Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘kommunikation’

Det ser ud som om, Sonar tager lokations-baserede services (LBS) et skridt videre – et spadestik dybere om man vil. Du får her mulighed for at skabe relationer i næste led af dit sociale stamtræ. Foursquare hjælper til.

It’s simple — you open up Sonar and we tell you that the guy sitting across from you is Facebook friends with your college roommate, the dude by the jukebox is a VC that you follow on Twitter, and the cute girl by the bar also likes the Arcade Fire and Hemingway.

Således beskriver idémand og grundlægger Brett Martin sin nye app. Og det virker rent faktisk – i hvert fald de features, der følger med denne første version. Features som underbygger konceptet til fulde. En kort test-periode giver grund til optimisme for undertegnede. Hvor Foursqaure gør opmærksom på andre brugeres tilstedeværelse og samtidig gør det muligt at connecte, fortæller Sonar (som en add-on til Foursquare) dig, hvem der er i nærheden og hvordan de hænger sammen med dit eksisterende netværk.


(Klik for større billede)

1. Checker ind via Sonar (+ Foursquare) på Hovedbanegården. Ser en anden person er tilstede, som jeg deler 8 Twitter followers med.
2. Hvem følger vi begge? Hvem er vi followed af? Og hvad har vedkommen tweeted sidst?
3. Jeg følger vedkommende på Twitter
4. Kan skrive en besked til vedkommende (Ala “Vil lige sige hej, da vi er i samme netværk”)
5. Det samme som nr 1. Men her eksempel med langt flere potentielle “venner”

Indtil videre har Sonar givet mig velmenende hints om hvem på Københavns Hovedbanegård, jeg burde følge. Primært ud fra antal af fælles Twitter-venskaber. Mere har jeg ikke brugt den til (men det er da også godkendt). Men potentialet for noget større er tilstede. Og det er da også planen, at billed-services, event-portaler mm. skal kobles på Sonar. På den måde skærpes muligheden for kontaktpunkter brugerne imellem.

Vi vil høre kritiske røster. Det er klart. For Sonar (og det der kommer efter) gør flere grene i netværket synlige uden en direkte accept, fra den der er i kikkerten. Og jo, en sådan feature ophæver og udvisker i nogen grad anonymitet. Men min holdning er klar. Vi lever i en æra, hvor online tilstedeværelse skaber uanede muligheder på den ene side og gør os enormt synlige på den anden. Den dualisme kan betragtes som både en forbandelse og en fordel. I tilfældet Sonar er der tale om sidstnævnte – efter min smag. Her er en mulighed for at skabe yderligere relationer. Og så er det jo trods alt kun os med sociale profiler på Foursquare, Twitter, Facebook osv., der er i søgelyset her.

Det bliver spændende at se, hvad denne type app vil betyde for vores måde at benytte geo-services. Naturligvis specielt med marketing-briller på.

Har du prøvet Sonar? Hvad siger du? Holder det?

Read Full Post »

Harper’s magazine 1963 -photographed Melvin Sokolsky

Jeg faldt i morges over dette billede – og jeg må sige, det er noget af det mest udtryksfulde, jeg længe har set. Og hvad har et billede fra 1963 med i dag at gøre, på en blog, som udelukkende skriver om sociale medier, kommunikation og hvad reklamebranchen gør og ikke gør?

Som jeg skrev på min Facebook statusopdatering til dette billeder, at det er en smukt og æstetisk billede-beskrivelse af det moderne og ensomme massemenneske. Et billede som David Riesman kunne have brugt i sin beskrivelse af det ensomme massemenneske i bogen: “The Lonely Crowd” – et billedet på, at vi (det vestlige menneske) vil blive et upersonlige tandhjul i en stor social maskinel konstruktion! FANTASTISK! (Bogen af  Riesman er anmeldt, som en af de første bøger her på bloggen).

