Wantr [Startup] – Find det du vil shoppe med andres hjælp

Wantr is a new shopping community

Twitter-bio’en siger ”Wantr is a shopping community that helps you discover interesting products and find the best place to buy them”. Så simpelt er konceptet for den Københavnske startup Wantr, som for nyligt gik i luften. Ofte er de mest enkle idéer også de bedste.          

Anbefalinger fra andre vægter højt, når vi handler. Det er ingen hemmelighed. Utallige undersøgelser har de senere år cementeret, at det andre siger, lytter vi til. Historisk er det ingen overraskelse. Folkeeventyrerne er opstået fra mund til mund, sladder er en steppebrand, virksomhederne arbejder med issues management, et brand likes på Facebook via en ven osv. Men i slipstrømmen på de senere års social media hype, er det at forbrugerne taler sammen kommet væsentligt mere i fokus – heldigvis. De klassiske marketing-kanaler er for alvor blevet udfordret og havner konsekvent uden for medaljerækken, når der spørges ”Hvorfor valgte du denne shopping-mulighed frem for en anden?”. På mit bord ligger e-handelsanalysen, Q2 2012. Og den er ingen undtagelse.

Ønsk, del, anbefal

Der findes et hav af services, der for længst har set lyset. Adskillige hjælper os med overblikket på nettet og sammenligner priser, mens lige så mange lader brugerne give deres stjerner til et givent produkt. Men hvor mange af disse lugter af kommercialisering og virksomheders indflydelse, er Wantrs udgangspunkt mere ”rent”. Tillid er et nøgleord på nettet og den er i top, for på Wantr kommer både ønske og anbefaling fra en bruger. Her er umiddelbart ingen redaktionel indblanden eller anden interessekonflikt – kun en ”ønske, dele, anbefale”-kultur. At lade paradigmet social media fusionere med pris/service-sammenligning er godt tænkt. Man kunne her tilføje, at der i social media’s natur eksisterer en høj grad af godgørenhed. Årsager hertil kan være mange og diskuteres ikke her, men den er der. Og den kommer ligeledes Wantr til gode – eller vice versa.

Wantr fik for nyligt muligheden, for at præsentere konceptet i det amerikanske  webshow ”ThisWeekin Startups”. (Det er ret godt gået!). Her kan du se CEO Stefan Bech forklare, hvad Wantr er på 60 sekunder (Gå 26:33 ind i klippet)

Du kan i øvrigt også høre Stefan Bech tale om konceptet i dette podcast-interview fra trendsonline.dk: Podcast-interview

Se hvordan du benytter Wantr her.

Smukt udført

Det er tydeligt, at teamet bag har fokuseret på at skabe et smukt og brugervenligt design. Det er bestemt lykkes. Man kan naturligvis plædere for, at design er subjektivt. Men Wantr’s simplicity samt samspillet mellem de grafiske elementer er indiskutabelt godt.

Wantr er pt. i beta-mode. Men jeg glæder mig til at se sitet vokse og udvikle sig. Specielt glæder man sig til udbredelsen på mobile enheder. Desuden er det skønt at se en seriøs, nordisk funderet startup med fokus på community. Gå til Wantr … det kan anbefales.

Advertisement

Read Full Post »

Ny app afslører, hvem din sidemand er – og om du burde være interesseret

Det ser ud som om, Sonar tager lokations-baserede services (LBS) et skridt videre – et spadestik dybere om man vil. Du får her mulighed for at skabe relationer i næste led af dit sociale stamtræ. Foursquare hjælper til.

It’s simple — you open up Sonar and we tell you that the guy sitting across from you is Facebook friends with your college roommate, the dude by the jukebox is a VC that you follow on Twitter, and the cute girl by the bar also likes the Arcade Fire and Hemingway.

Således beskriver idémand og grundlægger Brett Martin sin nye app. Og det virker rent faktisk – i hvert fald de features, der følger med denne første version. Features som underbygger konceptet til fulde. En kort test-periode giver grund til optimisme for undertegnede. Hvor Foursqaure gør opmærksom på andre brugeres tilstedeværelse og samtidig gør det muligt at connecte, fortæller Sonar (som en add-on til Foursquare) dig, hvem der er i nærheden og hvordan de hænger sammen med dit eksisterende netværk.

