Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Google’

Hvis Facebook havde været opfundet i 80’erne.

Og hvis Google havde…

Go’ Påske til jer alle sammen!

Read Full Post »

Ecommerce på mobilen bliver til mcommerce. Så langt så godt. Men hvordan er det nu lige? Hvor mange handler så reelt via mobilen og hvordan? Vi har for længst indset, at smartphones-markedet boomer. Og vi er nogle, der er overbevist om, at CRM potentialet er stort. Men følger købs- og salgsadfærd med? Og hvilke muligheder er der? Har du har nogle af de samme tanker, skal du kigge med her. Jeg fik til FDIM’s seminar på Hotel Phonix i sidste uge serveret 3 interessante kilder på et sølvfad.

1. Admob rapport
Tal fra Googles mobil-reklame netværk Admob. Læs mere om Admob her. Tallene er indsamlet fra mange lande over hele kloden. Det er måske ikke de aller nyeste tal, du her finder. Men en omfattende global analyse, som giver et godt overblik. Se en overskuelig præsentation her.

2. Mobilshopping 2011 – Whitepaper fra Dwarf
Som skrevet i det hvide papirs indledning: Artiklerne i dette whitepaper kortlægger markedet for applikationer i Danmark, hvilke produkter danskerne ønsker at købe fra deres mobiltelefoner og det samlede marked for mobilshopping i landet. Desuden gennemgås de største udfordringer og eksperternes anbefalinger for at opnå succes. Kort sagt den mest komplette analyse af salg gennem mobilen til dato. Whitepaperet bygger på besvarelserne fra 2900 danskere foretaget af analyseinstituttet Userneeds. På baggrund af disse analyserer vi danskernes købsadfærd på mobilen..

Hent pdf her

Tak til Pernille fra Krak for at dele den

3. The Mobile Movement: Understanding Smartphone Consumers
Her en undersøgelse udsendt af Google, udarbejdet af Ipsos OTX. Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 5000 voksne smartphones brugere i USA i slutningen af 2010. Du finder en præsentation på pdf her

Og en lækker lille film, med key findings kan ses her:

Kan de bruges?

Tak til Jeppe Hansen fra Vertica for de udemærkede hints.

Advertisement

Read Full Post »

Ser man på aftale mellem Heineke og Google, som blev indgået d. 30 juni 2011, ja, så undrer det ikke mig, at Google er SÅ forhippet på, at få den del af deres segmenteringstanker op at stå, som de lægger for dagen med Google+ Det at få samlet al den adfærd, som de nu får ind via Google+ i én database, er hele Googles nye forretningsmodel.

 

 

I den millionaftale, som Google indgik med Heineken, var det hovedsageligt et spørgsmål om, at Google skulle stå for distributionen af Heinekens aktiviteter på Youtube (Red: Google købte for år tilbage Youtube), hvor uskyldt det end kan lyde. Heinekens talsmand John Paul Schuirink sagde den 30. juni til The Wall Street journal:

“The deal with Google will mainly focus on distributing our commercials on YouTube, in order to reach our target groups of 20-somethings, but will also include promotions such as banners on Google,”

Kort tid efter lød der kritiske røster fra nær og fjern – og med rette, hvis du spørger mig – Det at Google nu officielt gik fra at være en søgemaskine provider til også at agere bureau; vel at mærket et af verdens største bureauer, hvis det kommer til det.

Så igen vil jeg sige, Google er ikke denne flinke, rare gamle mand, som manifesterer sig for dit åsyn, når du ikke kan finde vej på internettet. Nej, Google er en enorm kommerciel forretning, der for mange, mange år siden lagde deres yderst filantropiske forretningsmodel fra sig, idet at det var dem, der skulle sætte internettet fri, og levere rene og fine søgninger til folket (bare ikke i Kina, hvis de søgte på Demokrati), så vi kunne finde rundt i dette autonome, digitale miljø.

