Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Website’ Category

Et forskningsprojekt fra SDU viser, at: Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook, hvis man måler på antallet af “Likes” og delte artikler via det sociale netværk Facebook og microblogging værktøjet Twitter. Vi vil have hurtige nyheder, der forarger os BIG time, hvis vi ikke vil have det, så vil vi have et godt grin, når vi deler og debatterer nyheder på Facebook.

Forskningsprojektet er udfærdiget af Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Her har de udviklet I Like barometret – som indekserer, hvad det egentligt er vi deler via Facebook og Twitter.

Filip Wallberg, der er underviser og projektkoordinator, og som står bag undersøgelsen, fortæller til videnskab.dk, at:

Det er tydeligt, at Facebook bedst kan sammenlignes med en traditionel frokoststue på arbejdspladen, hvor vi fortæller en god historie for at løfte stemningen eller for at skabe en god debat

Undersøgelsen, som lige er gået i gang, skal løbe over det næste lange stykke tid, og skal munde ud i en række journalistisk kriterier, til netmediernes redaktioner, så de på forhånd ved, om en historie har potentiale til at blive delt på Facebook eller ej. En ret fesen præmis, må jeg sige – for det er godt nok, at netmedierne og bladhusene ved, hvad det er der giver et like, et RT på Twitter etc., men gud, hvor er det dog svært at skille et seriøst “Like”, der informere og oplyser a la: Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i Skat, fra et “Like”, der er plat og som forarger, som Mor Guffer bedre (som er to af eksemplerne i undersøgelsen. Det påstås at webmedier kan opnå 30 procent af sit samlede læser-engagement (her meness Likes, Shares, Kommentarer) med en enkelt historie om ugen.

I Like graf over mest delte nyhedssits

Hvis man ser på ovenstående mediegrafik, så er Ekstra bladet en af de største, efterfulgt af Politiken, hvorefter B.T. og TV2.dk er lige i hælende på dem. Helt til højre ses der små kasser, en af dem er comon.com og journalisten – sites som er specifikke og mere nørdede sites inden for tec.-nyheder og den mere faglige art, som journalisten.dk.

Grunden til at Politiken er så højt repræsenterer lige nu, er historien om Danske Bank og deres skatteunddragelse på 3 milliarder kr. Det skal hertil siges, at ovenstående grafik hele tiden vil ændre sig, da analysen er organisk, hvis man kan sige det – så den læser hele tiden på likes etc., som finder sted på de opgivne medier.

Min kritik til dette er det, at man kan risikere at nyhedsmedierne på nettet bliver endnu mere udvandede – det undrer mig ikke, at det er B.T. og Ekstra Bladet der er tungest repræsenteret i analyse, når det går på flest likes, og analysens konklusion for nuværende er på de mest underlødige historier, hvor Amalie & Co og singleliv styrer agendaen for hvad det populære “Like” er. Man kan allerede se nu, at det er de ting, som er nemme at forholde sig til, som får likes og som deles i vildskab. Det er de historier som mere lægger sig op af en journalisme-stil end den egentlige journalistik, som er dybte borende, “lang” som og relevant for dagen i morgen også.

Men uanset hvad, så bliver det interessant at se, hvad konklusionen bliver på dette projekt – og om det er de underlødige aviser, som dagligt stamper dagsordener op af jorden der bliver standart-sættende for den sociale strategi. Hvem ved… vi må se, om under tegnede Liker-konklusionen.

Advertisements

Read Full Post »

På bloggen I love Barcodes, en blog, vi her på Advertisingparadigm, elsker at læse, fandt jeg i mandags, denne geniale Barcode kampagne fra FIAT.

Opgaven FIAT stod overfor, og som de besvarer i nedenstående spot, var, hvordan en meget teknisk og trendy mulgruppe aktiveres overfor en ny bilmodel.

Det er en helt igennem fantastisk måde, man her har formået at involvere sine App brugere verden over. Én af de ting, som man tit står overfor, når man skal udvikle kampagne, der skal kører på tværs af kulturer er netop, hvordan man persipere og aflæser semiotiske budskaber. Ved at bruge vejskilte, har FIAT og Leo Burnett formået at udvikle en universel måde at introducere en ny bil på, nye fetures over for et stilbevidst publikum, som er vilde med gadgets og fede fetures i deres bil.

Read Full Post »

Jeg syntes lige, jeg vil dele denne Youtube video med jer. En helt igennem fantastisk måde at bruge Facebook Connect, Youtube og den rene og enkle involverings-tanke på. Filmen tager, som alle andre virale film hvor Facebook Connect er en del af oplevelse, udgangspunkt i dig som seer. Det er ikke første gang, man ser denne måde at overtage Youtube på, et andet eks. som jeg kan nævne er: NSFW. A hunter shoots a bear!