(Klik for større billede)

1. Checker ind via Sonar (+ Foursquare) på Hovedbanegården. Ser en anden person er tilstede, som jeg deler 8 Twitter followers med.
2. Hvem følger vi begge? Hvem er vi followed af? Og hvad har vedkommen tweeted sidst?
3. Jeg følger vedkommende på Twitter
4. Kan skrive en besked til vedkommende (Ala “Vil lige sige hej, da vi er i samme netværk”)
5. Det samme som nr 1. Men her eksempel med langt flere potentielle “venner”

Indtil videre har Sonar givet mig velmenende hints om hvem på Københavns Hovedbanegård, jeg burde følge. Primært ud fra antal af fælles Twitter-venskaber. Mere har jeg ikke brugt den til (men det er da også godkendt). Men potentialet for noget større er tilstede. Og det er da også planen, at billed-services, event-portaler mm. skal kobles på Sonar. På den måde skærpes muligheden for kontaktpunkter brugerne imellem.

Vi vil høre kritiske røster. Det er klart. For Sonar (og det der kommer efter) gør flere grene i netværket synlige uden en direkte accept, fra den der er i kikkerten. Og jo, en sådan feature ophæver og udvisker i nogen grad anonymitet. Men min holdning er klar. Vi lever i en æra, hvor online tilstedeværelse skaber uanede muligheder på den ene side og gør os enormt synlige på den anden. Den dualisme kan betragtes som både en forbandelse og en fordel. I tilfældet Sonar er der tale om sidstnævnte – efter min smag. Her er en mulighed for at skabe yderligere relationer. Og så er det jo trods alt kun os med sociale profiler på Foursquare, Twitter, Facebook osv., der er i søgelyset her.

Det bliver spændende at se, hvad denne type app vil betyde for vores måde at benytte geo-services. Naturligvis specielt med marketing-briller på.

Har du prøvet Sonar? Hvad siger du? Holder det?

Read Full Post »

Hvordan måler man sin (online)sociale kapital?

Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.

Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.

Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.

En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.

Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:

“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”

Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).

Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc.  Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.

Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.

Read Full Post »

Den spanske del af reklamebureauet Leo Burnett har lavet en sand genistreg

På bloggen I love Barcodes, en blog, vi her på Advertisingparadigm, elsker at læse, fandt jeg i mandags, denne geniale Barcode kampagne fra FIAT.

Opgaven FIAT stod overfor, og som de besvarer i nedenstående spot, var, hvordan en meget teknisk og trendy mulgruppe aktiveres overfor en ny bilmodel.

Det er en helt igennem fantastisk måde, man her har formået at involvere sine App brugere verden over. Én af de ting, som man tit står overfor, når man skal udvikle kampagne, der skal kører på tværs af kulturer er netop, hvordan man persipere og aflæser semiotiske budskaber. Ved at bruge vejskilte, har FIAT og Leo Burnett formået at udvikle en universel måde at introducere en ny bil på, nye fetures over for et stilbevidst publikum, som er vilde med gadgets og fede fetures i deres bil.

Read Full Post »

TDC og Telenor misbruger Foursquare

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Read Full Post »

Gemmeleg i Ikea!

Flashmobs er blevet utrolig populære verden over. Og mange af os, har set utrolig mange af dem det sidste år.

For at nævne nogen, så har T-Mobil lavet en på Liverpool Station, min blog-kollega, Carsten Pahlke lave også en ved årets Eurogym 2010 i Odense og Arriva/Movia lavede Mukthars fødselsdag, som blev set af flere millioner.

Men nu har en 15 årig dreng skabt en også – det er gemmeleg i Ikea i Gentofte i dag d. 24.9.2010. Men det sjove ved denne flashmob er, at den eftersigende ikke er arrangeret i samarbejde med Ikea (den er dog blevet godkendt af Ikea.

Facebook Invitation til flashmobben i Ikea

Men sjovt er det, syntes jeg. Og det er kanon god PR for virksomheder, der oplever disse ting. Og det er da også et kanon fedt sted at lege gemmeleg – er pers. selv ked af, at jeg ikke kan komme der ud og være med:-)

Hvad er en flashmob?

En Flash mob er viral genre der er karakteriseret ved et fravær af et (eksplicit) budskab, som opstår evt. på åbengade blandt uvidende tilskuere, som pludselig bliver en del, af et sæt af mennesker, som begynder at opføre sig anderledes end normen på pågældende sted. Den formålsløshed, surrealismen og tit lidt absurde optræden, som finder sted, er netop dét, der er fascinerende ved en virale flash mob.

