Få dine Sociale Medie-minder i bogform

Jeg faldt over denne lille sjove app forleden, da jeg sad på Facebook. En lille app, som siger SÅ enormt meget om vores tid, og det paradigme, som vi alle knokler rundt i, og som vi prøver at gennemskue og forstå på den ene eller anden måde.
Men tid er en flygtig størrelse, og det er de oplevelser som knytter sig til dette tidsaspekt også – med sociale medier som Facebook, Google+, Flickr og hvad har vi, ja, så har vi fået en mulighed for at dokumentere disse og opbevare dem for tid og evighed. MEN, hvor tit er det, at du går 2 til 3 måneder, ja, måske et helt år tilbage i din strøm på Facebook; ikke ret tit, tror jeg.

Hastigheden på de sociale medier, om det er Twitter, Facebook eller Google+, er enorm – det er derfor også et af de problemer, som mange kæmper med, når de skal prøve at forstå den værdi, som er indlejret i disse (socaiale)medier. Hvor man taler om social kapital, Social ROI m.m. For når tiden er knap på de sociale medier, så glemmer vi også hurtigt de oplevelser, som vi har været en del af. Og idet at medierne er blevet allestedsnærværende, så kommer der også flere og flere opdateringer, som knutter sig til billeder og oplevelser, som vi har nu og her. De sociale medieopdateringer gælder eller står – mere og mere – i stærk kontrast og nogen gange i stedet for det gammeldags, analoge postkort.

Men nu er den her, som radioreklamen for denne lille bog, nok ville lyde, hvis der skulle reklameres for den i radioen. Bogen Social Memories. Gå ind på Facebook siden: www.facebook.com/socialmemorie, her kan du på baggrund af dine billeder og opdateringer få lavet en lille 28 siders bog, som indfanger dine sociale minder. Med statistikker und alles – du kan få en lille guidet tur her neden for.

At det er Deutsche Post, COSALUX og DHL, der driver siden viser den lille genistreg, som postvæsenet her hjemme burde lære noget af – for hvordan overgår en gammel funderet offline virksomhed til den “nye” verden – én af måderne er i hvert fald ikke at hæve portoen og spole rundt til danske virksomheder, og tilbyde den gratis services, som bureauerne lever af at rådgive omkring (et lille pers. surt opstød her fra). Skal man have tilsendt bogen eller sende den som en gave el. takkekort, ja, så er det selvfølgelig en af de tre udbydere, som står for fragten. En ting, som minder lidt om det iTunes gør – de laver ikke musikken, men sidder på distributionsnettet.

En lille sjov social medie-gimmick, med mange muligheder for at indsamle brugeradfærd m.m.

Advertisement

Read Full Post »

F-Bomben: Når et medietog jagter Chrysler, kan kommunikationen køre af sporet

 

The F-word strikes like a F-bomb

Chrysler har siden onsdag d. 9. marts været en yderst omtalt bilproducent i den globale presse. Hvis du er en af dem, som det store “medietog” er kørt forbi eller uden om, så vil jeg lige ridse sagens hovedtræk op her:

En kort opsumering:

Chrysler er som mange andre store amerikanske bilproducenter aktive på de sociale medier. Til det har (eller havde) Chrysler hyret bureauet New Media Strategies, til at styre deres aktiviteter på bl.a Twitter via kontoen:@ChrystlerAutos.

Onsdag i sidste uge, sad en ukendt ansat fra mediebureauet i sin bil – i en bilkø – på vej til arbejde på New Media Strategies. Om det var et anfald af roadrage vides ikke, men tweetet fra Chryslers profil lød som følger:

"I find it ironic that Detroit is known as the #motorcity and yet no one here knows how to f---ing drive."

 

Hvorefter ovenstående tweet blev slettet, og følgende tweet blev sendt:

Undskyldnigen fra Chrystler

Vi lader lige billedet stå et øjeblik … et af disse steps (og det eneste som undertegnede kender til), var at fyre HELE bureauet, som styrede twitterkontoen @ChryslerAutos.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ovenstående tweet ikke er smart, når det kommer fra en industrikonglomerat, hvis billede af den amerikanske drøm, står mejslet ind i amerikanerne, som en virksomhed med styr på tingene, der om nogen kender sin besøgstid; også på de sociale medier – muligvis derfor, blev deres – lidt hysteriske – valg at opsige kontrakten med bureauet, New Media Strategies.

