Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘location-based-marketing’

Tjen penge via mobilen

Mange kender fænomenet: Man køber et månedskort til fitnesscenteret, for nu sker det! De overflødige kilo skal smides og kroppen markeres. Der skal spinnes, løftes tunge vægte og danses Zumba til den store guldmedalje. Den dårlige samvittighed forsvinder for en stund, men afløses senere af fortvivlelse. For tiden var alligevel for knap og pizzadellen overlever endnu en omgang. Men hjælpen er på vej – i form af en gratis app til din mobil.

Gympact er navnet. Penge er drivkraften – eller guleroden om man vil. Med Gympact registrerer du dine træningsture via check-in i centeret eller med Runkeeper. Inden din træning, kan du lave en ”pagt” om antal ugentlige træningspas. Er du tro mod pagten, er der penge at hente. Er du derimod (vanligt) stop fyldt med dårlige undskyldninger, skal du punge ud. De der holder aftalen modtager penge fra dem, der ikke gør. Formlen er enkel: Tjen penge og kom i form eller betal og forbliv slasket. Gympact siger om sig selv:

Never miss another workout. Conquer excuses with $$$ and get your butt to the gym. Have you ever bought a gym membership and never used it? GymPact helps you keep your own fitness promises. Earn real money for making your workouts — paid for by those who missed theirs! With cash on the line, you’ll find it easier than ever to get to the gym and see real results.

De påstår ovenikøbet, at “People who use GymPact make 86% of the workouts they commit to”. Lyder lovende, ikke?

Se how-to videoen på sitet her

Sport er altid en konkurrence. Enten kæmper du mod andre eller dig selv. Flere sports-apps ”udnytter” kampene til gameification og lader os direkte inddrage og udfordre, dem vi kender.  Endomondo og Runkeeper er gode eksempler. Som minimum skaber disse apps incentive, ved at udstille resultater for netværket af venner, bekendte og andre idrætsinteresserede. Men er dette ikke nok, er der altså nu cool cash på bordet.

Cash på mobilen

Antallet af brugere stiger

Gympact er ikke sprit ny. Mobilversionen kom i starten af året (Elektronista beskrev app’en i februar og Trendsonline i juli) . Men det siges, at det er ved at tage rigtig form og antallet af brugere stiger støt. De sidste tre måneder er trafikken steget med omtrent  200%. Desuden kan det berettes, at 43% af brugerne er fra konceptets hjemland, USA. Tjek i øvrigt tweets om Gympact (vha @GymPact).

Idéen er spændende og konceptet lige til. Hvordan og om det fungerer i praksis, vil vise sig de næste uger og måneder, hvor jeg selv vil prøve det af. Interessant hvordan fx check-in virker (hvis i DK), hvordan Runkeeper håndterer min træning  og hvorledes de undgår snyd.  Meld endelig tilbage, hvis du også tager imod udfordringen. Tør du?

 

Advertisements

Read Full Post »

Det ser ud som om, Sonar tager lokations-baserede services (LBS) et skridt videre – et spadestik dybere om man vil. Du får her mulighed for at skabe relationer i næste led af dit sociale stamtræ. Foursquare hjælper til.

It’s simple — you open up Sonar and we tell you that the guy sitting across from you is Facebook friends with your college roommate, the dude by the jukebox is a VC that you follow on Twitter, and the cute girl by the bar also likes the Arcade Fire and Hemingway.

Således beskriver idémand og grundlægger Brett Martin sin nye app. Og det virker rent faktisk – i hvert fald de features, der følger med denne første version. Features som underbygger konceptet til fulde. En kort test-periode giver grund til optimisme for undertegnede. Hvor Foursqaure gør opmærksom på andre brugeres tilstedeværelse og samtidig gør det muligt at connecte, fortæller Sonar (som en add-on til Foursquare) dig, hvem der er i nærheden og hvordan de hænger sammen med dit eksisterende netværk.


