Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘mobile apps’

Tjen penge via mobilen

Mange kender fænomenet: Man køber et månedskort til fitnesscenteret, for nu sker det! De overflødige kilo skal smides og kroppen markeres. Der skal spinnes, løftes tunge vægte og danses Zumba til den store guldmedalje. Den dårlige samvittighed forsvinder for en stund, men afløses senere af fortvivlelse. For tiden var alligevel for knap og pizzadellen overlever endnu en omgang. Men hjælpen er på vej – i form af en gratis app til din mobil.

Gympact er navnet. Penge er drivkraften – eller guleroden om man vil. Med Gympact registrerer du dine træningsture via check-in i centeret eller med Runkeeper. Inden din træning, kan du lave en ”pagt” om antal ugentlige træningspas. Er du tro mod pagten, er der penge at hente. Er du derimod (vanligt) stop fyldt med dårlige undskyldninger, skal du punge ud. De der holder aftalen modtager penge fra dem, der ikke gør. Formlen er enkel: Tjen penge og kom i form eller betal og forbliv slasket. Gympact siger om sig selv:

Never miss another workout. Conquer excuses with $$$ and get your butt to the gym. Have you ever bought a gym membership and never used it? GymPact helps you keep your own fitness promises. Earn real money for making your workouts — paid for by those who missed theirs! With cash on the line, you’ll find it easier than ever to get to the gym and see real results.

De påstår ovenikøbet, at “People who use GymPact make 86% of the workouts they commit to”. Lyder lovende, ikke?

Se how-to videoen på sitet her

Sport er altid en konkurrence. Enten kæmper du mod andre eller dig selv. Flere sports-apps ”udnytter” kampene til gameification og lader os direkte inddrage og udfordre, dem vi kender.  Endomondo og Runkeeper er gode eksempler. Som minimum skaber disse apps incentive, ved at udstille resultater for netværket af venner, bekendte og andre idrætsinteresserede. Men er dette ikke nok, er der altså nu cool cash på bordet.

Cash på mobilen

Antallet af brugere stiger

Gympact er ikke sprit ny. Mobilversionen kom i starten af året (Elektronista beskrev app’en i februar og Trendsonline i juli) . Men det siges, at det er ved at tage rigtig form og antallet af brugere stiger støt. De sidste tre måneder er trafikken steget med omtrent  200%. Desuden kan det berettes, at 43% af brugerne er fra konceptets hjemland, USA. Tjek i øvrigt tweets om Gympact (vha @GymPact).

Idéen er spændende og konceptet lige til. Hvordan og om det fungerer i praksis, vil vise sig de næste uger og måneder, hvor jeg selv vil prøve det af. Interessant hvordan fx check-in virker (hvis i DK), hvordan Runkeeper håndterer min træning  og hvorledes de undgår snyd.  Meld endelig tilbage, hvis du også tager imod udfordringen. Tør du?

 

Advertisement

Read Full Post »


(Første gang udgivet på QXL BLOGGEN 21. februar 2012)

Note 28. marts 2012: Her smelter den private blog momentalt sammen med den corporate. Men mange af de emner vi her skriver om – og har skrevet om – er naturligt en del af min (faglige) hverdag. Og netop app-konceptet for QXL er yderst relevant på Adpara også. Det handler jo ikke kun om at kommentere på andres tilblivelser, men også at egne erfaringer inddrages.

Der findes snart ikke den virksomhed, der ikke har sin egen smartphone applikation. Udviklingen er naturlig: Opstår der en ny dille eller trend blandt forbrugerne, valfarter virksomhederne ofte til, for at vise, at de er med på moden. Men mange løber forgæves. Vi ser det i udpræget stil med Facebook i disse år. Mange virksomheder kaster sig frådende over det sociale netværk, uden at vide hvorfor – uden at vide hvad man stiller op, når først virksomhedens ”Side” er på plads. Det efterlader mange ”fans” med en tom fornemmelse, fordi der aldrig opstår denTag QXL med i lommen lovede dialog, er spændende konkurrencer, en ekstra service eller hvad det nu kunne være. (Se om vi holder, hvad vi lover på vores Facebook side her)

På samme måde findes der nu tusindvis af applikationer til både iPhone og Android. Mange af disse er produceret udelukkende for at kunne sige ”ja, selvfølgelig har vi en app” – ikke fordi det giver mening for hverken virksomheden eller kunderne. De har med andre ord fået app’en galt i halsen. For tilbyder virksomheden ikke services eller produkter, som egner sig specielt til en app, er den bedste løsning udelukkende at lave en mobil hjemmeside (en hjemmeside der er tilpasset mobilens format). Hvorfor dog bede kunderne downloade en applikation, der ikke kan andet end det, hjemmesiden kan?

Apps + auktioner er det perfekte match

Vi ser de misforståede apps i alle brancher. Men når varerne sælges på auktion, er en app-løsning helt oplagt. Det giver f.eks. god mening:

– At blive mindet om, at en auktion du overvåger, snart slutter
– At få besked, når du er overbudt
– At få besked, når der er nye varer på din søgeagent
– At få besked, når der er spørgsmål til en varer, du har på auktion
– At tage billeder med mobilens kamera – og sætte varen til salg med det samme
– At byde

Read Full Post »