Det frække ved denne reklame er, at de overtager Youtube med en iFrame e.l. og lader os tro, at vi – medieret – stadig er på kanalen, men i deres (desperados) univers.

 

Se filmen
Klik og se Youtube filmen

Klik på billedet oven for eller se filmen her!

 

Desperados Beer er kendt for deres ret vilde reklamer – reklamerne minder om vores Cult reklamer her hjemme fra.

 

Desperados

Filmen blev lagt live d. 2. April. Man kan desværre ikke regne med antallet af views, da det er en flash-side.

Read Full Post »

Overskriften er ikke et citat fra en analyse om danskernes holdning til cookies på internettet – det er mit svar på den debat, som har fyldt medier, som Bureaubiz, Huset Markedsføring (læs interviewet som jeg gav til dem) og den undersøgelse, som kommer fra Forbrugerstyrelsen .

Ydermere er det et blogindlæg, der skal læses i forlængelse af min blogpost om “Cookies – der ikke krummer i sengen – nyt direktiv fra EU“, fra fredag d. 25. marts.

Cookies fremstilles på den forkerte måde, når vi snakker om EU direktivet

Når man ser nærmere på det, som Forbrugerrådet har undersøgt, og den måde, som de beskriver cookies på, så lyder det som følgende:

Adfærdsbaseret reklame på internettet foregår ved at registrere forbrugernes adfærd på nettet, fx hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke produkter man viser interesse for.

På baggrund af registreringen kan forbrugerne modtage reklamer baseret på deres adfærd.

En unfair fremstilling

En fremstilling, som får de sporringscookies, som de adspurgte har skulle tage stilling til, til at lyde, som helt uhyrlige små krummende væsener, som brugeren uden at vide det bliver udsat for. Men ser man nærmere på konklusionerne af analysen, så står det også klart, at forbrugerne ikke aner, hvad en cookie egentlig er, og de aner heller ikke, hvordan de sætter deres brovwser til ikke at kunne modtage cookies.

Selvom de fleste forbrugere er bevidste om, at deres færden bliver registreret på internettet, er det kun de færreste, der har ændret netadfærd. 38 procent af forbrugerne ved ikke,

hvordan de sletter cookies på computeren, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk.

Jeg vil derfor mene, at en oplysning om hvad disse cookies egentlig kan hjælpe forbrugeren med, og hvad de får ud af det, vil være langt mere på sin plads. Jeg er en anelse skuffet over, at analysen ikke konkludere, at der skal mere oplysning til forbrugerne omkring cookies – for de er i lang de fleste tilfælde ikke farlige, og vil på ingen måde gøre skade – de er kun til for at kunne give den enkelte en langt mere målrettet kommunikation, mindske “støjen” fra budskaber, som man alligevel ville havd ezappet væk fra, hvis det havde været på TV, pågældende reklame kom fra.

En anden ting er, at det virker som om, at Forbrugerrådet ikke er klar over at hele internettet er netop bygget op omkring cookies og det adfærd, som vi har i webshops, på sites etc. Det at kende sine kunders adfærd er det hele vores professionelle verden er opbygget omkring. Se på alle eyetracking test, som man bruger millioner af kroner på verden over året rundt, det handler også om adfærd, Pavlov forskede også i adfærd, Nobelprismodtagere Daniel Kahneman skriver og taler om adfærd, samfundets opbygning og regulering omhandler studier i adfærd. så hvorfor må vi ikke kende dit adfærd, når du besøger min forretning på nettet? Så alle de journalister, som har taget lige præcis det citat, om de 54 procent, som ikke vil have cookies.

Mange af de cookies, som sættes på vores maskiner er behavioral targeting cookies – cookies, som gør at du som forbruger får bannerreklamer, som matcher det du har set på, på pågældende sider ude på nettet – disse cookies ser hvor du har været, og viser dig så bannerannoncer. som er relevante for dig. Den information, som knytter sig til denne cookies, er ikke en information, som man som bureau eller webhus kan komme i nærheden af. De informationer, som der her lagres, bruges i lukkede netværk, som kun affiliatenetværkene kender til – dem kan man som bureau af gode grunde ikke komme i nærheden af ?

