Feeds:
Posts
Comments

Posts Tagged ‘Behavioral targeting’

Ser man på aftale mellem Heineke og Google, som blev indgået d. 30 juni 2011, ja, så undrer det ikke mig, at Google er SÅ forhippet på, at få den del af deres segmenteringstanker op at stå, som de lægger for dagen med Google+ Det at få samlet al den adfærd, som de nu får ind via Google+ i én database, er hele Googles nye forretningsmodel.

 

 

I den millionaftale, som Google indgik med Heineken, var det hovedsageligt et spørgsmål om, at Google skulle stå for distributionen af Heinekens aktiviteter på Youtube (Red: Google købte for år tilbage Youtube), hvor uskyldt det end kan lyde. Heinekens talsmand John Paul Schuirink sagde den 30. juni til The Wall Street journal:

“The deal with Google will mainly focus on distributing our commercials on YouTube, in order to reach our target groups of 20-somethings, but will also include promotions such as banners on Google,”

Kort tid efter lød der kritiske røster fra nær og fjern – og med rette, hvis du spørger mig – Det at Google nu officielt gik fra at være en søgemaskine provider til også at agere bureau; vel at mærket et af verdens største bureauer, hvis det kommer til det.

Så igen vil jeg sige, Google er ikke denne flinke, rare gamle mand, som manifesterer sig for dit åsyn, når du ikke kan finde vej på internettet. Nej, Google er en enorm kommerciel forretning, der for mange, mange år siden lagde deres yderst filantropiske forretningsmodel fra sig, idet at det var dem, der skulle sætte internettet fri, og levere rene og fine søgninger til folket (bare ikke i Kina, hvis de søgte på Demokrati), så vi kunne finde rundt i dette autonome, digitale miljø.

Jeg er selv på Google+ – selvfølgelig er jeg det – for man skal da se, hvad der rører sig. Men det er klart, at Google+ ikke kun er lavet til at kæmpe mod Facebook, fordi det er det, der er oppe i tiden i disse år. Men snarere fordi, her er SÅ mange millioner af dollars at hente på segmentering og brugeradfærd. Så for at dække sig af mod Microsofts Bing, er det klart at de her også skal være på mærkerne. For tænk nu, hvis Facebook begyndte at gøre brug af al det video content, som er på Facebook – så ville selv Youtube få kamp til stregen.

 

I interview fra TechCrunch fra i fredags (d. 9. juli 2011) er hovedpointen i dette interview, at de enorme segmenterings-muligheder, som afstedkommer med lanceringen af Google+ enorme. Ved hjælp af de famøse hangouts vil Google+ arbejde med udviklingen af personligt indhold ift. behavioral targeting – kort sagt, Google vil samle alle brugerne i én identitets-database, så de bedre kan målrette annoncer, søgninger og anbefalinger på YouTube. Og pludselig, giver pressemeddelelsen fra den 30. juni om Heinekens aftaleindgåelse med Google, ja, så er der plduselig mange, mange ting, der giver mening.

 

 

Man kan, hvis det lykkedes dem (og lur mig, om de ikke nok skal få det til at virke) sige, at de vil revolutionere behavioral targeting tanken. Google har jo i mange år arbejdet med sådanne metoder ift. Gmail, Buzz etc.Og nu skal Heineken agere business case sammen med Google.

Du kan høre hele interviewet her: Eric Schmidt Comments On Google+’s Success, Claims “Millions” Of Users

 

 

Read Full Post »

Du ved det sikkert ikke – eller også så gør du, fordi du har fulgt med i debatten på nettet, i radioen eller i aviserne – EU kommer med et nyt direktiv, der træder i kraft d. 25. Maj. Inde jeg går videre, vil jeg lige få definitionen af en cookie på plads.

En lille Web cookie

 

Definition:

En cookie er en lille kodestreng, der lægger sig på din computer, når du besøger eks. ene hjemmesider eller en webshop – denne kodestreng knytter sig specifikt til dig som bruger med et ID-nummer.  Kodestrengen opsamler oplysninger, om hvor på det givne site du er, hvad du har set på etc. – de indsamler sjældent private oplysninger som dit navn og bopæl.

 

Cookies en integreret del af WWW

Cookies er en så integreret del af WWW i dag, så hele den måde hvorpå vi modtager bannere, informationer via webshops eller når man eks. går på sits som DMI, så vil der blive sat en cookie på din somputer.

Ifølge programmet Hardisken på P1, har det været sådan siden de første webbrowsere først kom frem i 1994. Det har det fordi, man vil/ville understøtte e-handelen på world wide web – kort sagt hele internettet er opbygget omkring cookies.. Det giver mening at benytte sig af cookies, når kommunikationsbranchen skal i kontakt med dig, og så vidt muligt undgå at spamme dig, og give dig informationer, der ikke har relevans for dig.

Man bruger som oftest, når man snakker om bannerkommunikation, disse cookies som Re-targeting bannere – disse re-targeting bannere skal “kalde” dig tilbage til det site du kom fra, med et tilbud eller en information, som netop er rettet mod det du lige så, eller var på jagt efter.

