Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Social Kapital’

Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.

Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.

Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.

En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.

Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:

“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”

Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).

Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc.  Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.

Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.

Advertisement

Read Full Post »

Facebook Places var et interessant træk fra Facebook, da de lancerede det sidste år  – 2010. Det gav os, 2.7 millioner brugere af Facebook, muligheder for at tjekke ind på steder, caféer, restaurenter etc. og dele vores oplevelser direkte med vores “venner” via Facebook.

Screendump da places var en del af opdateringen til Facebook App´en

Vi fik mulighed for at gå skridtet endnu videre i en selvpromoverende verden, hvor tid og allestedsnærværenhed betyder mere end, den interpersonelle kommunikation  – vi skal være tilgængelig 24/7 og være enormt interessante overfor alle de personer, som fulgte os, og som vi fulgte.

MEN! For ikke så langtid siden lancerede Facebook -Facebook Credits, som giver dig, os og en given gruppe, der er tjekket ind samme sted, mulighed for at optjene loyalitets-credits (hvilket er lig med penge i Facebook-world), når vi er tjekket ind i en given forretning.

Kort sagt Facebook har nu skabt en økonomi, som verdensborgeren i Facebook-land, kan handle med – du har kunnet gøre det via spil, som Farmville og andre sociale spil. Med Places og Credits, bliver det nu mulgt at belønne loyale kunder, når/hvis de tjekker ind via PLaces i din forretning, og deler denne signin med sine venner via Facebook. Der er fire typer af indtjekningsmuligheder: De fire typer, er:

– Individuelle aftaler

– venneaftaler

– loyalitetsaftaler

– velgørenhedsaftaler

Disse aftaler og/eller donationer, som bliver udbudt, er tilbud, som kommer fra individuelle virksomheder. Det vil sige, det ikke er Facebook, der søger for at forhandle tilbudene hjem, men virksomhederne selv, som indvilliger i at have denne for for “møntenhed”. Men Facebook har stillet en service til rådighed, som promovere tilbud og de forretninger, som er med – en Store Locator, som giver os, brugere, mulighed for at finde de forretninger, hvor tjekins giver point.

Der er ingen tvivl om, at Facebook har lagt i ovnen til, at blive meget mere værd end de 50 milliarder dollars over de næste par år – som de blev vurderet til d. 3. Januar. Facebook er nu, ved at blive det medie, som vil kunne drive mere salg til din forretning, hvis I har en Facebook Pages og dermed drive endnu flere personer til netværk, Facebook.

Begrebet sociale kapital får lige pludselig en ny mening – en mening, som selv Goldman Sachs og Russisk ejede Digital Sky Technologies kan forstå. Så måske skal Google begynde at se lidt til Facebooks side, så de ikke også ryger bag ud af dansen – Youtube, kan pludselig blive udkonkurreret af Facebook også.

Devisen bliver, jo mere aktiv du er på Facebook, jo flere ting får du ud af din profil, dine tjekins – der bliver simpelthen penge at spare ved at endorse dine oplevelser – Word Of Mouth bliver lige pludselig meget lettere at måle.

Read Full Post »

De sidste 50-60 år har kendte menneskers indorsement været måden hvorpå brands fik deres produkter ud over rampen og hjem i vores stuer. De kendte menneskers anbefalinger af forskellige produkter kan man se alle vegne – der er bare opstået ét problem med denne form for markedsføring – vi forbrugere aner ikke, hvad der er sandt eller produktinformation, der bare skal give nogle dollars til den kendte. Om det er Mads Mikkelsen i en rejsereklame, eller om det er Lotte Heise, der reklamere for vaskepulver. Uanset hvad, så er det begyndt at klinge hult og utroværdigt – det undrer mig, at det ikke ER Mads Mikkelsens egen familie, der er med i rejsereklamen, hvor han snakker snakker om nærvær og mangel på den kvalitetstid, som man måske kan opleve med familien på en ferie … hvad stiller man op, som virksomhed, i en verden hvor forbrugerne ikke ved, hvad der er ret og vrang i den kommunikation som udgår – og som uanset hvad på et eller andet tidspunkt vil skabe et legitimitetsproblem?

De går til sociale medier som blogs, twitter og facebook el. LinkedIn, sidst nævnte hvis man er en virksomhed, der skal gå B2B-vejen.

Peter Daboll, CEO for Ace Metrix – en virksomhed, som lever af at analysere og skabe involvering af budskaber via TV-reklamer -har fundet ud af, at de reklamer hvor en kendt endorser et givent produkt, performer under gennemsnittet af reklamer, hvor der ikke optræder kendte mennesker, som garanter for produktbudskaber.

