Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘direct marketing handler om adfærd’

Clive Humby, CRM-guruen (Customer Relationship Management) og forfatteren til bogen Scoring Point og manden, der bl.a. står bag det succesfulde loyalitetsprogram for Tesco, var i går taler ved årets Direct Marketing dag. Det var et fantastisk oplæg han holdte – der var ikke meget nyt under solen, men det, at han talte om loyalitet og kundeklubber på så højt et niveau, gjorde det særdeles spændende. Herhjemme hedder den største kundeklub CooPPlus, og de bruger ikke alle de informationer, som Humby kunne komme med eksempler på fra Tesco. Meget inspirerende.

I disse år står alt i relevansens tegn. Alle inden for branchen med respekt for sig selv, taler om relevans, når der skal snakkes om 1:1 kommunikatione, og hvorfor netop denne del af kommunikationen er SÅ vigtig. Humby var inde på noget af dette ved torsdagens Direct Marketing dag. Her var en af hans mange, og bestemt gode, hovedpointer, at kommunikation og reklame ikke vil slå igennem, hvis ikke det har relevans overfor forbrugeren – det er der så vidt ikke noget nyt i – men han plæderede for, at de muligheder og kræfter, der er indlejret i CRM, skal man tage alvorligt og benytte sig af til fulde. Alt for mange virksomheder indsamler data om deres kunder uden egentligt at bruge dem til noget, og uden at vide, hvormange interessante mønstre, der kan læse ud af det adfærd, som er knyttet til eks. en kassebon.

R´et i CRM står ikke for Relationship!

Clive Humby vendte CRM-begrebet lidt på hovedet, da han plæderede for, at R´et i CRM, ikke mere stod for Relationship, men for Relevans. Det interessante ved dette var ikke den lille udbytning af ordet, men mere at man her kan begynde at tale om CRM på en helt anden måde, nemlid om en Social-CRM. Ved at snakke om relevans begynder vi også at tale om det at kunne måle på eks. den respons, som er via de sociale medier. Her kan vi begynde at fastsætte en reel værdi i kroner, når et “like” på Facebook bliver brugt, når en nyhed eller et tilbud via Facebook Deals aktiveres og deles.


Simon Harrop, som var en anden taler på DM dagen havde en påstand om, at 83 procent af det, som vi mennesker reagerer på, når vi modtager budskaber, er det visuelle – de sidste 17 Procent, ja, det går til resten af oplevelsen (teksten, den taktile oplevelse osv.) – han mente sågar, at det tekstuelle kun fik en 2-3 % af vores opmærksomhed. En provokerende påstand til skare af folk, der til dagligt arbejder ekstremt meget med den at opfinde dén rigtig tekst, der har den rette relevans for modtageren.

Hvis den påstand er rigtig, hvilket man må formode den er, så er det netop et argument for, at det, som vi eksponerer vores målgrupper for, SKAL have relevans, ikke kun ud i betydningen, at relevans er: “Jeg har et godt tilbud til dig”. Men i at, du som marketingmand, har gjort dig den ulejlighed (og det tager laaang tid) at lytte til dine kunder. Lytte til de dataspor, de sætter. For det er her, alle svarene ligger og det er her kimen til din næste kampagne også findes. Svarene kommer kunderne selv med – de er lige foran dig, du skal bare se grundigt efter.
Det, at arbejde med relationer og CRM, er en datadreven proces, der rækker langt ind i organisationens kultur og opfattelse af sig selv, og den måde som al markedsføring er skruet sammen på. Alt skal relaterer til hinanden. Der foretages ikke et eneste marketingfremstød uden, at det er tænkte ind i, eller ud fra den relevans og responstanke, som hele CRM-programmet omhandler.
Mange mener, at kundeservicen (relationship) helt er blevet glemt i de datamining-processer,  alle disse tal skal undergå. Hvorfor mener jeg det? Det gør jeg, dels fordi virksomhederne ikke betragter kundeservice som faktoren, der kan differentiere virksomhederne i forhold konkurrenterne og på den måde skabe en øget forretningsværdi. Og dels fordi, at mange vrirksomheder, der godt kan se den enorme værdi, der ligger i at have et CRM program, ikke vil gå den fulde vej, og ændre i organisationens struktur m.m.

Nå man taler om kundeservice, så skal man tilgå den gennem dialog – Man kunne kalde det “den stille dialog”. Ved at arbejde med tracking på tværs af mediekanaler, hvor man kortlægger brugernes/kundernes adfærd, kan man lytte sig til sine kunder – uden at forstyrre dem.
Så faktum er, at de gode og mindeværdige kundeoplevelser desværre stadig hører til sjældenhederne, og at disse oplevelser ikke respekteret tilstrækkeligt servicemæssigt, når vi udvikler et kundekort med tilhørende klub. I detailhandelen er manglen på service og den gode betjening helt åbenlys, men vi har desværre vænnet os til det gennem de seneste mange år.

PS
(Os der arbejder med direct marketing ved, at PS’er virker) Clive Humbys bog: Scorring Point kan varmt anbefales – den er virkelig god og inspirerende.

