Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Bieber i Jyske Bank Boxen’

Den 28. februar skrev jeg blogindlæget: “Bieber et senmoderne fænom der d. 1 marts vil modtage 7,7 millioner lykønskninger” – Vi har her den 1. april, som også er datoen for Biebers eksklusive koncert i Herning for 11.000 skrigende tøser, fået Sofie Stenmann Beck på 13 år, til at beskrive denne hipe, som er omkring fænomenet Bieber. Og skal man forstå, hvorfor denne Bieber feber er så stor, så skal man snakke med en super fan som Sofie.

Jeg har feber – og jeg vil ikke helbredes af Sofie

På fredag optræder det canadiske sangfænomen Justin Bieber i Herning. Tusindvis af piger fra både Norge, Sverige og Danmark – inklusiv mig selv – vil sidde klar i Jyske Bank Boxen med hjertebanken og rystende ben og vente på at vores fælles kærlighed træder ind på scenen.

 

Sofie Steenmann Beck beretter om sin Bieber-feber

Indlæggets forfatter til venstre med veninden Rebecca Levin til premieren på Justin Biebers Europa turne i Birmingham den 4. Marts.

For 17 år siden blev Justin Drew Bieber født i byen Stratford, Ontario, Canada. Hans musikalske evner startede tidligt. Han begyndte at spille trommer som 2-årig og senere hen begyndte at spille klaver, guitar og trompet i den lokale kirke. Som 12-årig deltog Justin i den lokale sangkonkurrence ”The Stratford Star”, hvor moderen Pattie Mallette lagde online-videoer ud på Youtube af sin drengs optræden, så resten af familien kunne se hvordan det gik ham. Pludselig begyndte Justin at få flere millioner views. Hans nuværende manager Scooter Braun, så dengang talentet og dermed var vejen banet for Justins karriere.

22 awards, en film, som er blevet set af flere end Michael Jacksons ”This is it”, en bog, der er blevet ”New York Times best seller”, 24 millioner fans på facebook, og flere followers på twitter end Barack Obama.
Hvordan? Jo, vejen til Justins succes er ved den effektive brug af de sociale medier som Twitter og Facebook, hvor han follower fans tilbage og giver en daglig melding om hvad han laver og hvor i verden han er.
Som de fleste andre ”Beliebers”, følger jeg disse opdateringer dagligt og håber, at han vil svare tilbage på de tweets jeg skriver til ham – hvilket til tider sker.

Så i aften står jeg igen klar for 2. gang inden for en måned til at se min Justin – med høj feber, den kendte ”Bieberfever”. En sygdom jeg aldrig vil helbredes fra.

Read Full Post »