Forfriskende brug af Foursquare Specials [CASE]

En tur til Polen for nylig åbenbarede nogle interessante Specials på Foursquare. Én yderst lavpraktisk, en anden en del af en større loyalitets-strategi. Men begge forfriskende

Som omtalt, her på adpara, er potentialet for de loaktionsbaserede services, som værktøj i CRM herunder loyalitetsprogrammer, stort. Det omtales b.la. i posten “Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?“.

Potentialet er tilstede, tillader jeg mig at slå fast. Men hvem gør det så? Hvem benytter disse redskaber? Jeg har tidligere vovet pelsen og kritiseret dem, der gør det “forkert”. Dem jeg mener underminerer det store potentiale (læs posten “TDC og Telenor misbruger Foursquare“). Som kontrast til disse lussinger (konstruktive naturligvis), vil jeg i denne omgang i stedet uddele roser – som det i øvrigt tidligere er sket til DSB for et modigt forsøg (læs her).

De følgende cases er hentet uden for landets grænser. Nærmere betegnet i Krakow, Polen. I forbindelse med et 3 dages ecommerce seminar i den Polske storby, benyttede jeg Foursquare via mobilen. Her blev jeg, som det også ofte er tilfældet i DK, mødt af flere forskellige “Specials” og “Specials Nearby” (Funktionen der giver virksomheder mulighed for at rewarde check-ins i forbindelse med fysisk tilstedeværelse). Det var i øvrigt misbrugen af disse features, som de uartige drenge i klassen tidligere fik skæld ud for. Den skal, som jeg pointerede, ikke bruges som (gratis) eksponeringskanal for eksisterende ATL kampagnetilbud. Den skal derimod tilbyde relevante, eksklusive tilbud og services til de der yder noget – de der dukker op. Hvor en stor mængde af de Specials jeg møder i DK stadig er ubrugelige, var situationen i Krakow en anden. Her er to eksempler:

1. Ciufcia.pl

Ganske lavpraktisk: Du tjekker ind og får en kop kaffe på café’en. Tja, hvorfor ikke? Denne kunne naturligvis krydres med fx Mayor rewards. Hovedsagen er forsøget på at skabe en ekstra dimension. Den er ikke ny versus dansk standard – visse forsøger sig allerede. Men udbuddet var overvældende i Krakow til sammenligning.

2.Sheraton Krakow Hotel

Som en del af Hotelkæden Starwood bliver medlemmer af et loyalitetsprogram ekstra rewarded, når der tjekkes ind på Sheraton i Krakow. Her benyttes features som en del af en større strategi. Brugere kan forbinde Foursquare konti med deres SPG (Starwood Preferred Guest) konti og derved optjene bonuspoint (Starpoints) ved ankomst til hotellet. Tjekker du ind ofte på et af de 1000 Starwood hoteller worldwide, belønnes du med titlen SPG Mayor og belønnes yderligere med præmier. Programmet startede i maj i år og jeg håber meget, at Starwood vil berette om deres erfaringer med denne type startegi.

Slutteligt, vil jeg dog, for en god ordens skyld, tilføje, at det ikke er alle Specials i Dk, der er håbløse. Jeg har set flere, der giver mening (måske det er en tendens?). Se fx disse to Mayor Specials. Godt gået Cafe Alma + Nationalmuseet!

Advertisement

Read Full Post »

Belgiske forsikringsselskab giver offline reklamekampagne liv!

Jeg faldt over den AXA-reklame igår. Til orientering er AXA et Belgisk forsikringsselskab.

Denne Youtube præssentation er en fed, fed måde at blande on- og offline mediet på, og samtidig “sælge” en ny iPhone App ind til sine kunder eller interesserede.

Fiks måde at skabe involvering på:

Read Full Post »

Hvad skal man gøre, når man som virk. vil forlade et socialt netværk?

I sidste uge skabte det stor debat rundt omkring i verden på blogs, twitter og i magasiner, da sangeren John Mayer proklamerede, at han ville hive det digitale stik til sin Twitter konto – og på den måde efterlade 3,7 millioner Followers i et digitalt celeberty-mørke. Det kan få det til at gyse koldt ned af rykken på en hver fan, af John Mayer!

Sangeren Joh Mayer

Og hva´så, tænker du sikkert – Det gjorde jeg i første omgang i hvertfald.

Men helt væk fra nettet er han dog ikke – han nedlage sin Twitter konto til fordel for en ny opstartet Tumblr-konto, og vil da også blive ved med at kommunikere med sine mange millioner fans via sin blog.

Men nok om John Mayer, for det fik mig til at tænke: Hvad nu hvis en virksomhed, ville trække stikket og forlade eks. Facebook, Twitter eller Trust Pilot?

Jeg vil her komme med mine meditationer, som jeg har haft den sidste uge, over dette!

For én ting er sikkert – når man i disse år, som virksomhed, eller som kendis, entrerer på et socialt netværk, hooker det op med sin virk. blog, sine ansatte o.l., ja, så begynder man at op bygge det, som Lars Kolind (Red. bestyrelses formand fra Wemind), kalder for social kapital. En kapital, som unægtelig opbygger og vedligeholder relationer. Kort sagt, så kan man sige, at man begynder at arbejde med Social-CRM.