Ifølge The Huffington Post, er det omtalte tweet sendt ved en fejltagelse – det skulle have været sendt fra personens egen twitterkonto.

Kommunikatører, om det er PR-folk eller kommunikationskonsulenter, er i dag dømt til at forstå de sociale processer, der foregår via de sociale medier – hvor hastigheden dag for dag øges. Flere og flere interessenter kommer til, de skal beherskes, analyseres og ikke mindst lyttes til og have et svar.

For at forstå, den sociale økonomi, om man vil, for at nå sine, share- og stakeholders og få sit budskab placeret det rette sted, hvor det generere den bedste effekt, er det en nødvendighed at kunne overskue de konsekvenser der er/kan være ved at lave fodfejl – på sine sociale medier.

Hvorfor den voldsomme reaktion fra Chrysler?

Det interessere mig ikke så meget, om det er forargeligt (på den amerikanske kristne måde), at en person ved en fejl har brugt et bandeord i et tweet via en konto, som ikke tilhører ham privat – dét der interessere mig i denne sag, er, hvorfor Chrysler tager så drastige metoder i brug, og fyrer et helt bureau.

Brian Solis, beskriver i bogen: Putting the Public Back in Publick Relations hvordan PR (red: og kommunikationsbranchen) bliver nødt til at genopfinde  sig selv, for at kunne følge med den blogger-kultur, samt den sociale interageren, som finder sted i dag; døgnet rundt, årets 365 dage.

Det, det gælder om for Chrysler i denne situation, er, at distancere sig selv, så de ikke står som afsendere af kommunikationen, så de bliver ved med at fremstå legitime i deres kommunikation. Og derved får afledt en potentiel mediestorm.

Man kunne dog også vende det hele på hovedet, og spørge, er det så Chrysler selv, der har skabt hele denne mediestorm, ved at køre det så stort op, og fyre hele bureauet, slette tweeten og sende en kontratweet af sted, som på undertegnede virker lidt forhastet og tom?

Er vi ude i noget der liger en dansk Okman-sag så (om man er enig i konsekvenserne af den sag eller ej)? For nu er det ikke længere nok, at man kan adskilde sin private konto fra sin arbejdsmæssige konto – dermed bliver vi tvunget – via de sociale medier – til hele tiden at agere professionelt og gå snorelige på dydens smalle sti – hvilket, mener jeg, er umuligt. Det, at man som enkel person kan stå som afsender og stadig repræsentere en virksomheds kommunikation, når man er privat, er med til at skabe et stort problem – idet skellet mellem den private- og den professionellessfærer forsvinder.

Kunne en mindre dramatisk krisestyring kunne havde klaret det?

Hvis Chrysler havde haft en mindre dramatisk krisestyringsplan for, hvad de ville gøre i sådan en situation, så havde man nok klaret det med mindre medieomtale.

Uanset hvad, så er deres Twitterprofil steget med over 1200 followers (fra 7.000 til 8.271 i skrivende stund), en stigning på 19 %, hvilket udgør næsten 1/5 af den samlede skare af followers.

Alt taget i betragtning, så er det jo ikke en særlig stor twitterkonto, som bureauet har styret, så måske, når alt kommer til alt, har New Media Strategies utilsigtet og på yderst klodset vis faktisk hjulpet Chrisler til en bedre placering på twitter, en medieomtale, der er svær at købe for penge, få skabt et hipe omkring dette lille tweet.

Så er der noget (?) der hedder dårlig omtale, når vi snakker om en tweet, som i min optik, i dette tilfælde, ikke har været skadelig for Brandet Christler, salg af biler eller den måde, som vi i hele verden ser på Chrystler nu?

Jeg vil mene, at deres regnskaber for q1 2011, vil få en større mediebevågenhed, og havde et langt stærkere fremadrettet syn på virksomheden.

Moralen er – også – i denne sociale mediekrise-historie, at ingen virksomheder skal “bare” gå på de sociale medier, uden at have en totalt gennemtænkt strategi, som er dybt, dybt forankret i virksomhedens top og bund. Og man skal slet, slet ikke entrere de sociale medier, hvis man er bange for, hvilke reaktioner det afstedkomme fra omverdenen.

