Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Facebook’

Hvis Facebook havde været opfundet i 80’erne.

Og hvis Google havde…

Go’ Påske til jer alle sammen!

Read Full Post »

Husk at gemme al din Facebook indblik-data – for dele af den bliver slettet d. 15. februar 2012.

Det skete egentligt ved et tilfælde: Jeg opdagede, at mit ”indblik” (”insights”) var på vej ud i den blå luft. På virksomhedens Facebook-page forsøgte jeg i dag at trække data fra sidens fødsel. Det kan som bekendt være en rar ting at følge sine bestræbelsers effekt, eller mangel på samme. Jeg ser, i toppen af indbliks-siden, denne besked:

Umiddelbart lyder meldingen ikke voldsomt skræmmende, idet jeg forstår, at al data i stedet vil være at finde i ”det nye Indblik-værktøj”. Men da jeg, fra netop det nye værktøj, vil sammenligne YOY data og eksporterer data til excel, får jeg denne melding i bunden af eksport-værktøjet : ”Indbliksdata er ikke tilgængelig før 19. juli”.

Med andre ord: Al data fra før 19. juli 2011 (i dette tilfælde fra april 2009) er ikke længere at finde nogle steder, hvis data ikke opdateres i det nye indblik!

Det er muligt, at Facebook inden skæringsdatoen ændrer det nye indblik, og at al data derved bliver tilgængeligt. Det ville være skønt. Det er ligeledes muligt, at meldingen betyder noget helt andet. Der har jo tidligere været lidt støj i kommunikationen. Men jeg har taget en backup – måske du skulle gøre det samme?

Advertisement

Read Full Post »

John Slattery from MAD MEN

A newly survey can tell, that Gen-Y are hitting Like Buttons on Facebook and others sits more often then the Silver surfers dos.

SocialCode ho has made the survey, can tell in there conclusions how age and gender affect click through rates (CTR). It shows that the 50+ age group are 28% more likely to click on an ad on Facebook than those in the 18 to 29 age bracket are. The 50+ group clicks Like 9 % less likely than the younger age group it’s compared too.

How dos the brands on Facebook using the this knowledge?

According to Tnooz.com another study, carried out earlier this year by digital think tank l2thinktank.com, showed that traffic to travel branded sites fell 8% year-on-year while the community around travel brands on Facebook grew 20%. It’s a major rise in active user integration. And it shows, that the “new” social consumer are ready to communicate with brands, there are telling something about them as persons.

Why is this survey so interesting?

I will say, that it’s important because the study help advertisers to improve there online targeting through a better understanding of consumer and there reaction on banners, Likes and social behaviour –  but it also demonstrate the increasing influence of social media on all ages, and how the advertisers must see Gen-Y´s, Gen-Z and the Silver surfers.

Read Full Post »

Igår skrev jeg om, Facebook – måske – var igang med at udvikle en browser. Der var flere der på Twitter (for at nævne en: Thomas Bigum) gjorde mig opmærksom på, at det tal, som jeg nævnte omkring Facebooks størrelse var mere end 500 millioner. Jeg har dykket lidt ned i det, og det viser sig faktisk, at Facebook har rundet 600 millioner – og snart vil være på 700 millioner brugere verden over.

En af de lande, som står for den hårdeste vækst på netværket er Brasilien, som alene stod for en vækst på 11 procent svarende til 1.9 millioner oprettede profiler i sidste mdr. (April).

Kilde: Socialbakers.com - Tak til Thomas Bigum for at have gjort mig opmærksom på denne stat.

Et af de magiske tal var selvfølgelig “The Magic 500 millions” for Facebook – dels fordi, de da rundede en halv milliard mennesker, men også fordi, det var godt 1/3 af alle verden internetbrugere. Det næste magiske tal for netværket er 850 millioner – der er ca. 1.733 mill. internet brugere i verden. Når man når det, så er Facebook så godt som sikret sin enorme position på markedet for socaile medier. Og ikke kun Facebook vil nyde godt af dette, Microsofts søgemaskine Bing, vil også her have en enorm dominans på søgemaskine markedet, de vil kunne begynde at kæmpe seriøst mod Google og deres negative kamp mod social search og den SEO som knytter sig til de sociale mediers tilstedeværelse, og enorme dominans i søgeresultaterne.

Nedenfor er pixables lille overbliks grafik over Facebook brugernes brug af billeder – det siges at Facebook også er det medie, som har de fleste billeder indlejret – her af er 10 % profilbilleder. Så også her, begynder Facebook – ved hjælp af Bing – at hale ind på Google, som ellers så iherdigt bruger billeder, Maps etc., når vi søger på Google. Og paradokssalt nok, så har jeg selv brugt Google til at finde de fleste af de informationer og kildehenvisninger, som jeg har brugt i denne blogpost.