Et par eks.

T-mobile

Mukhtars Fødselsdag:

Flashmob fra EuroGym2010: se klippet her.

Read Full Post »

Behavioural Targeting – når kommunikation bliver tilsat intelligens og segmentering

Behavioural Targeting er et af de helt store buzzwords for tiden.

Men hvad er Behavioural Targeting? Begrebet eller disiplinen beror på digital kommunikation, der er tilsat intelligens og segmentering på adfærd. Det drejer sig kort sagt om at indsamle data om brugernes adfærd og herudfra udtænke hvilke informationer de statistisk set kunne tænke sig at være interesseret i, for på den måde at eksponere brugeren for tidligere interesser – men hvordan foregår dette i praktis?

Eks. kan man sætte en cookie (80 % af alle folk, sletter aldrig deres cookies på deres computer) på brugerens maskine, når vedkommende entrerer din virksomheds site, lad os sige, at det er Volvo. Denne cookie vil nu opsamle brugerens adfærd. Når så samme bruger senere på dagen søger på Google, og eks. søger på biler, ja, så vil personen blive eksponeret for en reklame, som baserer sig på vedkommendes tidl. adfærd på Volvomodeller, som pers. har set på.

Tager man denne viden videre, vil man også kunne begynder at identificere personer på baggrund af stamdata, hvis vedkommende også har signet sig op til et nyhedsbrev e.l. Så vil man kunne sende direkte relaterede informationer på eks. de to bilmodeller, som personen har set på. Disse informationer vil hele tiden blive beriget, så given kunde hele tiden vokser sammen med sin adfærd og behov.

En meget intelligent måde at benytte sig af relationsmarkedsføring på – så smid den fortærskede spørgeskema-tanke ud, og berig dine kunders adfærdsdata løbende.

Jeg læste på en blog i går, at det i Japan nu er muligt at målrette radioreklamer helt ned på brugerniveau. Det kan kun lade sig gøre via dataindsamling og analyse af brugernes medieadfærd, hvorefter systemet, som håndtere disse dataopsamlinger, udregner, hvilke(t) budskaber der bedst kan målrettes givne lytter – fx ud fra hvor personen befinder sig.

Dét sat i forbindelse med sociale medier som foursquare,Ttwitter og/el. Facebook Places – så begynder vi at have en reel dialog med kunden, og ikke kun det at foregive dialogen.

Så Behavioural Targeting er en af vejene frem, når det drejer sig om at skabe relationer, der giver mening i forhold til Social CRM og relationsskabende dialog!

Read Full Post »

Exit Twitter – Miley Cyrus siger farvel med et rap

Popsilden Miley Cyrus siger farvel til sine Twitter-fans med et fjollet rap: “Can you believe it, I got 2, 2 million. The I said adios, I had to say good bye. And this little rap is to tell my fans why”

Som en lille opfølgning på min kære medskribents fremragende, og ikke mindst yderst relevante, indlæg om “Hvad skal man gøre, når man som virk. vil forlade et socialt netværk?“, kommer her et konkret eksempel. Omend lidt fjollet, gør popidolet Miley Cyrus (nok bedst kendt herhjemme fra Disney-serien Hannah Montana) i det mindste opmærksom på sin exit fra kvidre-siden.

“Strategien” er simpel: Mød fans’ne på YouTube og forklar bevæggrunden med et rap. Det er hverken vel rappet eller smukt produceret – men den er der. Bedøm selv:

Som indikeret med gåseøjne er dette knap en strategi. Men Miley skal nu alligevel have en ægte rapper high five for forsøget på at forklare den, for mange, underlige beslutning om at forlade sine fans. Og at hun vælger et medie som YouTube, hvor hendes fans sandsynligvis opholder sig ofte, og kombinerer det med hendes produkt (sang og dans), gør kun at man kipper en ekstra gang med hatten.

Der er bestemt plads til forbedringer, men her en sætning jeg aldrig troede, jeg skulle tage i min mund: Sådan Miley Cyrus!

Læs hele rap-teksten her

Har du andre eksempler på exit processer – del dem endelig her på Advertising Paradigm (#AdPara)

Read Full Post »

De tre største brands online lige nu hedder: Facebook, YouTube og Wikipedia

En analyse fra NielsenWire i Juni viser, at de tre største brands online lige nu, er indirekte eller direkte Social medier. Det drejer sig om Facebook, YouTube og Wikipedia.