Det er ikke kun praktikanten og en mellemleder, der skal være enige om, at det her, det er sq en god idé. Nej, der skal være kommunikationsplaner, som dækker alle tænkelige positiver og negativer.

Og så er det bare en god regel, at tænke sig om og trækkevejret en ekstragang inden man tweeter på “tom og bitter mave”.

Read Full Post »

Bieber et senmoderne fænom der d. 1 marts vil modtage 7,7 millioner lykønskninger

Justin Bieber fylder 17 år om få timer – dette blogindlæg er skrevet 2 time inden kl. bliver 00.00 her i Kbh. Det betyder, at om få timer vil der potentielt være 7,7 millioner lykønskningerne via Twitter – jeg er ret interesseret i at se, hvad der sker med Twitter i løbet af natten og dagen i morgen, når de mange millioner teenagefans verden over vågner op, og partou bare MÅ ønske den unge sanger tillykke med de 17 år. For uofficielt ikke gearet til at der er så mange twetts til en konto. Det siges, at når Bieber twitter én gang, så modtager hans Twitter-profil 60 kommentarer per sek. Ingen anden konto modtager så meget trafik – ikke engang Obama, hvis demokratiske formåen burde være lang mere interessant at gå i dialog med end en ung fyr på 16 år. Men nej, det er en ung fyr på 17 år, som sidder på den mest “indflydelsesrige” twitterkonto.

Albummets titel: "MYWORLD 2.0" siger alt om Bieber som kendisfigur

 

Det interesante er ikke, at han bliver 17 år, eller har 7,7 millioner followers på Twitter, men snarere at han fulder 4 % af den potentielle twitterstrøm målt på potentielle læsere, hvis vi går ud fra, at Twitter har 200 millioner brugere.

“Til syneladende modtager hans konto mere end 60 svar i sekundet et stykke tid efter hver af hans tweets, og det er mere end Twitter oprindeligt var designet til at kunne håndtere, siger Dustin Curtis’ hemmelige kilde i Twitter.”

Citat: Dustin Curtis til dr.dk/kultur

Han er et super interessant senmoderne mediefænomen, ikke fordi han er en så ung sanger, men fordi, han har 1 million flere followers end verdens mest magtfulde mand, Barack Obama. Ikke nok med det, så er Bieber også den person, som har rekort i flest afspilninger på Youtube med sangen “Baby”.

Han er den eneste på top 5 listen over flest followers på Twitter, der er under 45 år.

Han er et fantastisk fænomen, som ikke er produceret af Disney, som eks. Britney Speirs (med 6.9 mill. followers) og Justin Timberlake (4 mill. followers) er. Bieber er en af vor tids helt nye sociale medie-fænomener, som har skabt sin succes via de sociale medier. Med hans mors næsten ugentlige uploads af hans trommespil og sang til Youtube, så han bedste mor kunne se, hvor dygtig barnebarnet var blevet, skabte pludselig en karriere, da unge piger begyndte at fatte sympati for den talentfulde unge, Canadiske fyr. Da Scooter Braun aka Scott Samuel, en amerikansk talentspejder, fik øje på Bieber, fik det unge microbloggingfænomen fart på karrieren. Uanset hvad man syntes om Bieber, x-factor, American Idol og sådanne underlødige mediefænomener, så vil Justin Bieber gå over i historien, som et senmoderne fænomen, hvis succes, kommunikation og liv bliver fodret via blogs, sociale netværk som Twitter og Facebook, der med en form for autopoiesis, har opbygget et selvopretholdende-system, hvis succes bare eskalerer potentielt.

Bieber modtager på sin fødselsdags mange gaver fra fans og andre kendisser, i den forbindelse har den lille fyr begået et fantastisk PR stunt, som skaber en legitimerings af ham som (social)mediepersona og virksomhed. Bieber greenwasher sig selv på denne måde, idet han også som virksomhed, idet han ikke kun kan ses som en enkeltperson, men er blevet et Brand, som skal kunne berettige sit eksistensgrundlag, sit Brand sin virksomhed. Ser man på billedet, så er han eksponent for hele Cherity:water konceptet, med slogan: You better Beliebe it, hvilket er en semantisk leg med  det at være en Belieber, som de unge fans, kalder sig for, når de er Bieber fans.

