En CSR-knap med indbygget social seeding effekt

DDB New York har på bedste pro bono-vis udviklet knappen ‘I Care’.

Knappen, som skal kunne bruges af hjæpeorganisationer, nyhedssites etc., på de nyheder, hvor det at “like”, som det hedder på godt dansk, vil skabe en vis form for kommunikativt kludder, gives der her mulighed for at sende et andet og mere humant signal i din facebook stream. For hvem “Syntes (egentlig) godt om” nyheder, der omhandler katastrofer, død og ødelæggelse. – ikke rigtig nogen.

Så på bedste social media-vis, hvor der ikke findes “I don’t Like” knapper, er denne “I care” blevet udviklet.

Knappen downloades via sitet.

 

Filmen nedenfor beskriver, hvordan knappen fungere – det er ret simpelt. En cool måde at bruge i sin online CSR-strategi, hvis man er hjælpeorganisation, eller nyhedssite, hvor nyhederne ikke tengere et “Like”.

http://www.bestadsontv.com/player

 

For som de selv skriver på sitet:

A new way to show support when ‘Like’ isn’t the right word.

Advertisement

Read Full Post »

Coca Cola lancerer QR kode-kampagne i samarbejde med WWF!

Du kender dem godt, QR (Quick Respons) Barcodesne, som dominere enormt mange kampagner de seneste par år. Den lille interaktive kode, som du kan scanne med din smartphone og viderestiles til et website, en linkedIn profil, til en film e.l. dominere næsten alt fortiden.

Desværre med svingende held er disse QR koder eksekveret i Danmark. Diskussionerne er mange. Og om hvorvidt, dette er den nye måde at integrere on- og offline kommunikation på, da det er en hel anden diskussion, som jeg ikke vil tage i denne blogpost.

Lad os linke op:-)

Bureauet jeg arbejder på, arbejder også med QR Koder, og hvordan vi kan aktivere målgruppen med sådan en 2D kode. Vi har rigtig gode resultater på de kampagner, hvor vi bruger disse på – en høj ROI, og interessante måder at skabe involvering og relationsopbygning på, i en verden der er så overkommunikeret, så vi hele tiden må finde nye veje ind til forbrugerens opmærksomhed.

Men det er ikke så meget QR Koden, og det at man kan scanne og linke op til nettet, der er det springende punkt til succes. Men snarere det, der sker efterfølgende. Den måde som respondenten skal fastholdes på efterfølgende; det er her kimet ligger og vejen til en succesfuld kampagne, hvor QR Koder indgår. Relevansen ift. det man skal signe sig op til, eller den information, som skal afgives afgøre, om folk finder dét at scanne en barcode relevant ift. til kampagnen.

En hyldest til isbjørnen – god CSR?

Coca Cola har mange gange brugt disse barcodes i deres kampagner og på deres produkter (Primært i Tyskland og Australien). Men det er første gang, at de går så bredt ud med QR koder. Denne gang handler det om, at støtte isbjørnens habitat. Ved at scanne barcoden på Coca Cola krusene, downloade spillet Snowball Effect, som skal skabe selvsamme effekt – en sneboldeffekt, som kan deles via Facebook, er man med til at skabe en viral snebold, der skal skabe awareness . Isbjørnen har været Coca Colas varemærke siden 1922, så det er nærliggende, at det er den, der skal have Coca Colas opmærksomhed ift. til denne lancering med Barcodes. Hvem der står bag kampagnen, ved jeg egentlig ikke. Men syntes, den er ret sjovt, og meget godt eksekveret.

Man scanner koppen og involvere sig i mere end bare et CSR-budskab, som skal skabe et bedre image for Coca Cola, man skaber ydermere en interaktion, hvor målbarhed og involvering kan bearbejde kunden over tid. Derudover har man mulighed for at måle på hvilke budskaber folk er mest interesseret i – Er det spillet, informtionerne om WWF eller en hel tredje ting, som gør, at fok scanner, læser og involvere sig i dette budskab. Kontaktpunktet kan brydes op i mindre KPI’er, som derigennem giver et mere og bedre billede af interessen for QR koden, og det der gemmer sig bagved papkoppen.

Hvad kan man egentlig bruge denne viden til?