Pixable Facebook Profile Lite

Read Full Post »

Foursquare trofast eller Places explorer?
Facebook lancerede i sidste uge Iphone-app opdatering 3.4. Det nye i denne version er rettet mod den lokations baserede service (LBS) Places (Derudover er andre features forbedret). Udover standardfunktionen, at tjekke ind i den fysiske verden i real time via din smartphone, er følgende tilføjet i den nye version:

– Map view
– Tjek ind på Facebook Events

Opdateringen er et led i Facebooks store fokus på de mobile tjenester i en social netværks kontekst. Ikke så underligt da mobilen længe – som vi ofte har berettet om her på Adpara – er fremstormende og gradvist (men hastigt) åbner for helt nye muligheder for (for)brugere og fremadsynede marketingfolk.
Som bevis på denne LBS kurs kunne Mashable i sidste uge berette om, hvad Facebook ellers går og pønser på – eller i det mindste håber på: Her kan nævnes:

Mobile to Facebook: Gode tilbud fra virksomhed til kunde on the fly, som deles med Facebookvennerne
Facebook Deals: Funktionen, som formidler anbefalinger og giver grupperabat, blev lanceret i november. Men nu skulle den efter sigende blomster.
Mobil-løs tjek ind. Den paradoksale tendens giver mulighed for fx at benytte et armbånd som tjek ind i stedet for mobilen. Det er det samme koncept, som blandt andre Coca-Cola har brugt til mobilløse “likes”. Dog er løsningen ikke tænkt som en erstatning for mobilen men som et event-redskab eller til brug i tilfælde af ikke-tilegnede mobil lokationer såsom skiture.

Læs hele artiklen på Mashable her.

Personligt har Places ikke fanget mig – jeg har ikke set lyset. Facebooks eventyr i LBS er helt naturligt træk. Men brugssituationen er altså ikke så naturlig for undertegnede. Jeg deler gerne mine oplevelser med andre og er bestemt LBS nørd – indrømmet. Men mine Facebook venner deler jeg altså ikke denne salgs med. Men skyldes det vane? Er det fordi jeg er sovset ind i Foursquare?

Hvad med dig? Er du Foursquare trofast eller Facebook Places explorer? Eller måske dem begge? Svar venligst herunder. Tak!

Read Full Post »

Ja, overskriften kommer nok ikke som noget chok for nogen – men så alligevel. Ser man på det antal af smartphones, som blev solgt bare i 4. kvartal i 2010, så vil det umiskendeligt nok gå op for nogen virksomheders marketing- og online chefer at fremtiden er langt mere mobil, end hvad man nok havde tænkt i starten af 2010.

Smartphones - fremtiden bliver mobil

Fokus var nok i det første år i 10´erne på de vildt rasende sociale medier som Twitter, Facebook med tilhørende film, Youtube og Googles opkøb af selvsamme – så de fleste nok ikke tænkte på, hvor stor en indflydelse disse smartphones havde på storevirksonheders og organisationers website, kommunikation etc.

I 4. kvartal af 2010 blev der solgt 101 million smartphones verden over imod 92 millioner PC´er – det siger en del om den måde, som vi i Vesten og i Asien begynder at være så mobile, så det papir, hvor på jeg læste om det eksplosive salg af smartphones stod på, skal gøres langt mere digitalt – evt med QR Barcodes.

Jeg var inde på det i mit indlæg i mit blogindlæg d. 23.  December 2010, hvor jeg skrev: Er din virksomheds website klar til 2011? Her var jeg inde på, at mange af de websites, som i dag bliver udviklet bliver ikke udviklet, så man også kan tilgå dem via en smartphone – det vil sige, at nye websites, som ikke er det, bliver tunge og til stor irritation, hvis jeg skal se hvad adr. er på den virksomhed, som jeg skal til møde hos er, eller når jeg skal tjekke hvem det var jeg snakkede med til en konference osv.

Jeg håber virkelig, at med et salg på 303 millioner smartphones i 2010, vil gøre et indtryk på den måde, som vil begynde at forstå forbrugeren og den verden, som vedkommende bevæger sig i on- som offline.

Som eks. kan jeg komme med:

– Youtube er den 2. største søgemaskine i verden – vi ved godt hvem den største er.