 

Det eneste Bieber ønsker sig i fødselsdagsgave er en donation på 17$ og 117$ til det gode formål Charity:water

Kender du ikke til Biebers musik, så kan du her høre hans mest populære nummer: Baby Så kan du jo selv bedømme, om han har talent eller ej.

Uanset hvad, så skal Bieber i hver fald have et STORT til lykke her fra!

PS: Det tog ca. 45 min. at skrive dette blogindlæg – på den tid fik Justin Bieber over 3.500 Followers via Twitter – bare lige for at accentuere den popularitet og fart denne unge fyrs profil har!

Read Full Post »

Kan en cylinderformet metaldåse skabe debat og forargelse … ?

… Pepsi´s sidste nye skud på produkt scenen kan. Med payoffet: “The Skinny can”, er der lagt i ovenen til en god debat, og ikke mindst en påstand om, at Pepsi vil igang med at kører en mere: one-to-one level, som Ami Irazabal, marketing director hos Pepsi, udtalte sig til AdwertisingAge igår.

Argumentet for at lave den tynde og meget strømlignede dåse om, er: ” […] people think innovation is about changing what’s inside. But sometimes I think it’s about celebrating what’s inside in a different way.” – Ami Irazabal.

Bedøm selv om denne dåse kan forarge dig, eller om du mener at debatten i landet, hvor det at være overvægtig er mere normal end at være slank og sund.

Read Full Post »

Fremtiden bliver mobil – dine kunder har været det længe!

Ja, overskriften kommer nok ikke som noget chok for nogen – men så alligevel. Ser man på det antal af smartphones, som blev solgt bare i 4. kvartal i 2010, så vil det umiskendeligt nok gå op for nogen virksomheders marketing- og online chefer at fremtiden er langt mere mobil, end hvad man nok havde tænkt i starten af 2010.

Fokus var nok i det første år i 10´erne på de vildt rasende sociale medier som Twitter, Facebook med tilhørende film, Youtube og Googles opkøb af selvsamme – så de fleste nok ikke tænkte på, hvor stor en indflydelse disse smartphones havde på storevirksonheders og organisationers website, kommunikation etc.

I 4. kvartal af 2010 blev der solgt 101 million smartphones verden over imod 92 millioner PC´er – det siger en del om den måde, som vi i Vesten og i Asien begynder at være så mobile, så det papir, hvor på jeg læste om det eksplosive salg af smartphones stod på, skal gøres langt mere digitalt – evt med QR Barcodes.

Jeg var inde på det i mit indlæg i mit blogindlæg d. 23.  December 2010, hvor jeg skrev: Er din virksomheds website klar til 2011? Her var jeg inde på, at mange af de websites, som i dag bliver udviklet bliver ikke udviklet, så man også kan tilgå dem via en smartphone – det vil sige, at nye websites, som ikke er det, bliver tunge og til stor irritation, hvis jeg skal se hvad adr. er på den virksomhed, som jeg skal til møde hos er, eller når jeg skal tjekke hvem det var jeg snakkede med til en konference osv.

Jeg håber virkelig, at med et salg på 303 millioner smartphones i 2010, vil gøre et indtryk på den måde, som vil begynde at forstå forbrugeren og den verden, som vedkommende bevæger sig i on- som offline.

Som eks. kan jeg komme med:

– Youtube er den 2. største søgemaskine i verden – vi ved godt hvem den største er.

– 200.000.000 blogs på nettet – 54 % af bloggerne twitter eller blogger dagligt

– 25 % af de amerikanske forbrugere siger, at de inden for den sidste mdr. har set en video eks. på Youtube – vel at mærket på deres mobil

Det er sådanne facts, som danske virksomheder skal begynde at tænke i. Langt mere end om de nu har lavet en kampagne, som er flottere og større end konkurentens.

Vi lever i dag i en verden, hvor det sociale aspekt er langt mere værd, end hvad din virksomhed er værd, hvis man regner den i hard currency.

Read Full Post »

5 ting du skal bruge i din e-mailmarkedsføring i 2011

2010 blev året hvor alle snakkede om relationer, livstidsværdier, sociale medier social-CRM og opsamling af data til at styrke relationerne til den enkelte kunde – kort sagt, der blev snakket rigtig meget om 1:1 dialog og de relationer, som det bygger på.

