Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Lokations baserede services’

Flere virksomheder er nu hoppet med på LBS-bølgen (hvis man kan tale om en sådan). Jeg har længe talt godt for mulighederne i de mobile services (her og her) og det varmer at se løsninger poppe op i det danske land.

Den seneste, jeg er faldet over, er nedenstående fra Københavns Hovedbanegård + DSB. Jeg tjekker ind på Hovedbanen, som jeg så ofte gør som pendler og Foursquare-bruger. (1) i højre hjørne ses et “Special here” og ved tryk herpå oplyses, at jeg ikke har adgang (2) førend jeg tjekker ind. Når dette sker åbnes tilbuddet (3). (Det er dog synd, at jeg har adgang til servicen, uanset om jeg tjekker ind eller ej. SMS koden skulle nok ha været skjult, indtil jeg havde gjort mig fortjent til det. Men lad nu det ligge. Her er der point for forsøget).

Men hvad får DSB ud af det?
Der er sandsynligvis ingen udslag på bundlinjen i dette tilfælde. Og det er muligt at DSB ikke har integreret løsningen i en større strategi med konkrete målsætninger, men bare “prøver mediet af”. Og så alligevel: Der skabes noget awareness mht. produktet tog-internet. Derudover tillægger denne service ekstra, eksklusiv værdi til min rejse, som gør oplevelsen bedre for mig som kunde. Ikke tosset at tilbyde en relevant service på det rette tidspunkt (man står med mobilen i hånden og tjekker ind på Foursquare).

Jeg kipper således med hatten for dette lavpraktiske (ment på yderst positiv vis) tiltag. Mere af den slags tak!

Read Full Post »