Man kan virkelig snakke om Roland Barthes Punctum-effekt. Tror jeg for første gang i mit liv, forstod, hvad denne effekt betød – har ellers beskrevet denne “punctum-effekt” tonsvis af gange for år tilbage på universitet. Billedes anatomi er uovertruffen og har en vægtløshed over sig.

Billedet er taget af fotografen Melvin Sokolsky, og er fra magasinet Harpers fra 1963. Hun har skudt tons vis af disse billeder, se bare her. Melvin Sokolsky er fotograf med speciale i mode, reklame og portræt-fotos.

Billederne bevidner en verden og en stil fra før Photoshop, digital-billedebehandling, og har en tidsløshed over sig, som giver en en følelse af at være vægtløs i tid og rum, hvor kun den larmende ensomhed er vidne til dine udskejelser – nå ja, og så resten af verden som kigger med. Men uden, at man kan kommunikere med dem. En boble af poesi!

Read Full Post »

… det skal fejres med et stykke kage.

Da Carsten og jeg startede med at skrive her på bloggen, for godt et år siden, havde vi ikke regnet med, at der ville komme så mange læsere per mdr. Og det er da super fedt, at der er så mange, som er interesseret i vores tanker, ord og billeder:-)

Der ud over skal der også lyde et stort tak til alle jer, som har skrevet indlæg og anmeldelser.

Read Full Post »

Vi kender alle den traditionelle Mars-bar fra 1932, hvordan den ser ud, hvordan den smager – måske også som is.

Smagen har Mars ikke lavet om på, men det har de på indpakningen. Customization kaldes denne form for produkt-indpakningsudvikling.

Customization eller Mass Customization, som det også kaldes, er ikke noget nyt fænomen inden for produktudvikling og markedsføring, slet ikke. De sidste mange, mange år, har Nike, Adidas, Mozilla og mange andre benyttet sig af denne form for personalisering af produkter. Og med nettet, Web 2.0, de sociale medier er det blevet endnu mere udbredt.

Mars har gjort det. På en ret sjov måde, syntes jeg. Kampagnen hedder “Messages from Mars”. Og er udfærdiget af BBDO, kampagnen vandt en Guld Løve i Cannes i år, for denne interaktive chokoladebar.

Mars Bar - Customization Bar.

Mars har fjernet det store “Mars” navn fra indpakningen. Så når man køber en Marsbar, så følger der et mars-alfabet med, så du selv kan give din chokoladebar et navn. Så den matcher dine brand-mæssige præferencer. Du kan skrive beskeder til dine venner, kolleger etc., og give dem en Marsbar-besked. Det er da ret sjovt?!

Begrebet Mass Customization:

Begrebet mass customization blev introduceret i bogen Future Perfect fra 1987. Bogen var skrevet af den amerikanske forfatter og business-thinker Stan Davis. Begrebet slog vist nok først – for alvor – igennem da den amerikansk forfatter og “business-thinker” ditto B. Joseph Pine ll’s bog Mass Customization: The New Frontier in Business Competition i 1993.

Read Full Post »

Kohberg, Statoil og SAS er bl.a. med i denne NGO oplysnings-kampagne, som igår, tirsdag, gik i luften.

Kort om kampagnen:

” 2015 Kampagnens mål er at give befolkning mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom.Konkret knytter kampagnen an til FNs 2015-mål, som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Målene skal diskuteres på et særligt FN topmøde i New York til september 2010. Her vil mere end 100 af verdens statschefer gøre status over 2015-processen fra den 20.-22. september. – citat fra http://www.verdens bedste nyhed – “om kampagnen”.

Dette er det første gang nogensinde de danske u-landsorganisationer samt FN og Danida går ind i en markant, fælles u-landskampagne.

Kohberg lægger bla. for, med at trykke 1 million mærkater, som skal på deres brødposer – her vil man kunne læse “verdens bedste nyheder”. Nyhederne skal bla. handle om, at der i dag er 58 million færre underernærede børn end i 1990.

Sammen med 47 andre virksomheder skal der fortælles positive historier, om de ulands-projekter som er rundt omkring i verden. Dette er et led i FN´s såkaldte 2015 mål.