(Klik for større billede)

1. Checker ind via Sonar (+ Foursquare) på Hovedbanegården. Ser en anden person er tilstede, som jeg deler 8 Twitter followers med.
2. Hvem følger vi begge? Hvem er vi followed af? Og hvad har vedkommen tweeted sidst?
3. Jeg følger vedkommende på Twitter
4. Kan skrive en besked til vedkommende (Ala “Vil lige sige hej, da vi er i samme netværk”)
5. Det samme som nr 1. Men her eksempel med langt flere potentielle “venner”

Indtil videre har Sonar givet mig velmenende hints om hvem på Københavns Hovedbanegård, jeg burde følge. Primært ud fra antal af fælles Twitter-venskaber. Mere har jeg ikke brugt den til (men det er da også godkendt). Men potentialet for noget større er tilstede. Og det er da også planen, at billed-services, event-portaler mm. skal kobles på Sonar. På den måde skærpes muligheden for kontaktpunkter brugerne imellem.

Vi vil høre kritiske røster. Det er klart. For Sonar (og det der kommer efter) gør flere grene i netværket synlige uden en direkte accept, fra den der er i kikkerten. Og jo, en sådan feature ophæver og udvisker i nogen grad anonymitet. Men min holdning er klar. Vi lever i en æra, hvor online tilstedeværelse skaber uanede muligheder på den ene side og gør os enormt synlige på den anden. Den dualisme kan betragtes som både en forbandelse og en fordel. I tilfældet Sonar er der tale om sidstnævnte – efter min smag. Her er en mulighed for at skabe yderligere relationer. Og så er det jo trods alt kun os med sociale profiler på Foursquare, Twitter, Facebook osv., der er i søgelyset her.

Det bliver spændende at se, hvad denne type app vil betyde for vores måde at benytte geo-services. Naturligvis specielt med marketing-briller på.

Har du prøvet Sonar? Hvad siger du? Holder det?

Read Full Post »

En tur til Polen for nylig åbenbarede nogle interessante Specials på Foursquare. Én yderst lavpraktisk, en anden en del af en større loyalitets-strategi. Men begge forfriskende


Som omtalt, her på adpara, er potentialet for de loaktionsbaserede services, som værktøj i CRM herunder loyalitetsprogrammer, stort. Det omtales b.la. i posten “Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?“.

Potentialet er tilstede, tillader jeg mig at slå fast. Men hvem gør det så? Hvem benytter disse redskaber? Jeg har tidligere vovet pelsen og kritiseret dem, der gør det “forkert”. Dem jeg mener underminerer det store potentiale (læs posten “TDC og Telenor misbruger Foursquare“). Som kontrast til disse lussinger (konstruktive naturligvis), vil jeg i denne omgang i stedet uddele roser – som det i øvrigt tidligere er sket til DSB for et modigt forsøg (læs her).

De følgende cases er hentet uden for landets grænser. Nærmere betegnet i Krakow, Polen. I forbindelse med et 3 dages ecommerce seminar i den Polske storby, benyttede jeg Foursquare via mobilen. Her blev jeg, som det også ofte er tilfældet i DK, mødt af flere forskellige “Specials” og “Specials Nearby” (Funktionen der giver virksomheder mulighed for at rewarde check-ins i forbindelse med fysisk tilstedeværelse). Det var i øvrigt misbrugen af disse features, som de uartige drenge i klassen tidligere fik skæld ud for. Den skal, som jeg pointerede, ikke bruges som (gratis) eksponeringskanal for eksisterende ATL kampagnetilbud. Den skal derimod tilbyde relevante, eksklusive tilbud og services til de der yder noget – de der dukker op. Hvor en stor mængde af de Specials jeg møder i DK stadig er ubrugelige, var situationen i Krakow en anden. Her er to eksempler:

1. Ciufcia.pl

Ganske lavpraktisk: Du tjekker ind og får en kop kaffe på café’en. Tja, hvorfor ikke? Denne kunne naturligvis krydres med fx Mayor rewards. Hovedsagen er forsøget på at skabe en ekstra dimension. Den er ikke ny versus dansk standard – visse forsøger sig allerede. Men udbuddet var overvældende i Krakow til sammenligning.