Populariteten inden for de sociale medier er uundgåelige – de bliver flere og flere. Der bliver mere at holde sig opdateret omkring og ikke mindst på. Alle snakker om dem, de fleste af os bruger dem, i en eller anden forstand dagligt.

Eks. skrev TecChrunch i nat, at foursquare rundede 3 millioner brugere i denne weekend. Set i et andet lys, så tog det 1 år, for foursquare at nå 1 millione brugere, det tog 3 mdr. for dem at nå 2 million brugere og kun – takket været FB´s announcement, om lanceringen af Places – 1.5 mdr. for at nå 3 millionerbrugere. En fremskrivning af dette, vil sige, at foursquare vil være langt over 6 millioner brugere inden udgangen af 2011.

Og flere og flere Amerikanske, og ikke mindst, danske brands begynder at snuse let til disse LBS-services.

Analysen fra NielsenWire nævner også, at vi på verdensplan bruger 110 milliarder minutter online – det være sig på blogs, web-sites (traditionelle) eller sociale medier. For lige at pensle det lidt ud, så svare det til, at:

“ […] 22 percent of all time online or one in every four and half minutes.“

Ydermere viser analysen også, at besågende på sociale medier er steget inden for det sidste år med 24 %. En enormt forøgelse, hvis man ser på, at Facebook for 2 mdr. siden runde 500 millioner brugere.

Men det undrer mig ikke – for når jeg går rundt her i København, og tjekker ind forskellige steder, så er der flere og flere små virksomheder, som begynder at tilbyde “Special Offers”, som det hedder på foursquare. Langt flere af de pers., som jeg følger på LBS-services begynder også at bruge dem som andet end et spil, hvor man skal tjekke ind og få point. De begynder også at anmelde restauranter, butikker og barer. Hvilket jo er den oprindelige grund idé med disse services.

Facebook kom for godt en uge siden, med deres modsvar til Govalla, foursquare og Twitters LBS-funktion, nemlig “Places”. og med et forspring på 499.997 millionerbrugere, er der ingen tvivl om, at de store “offline” brands skal til at tænke i disse retninger. For hvis kommunikationshastigheden var sat op med de sociale medier som Twitter, Facebook etc., så sker den onlocation i det øjeblik tjeneren er uforskammet, eller i det du ser, at kokken ikke vaskede hænder m.m. Det sker lige nu i samme tempo, som livet passere forbi.

Så med Facebooks tiltag: Parature for Facebook, online klagepolitik adon til Facebook-pages, er der ingen tvivl om, at places i tæt sammenkobling med dette klagepolitik-værktøj, bliver en stor spiller på loyalitets-markedet.

Slutteligt vil jeg lige nævne, at Starbucks skulle være igang med at teste en foursquare-udvidelse, som gør, at man via kasseaparatet kan styre de “Special Offers”, som tilbydes deres kunder når de er i nærheden af en Starbucks café.

Mit råd til Danske virk. er, kom igang med at se på de her medier, og få lavet en ordentlig strategi for, hvordan I vil forholde jer til disse tiltag – for I kommer ikke uden om dem.

Relaterede blogindlæg:

Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?

Berlinske lancerer nu din pers. business app til iPhone.

Read Full Post »

Twitter har lanceret en ny knap – The “Tweet Button”

Twitter lancerede den 11. Aug. deres nye skud på stammen, i kampen om CTR i mails og på sits. En ny feature, som integrerer deling af nyheder, blogindlæg m.m., vedhjælp af “Tweet Button”.

Knappen gør det kort fortalt nemt for dit, at øge CTR´en, og den giver samtidig muligheden for at følge lignende pers., med samme interesser som dig, og den tweet, som du er igang med at dele.

Med denne knap, slipper du for at forlade sitet, som du er igang med at læse på, når du skal dele indholdet. Det hele sker i selvsamme vindue, som du har åbent!

Ydermere så er denne funktion super nem at integrere på dit site.

Twitter forklarer det selv på Youtube – se nedenfor.

Læs også:

Twitter anbefaler

30 % højere CTR, hvis du giver dine læsere muligheden for at dele

Hvad skal din virksomhed på Facebook?

Socialt baserede mobil-tjenester blomstrer

Read Full Post »