 

Jeg har flere gange i 2010 haft snakke med virksomheder, som brugte ukristeligt mange penge på markedsføring, men som ikke kunne fortælle mig, hvad de fik ud af de markedsføringskroner. Om det var i deres tv-reklamer, annoncer, på deres website eller på deres bannerannoncer, så blev der ikke målt. Og ja, du læste rigtig, selv i deres online aktiviteter målte man ikke (dette skal ikke læses som, at jeg nu vil udstille disse virksomheder, for det er slet ikke mit ærinde, slet ikke!).

“if you run a direct response campaign and spend $1, you’ll typically generate $10 or more in return.”
Kilde: DMA (Direct Marketing Association)

Jeg vil her bruge nedenstående plads på at komme ind på nogle centrale punkter, som du skal have med i din overvejelser, når du vil i kontakt med dine kunder.

1) Mål på alle de aktiviteter, som I sætter i søen – online som offline
Det lyder måske banalt – det er det også, men meget få benytter sig af det, nemlig det at måle på sine aktiviteter. En af de vigtigste ting inden for relations- og dialogmarkedsføring beror på, at man kan måle på sine aktiviteter.

For at opnå en nogenlunde idé om, hvor det er I som virksomhed skal sætte ind markedsføringsmæssigt, er det vigtigt at I måler på jeres tiltag, samler disse informationer op, og søger for at analysere på, hvor den enkelte markedsføringskrone giver det bedtse udfald.

Det er banalt, men gå en tur ned i din marketingafdeling og hør dem, om de er klar over hvor mange nye kunder de har fået på den seneste indrykning i et trykt medie, og hvad strategien er for at fastholde dem og kommunikere til dem efter kampagnen er slut. Jeg tror ikke, de ved det.

De kan med sikkerhed fortælle dig om hvilken share givne reklame har fået, men de ved ikke hvorfor og hvordan det har virket, og de ved ikke hvem det er de har været i kontakt med. Og de ved med garanti ikke hvordan de skal fastholde dem (mere om det i punkt 3).

2) Test, test og test så igen – find en vinder
En kendt ting inden for Direct Marketing disiplinen er det at teste sine udsendelser. I denne digitale tidsalder er det blevet langt mere enkelt at måle på sine off- og online udsendelser. Det at indsamle data er blevet nemt, hurtigt og enkelt. Eksempelvis er det langt hurtigere og mere kosteffektivt at indsamle hvilken forsendelsesform (brev, sms el. e-mail), der gav den bedste respons, udregne kontaktprisen på dette, og samtidig måle på hvilke links eller koder, som havde den bedste respons eller åbningsrate.
Udfra dette er det derefter muligt at regne på de korelationer, som givne kunde segment skal eksponeres for i næste udsendelse.

Test for at find en vinder. Vinderen er den version, som vi går videre til næste udsendelse – og sådan beriger vi konstant de grafiske-, sproglige- og indholdsmæssige elementer der gøres brug af.

Denne øvelse kan fortsætte i det uendelige – og en typisk erfaring som mange klassiske reklame og kommunikations-bureauer gør sig, når de kaster sig ud i denne disiplin er, at de designer alt ud fra en klassisk massekommunikations tanke, hvor det skal se godt ud, og være glittet og flot. Af erfaring ved vi, at det ikke altid er bedst.

Så test jer frem til den version, som skal bruges i næste udsendelse, og lad dig ikke forføre af flotte former, farver eller smarte billeder, før respondenterne har talt via en test.
Dermed ikke sagt, at Direct Marketing og de 1:1 budskaber, som eksekveres og designes ikke må være flotte og æstetiske; bevars, det må de gerne, men argumenterne skal komme via tests, og ikke fordi farven grøn er på mode denne sæson.

3) Fokusgruppen dur ikke mere – det har den aldrig gjort
Fokusgrupper skal I heller ikke benytte jer af for at finde svaret på den helt rigtige kommunikation – det er en stor, stor misforståelse fra bureauverdenens side, at man tror at rundbordsdiskusioner, med et udsnit af givne målgruppe, kan give jer det indblik i målgruppen, så I ved hvad I skal sende, udforme eller kommunikere til dem.