Har Coca Cola været rigtig smart, så har de sat forskellige QR Koder på, så de kan tracke hvor i USA, folk er mest interesserede i at scanne barcoden, interessere sig for budskaberne og finde ud af, hvilken slags smartphones, deres målgruppe bruger. Og sidst og ikke mindst, så skal man jo heller ikke kimse af den PR værdi, der er i at Coca Cola går ind i en så filantropisk velgørenhedskampagne.

Read Full Post »

Greenpeace gør det igen, igen – VW står for tur i komprometterande reklame

Forleden skrev jeg om Greenpeaces angreb mod Mattel. Nu er de ude med riven igen. denne gang med deres kampagne mod VW, som, ifølge Greenpeace modarbejder VW 2 vigtig klimalovændringer. De gør det med en yderst rammende perfektion i et reklame univers, der forstås og med en stilsikkerhed, der er helt igennem fortræffelig. Som forrige blogpost også viste, så formår Greenpeace, ud fra reklame-filmens-præmisser at skabe et kommunikativt rum, hvor de underholder, understreger brandetsværdi for vores verdens overlevelse. Samtidig pointerer greenpeace, at den dagsorden som de her sætter fordagen er mindst lige så vigtig, og kan se lige få fornem og sjov ud, som VWs.

Nedenstpende er den originale reklamefilm som VW har kørt.

Greenpeaces svar på VW´s reklame. Her skal man dels lægge mærke til den reklameæstetiske formel, som de lægger sig op af – dog med afvigelser, for at fastslå deres pointe – men samtidig også den magt der er indlejret i Star Wars historie, som reklamen kører på.

Det er, syntes jeg, helt igennem fantastisk at se, hvordan begge parter bruger deres reklame- og kommunikative-budskaber. VW´s reklamefilm er set over 40 millioner gange inden for de sidste 4 mdr. Er spændt på at se, om de kan nå op på det samme Greenpeace – deres film blev postet igår, d. 27. juni. og er set af 281 mennesker.

Via sitet: vwdarksite.com – her kan du læse deres manifest om, hvorfor de mener, at VWs gør en stor fejl, og hvad det vil afstedkomme.

Tror du det virker, det Greenpeace gør, når de lægger sig så hårdt op af en kommerciel kommunikationskanal(er)

Tak til Morten Gad, for at gøre mig opmærksom på disse to film.

Read Full Post »

Mattel er ude i en CSR og PR krise a la Nestlé

Først var det Nestlés KitKat, der fik en over nakken af GreenPeace, og med rette – den måde, som Nestlé brugte eller bruger naturen på, for at vi forbrugere kan få billigere varer, er ikke en god historie, at få ud i medierne.

Nu er turen komme til Mattel – deres slimfit og plastiklook er nu på kanten med virksomhedens legitimitet, som legetøjsproducent med overskud og styr på tingene. Ogilvy Cph tweetede dette for en 30 min. siden – og jeg må sige, det er godt nok en grimmer en, som MATTEL står over for her.

GreenPeace uploadede d. 6. 6. nedenstående video – og man må sige, at de kan finde ud af producere kompromitterende videoer, hvis PR formål er at skabe mistillid omkring virksomheders legitimitet og en mistillid der cirkler omkring den måde, store globale virksomheder tjener penge på.

Der er ingen tvil om, at denne film vil være med til at skabe en vis form for forora, ikke mindst internt hos MATTEL, men også hos investorerne, deres bureauer – og ikke mindst hos den Politiske forbruger (for at bruge et lidt fortærsket begreb).

Mattel skriver selv på deres side, at (læse hele “Mattel’s Commitment to Playing Responsibly“):

Mattel has a long track record of playing responsibly across all areas of our business, which includes how we impact the world around us.

Mattels CSR side og ovenstående skriv kommer til at stå i skærende kontrast til GreenPeaces påstande, for hvorfor ser vi ikke de billeder som de har – det bliver en film, som kommer til at stå lidt udokumenteret hen.

Der er dig en lille sjov ting ved denne lille film – det er, at Ken dropper Barbie qua hendes udskejelser i regnskoven (a la at hun har været på en utroskabs-weekend) – her lægger GreenPeace faktisk en kommunikativ hjælpendehånd ud til MATTEL i form af Kens kraftige reaktion på, hvad der foregår, når han ikke er sammen med Barbie (læs. Når vi andre ikke ser, hvad der sker i produktionen af legetøj mm.).