– 200.000.000 blogs på nettet – 54 % af bloggerne twitter eller blogger dagligt

– 25 % af de amerikanske forbrugere siger, at de inden for den sidste mdr. har set en video eks. på Youtube – vel at mærket på deres mobil

Det er sådanne facts, som danske virksomheder skal begynde at tænke i. Langt mere end om de nu har lavet en kampagne, som er flottere og større end konkurentens.

Vi lever i dag i en verden, hvor det sociale aspekt er langt mere værd, end hvad din virksomhed er værd, hvis man regner den i hard currency.

Read Full Post »

Pierre Bourdieu, fransk sociolog, var inde på det i sit værk: “The Forms of Capital” fra 1986, hvor han beskriver de forskellige kapitaltyper som findes.

Social kapital går kort og godt ud på, at vi indgår i sociale relationer baseret på netværk (familie, samfund, org., nationer mm.). På baggrund af det får vi individer adgang til nogle ressourcer, som udspringer fra en mellemmenneskelighed, som udgør den sociale kapital.

En kapital, som virksomheder bla. vil kunne drage nytte af, når deres produkter og services bliver anmeldt/omtalt på Facebook, i fora o.a. steder, hvor det kunne være relevant.

Social kapital handler ikke om, hvem der har flest relationer, men hvem der har de flest relevante og værdifulde relationer – for hvad skal en restaurant eller en servicevirksomhed med 100 omtaler, hvis de er dårlig.

Så hellere have 12, hvor 8 af dem er gode, og 4 knap så gode, men hvor de 4 kommentarer er blevet kommenteret på og taget hånd om.

Det handler i dag ikke om at have svarene selv – hvis man i dag tror, at man har den fordel eller hvis det er præmissen for ens syn på verden medierne o.l., så må de tro om. For dem, der udnytter deres Netværks Qvotient (Et begreb Bøtter benytter sig af i sin bog: NQ), er dem, som par two vil være vindren af  løsningen af morgendagens problemer.

Husk på, at dine kunder snakker om dig via deres smartphones. Men du skal ikke lade dig skræmme, for via dialogen kan du og din virksomhed komme meget langt i relationen til jeres kunder. Længere end dine konkurrenter, hvis ikke de er begyndt at benytte sig af den sociale kapitals mange fordele – nemlig dialogen.

Tag fx Starbucks, DSB eller servicen TrustPilot.dk – alle tre tilfælde beror på, at den brugerdrevet interaktion skaber mere værdi end nogen anden form for kampagne, kan komme til. I en undersøgelsen fra Userneeds, går 64 procent på internettet via deres mobiltelefon mindst en gang dagligt, hvis de har en smartphone – vi lever i en social-mobilkultur, hvor det at have adgang og mulighed for at kommentere på alt er en livsnødvendighed.

Starbucks har My Starbucks Idea et brugerdrevet site, hvor alle – store som små – kan komme med ideer, forbedringer etc. Et community som Starbucks har STOR, stor glæde og nytte af – dels fordi de kan snakke med deres kunder, men også fordi kunderner endorser Starbucks, er med til at udvikle deres produkter, og med til at give min hints, når ting ikke er som de skal være.

My Starbucks Idea

Kort sagt, der skabes en værdi eller en goodwill, som virksomheden konstant kan trække på og benytte sig af, og ikke mindst belønne – sidstnævnte er yderst vigtig hvis den samhørighedskapital, som sociale  kapital også beror på skal virke – give liv og føde nye og spændende ideer, eller Autopoietisk skal forsvare sig selv.

En god og enkel måde, at komme sine brugere imøde på, på en antiautoritær måde. Det er slut med autoriteternes- og geniernes regime. Nu er det: “The Power to the people”, som virkelig er slået til – jeg ved godt, det har det været siden Internettes fødsel. Men med web 2.0, den interaktive socialekapital, er der virkelig sat fart på det hele.

 

Read Full Post »

Igår modtog jeg en nyhedsmail, fra en dansk virksomhed, som sender mig nyhedsmails, tilbudsmails og last minute offers flere gange om ugen – jeg følger dem også på Facebook, hvor de gør det samme.

Jeg har i en tid undret mig over, at deres e-mails ikke tilpasser sig mine behov, de ting, som jeg havde læst og klikket på, på deres site m.m. Det er sikkert en erhvervsskade, jeg her har opbygget mig, men alligevel.

Hvorom alting er, så afmeldte jeg mig. Og fik muligheden for at indberette, hvorfor jeg valgte at forlade dem. Det syntes jeg jo, var helt fantastisk – jeg havde sågar mulighed for, med mine egne ord, at beskrive hvorfor jeg ikke ville modtage deres nyheds-spam mere; hvilket jeg gjorde.