Vi ved hvordan dit adfærd er i supermarkedet

Vi har lige siden den lille købmand på hjørnet eksisterede tænkt i adfærd. Der har altid været små interessante nipsting oppe ved disken, vi forsker i adfærds mønstre i supermarkeder og hvad har vi. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor der tit står frisk frugt og blomster uden for dit lokale supermarkedet? Der gør der fordi, man ved – fra psykologiske adfærdsstudier – at vi mennesker tricker på duften og synet af frugt og grønt og blomster. Det skal være med til at trække os ind i butikken, og købe en vandmelon. Hvorfor vi kommer igennem grønt afdelingen først og at mælke montrenæ står bagerst i butikken – det er også fordi, vi ved, at det er en basis varer, som vi alle skal ha´, derfor skal det ikke være let for os, at komme til dem – hvorfor? Fordi man ved, at jo flere ting sindet bliver eksponeret for, jo større chance er der for at du øger dine indkøb, og dermed lægger flere penge i forretningen.

Nøjagtig det samme, er grunden til, at vi bruger cookies, og at det er så bydende nødvendigt, at vi har lov til at benytte os af disse cookies. Der står jo heller nogen steder, at vi til tider er udsat for forsøg omkring måden super markederne er opbygget på – så hvorfor denne angst for disse cookies? Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over at argumentet, at folk ikke ved, at de bliver iagttaget, men det gør vi jo heller ikke ude i den virkelige verden – se på det spejl, der er ved kasserne i Aldi, det er ikke sat der, fordi du skal kunne tjekke håret når du betaler, det er sat der så dem der sidder inde bag ved kan holde øje med butikken, personalet og kunderne.

Read Full Post »

Du ved det sikkert ikke – eller også så gør du, fordi du har fulgt med i debatten på nettet, i radioen eller i aviserne – EU kommer med et nyt direktiv, der træder i kraft d. 25. Maj. Inde jeg går videre, vil jeg lige få definitionen af en cookie på plads.

En lille Web cookie

 

Definition:

En cookie er en lille kodestreng, der lægger sig på din computer, når du besøger eks. ene hjemmesider eller en webshop – denne kodestreng knytter sig specifikt til dig som bruger med et ID-nummer.  Kodestrengen opsamler oplysninger, om hvor på det givne site du er, hvad du har set på etc. – de indsamler sjældent private oplysninger som dit navn og bopæl.

 

Cookies en integreret del af WWW

Cookies er en så integreret del af WWW i dag, så hele den måde hvorpå vi modtager bannere, informationer via webshops eller når man eks. går på sits som DMI, så vil der blive sat en cookie på din somputer.

Ifølge programmet Hardisken på P1, har det været sådan siden de første webbrowsere først kom frem i 1994. Det har det fordi, man vil/ville understøtte e-handelen på world wide web – kort sagt hele internettet er opbygget omkring cookies.. Det giver mening at benytte sig af cookies, når kommunikationsbranchen skal i kontakt med dig, og så vidt muligt undgå at spamme dig, og give dig informationer, der ikke har relevans for dig.

Man bruger som oftest, når man snakker om bannerkommunikation, disse cookies som Re-targeting bannere – disse re-targeting bannere skal “kalde” dig tilbage til det site du kom fra, med et tilbud eller en information, som netop er rettet mod det du lige så, eller var på jagt efter.

 

Så hvad er problemet ved denne debat om, at EU rigtig gerne har villet af med disse?

Problemet er, at man i dag arbejder med adfærdsregulerende kommunikation, som på baggrund af dit adfærd kan kommunikere til dig. Det forholder sig umiddelbart sådan, at man i dag ikke bare kan smide alle cookiesne væk, da der findes rigtig mange annoncenetværk ude på nettet, som fordeler bannere ift. hvad du sidst har kigget på på en given hjemmeside eller i en webshop. Jeg arbejder dagligt med denne form for kommunikation i mit daglige virke som online dialogmarkedsføringsmand.

Så når man har lagt en cookie på din maskine, vil det banner som du ser, i din browser være med informationer, tilbud e.l. er langt, langt mere rettet mod dig – det kan være med bedre tilbud eller andre forslag til relateret produkter. En fordel for kunden/brugeren.

 

Hvordan bliver det efter d. 25 Maj 2011

Ifølge bekendtgørelsen bliver den danske implementering af skærpelsen i EU-direktivet (artikel 5, stk. 3), at beskytte forbrugeren mod ondsindede cookies. Men ifølge IT & Telestyrelsen skal dette være en selvregulering, der sker i branchen, som arbejder med dette – for det skal, som It & Telestyrelsen siger, ikke være noget, der ødelægger online branchens muligheder.

Direktivet er sat i søen for at skabe en forholdsvis ens tilgang til cookies i Europa – så langt så godt. Men hvad skal man som virksomhed gøre, for at kunne bibeholde sine cookies – og ikke smadre den markedsføring som beror på sådanne tredjepart cookie?