Read Full Post »

Overskriften er ikke et citat fra en analyse om danskernes holdning til cookies på internettet – det er mit svar på den debat, som har fyldt medier, som Bureaubiz, Huset Markedsføring (læs interviewet som jeg gav til dem) og den undersøgelse, som kommer fra Forbrugerstyrelsen .

Ydermere er det et blogindlæg, der skal læses i forlængelse af min blogpost om “Cookies – der ikke krummer i sengen – nyt direktiv fra EU“, fra fredag d. 25. marts.

Cookies fremstilles på den forkerte måde, når vi snakker om EU direktivet

Når man ser nærmere på det, som Forbrugerrådet har undersøgt, og den måde, som de beskriver cookies på, så lyder det som følgende:

Adfærdsbaseret reklame på internettet foregår ved at registrere forbrugernes adfærd på nettet, fx hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke produkter man viser interesse for.

På baggrund af registreringen kan forbrugerne modtage reklamer baseret på deres adfærd.

En unfair fremstilling

En fremstilling, som får de sporringscookies, som de adspurgte har skulle tage stilling til, til at lyde, som helt uhyrlige små krummende væsener, som brugeren uden at vide det bliver udsat for. Men ser man nærmere på konklusionerne af analysen, så står det også klart, at forbrugerne ikke aner, hvad en cookie egentlig er, og de aner heller ikke, hvordan de sætter deres brovwser til ikke at kunne modtage cookies.

Selvom de fleste forbrugere er bevidste om, at deres færden bliver registreret på internettet, er det kun de færreste, der har ændret netadfærd. 38 procent af forbrugerne ved ikke,

hvordan de sletter cookies på computeren, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk.

Jeg vil derfor mene, at en oplysning om hvad disse cookies egentlig kan hjælpe forbrugeren med, og hvad de får ud af det, vil være langt mere på sin plads. Jeg er en anelse skuffet over, at analysen ikke konkludere, at der skal mere oplysning til forbrugerne omkring cookies – for de er i lang de fleste tilfælde ikke farlige, og vil på ingen måde gøre skade – de er kun til for at kunne give den enkelte en langt mere målrettet kommunikation, mindske “støjen” fra budskaber, som man alligevel ville havd ezappet væk fra, hvis det havde været på TV, pågældende reklame kom fra.

En anden ting er, at det virker som om, at Forbrugerrådet ikke er klar over at hele internettet er netop bygget op omkring cookies og det adfærd, som vi har i webshops, på sites etc. Det at kende sine kunders adfærd er det hele vores professionelle verden er opbygget omkring. Se på alle eyetracking test, som man bruger millioner af kroner på verden over året rundt, det handler også om adfærd, Pavlov forskede også i adfærd, Nobelprismodtagere Daniel Kahneman skriver og taler om adfærd, samfundets opbygning og regulering omhandler studier i adfærd. så hvorfor må vi ikke kende dit adfærd, når du besøger min forretning på nettet? Så alle de journalister, som har taget lige præcis det citat, om de 54 procent, som ikke vil have cookies.

Mange af de cookies, som sættes på vores maskiner er behavioral targeting cookies – cookies, som gør at du som forbruger får bannerreklamer, som matcher det du har set på, på pågældende sider ude på nettet – disse cookies ser hvor du har været, og viser dig så bannerannoncer. som er relevante for dig. Den information, som knytter sig til denne cookies, er ikke en information, som man som bureau eller webhus kan komme i nærheden af. De informationer, som der her lagres, bruges i lukkede netværk, som kun affiliatenetværkene kender til – dem kan man som bureau af gode grunde ikke komme i nærheden af ?

Vi ved hvordan dit adfærd er i supermarkedet

Vi har lige siden den lille købmand på hjørnet eksisterede tænkt i adfærd. Der har altid været små interessante nipsting oppe ved disken, vi forsker i adfærds mønstre i supermarkeder og hvad har vi. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor der tit står frisk frugt og blomster uden for dit lokale supermarkedet? Der gør der fordi, man ved – fra psykologiske adfærdsstudier – at vi mennesker tricker på duften og synet af frugt og grønt og blomster. Det skal være med til at trække os ind i butikken, og købe en vandmelon. Hvorfor vi kommer igennem grønt afdelingen først og at mælke montrenæ står bagerst i butikken – det er også fordi, vi ved, at det er en basis varer, som vi alle skal ha´, derfor skal det ikke være let for os, at komme til dem – hvorfor? Fordi man ved, at jo flere ting sindet bliver eksponeret for, jo større chance er der for at du øger dine indkøb, og dermed lægger flere penge i forretningen.

Nøjagtig det samme, er grunden til, at vi bruger cookies, og at det er så bydende nødvendigt, at vi har lov til at benytte os af disse cookies. Der står jo heller nogen steder, at vi til tider er udsat for forsøg omkring måden super markederne er opbygget på – så hvorfor denne angst for disse cookies? Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over at argumentet, at folk ikke ved, at de bliver iagttaget, men det gør vi jo heller ikke ude i den virkelige verden – se på det spejl, der er ved kasserne i Aldi, det er ikke sat der, fordi du skal kunne tjekke håret når du betaler, det er sat der så dem der sidder inde bag ved kan holde øje med butikken, personalet og kunderne.

Read Full Post »