Det var derefter, jeg ikke kunne lade være med at grine og blive en smule irriteret over, de virksomheder, som gerne vil bryste sig af, at være i øjenhøjde med deres kunder/brugere, når de sender os tilbud, nyheder m.m. – når de ikke er det.

Jeg ved, at med en automatiseret dialog (on- og offline), giver mange fordele. Man sparer porto og sådan noget. Men alligevel – lad nu vær med at autogenerer alle jeres budskaber, for de kan altså til tider falde meget ved siden af – hvilket de også gjorde her.

Se på billede i mailen nedenfor, hvordan man vælger at lade billede og tekst “arbejde” sammen – eller skal vi sige divergere:

Afmeldingsa-e.mail

Jeg kunne ikke lade være med at få sætningen: “Vi jubler, når du går!” i mit hoved.

Virksomheden sælger oplevelser, og det er fint nok, men hey, når jeg har brugt tid på at beskrive hvorfor jeg vælger at afmelde mig deres nyhedsbrev, Facebook m.m., så kunne man måske godt lige, lade denne mail ryge forbi en servicemedarbejder, for at se, om man evt. skulle tage action på mit brok, eller om der var en kanon god idé, fra denne kunde, som lige har forladt dem. Nej, man slutter mailen af med, at jeg skal være velkommen til at kontakte dem igen, hvis jeg har spørgsmål eller svar… hmmm…. hvorfor vil I ikke tale med mig, når jeg har taget dialogen op?

Og i det mindste bruge mig navn, når man henvender sig til mig etc. Eller giv mig muligheden for at få en sidste god oplevelse, for det kan jo være, jeg kommer igen.

Relaterede blogposter:

Sig pænt farvel til dine kunder. Det kan betale sig

Klagepolitik – en genvej til loyale kunder

Read Full Post »

Denne filmanmeldelse er venligst skrevet af Søren Søndergaard. Søren er tildagligt redaktør på Danmarks største filmsite, Kino.dk.

”The Social Network is a classic and I can’t wait to see it again.” Sådan afslutter Sight & Sound (det måske mest snobbede filmblad af alle) deres anmeldelse af David Finchers film om Mark Zuckerberg og Facebook. Store ord fra et magasin der ca. to gange årligt er uforbeholdent begejstret for en film, og så er den som regel totalt ukendt og helst fra det tidligere Østeuropa.
Men der er noget om snakken. ’The Social Network’ lugter så langt væk af klassiker, at man nærmest bliver mistænksom og forkaster tanken som et naivt og forbigående indfald. Man burde jo vide bedre, og ved andet gensyn mister den sikkert sin intensitet og afslører en habil velsmurt film, der trods alt ikke er spektakulær.

Det gjorde den bare ikke – altså mistede intensiteten. Da jeg så filmen for anden gang, var dens styrker blot endnu klarere, og selvom enkelte svagheder også dukkede op (så mange Harvard-studerende er nok ikke online tirsdag nat kl. 04; kokain til en privatfest der tillægges for meget betydning; én joke i filmen der falder til jorden), er og bliver The Social Network en ualmindelig særlig film.

Nøgleordet er Mark Zuckerberg, underspillet til perfektion af Jesse Eisenberg. Karakteren hører blandt filmhistoriens mest komplekse figurer – langt mere kompleks end Tyler Durden fra Finchers ’Fight Club’ (han ikke er særlig kompleks, men sindssyg i medicinsk forstand) og mere nuanceret end Don Michael Corleone, som der er flere fællestræk med. Et magtfuld imperium koster venskaber på stribe, og her ligger det springende punkt i diskussionen af ’The Social Network’. Er Zuckerberg en led egocentreret backstabber, eller er han egentlig okay?

Svaret er sidstnævnte. Manden er et geni, der har ret til administrere sin enormt dybe tallerken af en opfindelse, som han ønsker (”A guy who makes a new chair doesn’t owe money to everyone who ever built a chair.”). Facebook tilhører Mark Zuckerberg. Punktum. Filmen sår i al fald ikke tvivl om, hvem der gjorde Facebook til Facebook fremsat med perfekt indignation af den altoverskyggende hovedrolle. ”If you guys were the inventors of Facebook, you’d have invented Facebook.”