På siden verdens bedste nyheder, kan man læse meget mere om kampagnen, og om nogle af verdens bedste historier. Vidste du feks., at: Godt 90 % af børnene i verdens fattige lande nu har fået muligheden få en grundskoleuddannelse? Jeg gjorde ikke, men ved det nu – det er da intet mindre end fantastisk.

og at: Antallet af fattige og sultne falder. Om fem år skulle den globale fattigdom gerne være halveret.

Jeg synets pers., at dette er et fantastisk initiativ FN og de 60 NGO organisationer er kommet med her – en ny og genial måde at tænke kommunikation ind i sine velgørenheds-kampagner.

Udover det, så har man på sitet udviklet en kanon cool film, som kører sammen med Facebook Connect – prøv selv, det virker rigtig godt. Facebook Connect er en ad on til Facebook, som jeg er helt vild med. Dels fordi involveringen viral og seer immelem er enorm. Men også fordi de budskaber, som skal udover rampen bliver accentueret på en “ny”, bedre og mere kreativ måde.

Er sikker på, at denne slaks kampagner kommer vi til at se mere af. Her er et uudnyttet kommunikations og hvervnings-potentiale her. Og så er det en win-win situation både for NGO´erne og virksomheder.

Men er der ikke fare for green-washing her?

Er det ikke bare Greenwashing?

Er det ikke bare Greenwashing?

Det er klart, at der er en risiko for at nogle kunder vil opfatte dette som greenwashing, men igen vil jeg mene, at man godt nok skal have misforstået al hvad god kommuikationskik er, hvis man vil spinne på sådan en kampagne som denne. Det er klart at virksomhederne skal gøre sig klart, om denne kampagne kan retfærdiggøres overfor deres produkt.

Hvis den kan det (retfærdiggøres), som eks. hos Kohberg, hvor deres brød op imod færre underernærede børn, udgøre deres budskab, ja, så er der vel ikke så meget negativt at komme efter der, vil jeg umiddelbart mene. Og som virksomhed committer man sig jo også til den FN 2015 tanke, som ligger bag.

Det er da, for Kohberg, en kampagne med bid i 🙂

Jeg syntes det er et cool og sobert initiativ, som FN og de 60 NGO´ere her har fået sat i søen! Hatten af for det! Glæder mig til at se brødpakkerne og de nyheder om dette på Statoils tankstationer.

Blogindlæg du måske også finder interesante:

Den økonomiske krise skaber idealistisk dialog med forbrugerne.

Har din virksomhed en strategi for klimakommunikation?

Read Full Post »

Ja, så var der endnu en annonce-placering, der endnu engang fik mig til at smile – denne gang var det i gårsdagens (torsdag d. 12. 08.2010) Politiken. Det undrer mig, at man bedre kan styre, hvilke sider de trykte annoncer kommer på – for der er bare nogen emner, som ikke booster budskabet særligt positivt.

Artiklen i Politiken handler om de ekstreme vejrforhold, som hele verden fra Moskva til Mombasa oplever i disse dage. En artikel, som beskæftiger sig med angst, risiko og om at det vi oplever nu kun kan blive værre – så hvorfor have en annonce, der siger: “Madera venter på dig”, som annoncens payoff siger.

Artikel om verdens vejr - Politiken

Men det skriger da til himlen, at artiklen ovenfor beskriver de naturkatastrofer, som vi ser lige nu, og at de er forsaget af den livsstil, som vi lever – budskabet i annoncen skriver, at du kan flyve direkte fra København til Madera. Budskabet bliver i stedetfor; hvorfor tage til Maderas sol og varme, når naturen alligevel er blevet så meget varmere. Jeg kan jo få det samme på Amager Strandpark 12 min. med Metroen fra hvor jeg bor:-)

Én ting er sikkert – Mediebureauet som har indrykket denne annonce kan ikke være tilfreds.