Det er et faktum, at vi mennesker ikke ved, hvad vi vil ha´ før vi står i situationen. Det er en forfejlet Philip Kotler, som på CBS fik de fleste til at tro det op igennem 80´erne og 90´erne.

4) Berig dine kunderelation med adfærdsrelevante informationer
Det lyder efterhånden som en kliché, men relevans er bare et must i 2011, hvis du vil igennem med dit budskab til din målgruppe.

Det kan godt være vores tv forbrug var stigende i 2010 (jf. DR rapport som udkomt sidst i dec. 2010), og det er det sikkert også i 2011. Men ser man på hvilke kanaler der er stigende, så er det ikke TV2, DR2 og DR1 – nej, det er kanaler som Zulu, Charlie og SBS´ kanaler, som er vindere her.

I oktober 2010 hørte jeg en reklamedirektør havde udtalt, at i: “…  reklamebranchen lever vi af at forstyre folk”.  Vi lader lige billede stå et øje blik … Jeg er fuldstændig uenig. Vi lever ikke af at forstyre vores målgruppe; på ingen måde!

Vi lever af at servere informationer til dem, på det rette tidspunkt, i det rette vindue, når de selv er åbne overfor informationen.

5) Mobilitet og behavioral targeting
Mobilitet var også en af de helt store buzzes i 2010, og slår sig virkelig fast i 2011 (i hvertfald her i DK). Den mobilitet, som vi danskere har sat os for dagen, vil kræve langt mere af virksomhedernes måder at gå til de sociale og mobile medier på.

Ved at benytte sig af behavioral targeting bliver dette muligt. Ved at sende eller vise dine kunder, brugere, etc., den information, som de før har vist interesse for, vil du opnå en længere besøgstid på din hjemmeside, en mere relevat dialog med dine kunder, når de eks. kontakter dit phoner team, er på farten og logger på foursquare etc.
Her bliver det muligt for dig og din virksomhed at pushe informationer, som er skræddersyet til netop den enkelte person.

Så 2011 må stå i strategiens og relevansens tegn.

Read Full Post »

Er din virksomheds website klar til 2011?

En analyse fra Apple viste før i år, at i 2015 vil over 50 % af den webtrafik, som finder sted være via Mobiltelefoner.

I blogindlæget fra 24. 11 i år, skriver jeg, om den enorme eksplosion, som er fundet sted inden for smartphones bare i år. I en analyse fra Userneeds svarer 26 %, af Danskerne, at de har en smartphone og bruger den aktivt til at gå på nettet. Det kræver en del af virksomhederne i dag. Men inden for få år, vil vi se, at Apples forudsigelse nok skal komme til at holde stik. Det-vil-eksplodere, nok også før 2015!

Os som mobile-mennesker
Det siger meget om os som mennesker og den måde vi kommunikere på, den måde vi persipere verden på samt den måde hvorpå vi finder og bruger informationer i vores daglige færden. Ikke mindst når vi er på farten.

Dommen over din virksomheds site vil være: Hvis ikke I NU begynder at se på, hvordan jeres site tager sig ud mobilt, vil I komme til at halte voldsomt bagefter. De af jer, hvor man ikke kan tilgå jeres site via mobilen på dennes præmisser, ja, I vil miste kunder, omsætning og vigtige relationer, som I skal bygge videre på.

Det hele handler om platforme

Den kamp som det hele står og falder med i dag, er kampen om apps, browsere og ikke mindst om platforme og operativsystemer. En meget nørdet og specialviden skal til, for at være med på den mobile galej.

Kort sagt kan det siges, at de udviklere som har udviklede fede mobilsites de sidste par år, har hovedsageligt ( og det er måske at sætte det på spidsen) designet efter iOS og Android, og har ignoreret resten af de mange andre tlf.modeller, der findes på markedet. Som eks. kan nævnes HTC, Blackberry og sidst Googles tiltag. Tre eks. som er vidt forskellige i deres måde at bygge sits til.

Det er selvfølgelig vigtigt at teste på alle de tlf., som er i stand til at tilgå nettet. På den måde, kan I finde ud af, om det hele passer sammen. Men det tager tid at teste til så mange tlf. m.m.

Derfor har Peter-Paul Kock udfærdiget et site, hvor han har opsat en matrix , der forklarer meget præcist det mobilmarked, som vi alle sammen jagter for at følge med og designe til – Mobile market overview. Her finder du også en beskrivelse af det/de styrersystemer, som de forskellige tlf. benytter sig af.

