Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Marketing’

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Advertisements

Read Full Post »

2011 er godt igang, og allerede nu, kan man begynde at se, hvor stor en betydning af de sociale medier får for virksomhederne i 2011. Rapporten/analysen fra Social Semantics, som udkom i sidste uge, kortlagde ret godt, hvordan danske virksomheder,  marketing ansvarlige, etc. tænker og ser på de social medier, eller mangel på samme. Det er en smule beskæmmende, at der ikke er flere virksomheder, som vil benytte sig af de fordele og “genveje” til forbrugerens holdning til produkter og services – strategisk set, vel at mærket. Omvendt, kan man ikke bebrejde dem, for det er svært at begynde at lytte til sinde kunder, og begynde at sætte en struktureret kommunikationsflow op.

Som eks svarer  43 % af de adspurgte i førnævnte undersøgelse, at deres:

[…] aktiviteter karakteriseres ved sporadiske tiltag og bygger ikke på en klar planlægning eller klar ansvarsfordeling

Det er en anelse rystende, når der er mere 2.5 million facebook profiler i DK, at virksomhederne så ikke arbejder mere struktureret med denne del af medierne.

De arbejder struktureret med deres owned medier og deres paiedmedier, men dem som de skal gøre sig fortjente til, de sociale meder, dem ser de, som noget praktikanten kan styre.

Paid, Owned and Earned media

Jeg mener, at kommunikationen kommer til at være drevet i langt højregrad af et socialt (medie) aspekt, hvor (for)brugeren skal forstås/kommunikeres via sine sociale (medie) præferencer, helt ud i det sidste (sociale) led. Derfor vil jeg foreslå, at man begynder med at:

1) Identificere de i basen, som er de mest aktive på fx sociale medier som Facebook – hvem deler kontent, hvem kommentere etc.

2) Opsæt et scorringspointsystem, som honorere dem der deler meget, fortæl dem om nyheder og tilbud før andre, hvis de vil hjælpe dig med dette – beløn dem, som vil involvere sig i dine forretning, og dine produkter

3) Giv dine læsere i mailsne mulighed, for at dele de informationer, som I sender til dem på sociale netværk – det giver en mulighed for at måle WOM på kampagnerne

4) Brug blogs og andre interessante indgange til jeres produkter

Fordelen ved ovenstående 4 ting er, at du gør din dialog mere involverende på tværs af dine digitale kanaler, og du gør dem ydermere målbare, og du kan reagere hurtigt.

Jeg ved godt, at man med et snuptag kan gøre hele sin hjemmeside delbare på sociale netværk, men husk at gøre de informationer interessante, så man gider at dele dem med sine kontakter, og stil de informationer, som du har, til de sociale netværk, hvor de vil være passe ind – det er ikke alt, som man gider dele på LinkedIn eller på Twitter.

Det hele starter med at sætte jeres udsendelser, jeres kommunikation i system, og eksekver kampagner på baggrund af tidl. viden om kunden.

2011 bliver også der, hvor endnu flere virksomheder vil se meningen med CRM og det at kende til de data, som man har på hver enkel kunde, og så tage afsæt i det. Jeg er sikker på at businesscasen er der – I skal bare finde tallene frem, sætte et testforløb op, og så komme derud af.

Read Full Post »

Popsilden Miley Cyrus siger farvel til sine Twitter-fans med et fjollet rap: “Can you believe it, I got 2, 2 million. The I said adios, I had to say good bye. And this little rap is to tell my fans why

Som en lille opfølgning på min kære medskribents fremragende, og ikke mindst yderst relevante, indlæg om “Hvad skal man gøre, når man som virk. vil forlade et socialt netværk?“, kommer her et konkret eksempel. Omend lidt fjollet, gør popidolet Miley Cyrus (nok bedst kendt herhjemme fra Disney-serien Hannah Montana) i det mindste opmærksom på sin exit fra kvidre-siden.

“Strategien” er simpel: Mød fans’ne på YouTube og forklar bevæggrunden med et rap. Det er hverken vel rappet eller smukt produceret – men den er der. Bedøm selv:

Som indikeret med gåseøjne er dette knap en strategi. Men Miley skal nu alligevel have en ægte rapper high five for forsøget på at forklare den, for mange, underlige beslutning om at forlade sine fans. Og at hun vælger et medie som YouTube, hvor hendes fans sandsynligvis opholder sig ofte, og kombinerer det med hendes produkt (sang og dans), gør kun at man kipper en ekstra gang med hatten.

Der er bestemt plads til forbedringer, men her en sætning jeg aldrig troede, jeg skulle tage i min mund: Sådan Miley Cyrus!