Rejse-annonce fra Politiken

Read Full Post »

Parature er navnet på en amerikansk virksomhed, som skal være med til at bringe Facebook endnu tættere på virksomheder og virksomhedernes kunder tættere på virksomhederne – a hva´for noget, tænker du sikker lige nu! For virksomhederne er da tætte på deres kunder, når de er på Facebook; er de ikke?

Mit umiddelbare og meget generelle svar vil være: Nej! Det er de ikke – mange virksomheder, tør ikke at gå på Facebook, idet de er bange for, hvad de vil møde af kommentarer på deres side.

Parature for Facebook:

Facebook har i samarbejde med Parature udviklet en klagefunktion til de virksomheder, som har en Pages på Facebook. Produktet hedder Parature for Facebook.

Parature for Facebook

Jeg har før skrevet om klagepoltikker her på bloggen, som dén mest effektive genvej til loyale kunder. Dette skrev jeg bl.a. om d. 26. juli i år. Og jeg er stadig fuld overbevist om, at det er rigtigt.

Jeg skrev blogindlæget, da jeg har egne erfaringer med denne form for loyalitetsskabende processer fra mit eget virke som kommunikationskonsulent – Og da jeg fandt ud af, at Parature og Facebook har launchet den funktion, fik det mig til at tænke på en samtale, som jeg havde for et par mdr. siden med en af mine kunder på bureauet, hvor jeg har mit daglige virke som kommunikations-konsulent.

Min kunde ringede til mig, netop for at snakke om klagepolitikker, og hvilke platforme, som var bedst til at håndtere kundeklager – og ja, snakken kom ind på Trustpilot.dk og naturligvis også på Facebook, Twitter.

Hvorom alting er, så fik det mig i hvert fald til at tænke … ! For selvfølgelig kan man bruge Facebook, som kanal til klagepolitik.

Da en analyse fra USA for nogle mdr. viste, at 33 % af alle samtaler på Facebook og Twitter netop omhandler brands, ja, så er det jo oplagt, at udvikle en funktion til Facebook, hvor man netop kan overvåge og gå i dialog med sine kunder. Og den vej rundt tage aktiv stilling til de forbrugere, som også bruger det sociale netværlk til at anmelde din virksomhed, jeres produkter etc.

Med Facebook appen bliver det muligt, at:

“[…] monitor Facebook wall conversations, posts and comments in real time, gaining a whole new level of customer visibility and engagement. In fact, other departments throughout the company beyond your customer support team can use Parature for Facebook to monitor pages, from HR and Recruiting to Product Management and Marketing.

Citat: Paratures egen hjemme side

Screen dump fra applikationen Parature For Facebookk

Screen dump af Monitorerings-funktionen

Facebook går nu fra “bare” at være et socialt samlingssted for 500 millioner mennesker verden over, til at blive et sted, hvor brands kan få fuld udbytte at de samtaler og informationer som deres kunder, og ikke kunder, deler med virksomheden. Monitorerings-værktøjet bliver et stærk værktøj, er jeg sikker på, da virksomhederne nu kan bruge deres krudt (læs penge), på at få udviklet klagepolitikker hos konsulenter som undertegnede, og ikke på dyre udviklingsomkostninger til at få udviklet software til at håndtere sådan kommunikation.

Rosetta Stone (sælger sproglærings softawear) bliver den første virksomhed, der i dag torsdag, går i luften med Facebook funktionen – bliver spændende at se, hvilke resultater dette vil afstedkomme. De vil bruge det, som et lærings-program, så virksomheden kan lære – på tværs af lande – hvad deres kunder bruger produktet til, siger om det og hvad der kan gøres bedre, siger Jay Topper, senior vice president of customer success, Rosetta Stone (Citatet er fra Mashable/Business´ interview med Jay (min citat oversættelse).

Tror du(!), at Facebook vil blive stedet, hvor kundeklager vil blive behandlet? Jeg er meget interesseret i at høre din mening, om dette!

