We Sell Stuff get over it – 785 tweets går analogt!

Lee Clow er Faderen til payoffs som “Think Different”, Nissan’s “Enjoy the Ride” og reklamefilm som Apples superbowl reklame “1984“, fra samme år. En reklamefilm der efter denne bloggers mening ændrede verden; markant! Manden der bla. står bag disse tre store startegiske og kommunikative fænomener hedder Lee Clow. En af reklamebranchens store ikoner. Han er i dag Global director for TBWA/WorldWide og en mand, der ikke kun kan bryste sig af at have markedsført og stået fadder til flere kreative eksekveringer for Apple, men også at have haft ærem af at have været pers. venner med Steve Jobs, og ikke mindst manden, der gang på gang har formået af flytte varer og følelser med sine kampagner.

Ikonet, Lee Crow, har begået en bog eller hans skæg har, for at være HELT nøjagtig. Men ikke en hvilken som helst bog.

Boggen er nemlig blevet til via Twitter updates (altså via max 140 tegn) – bogen udkommer den 12. juni på Amazon og hedder “leeclowsbeard”. Eftersigende er bogen opstået da Jason Fox, en dygtig, ung (reklame)tekstforfatter og columnist, da han begyndte at sætte Lees ord op som tweets og dele dem med tusinder af mennesker på twitter.

Hver dag ryger der et tweet afsted fra kontoen @leeclowsbeard – tweetsne var og er til stor inspiration for folk. Twitter kontoen har i skrivende stund over 27.000 followers. Ikke nok med det, så er det også muligt at have The Beard med på sin tlf., som app – og som det er formuleret på kampagne sitet for bogen, så er det muligt at have the beard med rundt, så man kan få hjælpe til at sælge det arbejde, man normalt har svært ved at komme igennem med.

Og det er gode tweets, der kommer fra det legendariske skæg: “The Beard” – nogen af dem er tiltider ret floskel betonede og yderst amerikanske i deres one-liner udformning. Men begrænsningen ligger i Twitters 140 tegn – så det er okay. Eks. så er han en mand, der rammer mange af branchen problemer i ét Tweet, besvarer dem og provokere på én og samme gang. Det kan jeg ret godt lide, og finder det samtidig ret så morsomt.

For man skal ikke have arbejdet i reklame branchen i ret mange år, før man ved, at det problem man oplever på et bureau også lever på det næste bureau du kommer til – branchen lider under de samme problemstillinger, og har lige så svært ved at læse dem. Om problemerne/spørgsmålene er af organisatoriske art, af økonomiske omfang ift. projektbudgettering, -styring eller om kritikken ligger i briefen og inspirationssnakken som kommer fra og med konsulenterne, så er det de samme hurdler, diskussioner og konflikter der lever alle steder i branchen – derfor er det sjovt og forfriskende, at modtage tweets fra leeclowsbeard – læse bare 3 følgende Tweets:

Jeg er spændt på at læse bogen, når den udkommer den 12. juni. Jeg har et stykke tid nu fulgt twetter kontoen, og ser frem til, hvordan den er udformet, opsat og ikke mindst hvilke guldkorn, der er medtaget i værket. En ting er i hver fald sikkert for mig – der skal nok blive RT et par stykker af dem i ny og næ, og der skal også nok blive brugt et par af hans citater i min dagligdag sommeren over:-)

Ha’ en god dag!

Advertisement

Read Full Post »

Social seeding eller social seating – KLM introducerer sociale flysæder på deres flyvninger

KLM vil i fremtiden tilbyde deres kunder, at de kan linke deres sæde op med dem de skal sidde sammen med via LinkedIn eller Facebook. Ideen er, at du på dine flyveture (de lange af slaksen), evt. kunne bruge flyvetiden på at netværke, pitche din nye unikke idé ind til en person, som enten har beslutnings-anciennitet eller kunne udvikle din idé.

Så i stedet for at komme til at sidde vedsiden af en, som du ikke kender, eller absolut ikke har noget til fælles med, ja, så kan du nu bruge tiden på et social seat. Jeg syntes at ideen, er ret god. Og KLM er en af de flyselskaber, som er ret godt med på dette newmedia paradigme.

Ifølge Radio Netherland, bliver disse sæder, eller denne rejseform mulig fra begyndelsen af 2012.

Tænk hvis DSB gjorde det samme  – måske der var forretningsfolk, der ville være langt mere interesseret i at kører med tog mellem eks. Aarhus og Kbh. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det vil kunne rykke et par ideer eller to i en konceptuel- eksekveringsretning.