 

Så hvad er problemet ved denne debat om, at EU rigtig gerne har villet af med disse?

Problemet er, at man i dag arbejder med adfærdsregulerende kommunikation, som på baggrund af dit adfærd kan kommunikere til dig. Det forholder sig umiddelbart sådan, at man i dag ikke bare kan smide alle cookiesne væk, da der findes rigtig mange annoncenetværk ude på nettet, som fordeler bannere ift. hvad du sidst har kigget på på en given hjemmeside eller i en webshop. Jeg arbejder dagligt med denne form for kommunikation i mit daglige virke som online dialogmarkedsføringsmand.

Så når man har lagt en cookie på din maskine, vil det banner som du ser, i din browser være med informationer, tilbud e.l. er langt, langt mere rettet mod dig – det kan være med bedre tilbud eller andre forslag til relateret produkter. En fordel for kunden/brugeren.

 

Hvordan bliver det efter d. 25 Maj 2011

Ifølge bekendtgørelsen bliver den danske implementering af skærpelsen i EU-direktivet (artikel 5, stk. 3), at beskytte forbrugeren mod ondsindede cookies. Men ifølge IT & Telestyrelsen skal dette være en selvregulering, der sker i branchen, som arbejder med dette – for det skal, som It & Telestyrelsen siger, ikke være noget, der ødelægger online branchens muligheder.

Direktivet er sat i søen for at skabe en forholdsvis ens tilgang til cookies i Europa – så langt så godt. Men hvad skal man som virksomhed gøre, for at kunne bibeholde sine cookies – og ikke smadre den markedsføring som beror på sådanne tredjepart cookie?

Man skal sørge for, at de informere deres brugere, når brugerne entrerer sitet har mulighed for at sige “Nej tak” til at der sættes cookies på deres maskine.

Dette kan evt. gøres med en synlig tekst, der linker videre til et undersite, hvor de informationer, som opsamles via cookies beskrives. Ifølge Digital Works, som afholdt et seminar om dette før i år, så kunne denne synlige tekst lyde sådan her:

 

Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at forbedre brugervenligheden på vores site og forbedre og målrette vores markedsføring. Klik her for at læse mere. Klik her for at sige nej til cookies”

 

Ovenstående er en rigtig god og pragmatisk måde at formulere en disclaimer-tekst på – men da ingen rigtig ved, hvad håndhævelsen bliver af dette direktiv, ja, så er det et lige så godt skud, som en anden jurist kan komme med – ovenstående eks. er taget fra blogppsten om “Nye Cookie-regler på vej”, fra Digital Works.

Så inde panikken rammer din IT-chef og hele hans afdeling og direktionen, så sig til dem, at det ikke er SÅ farligt igen – for I kan skrive jer ud af det, og sørge for, at man kan lægge en cookie på maskinen, som fortæller, at vedkommende ikke skal havde de andre cookies.

En cookie for et cookiemonster

En cookie for at fjerne en anden cookie?

Ja, det er grotesk, men det er en af de eneste måder, hvorpå den information om: “NEJ TAK TIL COOKIES” skal opsamles og opbevares på – hvis man skal overholde det som cirkus EU er kommet op med, så er det, efter min research, en af de nemmeste måder at opsamle og lagre den viden om et “Nej tak”.

Men hvorom alting er, så tror jeg ikke, det kommer til at få så galt, at vi i web-branchen kommer til ikke at må benytte os af cookies i fremtiden – for direktivet, hvis det skal føres ud i livet med bøder og hvad har vi – det vil svare lidt til, at forbyde bildæk, fordi man ser at der bliver brugt biler i bankrøverier.

Read Full Post »

2010 blev året hvor alle snakkede om relationer, livstidsværdier, sociale medier social-CRM og opsamling af data til at styrke relationerne til den enkelte kunde – kort sagt, der blev snakket rigtig meget om 1:1 dialog og de relationer, som det bygger på.

 

Jeg har flere gange i 2010 haft snakke med virksomheder, som brugte ukristeligt mange penge på markedsføring, men som ikke kunne fortælle mig, hvad de fik ud af de markedsføringskroner. Om det var i deres tv-reklamer, annoncer, på deres website eller på deres bannerannoncer, så blev der ikke målt. Og ja, du læste rigtig, selv i deres online aktiviteter målte man ikke (dette skal ikke læses som, at jeg nu vil udstille disse virksomheder, for det er slet ikke mit ærinde, slet ikke!).

“if you run a direct response campaign and spend $1, you’ll typically generate $10 or more in return.”
Kilde: DMA (Direct Marketing Association)

Jeg vil her bruge nedenstående plads på at komme ind på nogle centrale punkter, som du skal have med i din overvejelser, når du vil i kontakt med dine kunder.

1) Mål på alle de aktiviteter, som I sætter i søen – online som offline
Det lyder måske banalt – det er det også, men meget få benytter sig af det, nemlig det at måle på sine aktiviteter. En af de vigtigste ting inden for relations- og dialogmarkedsføring beror på, at man kan måle på sine aktiviteter.