Relaterede blogindlæg:

Når jeres sociale-medie-plan er en stor fiasko – hvad så?

Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker!

Nye medier er somregen sociale; det er virksomhederne (somregel) ikke!

Read Full Post »

I dag på BT´s hjemme side, kan man finde nedenstående billede! Jeg syntes, det var ret sjovt, og måtte dele det med jer andre:-)

Når reklamer opnår den modsatte tekst

Undertøjsreklame

Det er ikke kun det uheldige muddersprøjt, der får en til at trække på smilebåndet, det er også følgeteksten (Mmm… Fabulous!) oven i købet med et udråbstegn efter, og så produktets navn, der får en til at syntes det det er kanon sjovt.

Ydermere så bliver det konveterede budskabt, som bliver enormt latrinært også morsomt, hvis man ser på personen i bussen, der kigger ud.

Ærgerligt for virksomheden, som har denne reklame på – måske man skulle sørge for, at busselskabet tjekker deres busser, inden i de kører rundt i byen med budskaber, hvor skidt og snavs giver reklamebudskaberne den direkte modsatte mening.

Read Full Post »

Det står vist helt klart for alle, at BP de sidst 3 mdr., har været ude i en mediestorm qua deres enorme fadæse hvad olieudslippet i Den Mexikanske Golf angår.

BP kæmper med næb og klor for ikke at blive den helt store, sorte skurk, med en af verdens største naturkatastrofer klæbende til halsen. Men kan deres enorme kommunikationstiltag stå distancen?

I nat, dansk tid, skal BPs administrerende direktør, Tony Hayward, diskutere denne sag med selveste Præsident Obama.

Siden 2001 har BP kæmpet for at ryste det klistrede og beskidte olie image af sig – kritiker har kaldt dette greenwashing – med rette kan man i dag konstatere.

BPs loger før og efter 2001

Man har redesignet sit logo (vist nok i 2001) – man er gået væk fra skjoldet med de store versaler: BP, og har i stedet designet et gønt og gult logo, som ligner en blomst og en sol i et. Og så har man nedtonet versalerne til bp – med andre ord, man har visuelt prøvet at kommunikere det nye payoff: “Beyond Petroleum”. Så nu hedder man ikke British Petrolium mere (sat på spidsen, jeg ved det), men i stedet “Beyond Petroleum”. Fint branding profilering, og en fin ny brandplatform – men hvis man ikke ændre hele organisationen efter det, ja, så kan branding og fine grafiske dekoreringer og fine ordspil være et fedt.

BPs kommunikationsindsats og -kanaler

BP har den sidste mdr., gjort alt, hvad man kan tænke sig af kommunikationsindsatser. De har oprettet hotlines, doneret milliardbeløb til de tre amerikanske stater, som er hårdest ramt af oliekatastrofen, åbnet youtube-kanaler hvor de hele tiden kommunikere fra og bruger næsten hele deres corporatesite til at kommunikere til pressen og omverdenen.

Udover det har de også oprettet en Twitter account med over 14.000 followers – men lige meget hjælper det. BP var for sent ude med den professionelle kommunikationsstrategi – inden de bengynde at kommunikere sådan mere professionelt, havde nogle amerikaske fyre oprettet Twitterprofilen “BPGlobalPR”, som på meget kort tid fik over 160.000 followers. Her fra blev BP og Tony Hayward mindet om hver eneste fejl, som han og BP begik – befolkningen kan ikke snydes, og folk ved godt, hvor de skal se hen i sådanne situatuoner, for at få den sande historie. Så lad vær med at konstruere en administrende personafigur, som skal foregive at have et menneskeligt ansigt. For det bliver opdaget.

Verden kan ikke glemme de uheldige bemærkninger, som Tony Hayward er kommet. For at nævne blog en af de mere fortærskede: “I want my life back!”. Hvad gør man så, hvis man skal vinde verdens tillid tilbage?