Read Full Post »

Vi gider ikke brands i de sociale medier … eller gør vi?

Forleden udkom WPP med en af verdens mest omfattende analyser af brands på de sociale medier. Og konklusionen, var ikke oplæftende, for os der arbejder professionelt med aktiveringen og den relationsopbyggende del af de sociale medier. WPP-netværkets analyseben, TNS/Kantar, står bag undersøgelsen, analysen er foretaget blandt blandt 72.000 forbrugere i 60 lande.

HusetMarkedsføring skrev bl.a. i deres dækning om nyheden:

[analysen fra ] TNS Digital Life Study – tyder på, mener TNS/Kantar, at mange virksomheder og brands spilder både tid og penge på de forkerte strategier.

Analysens konklusion

Jeg mener ikke, at det er helt fair, at drage en sådan konklusion ift. de sociale medier og virksomheders tilstedeværelse der idet, at måden mange virksomheder i dag entrere de socaiel medier på, ikke altid er i overensstemmelse med brugerne af de sociale netværk. Mange virksomheder kender slet ikke til alle de muligheder, der er indlejret i scaile medier som eks. Facebook i forhold til det man kan eks. med Facebooks API, og den vej rundt indsamle og bruge data på en mere relavant måde overfor medlemmerne af sitet.

Jeg mangler dog også den skelnen mellem earned og owned media, som sociale medier også hører ind under. For ja, man spilder sine gode penge og dyrebare tid, som brand ejer, på Facebook, hvis man ikke forstår, at tage dialogen med sine kunder, og insisterer man oven i købet på at dialogen kommer ude fra og ind; ikke den anden vej rundt. Så er præmissen korrekt antaget. Men, det er ikke det, der er præmissen for, om folk vil brands, sociale medier og dialogen her imellem.

På torsdag skal jeg tale på FDIMs konference: Future Of Advertising, hvor jeg netop skal tale om: How do you enter the circle of trust? – og netop dét spørgsmål, rammer lige ned i hjertet, at det som analyse belyser. Nemlig dét, at vi ikke gider Brands på de sociale medier, hvis vi skal udsættes for push markedsføring der diktere nyheder eller tilbud. Det faktum at over 50 % af de af os, der er på nettet mener, at vi kommer mere i kontakt med andre, via sociale medier. Altså, de informationer som vi deler, er med til at give os den legitimitet til at kunne tale og tale om noget – det er her, virksomhederne skal komme ind i billedet, og bruge de informationer til at kommunikere (selvfølgelig ikke, som en stalker, der lytter med uden at have fået lov). Virksomhederne må ikke i vildfarelse over ikke at have kontrol over dialogen, begå de samme fejl, som mange af deres konkurrenter har gjort.

Den gennemslagskraft, som de sociale medier giver os (for)brugere, er den løftestang som dialogen skal bero på – for det er gennem dialogen, at jeg som forbruger, læser eller deltager, gør at jeg vil deltage i den samtale om et givent brand og samtidig bliver påvirket af brandet, dets budskaber m.m., som kommer andre steder fra (fx reklamer i tv, radioen eller på print).

One size fits all – en catch-all-strategi der ikke giver pote via sociale medier

Prøver man på at ramme alle, eller den del af målgruppen, som man ikke kan nå via de traditionelle medier, så er det heller ikke sikkert, at du fanger dem via Twitter, Facebook eller Google+ – for strategien skal og vil altid være mere defensiv på de sociale medier, end når præmissen skal sætte scenen via den traditionelle framing.

Fremtiden vil bringe de socaile medier og de strategier som skal dannegrundlag for den virkelige dialog helt i front, idet at virksomhederne ikke kan sidde overhørig, hvad det er der bliver talt om på nettet. Og det at være en del af den socaile mediessfære er ikke at x virksomhed opretter en Facebook/Google+  side. Tvært imod.

Fremtiden hylder den power og den magt, der ligger i, at vi som forbrugere gider at tale om produkterne, oplevelserne, som man i dag ser via earned media. Hvilket også gør, at vi skal kunne stå på mål for lagt mere subtile måder, at kommunikere på. Og ikke mindst en langt mere kompleks måde at indsamle brugerinformationer og holdningner til X brand og X produkt. En analyse, som jeg beskrev for et par mdr. siden, viste at netop Genertion Y klicker på “Like”, hvor de såkaldte silver surfers klicker på Facebook Ads. Så det, at vi ikke vil være en del af Brandsnes tiltider yderst larmende adfærd, er jeg ikke sikker på, er det sande entydige billede.