Derfor mener jeg, at virksomhederne, når de vil entrerer de sociale medier, og overvejer, hvad der skal ske, den dag de vil forlade givne medie igen. For det skal være sagt, at når man begynder at gå i dialog med sine kunder, fans eller virksomheds kontakter, så kræver det involvering, og energi fra sine brugere, og ikke mindst tillid.

1) Sørg for at ha´dine Sociale-CRM informationer opsat i et system, så de ikke “kun” afhænger af givne applikations databse.

2) Sørg for at meld det ud i god tid – og lad dine brugere kunne debatere med jer, ud fra den begrundelse, som I er kommet med.

3) Lad være med at forlad et socialt medie, pga af kritik, for en enkel handling – for hvis man ikke vil opleve den direkte kritik, så skal man som virksomhed slet ikke begive sig ud på den humplede sociale medie-vej.

4) Er det en kort- eller lang sigtet stategi (one time boost kampagne eller eks. klagepolitik, som skal kører år og dag)

Det skal være sagt med det samme, at det er letterre at indlede sig på et sociale medie som Twitter, foursquare og Facebook. Det kræver få klik, og så er man igang. Men 1.000 vis, af danske virksomheder ender på Facebooks-kirkegård, som døde sites, hvor digitale vindhekse stryger hen over siderne.

Det kræver enormt meget energi, at skabe dialog og involvering – det har det forøvrigt altid gjort, men nu er hastigheden sat op, og dermed er involveringsgraden blevet langt mere krævende.

Slutteligt vil jeg sige, at når din virksomhed entrerer på et socialt netværk, så få sat alt i system – monitorer hvor dine kunder er på nettet – for det er ikke alle, som vil give indspark til din virksomhed via Facebook, det kan være, at de gør det på en ekstern blog, som en helt tredje pers. har skabt – og så er det dér du skal involvere dig – men find lige ud af, hvordan du så kan forlade denne blog igen – gør man det én gang, er det lig med, at I, i kundens øjne, bliver ved med at vende tilbage og kommunikere med dem. Dialogen kan ikke slukkes eller nedprioriteres fordi andre og mere “vigtige” anliggender er kommet i vejen.

Så lav en gennemtænkt exit-strategi – som kan eksekveres på en god og sober måde.

Den sociale-dialog, eller den sociale kapital om man vil, er et cyklisk-økosystem, som autopoietisk bliver ved med at føde gensidige kommunikations-strenge!

Read Full Post »

Når virale-film virkelig involvere dig som bruger!

Fik tilsendt denne viral af en kollega før i dag – og jeg må sige, at den virkelig er anderledes og involverende på en anderledes måde. Specielt når man tager produktet i betragtning – et yderst lavinvolveringsprodukt, som får liv; online.

Hvad synets du?

Read Full Post »

True Blood in real life … Babyvamp-Jessica blogger, og får svar

True Blood er en yderst populær amerikansk tv-serie, som også kører på Zulu.

Hvorfor skal denne serie under behandling på denne blog?

Det skal den fordi, de benytter sig af et interessant fænomen. Nemlig det fænomen, at blande fiktionens-verden med den virkelige verden; forstået på den måde, at dialogen med seerne/fansene sker via en af karakterens blog. Babyvamp-Jessica er en karakter i serien, som har sin blog på nettet – Jessica er en birolle, skal det lige nævnes.

Her skriver hun mellem afsnitne, uploader kommentaere, deler links og frustrerede beskeder til andre karakter i serien, og deler dem med sine fans – kort sagt, en rigtig blog, hvad alt der tilhører.

Kort om serien True Blood: Serien er skabt af Allan Ball og er baseret på bogserien om Sookie Stackhouse skrevet af Charlaine Harris. True Blood beskriver den sameksistens mellem vampyrer og mennesker i en lille opdigtet sydstatsby i Louisiana ved navn Bon Temps.

Plottet er simpelt: Japanerne har opfundet syntetisk blood, kaldet True Blood, efter denne nyhed, er der ikke længere den store grund til at gemme sig, hvis man er vampyr. Nu er blod frit tilgængeligt og lovligt.

En genial måde, at holde serien i live på, mens man venter på nye episoder eller de nye ugentlige afsnit.

En anden serie, der prøver det samme med knap så stor succes, er serien “MAD MEN”, om de depraverede reklamemænd og kvinder i USA´s 50´ere, 60´ere og 70´ere.
Succen finder du i Babyvamp-Jessica´s blog på nettet.
Her bruger Babyvamp-Jessica videoer, skrevne blogindlæg og Facebook opdateringer m.m. for at komme i dialog med brugerne, og andre “vampyrer” – og brugerne/læserne svarer; i hopetal. Der er ikke under 30 kommentarer til hver blogpost, som Jessica poster. Og fansene byder sig til. Som en af dem skriver til Babyvamp-Jessica:

“Forget that synthetic stuff, you can suck me dry anytime you wish.“. Citat: Viktor, 11. juni, 2010.

eller

“Keep up the good work jessica. This inspired me to make a blog post about the way bill says SHHHHOOOKIE”

På et tidspunkt i serien, er der en af bloggens læsere, som foreslår Jessica, at hun opsøger en anden og ældre vampyr, for at få noget erfaring – hvilket sker i et par afsnit senre. Så her er involvering fra begge parter, både HBO (selskabet der producere serien) og seerne.