Hvis man ser på, hvordan de har grebet krisen an, kommunikativt, har de krisehåndteringsmæssigt grebet det okay an – her på det sidste. Men én ting mangler de, eller Tony Hayward gør – for han er blevet personificeringen af hele BP. Og det er at sige undskyld, så vi alle kan se og føle det.

Ser man på hvordan andre store amerikanske virksomheder har håndteret katastrofer, interne som eksterne, hvor bla. sociale medier er blevet brugt, virker det som om, at folk ikke tager BP seriøst, selvom Tony Haywards har stillet sig op på Youtube, sagt undskyld (flere gange), og har bebudet at de tager det fulde økonomiske ansvar.

Giv en del af dig selv, Tony

Men én ting mangler, og det er, at Tony Haywards skal give en del af sig selv åbent og ærligt for at komme ud af denne krise, som en administrerende dir. for en virksomhed, der har forsaget en naturkatastrofe, og ikke mindste en imagekatastrofe for BP af bibelske proportioner. Gang på gang har kommunikationen været fejlslagen, og her hjælper penge og gode intentioner ikke!

Tony Haywards mangler derfor at give noget af sig selv – sit virkelig selv, og ikke det corporate-image, som han lægger for dagen. På den måde vil folk kunne se, at han virkelig tager dette seriøst.

I nat skal han diskutere sagen med Præsident Obama.

Derfor skal mit råd her fra lyde: læg dig flat ned på maven, Tony, sig undskyld og gå med Obama – for der er gået lang tid, alt for lang tid uden synderlige positive resultater, og der er gået politik i den her sag – og den kamp kan BP´s hårde mand ikke stille noget op. Så hvis BP med Tony Haywards i spidsen ikke skal blive en del af Obamas (fejlslagende)miljøpolitik, så er det vigtigt at vise, at du, Tony, er fuldstændig lydhør overfor dét landspræsidents krav.

P.s. måske Tony skulle skifte fornavnet ud til Tiny Haywards, og sige undskyld med en spinkel stemme? Hvem ved, måske det ville hjælpe.

Read Full Post »

På sitet Mashable, kunne man igår, lørdag d. 8., læse, at Hugo Chavez har hyret 200 pers., til at styre hans sociale medie kommunikation. Specielt når selv samme præsident for kort tid siden harcelerede mod Twitter og Facebook, fordi han er imod en “åben” politik, hvor alle kan debatere – derfor er, eller har nettet og microblogging-sits som Twitter, været en STOR trussel for præsidenten. Men selv præsidenter må bøje sig for udviklingen, og følge masserne; også på nettet.

Men interessant er at alligevel at se, at Venezuelas præsident bruger det sociale medie til at styre sin kommunikation med græsrødder, tilhængere og modstandere.
Chavez har kaldt Twitter for: The tool of terror, lukket 34 TV-stationer i Venezuele sidste år qua “administrative grunde” – i dag sidder Charvez på dén statslige tv-station, så budskberne kan ensrettes. Men nu er han altså selv signet op, og har på meget kort tid fået mere en 250.000 followers, og følger kun selv 5.

Han har sågar inviteret selveste Fidel Castro til at følge ham på Twitter – ser man på Chavez twitter-konto, kan man se, at han følger: @reflexionfidel

Fra Chavez oprettede sin Twitter-konto, har hans skare af followers eksploderet, og som man kender dette politiske ikon, så har han virkelig noget på hjertet.
Chavez har selv udtalt sig om Twitter: “The potential this has … it’s not capitalist, it’s not socialist, it depends on how it is used.”.

Chavez vil efter sigende benytte Twitter til at udbrede den revolution, som han er igang med. Og set i lyset af, at kun 30 % af Venezuelanere har adgang til internettet, er det et spændende kommunikativt træk, han her har sat igang. Han når langt ud i landet, nem, enkelt og hurtigt. Det er jo i bund og grund, sådan microbloggig tanken er. Men farligt, når det er kommunikation, som handler om at ensrette budskaber og forføre.

Read Full Post »

Older Posts »