Jesse Eisenberg som Mark Zuckerberg

Jesse Eisenberg som Mark Zuckerberg

 

Alligevel hader hovedparten af anmelderne Mark Zuckerberg, selvom de elsker filmen. Måske er det rigelig hård kost for kulturjournalister at besøge den hårde forretningsverden i to timer, eller også ved man ikke, hvad man skal stille op med ”den usympatisk nørd”. (Som indrømmet er en sjældenhed på film modsat virkeligheden. Kun ’Napoleon Dynamite’ falder mig umiddelbart ind som et bidrag til den mikroskopiske genre). For naturligvis er Zuckerberg ikke udpræget sympatisk. Han er ikke engang gennemsnitlig likeable. Til gengæld har han via sine færdigheder nok street credit til at være kynisk business-minded i håndteringen af sin opfindelse og dermed fremstå overfladisk overfor tidligere venner og kollegaer.

Og ikke bare Zuckerberg-karakteren men hele filmen beskyldes af de sureste (og formentlig ældste) kritikere for at være overfladisk. Og det er jo rigtigt nok. Musikken (der er et studie for sig) overdramatiserer handlingen og hører hjemme i en hårdtpumpet thriller a la ’Heat’, karaktererne er i høj grad egoistiske og selviscenesættende og Fincher tilføjer filmen en stort set unødvendig reklamefilm af en kapløbs-scene – bare fordi han kan.

Overfladen er til gengæld intenderet. Hvis ikke en film om Facebook – den mest overfladiske tilgang til andre mennesker der findes – er overfladisk og selviscenesættende (metaelementerne i en film om iscenesættelse tør jeg slet ikke tænke nærmere over), bliver jeg forvirret. Det er jeg heldigvis ikke. Sådan kan det gå, når kompetente kræfter i Hollywood lykkes med at portrættere generationen, der gjorde Facebook til sin bedste ven. Og sådan skaber man en klassiker.

Relaterede blogindlæg:

Zuckerburg – en skidt karl?

Et lidt spøjst interview med Mark Zuckerburg

Er Facebook ved at blive platformen, der styrer alle sociale medier?

Read Full Post »

Har du været i tvivl om hvilken metode, du skulle bruge for at skabe trafik og likes på din Facebook virksomhedsside? Har du overvejet om det er online word of mouth eller mere ”traditionelle” kanaler, der er vejen frem? Svaret er begge dele – men primært sidstnævnte, hvis vi skal stole på en ny undersøgelse fra Emarketer og DDB Worldwide.

Det er ikke nytteløst at tale direkte til brugerne i forsøget på at skabe mere trafik til virksomhedens Facebookside – tværtimod.

Et stærkt grundelement på de sociale netværk er som bekendt word of mouth (WOM): Derfor er det ikke fjollet, at gøre det nemt for sine kunder at dele den (forhåbentlige) gode oplevelse med andre. (Der er mange redskaber her. Specielt med de nemt implementerbare social plugins – hvis vi taler Facebook.) Som forbruger er vi langt mere tilbøjelige til at købe produkter på venners anbefalinger end på virksomhedernes.

Det er uden tvivl vigtigt at beholde sit fokus på WOM skabende funktioner. Men det er ikke tvingende nødvendigt med dette fokus i opsamlingen af permissions i form af likes. For her taler virksomheden tilsyneladende med en mere troværdig og overbevisende stemme end man måske umiddelbart skulle tro.

Undersøgelsen påviser en tydelig sammenhæng mellem en virksomheds egen direkte indsats for at skaffe flere Facebook fans og brugerens villighed til at klikke ”like”. Med andre ord: Det nytter at forsøge at overtale brugerne direkte – og det både via ABL og BTL aktiviteter.

Hele 75% af de adspurgte havde klikket på en virksomheds fan-knap direkte på opfordring fra den pågældende virksomhed selv. Hertil kommer naturligvis de, der er havnet på siden på anbefaling fra en ven, som i første led er blevet belønnet af virksomheden for sin sociale member-get-member villighed. Visse fans er således blevet påvirket indirekte af virksomheden efter ovennævnte WOM opskrift. Dette har undersøgelsen dog intet præcist tal på. (Men 59% har reageret på anbefaling fra en ven).

Det er måske ikke overraskende, at det forholder sig således. Men i en tid hvor vi taler om reklame-blindhed og ikke-eksisterende tillid til de klassiske reklamebudskaber, er et hint/en bekræftelse af denne type meget givtig.

Jeg har selv oplevet tendensen (at direkte kanaler og funktioner kan medføre flere likes). For flere af mine kunder har et simpelt Facebookside-link i et (segmenteret) nyhedsbrev skabt yderst positive resultater. Og i EUROGYM2010 casen, hvis bærende kommunikative elementer var Facebook og YouTube, skabte opfordringer i den trykte markedsføring ligeledes en respons.

Read Full Post »

Older Posts »