For at opnå en nogenlunde idé om, hvor det er I som virksomhed skal sætte ind markedsføringsmæssigt, er det vigtigt at I måler på jeres tiltag, samler disse informationer op, og søger for at analysere på, hvor den enkelte markedsføringskrone giver det bedtse udfald.

Det er banalt, men gå en tur ned i din marketingafdeling og hør dem, om de er klar over hvor mange nye kunder de har fået på den seneste indrykning i et trykt medie, og hvad strategien er for at fastholde dem og kommunikere til dem efter kampagnen er slut. Jeg tror ikke, de ved det.

De kan med sikkerhed fortælle dig om hvilken share givne reklame har fået, men de ved ikke hvorfor og hvordan det har virket, og de ved ikke hvem det er de har været i kontakt med. Og de ved med garanti ikke hvordan de skal fastholde dem (mere om det i punkt 3).

2) Test, test og test så igen – find en vinder
En kendt ting inden for Direct Marketing disiplinen er det at teste sine udsendelser. I denne digitale tidsalder er det blevet langt mere enkelt at måle på sine off- og online udsendelser. Det at indsamle data er blevet nemt, hurtigt og enkelt. Eksempelvis er det langt hurtigere og mere kosteffektivt at indsamle hvilken forsendelsesform (brev, sms el. e-mail), der gav den bedste respons, udregne kontaktprisen på dette, og samtidig måle på hvilke links eller koder, som havde den bedste respons eller åbningsrate.
Udfra dette er det derefter muligt at regne på de korelationer, som givne kunde segment skal eksponeres for i næste udsendelse.

Test for at find en vinder. Vinderen er den version, som vi går videre til næste udsendelse – og sådan beriger vi konstant de grafiske-, sproglige- og indholdsmæssige elementer der gøres brug af.

Denne øvelse kan fortsætte i det uendelige – og en typisk erfaring som mange klassiske reklame og kommunikations-bureauer gør sig, når de kaster sig ud i denne disiplin er, at de designer alt ud fra en klassisk massekommunikations tanke, hvor det skal se godt ud, og være glittet og flot. Af erfaring ved vi, at det ikke altid er bedst.

Så test jer frem til den version, som skal bruges i næste udsendelse, og lad dig ikke forføre af flotte former, farver eller smarte billeder, før respondenterne har talt via en test.
Dermed ikke sagt, at Direct Marketing og de 1:1 budskaber, som eksekveres og designes ikke må være flotte og æstetiske; bevars, det må de gerne, men argumenterne skal komme via tests, og ikke fordi farven grøn er på mode denne sæson.

3) Fokusgruppen dur ikke mere – det har den aldrig gjort
Fokusgrupper skal I heller ikke benytte jer af for at finde svaret på den helt rigtige kommunikation – det er en stor, stor misforståelse fra bureauverdenens side, at man tror at rundbordsdiskusioner, med et udsnit af givne målgruppe, kan give jer det indblik i målgruppen, så I ved hvad I skal sende, udforme eller kommunikere til dem.

Det er et faktum, at vi mennesker ikke ved, hvad vi vil ha´ før vi står i situationen. Det er en forfejlet Philip Kotler, som på CBS fik de fleste til at tro det op igennem 80´erne og 90´erne.

4) Berig dine kunderelation med adfærdsrelevante informationer
Det lyder efterhånden som en kliché, men relevans er bare et must i 2011, hvis du vil igennem med dit budskab til din målgruppe.

Det kan godt være vores tv forbrug var stigende i 2010 (jf. DR rapport som udkomt sidst i dec. 2010), og det er det sikkert også i 2011. Men ser man på hvilke kanaler der er stigende, så er det ikke TV2, DR2 og DR1 – nej, det er kanaler som Zulu, Charlie og SBS´ kanaler, som er vindere her.

I oktober 2010 hørte jeg en reklamedirektør havde udtalt, at i: “…  reklamebranchen lever vi af at forstyre folk”.  Vi lader lige billede stå et øje blik … Jeg er fuldstændig uenig. Vi lever ikke af at forstyre vores målgruppe; på ingen måde!

Vi lever af at servere informationer til dem, på det rette tidspunkt, i det rette vindue, når de selv er åbne overfor informationen.

5) Mobilitet og behavioral targeting
Mobilitet var også en af de helt store buzzes i 2010, og slår sig virkelig fast i 2011 (i hvertfald her i DK). Den mobilitet, som vi danskere har sat os for dagen, vil kræve langt mere af virksomhedernes måder at gå til de sociale og mobile medier på.

Ved at benytte sig af behavioral targeting bliver dette muligt. Ved at sende eller vise dine kunder, brugere, etc., den information, som de før har vist interesse for, vil du opnå en længere besøgstid på din hjemmeside, en mere relevat dialog med dine kunder, når de eks. kontakter dit phoner team, er på farten og logger på foursquare etc.
Her bliver det muligt for dig og din virksomhed at pushe informationer, som er skræddersyet til netop den enkelte person.

Så 2011 må stå i strategiens og relevansens tegn.

Read Full Post »