Jeg er selv på Google+ – selvfølgelig er jeg det – for man skal da se, hvad der rører sig. Men det er klart, at Google+ ikke kun er lavet til at kæmpe mod Facebook, fordi det er det, der er oppe i tiden i disse år. Men snarere fordi, her er SÅ mange millioner af dollars at hente på segmentering og brugeradfærd. Så for at dække sig af mod Microsofts Bing, er det klart at de her også skal være på mærkerne. For tænk nu, hvis Facebook begyndte at gøre brug af al det video content, som er på Facebook – så ville selv Youtube få kamp til stregen.

 

I interview fra TechCrunch fra i fredags (d. 9. juli 2011) er hovedpointen i dette interview, at de enorme segmenterings-muligheder, som afstedkommer med lanceringen af Google+ enorme. Ved hjælp af de famøse hangouts vil Google+ arbejde med udviklingen af personligt indhold ift. behavioral targeting – kort sagt, Google vil samle alle brugerne i én identitets-database, så de bedre kan målrette annoncer, søgninger og anbefalinger på YouTube. Og pludselig, giver pressemeddelelsen fra den 30. juni om Heinekens aftaleindgåelse med Google, ja, så er der plduselig mange, mange ting, der giver mening.

 

 

Man kan, hvis det lykkedes dem (og lur mig, om de ikke nok skal få det til at virke) sige, at de vil revolutionere behavioral targeting tanken. Google har jo i mange år arbejdet med sådanne metoder ift. Gmail, Buzz etc.Og nu skal Heineken agere business case sammen med Google.

Du kan høre hele interviewet her: Eric Schmidt Comments On Google+’s Success, Claims “Millions” Of Users

 

 

Read Full Post »

Skypebook

Onsdag aften dansk tid lancerede Facebook igen nye features til det sociale netværk. Knap en uge efter Google+ succesfulde lancering kommer Facebook nu også med en videochat. Men ikke en hvilken som helst videochat, nej, den er nemlig powered af Skype. Der har været rygter om dette siden dec. 2010 – og endelig blev det en realitet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Facebook og Microsoft har et fremragende samarbejde på tekniksiden. Microsoft har bla. gjort søgefunktionen via Facebook bedre ved at indsætte sine algoritmer fra deres søgemaskine Bing til rådighed for Facebook, og nu bliver Microsofts ny-erhvervelse Skype så også en del af Facebooks muligheder.

Mike Zuckerberg gik onsdag på scenen i Facebooks hovedkvarter i Palo Alto, Silicon Valley, her kunne han fortælle, at denne videochat-funktion ikke var et modtræk mod Google+. Men var noget, som de hos Facebook havde arbejdet på i mdr. , og at det er en del af en lang række launches ift. udviklingen af Facebook.

Konferencen kunne følges via bloggen Mashable. Her var et par af Zuckerburgs hovedpointer, at:

“The narrative is about connecting peple. […] The driving narrative for the next five years isn’t going to be about wiring the world, but about what you can build on top of the social infrastructure.”

Og helt ærligt, selvfølgelig er det ikke Videochatfunktionen, der får Google+ til at vinde krigen om brugerne på de socaile netværk. Videochatfunktionen i Google+, som skulle flytte over 750 millioner brugere af pinden bare på grund af en s…. videochat? Den tanke tror jeg simpelthen ikke på. Men igen, det er da lidt underligt, at Facebook ikke har launchet en face-to-face chat funktion noget før. Men nuvel.
Det, jeg derimod tror, vil kunne skabe panik i den sociale afdeling af Silicon Vally (Google, Facebook og Apple bor dør om dør i dette ørkenkvarter) er den måde, som Google+ er designet på, deres drag and drop muligheder, og de Apple-designmæssige tilsnigelser, som Google+ har brugt i deres design (IU) opbygning.
Det forholder sig nemlig sådan, at den tidligere Apple designer – eller rettere sagt en af hovedarkitekterne bag Apple´s fantastiske enkle og minimalistiske design som blev skabt tilbage i 1985 Andy Hertzfeld står bag Google+, Circle og de ikoner, som du ser, hvis du i dag tilgår Google via din smartphone.
Det er i dette design-spendingsfeldt, jeg tror, vi skal se forskellen, og der, hvor Google virkelig har noget at hente ift. Facebooks enorme forspring.