Læs hele rap-teksten her

Har du andre eksempler på exit processer – del dem endelig her på Advertising Paradigm (#AdPara)

Read Full Post »

Når man ser ud over det moderne Danmark, og de virksomheder, som præger den sendeflade, som vi allesammen ser på aften efter aften i vores respektive fjernsyn, så ser det ikke for godt ud.

Den ene reklame brager derud af, uden overhovedet at have taget højde for, hvad kunden i butikken har af holdninger til givne produkt.

Jeg ved, at påstanden er hård, og måske kan virke en anelse arrogant, men hvorom alting er, så har paradigmet, Sociale Medier, afstedkommet en vis form dialog kunder imellem, om netop de produkter, som der bliver reklameret for i TV på gader og stræder.

Men behøver virksomhederne at være sociale(?); egentlig ikke, hvis du spørger mig. Men virksomhederne skal lade deres kunder være det, og de skal læne sig tilbage i stolene i analyseafdelingerne og i marketingafdelingen og LYTTE.

Lytte til alle de guldkorn, som kommer fra de mange 1000 brugere, som hver evig eneste dag taler, prøver og anmelder deres produkter. Det skal de, hvis de vil overleve det 21. århundrede, hvor al logik i moderne marketing peger mod trenden, at forbrugerne ved bedst selv, hvad de skal synes om givent produkt.

Den/de “nye” generationer (fra midten af 70´erne og frem til 90´erne) vil ikke lade sig diktere og belære af et brand. De vil bruge brandet og lege med dette!
Forbrugeren ejer dit brand, ikke omvendt – de opbygger dit brand, ikke omvendt.

Claus Buhl er inde på det i sin bog fra 2008 Det lærende brand at, forbrugerne skaber brandet – ikke omvendt.

Konklusionen må være, efter min mening, at forbrugerne ikke stoler på reklamerne de ser, men på andre mennesker. Så lad forbrugeren stå for en stor del af markedsføringen.

Hvis ikke man gør det, så sker der det, som der skete med Vordingborg Køkkener – prøv selv, at gå på Google og skrive: Vordingborg Køkkener. og se så, hvad 2. site som Google foreslår – ret komisk, men MEGET alvorligt for Vordingborg Køkkener.

Read Full Post »

Signifikans er en ny bog, som er skrevet af de to fyre Lars AP og Kent Stephan Jensen, som begge sidder hos WDP (Wibro, Dukkert og Partners). Bogen er dog ikke udkommet endnu, men undertegnede har fået fat i et eksemplar af denne ret så gode og kreative bog.

De to fyre er AD´ere hos WDP, og formår i bogen at komme godt og kritisk omkring begrebet Signifikans, marketing-verdenen og det paradigme skift, som bl.a. de sociale medier har afstedkommet.

Signifikans er skrevet gennem de sidste to år, og ligger til grund for de tanker som de to fyre og WDP har gjort sig.

Marketing er ikke mere “bare” en disciplin, hvor man kan tænke sig til målgruppens reaktioner – som man nok tit har tilbøjelighed til, eller i hvertfald har haft i reklamebranchen de sidste mange år. Men nu skal vi til at tænke i nye “flader”; reklamefilm og outdoor kan ikke kun udgøre det, hvis man skal i kontakt med målgruppen – sjovt at denne pointe skal komme fra WDP, men lad det nu ligge – med de sociale mediers indtog, ja, der kommer medier og går i en lind strøm, så selv dem der er helt først fremme i den digitale-bus, næsten ikke kan følge med.

Hvad gør man så, som marketing-/reklame-/kreativ-/social-medie-mand i en branche, som ellers bryster sig af, at vide hvad trends er, hvad de bliver eller som et minimum, i hvertfald kan tale med den “strøm” af forbrugere, som ved hvad de vil have, kommentere og snakker med produktet?

Bogen formår at få virkelighedsnære eksempler på virksomheder, der formår at skabe entusiasme og uhørt høj loyalitet hos forbrugerne gennem involvering og forståelse af nye medier (noget vi også taler om, når vi holder foredrag, læse mere her).

Og så indeholder den helt konkrete værktøjer, der kan bruges til at give ens brand signifikans på en markedsplads i konstant forandring. Det handler kort og godt om, at bruge virksomhedens egne indre værdier, føre dem ud i verden og så se på, hvad ens kunder siger og gør om ens produkter. Ikke fordi, det er en ny pointe de her kommer med, men de bakker i hvert fald de teser op, som Brian Solis og andre har plæderet for de sidste 5-6 år, på velstruktureret og intelligent vis.  Jeg kan varmt anbefale denne bog – god læselyst!

Read Full Post »