Ken bliver her den kommunikative aktant (hjælperen), som man, hvis man var smart hos MATTEL, kunne bruge aktivt i sin krisekommunikation – for svares på dette, dét skal der. Og Ken kan her komme dem til undsætning. Så MATTELs svar burde være i samme stil og tone til GreenPeace, hvis der skal være en lille chance for at rede dette – filmen er set af over en kvart million mennesker. Så Mattel kunne sagtens tage fat, fra hvor Ken smutter fra interviewet.

GreenPeace har pakketeret hele dette omkring en Facebook side, hvor man som den politiskeforbruger kan hjælpe Ken og tage action. Er spændt på at se havd Mattels modtræk her bliver – for GreenPeaces Facebook side har over 800.000 Likes. Og det er denne historie der dominere det hele.

Read Full Post »

I denne måned nåede Advertising Paradigm 1000 læsere!

… det skal fejres med et stykke kage.

Da Carsten og jeg startede med at skrive her på bloggen, for godt et år siden, havde vi ikke regnet med, at der ville komme så mange læsere per mdr. Og det er da super fedt, at der er så mange, som er interesseret i vores tanker, ord og billeder:-)

Der ud over skal der også lyde et stort tak til alle jer, som har skrevet indlæg og anmeldelser.

Read Full Post »

BP på dybt vand!

Det står vist helt klart for alle, at BP de sidst 3 mdr., har været ude i en mediestorm qua deres enorme fadæse hvad olieudslippet i Den Mexikanske Golf angår.

BP kæmper med næb og klor for ikke at blive den helt store, sorte skurk, med en af verdens største naturkatastrofer klæbende til halsen. Men kan deres enorme kommunikationstiltag stå distancen?

I nat, dansk tid, skal BPs administrerende direktør, Tony Hayward, diskutere denne sag med selveste Præsident Obama.

Siden 2001 har BP kæmpet for at ryste det klistrede og beskidte olie image af sig – kritiker har kaldt dette greenwashing – med rette kan man i dag konstatere.

Man har redesignet sit logo (vist nok i 2001) – man er gået væk fra skjoldet med de store versaler: BP, og har i stedet designet et gønt og gult logo, som ligner en blomst og en sol i et. Og så har man nedtonet versalerne til bp – med andre ord, man har visuelt prøvet at kommunikere det nye payoff: “Beyond Petroleum”. Så nu hedder man ikke British Petrolium mere (sat på spidsen, jeg ved det), men i stedet “Beyond Petroleum”. Fint branding profilering, og en fin ny brandplatform – men hvis man ikke ændre hele organisationen efter det, ja, så kan branding og fine grafiske dekoreringer og fine ordspil være et fedt.

BPs kommunikationsindsats og -kanaler

BP har den sidste mdr., gjort alt, hvad man kan tænke sig af kommunikationsindsatser. De har oprettet hotlines, doneret milliardbeløb til de tre amerikanske stater, som er hårdest ramt af oliekatastrofen, åbnet youtube-kanaler hvor de hele tiden kommunikere fra og bruger næsten hele deres corporatesite til at kommunikere til pressen og omverdenen.

Udover det har de også oprettet en Twitter account med over 14.000 followers – men lige meget hjælper det. BP var for sent ude med den professionelle kommunikationsstrategi – inden de bengynde at kommunikere sådan mere professionelt, havde nogle amerikaske fyre oprettet Twitterprofilen “BPGlobalPR”, som på meget kort tid fik over 160.000 followers. Her fra blev BP og Tony Hayward mindet om hver eneste fejl, som han og BP begik – befolkningen kan ikke snydes, og folk ved godt, hvor de skal se hen i sådanne situatuoner, for at få den sande historie. Så lad vær med at konstruere en administrende personafigur, som skal foregive at have et menneskeligt ansigt. For det bliver opdaget.

Verden kan ikke glemme de uheldige bemærkninger, som Tony Hayward er kommet. For at nævne blog en af de mere fortærskede: “I want my life back!”. Hvad gør man så, hvis man skal vinde verdens tillid tilbage?

