Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.
Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.
Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.
Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.
En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.
Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:
“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”
Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).
Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc. Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.
Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.
Carsten Pahlke
Martin Graeser
Pahlke
Advertising Paradigm 