Forskellen mellem Facebook samarbejde med Skype og Googl+´s videochat, er at Facebook kun tillader one-to-one videochat, hvor Google+ tilbyder “Hangouts”, hvor op til 10 personer kan videochatte.
Noget af kritikken på Google+ er gået på, at det ligner Facebooks opbygning på en prik. Jeg var selv en af dem, der kunne konstatere og kritsere Google+ for dette. Men igen, så er det er jo klart, at man designer “User interface” sådan – for det er jo sådan næsten halvdelen af verdens internetbrugere tilgår og forstår opbygning. Facebook satte standarden. Så en hurtig vej ind i folks sociale netværkshjerte er ved at bruge kendte brugervenlighedsmåder. Godt tænkt. Dermed ikke sagt, at det er godt UI-design, som Facebook har skabt, slet, slet ikke. Men det er sådan, vi har lært at percipere det.

Det paradoksale er, at Mark Zuckerburg er selc på Google+ ( og selvfølgelig er han det), men ikke nok med det, han er også en af de mest fulgte personer via Google+.

Men nuvel, nu er det også muligt at videochatte via Facbook – kommer du til at bruge det, forlader du nu Skype, eller opgiver du at bruge Google+?

Read Full Post »

Der bliver skrevet vidt og bredt om Googles kommende lancering af det, som Googles næstkommanderende chefingeniør Vic Gundotra, mener er den service, som skal tage kampen op imod Facebook, og den enorme interesse der er for social-kommunikation.

En succes som Google helt har stået ved siden af, da den del af online toget kørte. Google har, som mange andre bloggere end mig, forklaret igen og igen, at Google gang på gang, er for langsom til at udvikle platforme og services, som konkurrerende virksomheder/services allerede har succes med.

I går, kom der så et screen dump ud af interfacet af det, som Google kalder sin store satsning mod Facebook. Ifølge the Business Insider, så ligner Google+ Facebook på en prik – som Business Insider selv skriver, så er det Facebooks look, bare med video-chat. Argumentet for at udvikle Google+ er ifølge et interview med Vic Gundotra i KGO Newstalk bl.a.:

“We’d like to bring the nuance and richness of real-life sharing to software.  We want to make Google better by including you, your relationships, and your interests.”

Google lytter jo allerede med i de mails, som skrives via Gmail, og de mange andre services, som vi (næsten)gratis, kan benytte os af. Men bedøm selv, og fortæl mig gerne, om du er klar til at hoppe over på en ny social platform, som indtil dato rummer 0 personer, og som først skal til at oparbejde samme intensitetsniveau som Facebook.

Google+ - screen shot

Sammenligner man med min Facebook side, så er ligheden jo – mildest talt – slående.

Læs hele artiklen fra business insider

Read Full Post »

I går blev Google Instant lanceret. En ret heftig måde, at søge på (nærmest en semantisk-intelligent måde).

Jeg er dybt imponeret over så hurtigt det går, og så intelligent algoritmen er opbygget på. Twitter var da også ved at koge over i går, da det blev lanceret, og de første mange 1000 artikler og blogindlæg er allerede der ude. Søger man på: “Artikler om Google Instant”, så kommer der 8120 resultater frem… så der er smæk på meningsdannelsen derude.

Prøv Google Instant her

Men som mange blogindlæg handlede om i går, så er der delte meninger omkring Google Instant. Nogle mener at denne semantiske søge-form vil udkonkurrer SEO.

Nu er jeg ikke inde i SEO, og har ikke den store tekniske kompetence til at kommentere på dette, men er ret interesseret i at høre, hvad du mener? Vil Google Instant udkonkurere SEO?

Read Full Post »