Hvis man ser på, hvordan de har grebet krisen an, kommunikativt, har de krisehåndteringsmæssigt grebet det okay an – her på det sidste. Men én ting mangler de, eller Tony Hayward gør – for han er blevet personificeringen af hele BP. Og det er at sige undskyld, så vi alle kan se og føle det.

Ser man på hvordan andre store amerikanske virksomheder har håndteret katastrofer, interne som eksterne, hvor bla. sociale medier er blevet brugt, virker det som om, at folk ikke tager BP seriøst, selvom Tony Haywards har stillet sig op på Youtube, sagt undskyld (flere gange), og har bebudet at de tager det fulde økonomiske ansvar.

Giv en del af dig selv, Tony

Men én ting mangler, og det er, at Tony Haywards skal give en del af sig selv åbent og ærligt for at komme ud af denne krise, som en administrerende dir. for en virksomhed, der har forsaget en naturkatastrofe, og ikke mindste en imagekatastrofe for BP af bibelske proportioner. Gang på gang har kommunikationen været fejlslagen, og her hjælper penge og gode intentioner ikke!

Tony Haywards mangler derfor at give noget af sig selv – sit virkelig selv, og ikke det corporate-image, som han lægger for dagen. På den måde vil folk kunne se, at han virkelig tager dette seriøst.

I nat skal han diskutere sagen med Præsident Obama.

Derfor skal mit råd her fra lyde: læg dig flat ned på maven, Tony, sig undskyld og gå med Obama – for der er gået lang tid, alt for lang tid uden synderlige positive resultater, og der er gået politik i den her sag – og den kamp kan BP´s hårde mand ikke stille noget op. Så hvis BP med Tony Haywards i spidsen ikke skal blive en del af Obamas (fejlslagende)miljøpolitik, så er det vigtigt at vise, at du, Tony, er fuldstændig lydhør overfor dét landspræsidents krav.

P.s. måske Tony skulle skifte fornavnet ud til Tiny Haywards, og sige undskyld med en spinkel stemme? Hvem ved, måske det ville hjælpe.

Read Full Post »

S(t)ort image-problem for nulskat virksomheder

I Politiken igår (søndag d. 18. apri) udtalte McDonalds Danmarks adm. dir., at han solgte burgere og pomfrits; og derfor ikke kunne gøre rede for, hvorfor virksomheden gennem de sidste mange, mange år ikke havde betalt Skat, og derfor ikke levede op til deres CSR-tanker.

Nu er denne blog, jo ikke et sted, hvor vi, Carsten og jeg, behandler emner, så som skatteunddragelse, Stein Bakker-typer m.m.

Men når man ser på eks. Fujitsu´s hjemme side, hvor de beskriver deres CSR-regler, så bliver undertegnede til at skrive et par ord. For det er simpelthen en hån mod forbrugeren.

Under overskriften “ The Fujitsu-way” skriver virksomheden, at de bidrager til samfund og miljø, i de respektive lande, som denne multinationale virksomhed operere i.

Jeg må sige, at jeg finder dette en anelse hyklerisk, at virksomheder som Fujitsu, McDonalds, Q8 og Nestlé overhovedet strategi-mæssigt, kan tro, at offentligheden ikke gennemskuer dem, og deres tomme-ord og løfter. I en verden hvor gennemskuelighed er nøgleordet. I en verden, hvor en af de største stake-holder fare lurer på de sociale medier, og de blogs, hvor virksomhedernes stake- og share holders befinder sig.

Det giver disse virksomheder et langt, langt større image-problem end hvad man først skulle tro, som ovenikøbet koster dem enormt dyrt på den lange bane. Så de penge, som de muligvis spare ved at kanalisere danske overskud til udlandet (skattely), vil umuligt kunne stå måls med den mistede værdi, i troværdighed, som de vil miste, nu da disse oplysninger er blevet offentligheden bevidst.

Men igen, så vil de kunne omvende dette negative image-billede i forbrugerens øjne, som de har skabt, ved netop at tage fat om sagen, og udtale sig, tage de diskursioner, som måtte opstå, og så gøre alvor af de fine ord, som de har brugt tid og kræfter på at def. og på at skrive.

