I Påsken var jeg på ARKEN, ved Roskilde, for at se på Olafur Eliassons instalationskunstværk: Den Blinde Passager. Det var en sand og meget skræmmende oplevelse – men det er ikke det stykke kunst, som jeg vil skrive om i denne blogpost (Det gør jeg måske på et senere tidspunkt).
Nej, det der nok facinerede mig mest, var Garyson Perrys Sumatranske,batik gobelin, som hænger næsten lige inden for døren, når man entrere ARKEN.
Det interesante ved hans gobelin, er ikke, at den er 15 meter lang og 3 meter høj, og minder en om det 900 år gamle Bayeuxtapetet, der hænger i Normandiet. Nej, slet ikke – det er hans moderne tolkning af det 20´århundredes vestlige menneske, dets forhold til moderne Brands. En kritik af de helt store – en kritik, der har indlejeret en fantastisk ironisk distance, som alle store og små, gamle som unge, kan få noget ud af.
Billedet ovenfor, er ikke de fulde femten meter, jeg vil vise nogle nær billeder neden for, der i sin detaljeret, tegneserie-stil viser, hvor hurtigt, vi bliver lullet ind i de trykke Brands favn, og trukket – af den en rød livsårer gennem 10.000 vis af brands, til vi tilsidst møder vores skaber, skærsilden og enten ryger op eller ned. Den rejse – livets rejse – som billedet fører os gennem, er der en del store menneskefigurer, som optræder med forskellige brandprodukter – alle sammen, som deres små børn; de kærtegner dem, og dermed indirekte sig selv. Lidt som man ser personerne gøre i François Truffaut´s filmatisering af Ray Bradbarys bog: fahrenheit 451 – hvor mennesket lever i en nær fremtid, hvor åndelighed, nærhed og varme er helt væk, og er erstattet af en teknokratisk og moderne instrumentiel virkelighed, hvor litteratur er en trussel for individet.
Garyson Perry fortæller selv om, hvordan brandnavnene skal opfattes – de [Brandnavnene] er nemlig ikke indlejret med deres normale indpakninger eller logofarver:
“When you divorce the names from their products and logos you are left with a kind of emotional residue”
De små skikkelser, der er syet ind, er små dagligdags-situationer, som er spicet lidt op – folk har blod på hænder og tøj, hvilket skal læses som Garyson Perrys ironiske svar på det blod, som nogen brancher – og dermed os alle – har på hænderne, når vi selv er forbrugere af disse Brands.
Et andet sted på Gobelinen, er der et skib, der sejler rundt på et “hav”, skibet er fyldt med mennesker: “a ship of fools”, som Garryson selv fortæller i et interview, rundt om dette skib er der strøet brandnavne på problematiske finansielle virksomheder, nogle af navnene, som der er at læse, er: RBS, HSBC, Northern Rock og Enron – virksomheder, som vi gennem krisen har hørt rigtig meget om, og som har haft en meget negativ indflydelse på det moderne menneskes syn og levevis sidst i 00´erne og først i 10´erne.
Gobelinen er fantastisk smuk, og dybt, dybt interessant at se og læse på etc.