Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Permission’

Har du været i tvivl om hvilken metode, du skulle bruge for at skabe trafik og likes på din Facebook virksomhedsside? Har du overvejet om det er online word of mouth eller mere ”traditionelle” kanaler, der er vejen frem? Svaret er begge dele – men primært sidstnævnte, hvis vi skal stole på en ny undersøgelse fra Emarketer og DDB Worldwide.

Det er ikke nytteløst at tale direkte til brugerne i forsøget på at skabe mere trafik til virksomhedens Facebookside – tværtimod.

Et stærkt grundelement på de sociale netværk er som bekendt word of mouth (WOM): Derfor er det ikke fjollet, at gøre det nemt for sine kunder at dele den (forhåbentlige) gode oplevelse med andre. (Der er mange redskaber her. Specielt med de nemt implementerbare social plugins – hvis vi taler Facebook.) Som forbruger er vi langt mere tilbøjelige til at købe produkter på venners anbefalinger end på virksomhedernes.

Det er uden tvivl vigtigt at beholde sit fokus på WOM skabende funktioner. Men det er ikke tvingende nødvendigt med dette fokus i opsamlingen af permissions i form af likes. For her taler virksomheden tilsyneladende med en mere troværdig og overbevisende stemme end man måske umiddelbart skulle tro.

Undersøgelsen påviser en tydelig sammenhæng mellem en virksomheds egen direkte indsats for at skaffe flere Facebook fans og brugerens villighed til at klikke ”like”. Med andre ord: Det nytter at forsøge at overtale brugerne direkte – og det både via ABL og BTL aktiviteter.

Hele 75% af de adspurgte havde klikket på en virksomheds fan-knap direkte på opfordring fra den pågældende virksomhed selv. Hertil kommer naturligvis de, der er havnet på siden på anbefaling fra en ven, som i første led er blevet belønnet af virksomheden for sin sociale member-get-member villighed. Visse fans er således blevet påvirket indirekte af virksomheden efter ovennævnte WOM opskrift. Dette har undersøgelsen dog intet præcist tal på. (Men 59% har reageret på anbefaling fra en ven).

Det er måske ikke overraskende, at det forholder sig således. Men i en tid hvor vi taler om reklame-blindhed og ikke-eksisterende tillid til de klassiske reklamebudskaber, er et hint/en bekræftelse af denne type meget givtig.

Jeg har selv oplevet tendensen (at direkte kanaler og funktioner kan medføre flere likes). For flere af mine kunder har et simpelt Facebookside-link i et (segmenteret) nyhedsbrev skabt yderst positive resultater. Og i EUROGYM2010 casen, hvis bærende kommunikative elementer var Facebook og YouTube, skabte opfordringer i den trykte markedsføring ligeledes en respons.

Advertisement

Read Full Post »

Dynamite er en canadisk modevirksomhed, som giver deres kunder og læsere af sitet, og den blog, som de har, en unikt mulighed for at involvere sig i, hvordan det er at være model for Dynamite.

Brugerne/læserne kan uploade deres billede til hjemmeside, og ved selvsyn opleve, hvordan det er at være covergirl med Dynamits tøj på i et modemagasin, der beskæftiger sig med mode, tøj og gossip – og hvordan det er at blive jagtet af pressen qua et brud med kæresten m.m.

Prøv selv at være modellen - virker liiiidt sært, når man er mand:-)

Ved at klikke på ovenstående banner, ryger man ind på sitet, hvor man skal gennemfører 3 steps, inden man kommer til den virale-filmen, om en selv.

Det at Dynamite bruger virale-videoer til at aktivere sine bruger, gør oplevelsen meget større – og det giver læseren en fantastisk mulighed for at involvere sig i modeverdenen og hvordan et photoshoot foregår, når Dynamite arbejder – samt hvordan det er at være en berømthed, som netop er dem, der giver liv til disse magasiner.

Ariane De Warren, marketing manager for Dynamite, siger om dette koncept, i et andet interview online magasinet Marketing, at:

“I wanted to find a new way to better connect with our customer and give her a more personalized experience […] “

Jeg er sikker på, at det her giver en god viral omtale af virksomheden og de brands, de har, blandt unge kvinder, som lige har 5 min. tilovers, og som vil sende en sjov viral besked til veninderne.

Men for, at det ikke bare skal være sjov og ballade, så har Dynamite udlodet 500$ til den bedste Dynamite-model og et frit års abonnement af enten Elle Canada eller et Elle Quebec. Og selvfølgelig er de ude efter din permission, så når du har set filmen, og vil dele den med folk, så vil de gerne have din permission – en meget kreativ, involverende og sjov leadgenererings-kampagne!

Ja, sjovt er det, og sjovt ser det ud, når det er mig, der posere på ELLE Canada:-)

En ret fed og kreativ kampagne – må jeg sige. Dynamite har selv stået for udviklingen, så der står ikke noget bureau bag denne idé og kampagne.

Read Full Post »

Dine kunder vil stadig give din virksomhed deres permission, så I kan kommunikere med hinanden – men de vil kun give dig deres permission, hvis de mener, at din virksomhed fortjener det; det er der desværre bare så få virksomheder, der i dag gør.

Men virksomheder ved i dag ikke, hvad der skal til for at skabe relevans for deres brugere:
– Fortæl dine interessenter, hvad de vil kunne opnå med kommunikation fra jer.
– Fortæl dem hvor tit de vil modtage information fra jer, oga t det kun er information, som vil være interessant for lige netop hende.
– Giv dem mulighed for at kommuniker med jer; og giv dem et relevant svar tilbage.
– Lav en seperart kommunikationsplan, for den dialog, som I vil fører med jeres interessenter  – for jeres massekommunikationsplan kan ikke kopieres her.

Så i stedet for at brænde enorme summer af på dyre tv-reklamer, så brug hellere tiden og pengene på at få skabt en egentlig og relevant dialog  ed jeres kunder. De kunder som virkelig vil dit produkt, din organiosation eller virksomhed, vil gerne i dialog med jer.

Følg de tre theser fra the “Clue Train Manifesto” fra 1999:

  1. Markets are conversation.
  2. Markets consist of human beings, not demographic sectors.
  3. Conversations among human beings sound human. They are conducted in a human voice

Verden er forlængst blevt hyperrel – med små hyperlokale interessenter, som er langt vigtigere for dig, din virksomhed og for dit produkt at holde øje med, og kommunikere med. For de vil din virksomhed, og hvis du vil (kommunikere med)dem, så står dit produkt langt, langt stærkere end de andre store brands, som stadig kommunikere på baggrund af de “gamle” mediers præferencer – specielt i en recessionstid som den vi er midt nu. Gør som Pizzahut på Twitter; ansæt en ungmand med interesse for fastfood, og få ham til at søge nettet igennem for interessenter, som snakker om Pizzahut (på godt og ondt), og lad jeres komm. planstyre hvordan I kommunikere med de interessenter, som snakker om jeres produkt.

Read Full Post »