Med de ord, vil Carsten og jeg lige ønske jer alle sammen en glædelig jul. Det har været fedt at se, at der har været SÅ stor interesse for bloggen i 2010 – vi har de sidste 5 mdr. haft over 1500 læsere og besøgende, intet mindre end fantastisk.

Read Full Post »

Social kapital – en økonomi som er mere værd en papirpenge.

Pierre Bourdieu, fransk sociolog, var inde på det i sit værk: “The Forms of Capital” fra 1986, hvor han beskriver de forskellige kapitaltyper som findes.

Social kapital går kort og godt ud på, at vi indgår i sociale relationer baseret på netværk (familie, samfund, org., nationer mm.). På baggrund af det får vi individer adgang til nogle ressourcer, som udspringer fra en mellemmenneskelighed, som udgør den sociale kapital.

En kapital, som virksomheder bla. vil kunne drage nytte af, når deres produkter og services bliver anmeldt/omtalt på Facebook, i fora o.a. steder, hvor det kunne være relevant.

Social kapital handler ikke om, hvem der har flest relationer, men hvem der har de flest relevante og værdifulde relationer – for hvad skal en restaurant eller en servicevirksomhed med 100 omtaler, hvis de er dårlig.

Så hellere have 12, hvor 8 af dem er gode, og 4 knap så gode, men hvor de 4 kommentarer er blevet kommenteret på og taget hånd om.

Det handler i dag ikke om at have svarene selv – hvis man i dag tror, at man har den fordel eller hvis det er præmissen for ens syn på verden medierne o.l., så må de tro om. For dem, der udnytter deres Netværks Qvotient (Et begreb Bøtter benytter sig af i sin bog: NQ), er dem, som par two vil være vindren af  løsningen af morgendagens problemer.

Husk på, at dine kunder snakker om dig via deres smartphones. Men du skal ikke lade dig skræmme, for via dialogen kan du og din virksomhed komme meget langt i relationen til jeres kunder. Længere end dine konkurrenter, hvis ikke de er begyndt at benytte sig af den sociale kapitals mange fordele – nemlig dialogen.

Tag fx Starbucks, DSB eller servicen TrustPilot.dk – alle tre tilfælde beror på, at den brugerdrevet interaktion skaber mere værdi end nogen anden form for kampagne, kan komme til. I en undersøgelsen fra Userneeds, går 64 procent på internettet via deres mobiltelefon mindst en gang dagligt, hvis de har en smartphone – vi lever i en social-mobilkultur, hvor det at have adgang og mulighed for at kommentere på alt er en livsnødvendighed.

Starbucks har My Starbucks Idea et brugerdrevet site, hvor alle – store som små – kan komme med ideer, forbedringer etc. Et community som Starbucks har STOR, stor glæde og nytte af – dels fordi de kan snakke med deres kunder, men også fordi kunderner endorser Starbucks, er med til at udvikle deres produkter, og med til at give min hints, når ting ikke er som de skal være.

Kort sagt, der skabes en værdi eller en goodwill, som virksomheden konstant kan trække på og benytte sig af, og ikke mindst belønne – sidstnævnte er yderst vigtig hvis den samhørighedskapital, som sociale  kapital også beror på skal virke – give liv og føde nye og spændende ideer, eller Autopoietisk skal forsvare sig selv.

En god og enkel måde, at komme sine brugere imøde på, på en antiautoritær måde. Det er slut med autoriteternes- og geniernes regime. Nu er det: “The Power to the people”, som virkelig er slået til – jeg ved godt, det har det været siden Internettes fødsel. Men med web 2.0, den interaktive socialekapital, er der virkelig sat fart på det hele.

 

Read Full Post »

CDON.COM betaler dig 50 kr. for at blive deres ven på Facebook

Når man her til aften går på Facebook, og entrerer CDON.COMs Facebook-fan-side, vil man møde nedenstående skærmbillede

http://www.facebook.com/cdon.com

Umiddelbart syntes jeg, at ideen var god – men efter at have tænkt lidt over denne form for købt interesse, må jeg sige, at det er en ufattelig dum kampagne. Ikke fordi, jeg som forbruger får 50 kr. for at give dem mit “Like” på Facebook, men nok mere, at jeg nu skal modtage endeløse mange tilbud fra dem via Facebook, uden at de egentlig har overvejet hvem jeg er, hvilke musik-intereser jeg har etc. Alt det som relations markedsføring går ud på – også på Facebook!