Man skal sørge for, at de informere deres brugere, når brugerne entrerer sitet har mulighed for at sige “Nej tak” til at der sættes cookies på deres maskine.

Dette kan evt. gøres med en synlig tekst, der linker videre til et undersite, hvor de informationer, som opsamles via cookies beskrives. Ifølge Digital Works, som afholdt et seminar om dette før i år, så kunne denne synlige tekst lyde sådan her:

 

Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at forbedre brugervenligheden på vores site og forbedre og målrette vores markedsføring. Klik her for at læse mere. Klik her for at sige nej til cookies”

 

Ovenstående er en rigtig god og pragmatisk måde at formulere en disclaimer-tekst på – men da ingen rigtig ved, hvad håndhævelsen bliver af dette direktiv, ja, så er det et lige så godt skud, som en anden jurist kan komme med – ovenstående eks. er taget fra blogppsten om “Nye Cookie-regler på vej”, fra Digital Works.

Så inde panikken rammer din IT-chef og hele hans afdeling og direktionen, så sig til dem, at det ikke er SÅ farligt igen – for I kan skrive jer ud af det, og sørge for, at man kan lægge en cookie på maskinen, som fortæller, at vedkommende ikke skal havde de andre cookies.

En cookie for et cookiemonster

En cookie for at fjerne en anden cookie?

Ja, det er grotesk, men det er en af de eneste måder, hvorpå den information om: “NEJ TAK TIL COOKIES” skal opsamles og opbevares på – hvis man skal overholde det som cirkus EU er kommet op med, så er det, efter min research, en af de nemmeste måder at opsamle og lagre den viden om et “Nej tak”.

Men hvorom alting er, så tror jeg ikke, det kommer til at få så galt, at vi i web-branchen kommer til ikke at må benytte os af cookies i fremtiden – for direktivet, hvis det skal føres ud i livet med bøder og hvad har vi – det vil svare lidt til, at forbyde bildæk, fordi man ser at der bliver brugt biler i bankrøverier.

Read Full Post »

Advertising Paradigm anbefaler sitet TED, som rummer en stor mængde foredrag, der kvit og frit kan streames

Læs hele anbefalingen her

Read Full Post »

Ja, overskriften kommer nok ikke som noget chok for nogen – men så alligevel. Ser man på det antal af smartphones, som blev solgt bare i 4. kvartal i 2010, så vil det umiskendeligt nok gå op for nogen virksomheders marketing- og online chefer at fremtiden er langt mere mobil, end hvad man nok havde tænkt i starten af 2010.

Smartphones - fremtiden bliver mobil

Fokus var nok i det første år i 10´erne på de vildt rasende sociale medier som Twitter, Facebook med tilhørende film, Youtube og Googles opkøb af selvsamme – så de fleste nok ikke tænkte på, hvor stor en indflydelse disse smartphones havde på storevirksonheders og organisationers website, kommunikation etc.

I 4. kvartal af 2010 blev der solgt 101 million smartphones verden over imod 92 millioner PC´er – det siger en del om den måde, som vi i Vesten og i Asien begynder at være så mobile, så det papir, hvor på jeg læste om det eksplosive salg af smartphones stod på, skal gøres langt mere digitalt – evt med QR Barcodes.

Jeg var inde på det i mit indlæg i mit blogindlæg d. 23.  December 2010, hvor jeg skrev: Er din virksomheds website klar til 2011? Her var jeg inde på, at mange af de websites, som i dag bliver udviklet bliver ikke udviklet, så man også kan tilgå dem via en smartphone – det vil sige, at nye websites, som ikke er det, bliver tunge og til stor irritation, hvis jeg skal se hvad adr. er på den virksomhed, som jeg skal til møde hos er, eller når jeg skal tjekke hvem det var jeg snakkede med til en konference osv.

Jeg håber virkelig, at med et salg på 303 millioner smartphones i 2010, vil gøre et indtryk på den måde, som vil begynde at forstå forbrugeren og den verden, som vedkommende bevæger sig i on- som offline.

Som eks. kan jeg komme med:

– Youtube er den 2. største søgemaskine i verden – vi ved godt hvem den største er.

– 200.000.000 blogs på nettet – 54 % af bloggerne twitter eller blogger dagligt

– 25 % af de amerikanske forbrugere siger, at de inden for den sidste mdr. har set en video eks. på Youtube – vel at mærket på deres mobil

Det er sådanne facts, som danske virksomheder skal begynde at tænke i. Langt mere end om de nu har lavet en kampagne, som er flottere og større end konkurentens.

Vi lever i dag i en verden, hvor det sociale aspekt er langt mere værd, end hvad din virksomhed er værd, hvis man regner den i hard currency.

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »