Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘mobil-markedsføring’

Flere virksomheder er nu hoppet med på LBS-bølgen (hvis man kan tale om en sådan). Jeg har længe talt godt for mulighederne i de mobile services (her og her) og det varmer at se løsninger poppe op i det danske land.

Den seneste, jeg er faldet over, er nedenstående fra Københavns Hovedbanegård + DSB. Jeg tjekker ind på Hovedbanen, som jeg så ofte gør som pendler og Foursquare-bruger. (1) i højre hjørne ses et “Special here” og ved tryk herpå oplyses, at jeg ikke har adgang (2) førend jeg tjekker ind. Når dette sker åbnes tilbuddet (3). (Det er dog synd, at jeg har adgang til servicen, uanset om jeg tjekker ind eller ej. SMS koden skulle nok ha været skjult, indtil jeg havde gjort mig fortjent til det. Men lad nu det ligge. Her er der point for forsøget).

Men hvad får DSB ud af det?
Der er sandsynligvis ingen udslag på bundlinjen i dette tilfælde. Og det er muligt at DSB ikke har integreret løsningen i en større strategi med konkrete målsætninger, men bare “prøver mediet af”. Og så alligevel: Der skabes noget awareness mht. produktet tog-internet. Derudover tillægger denne service ekstra, eksklusiv værdi til min rejse, som gør oplevelsen bedre for mig som kunde. Ikke tosset at tilbyde en relevant service på det rette tidspunkt (man står med mobilen i hånden og tjekker ind på Foursquare).

Jeg kipper således med hatten for dette lavpraktiske (ment på yderst positiv vis) tiltag. Mere af den slags tak!

Advertisements

Read Full Post »

Gik i dag forbi ovenstående billboard (i baggrunden) på Københavns Hovedbanegård. Plakaten er en reklame for “Worldcareers – Det blå Danmark”, som er en “…betegnelsen for hele det maritime erhverv i Danmark”. Ikke en branche jeg har den store viden om og vil derfor heller ikke vurdere billboardens markedsføringsmæssige kvalitet. Ydermere kender jeg heller ikke effekten af kampagnen. Derfor har dette lille indlæg kun til formål at bifalde et interessant, og stadig upcoming, mediemix. Det er en forfriskende call-to-action, som der vil blive meget mere af i fremtiden – også i DK. Det er klart, at hvis udbredelsen af nye medieinitiativer skal fremskyndes, må vi gøre opmærksom på “first-mover” cases. Så lade dette være et bidrag til et fælles case-kartotek.

De fleste har nu hørt om QR koder, der forbinder det trykte medie med smartphonen via dertil udviklede apps – det er bestemt ikke noget nyt, nyt. Og det er denne feature, som Det Blå Danmark her benytter. Koden dirigerer brugeren videre til et reklame-spot på YouTube – det er dét.

Der er mange muligheder i denne teknik – og dette er måske ikke den mest “sexede” af slagsen. Men, som sagt, hatten af for et modigt forsøg, som er med til at give sådanne tiltag luft under vingerne. Mere af det, tak.

Read Full Post »