Et “Like”, der er dyrt købt!

Ser man fra et loyalitets skabende perspektiv, vil jeg mene, at det næsten er umuligt at få loyale Facebook-fans ud af sådan en kampagne. Hvorfor?

Fordi de personer (og tro mig, der bliver mange – der er kommer over 50 til, fra jeg startede på dette blogindlæg), er dem, som kun er interesserede i the $, og ikke det, som CDON.Com egentlig kan tilbyde dem – det er tilbudsrytterne, dem som egentlig er interesseret i konkurencer på nettet, hvor man kan vinde ting – de mennesker, som altid tager mod opstartstilbud, og som skifter leverandøren ud, når konkurrenten har et bedre tilbud.

En anden ting er, at de ikke bruger mit “like-klick” til at skaffe en permission, som kan bruges mere aktivt på tværs af flere platforme (e-mail, sms o.l.).

Jeg vil mene, at sådanne kampagner udvander brandet CDON.com, idet de slider på deres brand, og helt ukritisk bare invitere alle ind i deres univers uden at give brugeren en mulighed for at lærer dem at kende.

Én anden ting, som jeg tror gør at kampagnen ikke er lovlig, er at de 50 kr. er købsbetingede, og at man minimum skal købe for 250 kr., for at få de 50 Kr. i rabat.

Read Full Post »

Vi jubler, når du går!

Igår modtog jeg en nyhedsmail, fra en dansk virksomhed, som sender mig nyhedsmails, tilbudsmails og last minute offers flere gange om ugen – jeg følger dem også på Facebook, hvor de gør det samme.

Jeg har i en tid undret mig over, at deres e-mails ikke tilpasser sig mine behov, de ting, som jeg havde læst og klikket på, på deres site m.m. Det er sikkert en erhvervsskade, jeg her har opbygget mig, men alligevel.

Hvorom alting er, så afmeldte jeg mig. Og fik muligheden for at indberette, hvorfor jeg valgte at forlade dem. Det syntes jeg jo, var helt fantastisk – jeg havde sågar mulighed for, med mine egne ord, at beskrive hvorfor jeg ikke ville modtage deres nyheds-spam mere; hvilket jeg gjorde.

Det var derefter, jeg ikke kunne lade være med at grine og blive en smule irriteret over, de virksomheder, som gerne vil bryste sig af, at være i øjenhøjde med deres kunder/brugere, når de sender os tilbud, nyheder m.m. – når de ikke er det.

Jeg ved, at med en automatiseret dialog (on- og offline), giver mange fordele. Man sparer porto og sådan noget. Men alligevel – lad nu vær med at autogenerer alle jeres budskaber, for de kan altså til tider falde meget ved siden af – hvilket de også gjorde her.

Se på billede i mailen nedenfor, hvordan man vælger at lade billede og tekst “arbejde” sammen – eller skal vi sige divergere:

Afmeldingsa-e.mail

Jeg kunne ikke lade være med at få sætningen: “Vi jubler, når du går!” i mit hoved.

Virksomheden sælger oplevelser, og det er fint nok, men hey, når jeg har brugt tid på at beskrive hvorfor jeg vælger at afmelde mig deres nyhedsbrev, Facebook m.m., så kunne man måske godt lige, lade denne mail ryge forbi en servicemedarbejder, for at se, om man evt. skulle tage action på mit brok, eller om der var en kanon god idé, fra denne kunde, som lige har forladt dem. Nej, man slutter mailen af med, at jeg skal være velkommen til at kontakte dem igen, hvis jeg har spørgsmål eller svar… hmmm…. hvorfor vil I ikke tale med mig, når jeg har taget dialogen op?

Og i det mindste bruge mig navn, når man henvender sig til mig etc. Eller giv mig muligheden for at få en sidste god oplevelse, for det kan jo være, jeg kommer igen.

Relaterede blogposter:

Sig pænt farvel til dine kunder. Det kan betale sig

Klagepolitik – en genvej til loyale kunder

Read Full Post »