2.Sheraton Krakow Hotel

Som en del af Hotelkæden Starwood bliver medlemmer af et loyalitetsprogram ekstra rewarded, når der tjekkes ind på Sheraton i Krakow. Her benyttes features som en del af en større strategi. Brugere kan forbinde Foursquare konti med deres SPG (Starwood Preferred Guest) konti og derved optjene bonuspoint (Starpoints) ved ankomst til hotellet. Tjekker du ind ofte på et af de 1000 Starwood hoteller worldwide, belønnes du med titlen SPG Mayor og belønnes yderligere med præmier. Programmet startede i maj i år og jeg håber meget, at Starwood vil berette om deres erfaringer med denne type startegi.

Slutteligt, vil jeg dog, for en god ordens skyld, tilføje, at det ikke er alle Specials i Dk, der er håbløse. Jeg har set flere, der giver mening (måske det er en tendens?). Se fx disse to Mayor Specials. Godt gået Cafe Alma + Nationalmuseet!

Read Full Post »

2010 blev året hvor alle snakkede om relationer, livstidsværdier, sociale medier social-CRM og opsamling af data til at styrke relationerne til den enkelte kunde – kort sagt, der blev snakket rigtig meget om 1:1 dialog og de relationer, som det bygger på.

 

Jeg har flere gange i 2010 haft snakke med virksomheder, som brugte ukristeligt mange penge på markedsføring, men som ikke kunne fortælle mig, hvad de fik ud af de markedsføringskroner. Om det var i deres tv-reklamer, annoncer, på deres website eller på deres bannerannoncer, så blev der ikke målt. Og ja, du læste rigtig, selv i deres online aktiviteter målte man ikke (dette skal ikke læses som, at jeg nu vil udstille disse virksomheder, for det er slet ikke mit ærinde, slet ikke!).

“if you run a direct response campaign and spend $1, you’ll typically generate $10 or more in return.”
Kilde: DMA (Direct Marketing Association)

Jeg vil her bruge nedenstående plads på at komme ind på nogle centrale punkter, som du skal have med i din overvejelser, når du vil i kontakt med dine kunder.

1) Mål på alle de aktiviteter, som I sætter i søen – online som offline
Det lyder måske banalt – det er det også, men meget få benytter sig af det, nemlig det at måle på sine aktiviteter. En af de vigtigste ting inden for relations- og dialogmarkedsføring beror på, at man kan måle på sine aktiviteter.

For at opnå en nogenlunde idé om, hvor det er I som virksomhed skal sætte ind markedsføringsmæssigt, er det vigtigt at I måler på jeres tiltag, samler disse informationer op, og søger for at analysere på, hvor den enkelte markedsføringskrone giver det bedtse udfald.

Det er banalt, men gå en tur ned i din marketingafdeling og hør dem, om de er klar over hvor mange nye kunder de har fået på den seneste indrykning i et trykt medie, og hvad strategien er for at fastholde dem og kommunikere til dem efter kampagnen er slut. Jeg tror ikke, de ved det.

De kan med sikkerhed fortælle dig om hvilken share givne reklame har fået, men de ved ikke hvorfor og hvordan det har virket, og de ved ikke hvem det er de har været i kontakt med. Og de ved med garanti ikke hvordan de skal fastholde dem (mere om det i punkt 3).

2) Test, test og test så igen – find en vinder
En kendt ting inden for Direct Marketing disiplinen er det at teste sine udsendelser. I denne digitale tidsalder er det blevet langt mere enkelt at måle på sine off- og online udsendelser. Det at indsamle data er blevet nemt, hurtigt og enkelt. Eksempelvis er det langt hurtigere og mere kosteffektivt at indsamle hvilken forsendelsesform (brev, sms el. e-mail), der gav den bedste respons, udregne kontaktprisen på dette, og samtidig måle på hvilke links eller koder, som havde den bedste respons eller åbningsrate.
Udfra dette er det derefter muligt at regne på de korelationer, som givne kunde segment skal eksponeres for i næste udsendelse.

Test for at find en vinder. Vinderen er den version, som vi går videre til næste udsendelse – og sådan beriger vi konstant de grafiske-, sproglige- og indholdsmæssige elementer der gøres brug af.

Denne øvelse kan fortsætte i det uendelige – og en typisk erfaring som mange klassiske reklame og kommunikations-bureauer gør sig, når de kaster sig ud i denne disiplin er, at de designer alt ud fra en klassisk massekommunikations tanke, hvor det skal se godt ud, og være glittet og flot. Af erfaring ved vi, at det ikke altid er bedst.

Så test jer frem til den version, som skal bruges i næste udsendelse, og lad dig ikke forføre af flotte former, farver eller smarte billeder, før respondenterne har talt via en test.
Dermed ikke sagt, at Direct Marketing og de 1:1 budskaber, som eksekveres og designes ikke må være flotte og æstetiske; bevars, det må de gerne, men argumenterne skal komme via tests, og ikke fordi farven grøn er på mode denne sæson.

3) Fokusgruppen dur ikke mere – det har den aldrig gjort
Fokusgrupper skal I heller ikke benytte jer af for at finde svaret på den helt rigtige kommunikation – det er en stor, stor misforståelse fra bureauverdenens side, at man tror at rundbordsdiskusioner, med et udsnit af givne målgruppe, kan give jer det indblik i målgruppen, så I ved hvad I skal sende, udforme eller kommunikere til dem.

Det er et faktum, at vi mennesker ikke ved, hvad vi vil ha´ før vi står i situationen. Det er en forfejlet Philip Kotler, som på CBS fik de fleste til at tro det op igennem 80´erne og 90´erne.

4) Berig dine kunderelation med adfærdsrelevante informationer
Det lyder efterhånden som en kliché, men relevans er bare et must i 2011, hvis du vil igennem med dit budskab til din målgruppe.

Det kan godt være vores tv forbrug var stigende i 2010 (jf. DR rapport som udkomt sidst i dec. 2010), og det er det sikkert også i 2011. Men ser man på hvilke kanaler der er stigende, så er det ikke TV2, DR2 og DR1 – nej, det er kanaler som Zulu, Charlie og SBS´ kanaler, som er vindere her.

I oktober 2010 hørte jeg en reklamedirektør havde udtalt, at i: “…  reklamebranchen lever vi af at forstyre folk”.  Vi lader lige billede stå et øje blik … Jeg er fuldstændig uenig. Vi lever ikke af at forstyre vores målgruppe; på ingen måde!

Vi lever af at servere informationer til dem, på det rette tidspunkt, i det rette vindue, når de selv er åbne overfor informationen.

5) Mobilitet og behavioral targeting
Mobilitet var også en af de helt store buzzes i 2010, og slår sig virkelig fast i 2011 (i hvertfald her i DK). Den mobilitet, som vi danskere har sat os for dagen, vil kræve langt mere af virksomhedernes måder at gå til de sociale og mobile medier på.

Ved at benytte sig af behavioral targeting bliver dette muligt. Ved at sende eller vise dine kunder, brugere, etc., den information, som de før har vist interesse for, vil du opnå en længere besøgstid på din hjemmeside, en mere relevat dialog med dine kunder, når de eks. kontakter dit phoner team, er på farten og logger på foursquare etc.
Her bliver det muligt for dig og din virksomhed at pushe informationer, som er skræddersyet til netop den enkelte person.

Så 2011 må stå i strategiens og relevansens tegn.

Read Full Post »

Begrebet Location based marketing er måske nyt for mange her i Danmark. Men i USA, har de i de sidste par år været i fuld gang med at udvikle forretningskoncepter til denne form for markedsføring. Starbucks er bla. en af de store virksomheder i USA, som er gået igang med at teste Location based marketing som en primær kilde i deres markedsføring.

foursquare

To af de spillere som bl.a. er på markedet inden for Location based app´s er Govalla og foursquare (sidst nævnte vil jeg beskæftige mig med i dette blogindlæg).