Her er simpelthen en medfølelse til vampyrerne fra fansene. En involvering, som jeg bestemt ikke havde med Brandon, Dyllan og Andrea, da jeg i 90.´erne så Beverly Hills 90210.

En utrolig spændende måde, at promovere en TV-serie på og fører en lige linje fra tidligere afsnit videre og over til de næste afsnit, mens man som tv selskab kan måle på, om udsagn og indlæg er interessante for de loyale seere, og på den baggrund udvikle nye afsnit. Med ref. til problematikker, som der før er debatteret på bloggen.

Ovenstående kan selvfølgelig deles via Facebook, så man automatisk, som fan, får feeded nyhederne ud i sin Facebook-strøm af nyheder. Meget interessant, målbart og en klar mulighed, som dansk tv endnu ikke har luret. Men det er brugbart dét her, set fra en dialog-mands syn. Så er der meget guf at komme efter på sådan en blog.

Read Full Post »

33 % af alle samtaler på Twitter og Facebook handler om brands

En ting er sikkert, forbrugeren har altid talt om dit produkt – forskellen på sidste år, årene før etc., er, at med de sociale mediers indtog er muligheden for at følge med i samtalerne – online – blevet mulige.

De sociale medier, og her tænker jeg på Twitter og Facebook, har derfor heller ikke opfundet samtalen på nettet, men det har givet virksomheder, brands m.m. muligheden for at monitorere de samtaler, som foregår ude på nettet.

Motivationen for at involvere sig i dialogen med sine kunder variere fra kultur til kultur og ud fra hvor agile brandsne er ift. til virksomhedens produkter o.l.

Men en ting, som alle de store brands har til fælles, dét er, at de MEGET gerne vil i dialog med sine share og stakeholders. Der er tre hovedårsager til at virksomhederne går igang med at kommunikere med sine forbrugere: awareness, opmærksomhed og kontakten.

Men én ting er klart, når man ser sådan over all på hvorfor B2C og B2B kunder vil i dialog med brandsne, så er det for at opbygge en gensidigt relation, som er involverende og som giver kunden noget ekstra, som ikke kan fås via massekommunikation eller “bare” ved at eje eller distribuere produktet eller ydelserne. Tiderne, og det er på bare ét år, at dette skift er slået igennem, er skiftet, så det ikke kun handler om aktiv lytten og involvering fra virksomhederne, iform af: “Jeg hører, hvad du siger, og vil genre tale med dig om dette”. Men snare er blevet til en ægte involverende dialog, a la det som man havde i den gamle købmandsforretning, hvor de ansatte kunne huske dit navn, hvad du købte i sidste uge, og hvad dine børn hedder. I en sådan interaktion, kan forholdet kun blive involverende i en retning, som giver begge noget.

Brian Solis, skriver i et af sine blogindlæg, som netop handler om det at kunne skabe “Engagement”, til sine kunder (han udkom sidste år med en bog af samme navn), at det handler i dag om:

“[…]  not only [to] engage, but do so in a way that’s mutually beneficial to individuals, brands, and the ecosystem at large.”

En analyse fra april i år viser, at 33 % af de personer, som kommunikere via Twitter, kommunikere om brands eller virksomheder mindst én gang om ugen. Hvis man ser lidt mere indgårnde på analysen så, taler 33 % om brands én gang om ugen, 32 % kommer med anbefalinger omkring produkter og ydelser og 30 % af personer søger hjælp eller informationer omkring et produkt eller dets kunnen.

Ser man på forskellen mellem Twitter og Facebook i Europa og USA, så er det under 30 %, som taler om et brand eller involvere sig i et brand. Hvis man ser på en analyse af Chadwick Martin Bailey “33 % af alle Facebook brugere (350 millioner fb-brugere på verdenspkan) er fans af et brand på facebook.

Ser man så igen på de danske forhold, så mener lidt over 30 % af alle danskere, at de i 2010 gerne vil have reklamer, som er mere rettet mod dem. Hvilket er interessant, da det er en lav prcentsats, når man ser på, at folk zapper væk fra TV-reklamer.

Jeg er sikker på, at Facebook bliver det sted, hvor danske forbrugere vil kigge hen, når involveringen skal ske, hvis man skal gætte på om det er Twitter eller Facebook, som vinder involverings- og dialogkampen her i DK.

Så denne blogger er helt sikker på, at involveringen og dialogen virksomhed og kunde imellem bliver et most for forbrugerne i 2011 og årene der kommer.

Read Full Post »