact, other departments throughout the company beyond your customer support team can use Parature for Facebook to monitor pages, from HR and Recruiting to Product Management and Marketing.

Citat: Paratures egen hjemme side

Screen dump fra applikationen Parature For Facebookk

Screen dump af Monitorerings-funktionen

Facebook går nu fra “bare” at være et socialt samlingssted for 500 millioner mennesker verden over, til at blive et sted, hvor brands kan få fuld udbytte at de samtaler og informationer som deres kunder, og ikke kunder, deler med virksomheden. Monitorerings-værktøjet bliver et stærk værktøj, er jeg sikker på, da virksomhederne nu kan bruge deres krudt (læs penge), på at få udviklet klagepolitikker hos konsulenter som undertegnede, og ikke på dyre udviklingsomkostninger til at få udviklet software til at håndtere sådan kommunikation.

Rosetta Stone (sælger sproglærings softawear) bliver den første virksomhed, der i dag torsdag, går i luften med Facebook funktionen – bliver spændende at se, hvilke resultater dette vil afstedkomme. De vil bruge det, som et lærings-program, så virksomheden kan lære – på tværs af lande – hvad deres kunder bruger produktet til, siger om det og hvad der kan gøres bedre, siger Jay Topper, senior vice president of customer success, Rosetta Stone (Citatet er fra Mashable/Business´ interview med Jay (min citat oversættelse).

Tror du(!), at Facebook vil blive stedet, hvor kundeklager vil blive behandlet? Jeg er meget interesseret i at høre din mening, om dette!

Relaterede blogindlæg:

Når jeres sociale-medie-plan er en stor fiasko – hvad så?

Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker!

Nye medier er somregen sociale; det er virksomhederne (somregel) ikke!

Read Full Post »

Hvorfor have en klage politik? Hvorfor overhovedet bekymre sig, over de kunder, som bare brokker sig og vil have penge tilbage, byttet produkter o.l.

Klagepolitik/service

Det er et faktum at danske virksomheder mister 20 % af deres kunder om året – det vil sige, at hvert 5. år, er din kunde-portefølje udskiftet (groft sagt). En genvej til loyalitet er via en god og stærk klagepolitik. En politik, som din virksomhed vil kunne drage stor fordel af. Ikke kun økonomisk, men også branding og image-mæssigt.

Psykologiske undersøgelser foretaget af nobelprismodtageren Daniel Kahneman viser, at den sidste oplevelse man har med given virksomhed el. produkt er den opfattelse/oplevelse, som man som kunde vil tage sig med videre.

Forklaringen finder vi i en af Daniel Kahnemans undersøgelser . I et forsøg udsatte han testpersoner i gruppe A for 8 sekunders konstant og ubehagelig støj, mens en gruppe B fik samme 8 sek. plus 8 sek., hvor støjen var mindre høj og ubehagelig.

Da forsøget var afsluttet, spurgte han om de ville prøve igen? Majoriteten af gruppe A svarede nej, hvorimod majoriteten af gruppe B svarede ja.

Det vil altså sige, at hvis man giver folk mulighed for at klage eller brokke sig, og tager aktivt stilling til givne kundes problemer, så vil det være lettere at vinde vedkommende tilbage, eller direkte at undgå at vedkommende forsvinder ud af købsflowet.

Analyser fra IBM viser også, at de pers., som er klar over, at de har en mulighed for at klage, og ikke bruger denne mulighed, er mere tilfredse, end de personer, som har klaget og ikke vidste at de havde muligheden for det – op til 9 % i forskel på en given winback situation siger nogen analyser.

Hvis kunden insistere på at afbryde kontakten og det ægteskab, som I har indgået med vedkommende, så igangsæt jeres Beautifull exit program, hvis I har sådan et.

Ret interessant – for mange danske virksomheder, ved ikke, at de kan arbejde aktivt med denne form for komm.

Read Full Post »

Du har lyttet, du har monitoreret – du har gjort alt det, som man skal, og som alle de “store” socialemedie-guruer som Brian Solis, Chris Brogan etc. har skrevet og fortalt om på YouTube – men lige meget hjælper det.
I får ikke den involvering, som I havde forventet og opsat som mål:-(

Hvad gør man så, for det er nu, at fiaskoen lurer.
For SAS kunne jo vende en socialmedie-askesky til en socialmedie-solskinshistorie, som alle, inkl. medierne snakkede om i ugerne under og efter den store Askeskys-nyhed.

Betyder det så, at I skal lægge hele projeketet ned og gå tilbage i kommunikations- og marketingafdelingen og fortsætte, som I altid har gjort, med at lave klassisk above the line kommunikation(?) – måske, men ikke nødvendigvis.

Der er ingen tvivl om, at brugen af sociale medier ikke er for alle virksomheder, og det er heller ikke sikkert, at I er klar til denne form for kommunikationsplan, men inden I skuller barnet ud med badevandet, så tøv lige en kende.
Her er 4 ting, som I kan se på, for at finde ud af, hvad der kan være gået galt.

Men hvad kan være gået galt?
Først og fremmest vil jeg råde dig til, at du søger ekstern kommunikationshjæle – vel og mærket ved folk, som arbejder med dette til hverdag, og ikke et selvbestaltet bureau, som mener, at kommunikation er kommunikation. For det er det ikke, og slet ikke når man skal kommunikere til og med den sociale-strøm!

De første ting, som man kan se på, er:

Jeres mål med den sociale medie-plan. Har målene været urealistiske, fordi I har arbejdet ud fra devisen: “Når vi er på Facebook, Twitter og Foursquare, så skal “energien” og involveringen nok komme af sig selv – de gjorde det jo ved SAS!” Denne overbevisning udspringer fra historier om JetBlue, Starbucks mfl. Men det er en fejl og tro det, for det kræver hårdt arbejde og specielt alokerede resourcer for at drive folk til jeres sociale medie, og at gide at komme igen, og involvere sig.

Har I valgt den forkerte sociale medie platform? Det er ikke mediet, der skal vælge jer, men jer der skal vælge mediet. Dels på baggrund af, hvor jeres målgruppe befinder sig, og dels på baggrund af jeres plan for, hvad I vil opnå med kommunikationen.

Har I executet informationerne på de rigtige tidspunkter? Har I testet på, hvornår målgruppen er intetresseret eller mest aktive iforhold til at modtage kommunikation? Kommunikere I for ofte, og taler I kun om jer selv, og til jer selv?

Involvere I jer overhovedet i dialogen med dem, som kommentere på jeres indlæg, og på andres?

Det var 4 ting, som I kan evaluere på, inden I prøver igen – tab ikke modet, ovenstående er de 4 typiske fejl, som virksomheder gør, når de er gået i det sociale medie-gør-det-selv-hjørne.

Read Full Post »