Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘relationer’

Pierre Bourdieu, fransk sociolog, var inde på det i sit værk: “The Forms of Capital” fra 1986, hvor han beskriver de forskellige kapitaltyper som findes.

Social kapital går kort og godt ud på, at vi indgår i sociale relationer baseret på netværk (familie, samfund, org., nationer mm.). På baggrund af det får vi individer adgang til nogle ressourcer, som udspringer fra en mellemmenneskelighed, som udgør den sociale kapital.

En kapital, som virksomheder bla. vil kunne drage nytte af, når deres produkter og services bliver anmeldt/omtalt på Facebook, i fora o.a. steder, hvor det kunne være relevant.

Social kapital handler ikke om, hvem der har flest relationer, men hvem der har de flest relevante og værdifulde relationer – for hvad skal en restaurant eller en servicevirksomhed med 100 omtaler, hvis de er dårlig.

Så hellere have 12, hvor 8 af dem er gode, og 4 knap så gode, men hvor de 4 kommentarer er blevet kommenteret på og taget hånd om.

Det handler i dag ikke om at have svarene selv – hvis man i dag tror, at man har den fordel eller hvis det er præmissen for ens syn på verden medierne o.l., så må de tro om. For dem, der udnytter deres Netværks Qvotient (Et begreb Bøtter benytter sig af i sin bog: NQ), er dem, som par two vil være vindren af  løsningen af morgendagens problemer.

Husk på, at dine kunder snakker om dig via deres smartphones. Men du skal ikke lade dig skræmme, for via dialogen kan du og din virksomhed komme meget langt i relationen til jeres kunder. Længere end dine konkurrenter, hvis ikke de er begyndt at benytte sig af den sociale kapitals mange fordele – nemlig dialogen.

Tag fx Starbucks, DSB eller servicen TrustPilot.dk – alle tre tilfælde beror på, at den brugerdrevet interaktion skaber mere værdi end nogen anden form for kampagne, kan komme til. I en undersøgelsen fra Userneeds, går 64 procent på internettet via deres mobiltelefon mindst en gang dagligt, hvis de har en smartphone – vi lever i en social-mobilkultur, hvor det at have adgang og mulighed for at kommentere på alt er en livsnødvendighed.

Starbucks har My Starbucks Idea et brugerdrevet site, hvor alle – store som små – kan komme med ideer, forbedringer etc. Et community som Starbucks har STOR, stor glæde og nytte af – dels fordi de kan snakke med deres kunder, men også fordi kunderner endorser Starbucks, er med til at udvikle deres produkter, og med til at give min hints, når ting ikke er som de skal være.

My Starbucks Idea

Kort sagt, der skabes en værdi eller en goodwill, som virksomheden konstant kan trække på og benytte sig af, og ikke mindst belønne – sidstnævnte er yderst vigtig hvis den samhørighedskapital, som sociale  kapital også beror på skal virke – give liv og føde nye og spændende ideer, eller Autopoietisk skal forsvare sig selv.

En god og enkel måde, at komme sine brugere imøde på, på en antiautoritær måde. Det er slut med autoriteternes- og geniernes regime. Nu er det: “The Power to the people”, som virkelig er slået til – jeg ved godt, det har det været siden Internettes fødsel. Men med web 2.0, den interaktive socialekapital, er der virkelig sat fart på det hele.

 

Read Full Post »

“Det at være online 24 timer i døgnet, uanset tid og sted, har endda fået sit eget navn: accessism” , skriver Jyllandsposten i dag. Artiklen omhandler den voldsomme udbredelse af smartphones i 2010, hvorledes dette influerer på vores livsstil og hvilke muligheder der er forbundet herved. Som en naturlig opfølgning på de tidligere indlæg her på Advertising Paradigm om smartphones i en dialog kontekst, henvises der her til morgnens nyhed via GAZETI: Læs artikel

Det er muligt, at dette lille indlæg vil lugte lidt af “se hvad jeg sagde”, men det er på ingen måde hensigten. Det er udelukkende en stående ovation: Vi er glade for evolutionen og ser mange muligheder heri. I den sammenhæng har jeg herunder smidt et slide fra vores foredrag “Tilgangen til sociale medier” fra marts i år. Dette dias har til formål (som afslutning) at beskrive netop den tendens, som vi så/ser i 2010 og dens tilhørende dialogpotentiale.

Modellen viser, på lavpraktisk vis, hvorledes jeg ser mobilen som dialog utility og hvilke primære fordele der er forbundet med implementeringen af relevans-fremmende features i den sociale medieplan. Eksempler på netværk der kunne benyttes i denne sammenhæng er, som det ses i modellen, Foursquare og Gowalla.

Arbejder du med strategisk kommunikation og har du en god case, hvor mobilen benyttes, må du meget gerne fortælle om den her på bloggen.

Read Full Post »