I artiklen Celebrities In Advertising: A Marketing Mistake? bliver der draget bevis for, at kendte mennesker kan have den direkte modsatte effekt på troværdigheden og budskaber hvor kendte indgår.

Spørgsmålet er hvad gør vi så? Hvis en reklame skal ha´et seriøst budskab, som ikke kun er glittet og inkludere en flot model eller en kendt, hvad f… skal vi så gøre – tror jeg mange tænker?

Jeg vil mene, at Mark Zuckerburgs citat fra 2006, er sætningen, som alle danske virksomheder burde tage alvorlig i den fremtidige kommunikation.

“People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend

Eller sagt på godt dansk – brug brugerne. Blive venner med dem, skriv sammen med dem på de blogs, hvor de taler om dit produkt, lyt, spørg og hvad har vi – eller bedst af alt gør som TV2 opret en side på Facebook, hvor alle de klager seerene måtte ha´, kan stilles. Eller mit ynglings eksempel, gør som Surftown tal med dine kunder via Trustpilot. Her har de muligheden for at skrive godt og skidt om din virksomhed, i et miljø, som I kan overvåge at kommunikere via.

Så mit råd og ønske til virksomhederne i det danske land i 2011 er, at de skal se på de sociale medier, og den involvering som finder sted her, som en positiv udfordring og ikke som vinduer, hvor kommunikationen kan løbeløbsk, og hvor kontrol er navnet på en by i Rusland.

Read Full Post »

Pierre Bourdieu, fransk sociolog, var inde på det i sit værk: “The Forms of Capital” fra 1986, hvor han beskriver de forskellige kapitaltyper som findes.

Social kapital går kort og godt ud på, at vi indgår i sociale relationer baseret på netværk (familie, samfund, org., nationer mm.). På baggrund af det får vi individer adgang til nogle ressourcer, som udspringer fra en mellemmenneskelighed, som udgør den sociale kapital.

En kapital, som virksomheder bla. vil kunne drage nytte af, når deres produkter og services bliver anmeldt/omtalt på Facebook, i fora o.a. steder, hvor det kunne være relevant.

Social kapital handler ikke om, hvem der har flest relationer, men hvem der har de flest relevante og værdifulde relationer – for hvad skal en restaurant eller en servicevirksomhed med 100 omtaler, hvis de er dårlig.

Så hellere have 12, hvor 8 af dem er gode, og 4 knap så gode, men hvor de 4 kommentarer er blevet kommenteret på og taget hånd om.

Det handler i dag ikke om at have svarene selv – hvis man i dag tror, at man har den fordel eller hvis det er præmissen for ens syn på verden medierne o.l., så må de tro om. For dem, der udnytter deres Netværks Qvotient (Et begreb Bøtter benytter sig af i sin bog: NQ), er dem, som par two vil være vindren af  løsningen af morgendagens problemer.

Husk på, at dine kunder snakker om dig via deres smartphones. Men du skal ikke lade dig skræmme, for via dialogen kan du og din virksomhed komme meget langt i relationen til jeres kunder. Længere end dine konkurrenter, hvis ikke de er begyndt at benytte sig af den sociale kapitals mange fordele – nemlig dialogen.

Tag fx Starbucks, DSB eller servicen TrustPilot.dk – alle tre tilfælde beror på, at den brugerdrevet interaktion skaber mere værdi end nogen anden form for kampagne, kan komme til. I en undersøgelsen fra Userneeds, går 64 procent på internettet via deres mobiltelefon mindst en gang dagligt, hvis de har en smartphone – vi lever i en social-mobilkultur, hvor det at have adgang og mulighed for at kommentere på alt er en livsnødvendighed.

Starbucks har My Starbucks Idea et brugerdrevet site, hvor alle – store som små – kan komme med ideer, forbedringer etc. Et community som Starbucks har STOR, stor glæde og nytte af – dels fordi de kan snakke med deres kunder, men også fordi kunderner endorser Starbucks, er med til at udvikle deres produkter, og med til at give min hints, når ting ikke er som de skal være.

My Starbucks Idea

Kort sagt, der skabes en værdi eller en goodwill, som virksomheden konstant kan trække på og benytte sig af, og ikke mindst belønne – sidstnævnte er yderst vigtig hvis den samhørighedskapital, som sociale  kapital også beror på skal virke – give liv og føde nye og spændende ideer, eller Autopoietisk skal forsvare sig selv.

En god og enkel måde, at komme sine brugere imøde på, på en antiautoritær måde. Det er slut med autoriteternes- og geniernes regime. Nu er det: “The Power to the people”, som virkelig er slået til – jeg ved godt, det har det været siden Internettes fødsel. Men med web 2.0, den interaktive socialekapital, er der virkelig sat fart på det hele.

 

Read Full Post »