For på den lange bane, så vil man som virksomhed umiskendeligt tjene mere på, at holde sin sti ren. Men de står overfor en lang og sej kommunikations-kamp. For forbrugerne har allerede nu mistet tilliden til dem. Og det er dyrt at opbygge en mistet og arret tillid. For som det gamle mundheld siger, så er tillid noget, man før sig fortjent til.

Specielt Nestlé, som de sidste par mdr. har været hængt ud i medierne først med Palmeolie-sagen, som de håndterede ekstremt dårligt og nu i Politiken, som en virksomhed, der ikke har været interesseret i at deltage i den danske forretning, som også hedder Staten.

Read Full Post »

Har din virksomhed en strategi for klimakommunikation?

Andrew Hoffman har i en af sine nyeste bøger stillet spørgsmålet ”Hvem henvender udvalgte virksomheder sig til, når kommunikationen drejer sig om klimaholdning?”

Svaret er interessant, for virksomhederne fokuserer hovedsageligt på NGO´erne, dernæst på medarbejderne og på tredje- og fjerdepladsen kommer politikere og offentligheden; man skal meget langt ned på listen for at finde kunderne.

Egentligt sjovt at tænke på, at den mere autokommunikative del, falder virksomhederne for brystet som det første, når det drejer sig om klimakommunikation – for hvad med forbrugeren?

Der kan selvfølgelig være en idé i at kommunikere til sine stakeholders som NGO´ere og dernæst medarbejderne, ingen tvivl om det. Det er også vitale dele af virksomhedens kommunikationsmål.

For kan man gøre sig ”gode ”venner med de kritiske NGO´ere, så har man en mulighed for at få viden, der kan udvikle og forbedre ens virksomhed. Dernæst er det jo også en god idé at have sine medarbejdere med på visionen om den nye æra, som vi uomtvisteligt er godt på vej ind i – en æra, eller paradigmeskift om man vil, der handler om marketing som klimakommunikation. Med sine medarbejdere klædt godt på, som ambassadører, er man startet godt op.

Men der vil også i spændingsfeltet mellem alle disse stakeholdergrupper opstå forskellige diskurser. Diskurser som er vigtige at kommunikere mere direkte til end før og som derfor kræver en ny retorisk forståelse og brug.

Det store spørgsmål er så, hvordan gør man det?

Jeg vil her mene, at man skal gøre som et canadisk mineselskab gjorde, de gik til de sociale medier, for at møde de mest kritiske ryster. Og Twitter blev kanalen, hvor dialogen skulle føres. Kritikere mente, at det var kommunikativt selvmord at gå på Twitter, når man som mineselskab var udsat for kritik fra så mange sider, så man ved at gøre det, åbnede en flanke, hvor virksomheden ville være al, al for sårbar.

Men værre eller bedre gik det, at virksomheden fik en så stor succes med netop at gå i dialog med de mest kritiske stakeholders så som NGO´ere som Green Peace, geologer, hvis formål var at bekæmpe virksomheder, der ødelægger den canadiske flora og fauna samt borgerne i det område de opererede m.fl.

Her benyttede mineselskabets kommunikationsdirektør sig af den 1 til 1 fordel, som er ved Twitter, nemlig at man kan tale med interessenterne direkte.

Det viste sig, at virksomheden udviklede sig til at blive mere grøn, have et langt bedre brand end sine konkurrenter, når man målte på brand equity . Ved at gå i dialog med en målgruppe, som mange virksomheder vil anse for at være dissideret farlig for virksomheden, vendte man her en negativ dialog til en anerkendende og virksom dialog, der flytter alle parter i en retning, hvor alle føler, de får noget ud af givne disputs. Så parolen: Don’t wake the sleeping dogs, holder ikke mere, når vi snakker om anerkendendedialog virksomheden og kunden imellem.

Så måske danske virksomheder skal begynde at overveje at gå mere intenst i dialog med deres stakeholders, der har noget med klima-spørgsmål at gøre. Det er trods alt dem, de kan lære noget af rent retorisk og diskursmæssigt.

Det man nok skal undgå som virksomhed, der arbejder med en klima-markedsføringsstrategi er, at den ikke må blive en symbolsk handling bare fordi, konkurrenten også gør det.

Read Full Post »