Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Dialog markedsføring’

Jeg tror, vi alle kender mailadressen øverst i nyhedsmailen, hvor der står “no-reply@” – det har i al den tid, jeg har arbejdet med online relationsmarkedsføring underet mig, at sådanne adresser har været godkendt fra marketing/kommunikations afdelingen.

Vi gider ikke høre på, hvad du har at sige!

Set ud fra den 1:1-konvention, så er det da SÅ ekstremt dårligt signal at sende sine kunder – for ikke at sige selvmodsigende. Et rigtig godt eks. på dette var en mail, jeg modtog for et par dage siden. Her skrev givne virksomhed:

Hej Martin, Tak fordi, du har skrevet dig op til at  … Vi ser frem til at kunne sende dig relevante informationer om ….

Da jeg så, hvad der stod i reply-adressen, stod der no-reply@ – jeg må sige, at det er en filosofi, som jeg ikke forstår – denne no-reply tendens. Man foregiver at ville i dialog med mig, kunden. Og i visse tilfælde på baggrund af forkselloge behavioral targeting eller spørgeskemasvar, sender man sine kunder informationer, tilbud ect. Men man garderer sig mod, at kunderne kan komme i kontakt med dem, virksomheden igen.

Og man er måske så avanceret, så man kører re-targeting kampagner, for at få opmærksomheden om givne produkt skudt afsted en ekstragang – men når man så kommunikere via reply adresser, der hedder “no-reply@”,  så vil  jeg mene, at man ikke har forstået særlig meget af den oplevelse som dialogen skal skabe eller foregiver.

De mails, som ryger afsted til forbrugeren/modtageren, er vel netop for at starte dialogen, og prøve at præge den givne person videre i salgstragten (for at bruge en gammel model). Vi er jo vant til, at vi kan kommentere på artikler på nettet, kommentere på Trustpilot, på Facebook, sågar via vores tjekins via Places eller foursquare  etc.

Vi er omgivet af de sociale mediers paradigme – hvorfor er der så så få virksomheder, som gider at tage sig den ulejlighed og høre på, hvad det er, de kære kunder respondere med og på. Virksomheden har jo selv startet dialogen, med at sende denne bekræftende mail.

Jeg har nogen gange prøvet at skrive til disse no-reply@adresser, for at se, om der overhovedet er nogen, som ser disse mails. De fleste tilfælde er der ikke – men i andre tilfælde, er der en der svarer, med henvisningen til en standart kontaktformular, hvor jeg skal krydse præ-definerede felter ud, om hvad det er, jeg vil tale med den pågældende virksomhed om.

Den opmærksomme læser, vil sikkert stille sig selv det spørgsmål, er e-mail marketing overhovedet en dialog, når vi ikke kan skrive tilbage til dem, som skriver til os. Det svarer lidt til, at vi om morgenen mødes ved kaffemaskinen, men kun nogen af os, kan svare på det, der bliver sagt. Samtalen går hurtigt i stå, og folk vil hurtigt forsvinde ud og væk.

Jeg syntes det er ærgerligt – men må bare konkludere, at der er alt for mange virksomheder, der har dialog for øje, men eksekverer ud fra en monologstrategi. Der må gå mange penge og megen loyalitet tabt i den lille reply-adresse.

Read Full Post »

Behavioural Targeting er et af de helt store buzzwords for tiden.

behavioral targeting

Men hvad er Behavioural Targeting? Begrebet eller disiplinen beror på digital kommunikation, der er tilsat intelligens og segmentering på adfærd. Det drejer sig kort sagt om at indsamle data om brugernes adfærd og herudfra udtænke hvilke informationer de statistisk set kunne tænke sig at være interesseret i, for på den måde at eksponere brugeren for tidligere interesser – men hvordan foregår dette i praktis?

Eks. kan man sætte en cookie (80 % af alle folk, sletter aldrig deres cookies på deres computer) på brugerens maskine, når vedkommende entrerer din virksomheds site, lad os sige, at det er Volvo. Denne cookie vil nu opsamle brugerens adfærd. Når så samme bruger senere på dagen søger på Google, og eks. søger på biler, ja, så vil personen blive eksponeret for en reklame, som baserer sig på vedkommendes tidl. adfærd på Volvomodeller, som pers. har set på.

Tager man denne viden videre, vil man også kunne begynder at identificere personer på baggrund af stamdata, hvis vedkommende også har signet sig op til et nyhedsbrev e.l. Så vil man kunne sende direkte relaterede informationer på eks. de to bilmodeller, som personen har set på. Disse informationer vil hele tiden blive beriget, så given kunde hele tiden vokser sammen med sin adfærd og behov.

En meget intelligent måde at benytte sig af relationsmarkedsføring på – så smid den fortærskede spørgeskema-tanke ud, og berig dine kunders adfærdsdata løbende.

Jeg læste på en blog i går, at det i Japan nu er muligt at målrette radioreklamer helt ned på brugerniveau. Det kan kun lade sig gøre via dataindsamling og analyse af brugernes medieadfærd, hvorefter systemet, som håndtere disse dataopsamlinger, udregner, hvilke(t) budskaber der bedst kan målrettes givne lytter – fx ud fra hvor personen befinder sig.

Dét sat i forbindelse med sociale medier som foursquare,Ttwitter og/el. Facebook Places – så begynder vi at have en reel dialog med kunden, og ikke kun det at foregive dialogen.

Så Behavioural Targeting er en af vejene frem, når det drejer sig om at skabe relationer, der giver mening i forhold til Social CRM og relationsskabende dialog!

Read Full Post »