Foursquare, er en social tjeneste, der via GPS giver brugerne mulighed for at checke in på en geo-grafisk lokation, anmelde stedet m.m.

Kort om Foursquare

Flere og flere danskere checker dagligt ind på foursquare via deres mobiltelefon. På foursquare kan man følge sine venners  geografiske færden. Man kan også anmelde og kommentere en given forretning, restaurant osv.. Der er store markedsføringsfordele forbundet med denne type marketing, dette kaldes for location-based marketing eller geomarketing.

En marketing-form som kan berige din kunde-database så enormt. Værdien er altså høj for de som bruger dette strategisk. Med foursquare skaber man ikke kun værdi for kunden; der vil også blive skabt en høj PR-værdi for de virksomheder i Danmark, som begynder at bruge dette aktivt – for de vil være de første.

Jeg mener at denne form for markedsføring snart vil eksplodere i DK – vi skal bare lige have øjnene op for dette. Have nogle gode business-cases, før de “andre” tør at give det et go´!

Hvorfor er dette hypede fænomen så genialt ?

Fordi virksomhederne som vil benytte sig af location based marketing vil kunne høste så meget mere (on the spot) viden omkring brugerne, og anvende dette i kommunikationen senere hen på en 1:1 måde, som hidtil ikke er set før. Derudover vil man kunne udsende nye tilbud og konkurencer samt bibeholde den interesse og “høje” loyalitet/interesse, som denne kampagne/kontakt vil medføre.

Foursquare gør det muligt for virksomheder, der “claimer” deres oprettede positioner, at tracke på de per. som tjekker ind på givne sted (unikke). Se hvormange der deler deres oplevelser og anmeldelser på Facebook el. Twitter, se hvor hyppigt de tjekker ind, udlodde specielle tilbud til de, som er mayors, har specifikke badges, 1. gangs indtjekninger og meget, meget mere.

Som bonus info kan jeg fortælle, at  Starbucks og foursquare i et samarbejde er igang med at teste nye tiltag på foursquare app´en. Så det bliver spændende at se, hvad de kommer op med af gode ting.

Al sammen data, som givne virksomhed el. butik vil kunne bruge næste gang personen tjekker ind.

Så min klare opfordring til virksomhederne rundt omkring i det danske land vil være: Kom igang, prøv det af, og se hvad det kan skabe af værdi for din virksomhed. For foursquare er med til at gøre Location based marketing-tanken levende.

Read Full Post »

I april gjorde Nike det igen; igen(!) i London!

De eksekverede en ekstrem god kampagne, som ikke kun var kreativ og flot, men også en kampagne, som involverede brugerne og skabte målbare resultater.
Kampagnen, som Nike eksekverede d. 23. april 2010 hed “Nike Grid” – en rigtig web 2.0 kampagne.

Nogle af de kampagne elementer som indgik i kampagnen var: telefonbokse i London, Facebook, outdoor m.m.
En socialmedie-kampagne, som skulle involvere atleter (de pers., som ejer et par løbesko fra Nike).
London blev delt op som et grid, der var indelt i alle postnumrene – hver postnr. havde en kode, og deltagerne lige så.
Når man var logget ind, via sin kode i en telefonboks, var man igang. Nu galdt det om at tjekke ind, og løbe fra sted til sted og earne badges m.m., som man kender det fra Foursquare. Når man havde fuldført “missionen”, havde man løbet alle Londons postnr., og man var blevet kronet undervejs.

Det er en kampagne, der er helt genial, mener jeg, da den involvere løbere på en måde, som de elsker. Løbere elskere at udfordre sig selv, løbe på tid og løbe efter fastlagte ruter, at skulle finde vej via kort m.m.
Nike ramte på den måde løber-segmentet, som kan lide at lege. Og konkurrere. Og fik promoveret deres nye løbesko, Nike Grid.
En cool måde at bruge location-based marketing på.

Godt gået Nike!

Read Full Post »