Ifølge en analyse fra firmaet Nielsen i Oktober, så er chancen for at huske et budskab dobbelt så stort, hvis en eller flere af dine venners navne er inkorporeret i en annonce på Facebook. Annoncen kunne hede: “Anders og Lene syntes  godt om Volvocars.dk – og så et budskabet og et billede” . Det, at et brad koples til en i dit netværk, giver altså brandet legitimitet til at nå dig budskabsmæssigt end, hvis der ikke var nogen kopling mellem dig, dine venner og det givne brand.

WPPs sammedrag af analysen

Du kan selv se WPPs sammendrag af analysen her. Der er ret mange spændende facts i den, facts, som kun bakker op om de ting, som mange af os – og ikke mindst undertegnede  – har prædiget de sidste par år. Bl.a. det at kundeklager kan, og vil med tiden i langt højere grad, ruinere et brands legitimitet blandt forbrugerne og på den måde tabe sin anseelse på et ellers presset marked.

Read Full Post »

History of the iPhone [Infographic]

Her til aften, har der været skrevet, Tweetet, Facebook updatet i vildskab om den nye iPhone release, som mange af os ventede på. Det blev så en iPhone 4S

Vil du se den fulde infographic, så følg dette link, for den er langt mere dynamisk og involverende, end den du har set her på bloggen – iPhone History: The Story So Far [INFOGRAPHIC]

Read Full Post »

Automatisering af dine Tweets og statusopdateringer på Facebook er det en god idé?

Lad mig starte med at svare på min egen overskrift – Nej. Jeg mener ikke, det er en god idé, at automatisering af sine Tweets og statusopdateringer på Facebook. Det er klart, at hvis du har skrevet en del artikler, har forskellige produkt lanceringer, som du vil skyde afsted på forskellige tidspunkter, og på den måde vil undgå at spamme folk med mange tweets i rap, så mener jeg, det okay. Men som en auto-reply, at du er på sommerferie m.m., der er mit svar absolut Nej.

Nettet holder ikke sommerferie – jeg hørte forår tilbage, om en dansk virksomhed, der havde en webshop, der holdt lukket i 3 uger qua sommerferie (og det var ikke en én-mandsvirksomhed, de omsatte i deres butikker for millioner), man har hørt om netbanker, der også holder lukket på bestemte tidspunkter (det var i gamle dage, at man havde brug for at opdatere systemerne inden for bestemte timer). Det holder simpelthen ikke.

Nu er den så kommet, Appen der kan automatisere dine svar, når du er fraværende.

Og ja, det virker måske meget sjovt, men ser man på det fra perspektivet, at andre personer, finder de ting du twitter interessant og opbyggende, så mister Twitter sin værdi, hvis man skal have auto-reply fra folk man følger, som ikke er tilstede. Som min kollega, Casper Blicher Olsen, i går skrev til mig, da vi diskuterede om dette var smart, var et hans svar: “Enten er man endel af de sociale medier og svarer, eller også er man ikke endel af de sociale”. Det var forøvrigt også ham, der gjorde mig opmærksom på denne app.

For år tilbage, da jeg og Carsten Pahlke (@Pahlke) startede med at arbejde med automatiserede dialoger (dialog/relationsmarkedsføring online), diskuterede vi meget hvilken værdi, der egentlig kunne være i også at automatisere twitter statuser og Facebook opdateringer, samtidig med, at vi eksekverede flere 1000 mails med forskelligt flettet indhold.

 

 

Tanken og lysten var besnærende tæt på. at blive et projekt, som vi ville gå mere ind i. Men igen meningen med de sociale medier, det at være tilstæde og nærværende, går tabt hvis man ikke kan gennemskue, om det er dig eller en robot, der styrer de tweets, der udgår fra brands og folk. Der er allerede i dag, flere personer, som klager over, at der er personer på Twitter, som bruger det som var MSN eller et andet chatværktøj.

Og du har sikkert oplevet det, at når du begynder at følge en pers., så modtager du et stykke tid efter en Direct Message, hvor der står et eller andet a la, læs min bog, dejligt at følge dig … osv, osv.

Tanken opstår omkring automatiseringen af tweets i form af standart svar, hvis man foregiver at have en dialog, men egentlig ikke gider, eller ikke har tid til at styrer. Når man taler om CRM, så er det jo også et foregivelse af, at vi kender hinanden, og at den pågældende virksomhed ved hvem du er, og hvad de skal kommunikere til dig på baggrund af nogle forud defineret parametre.

Det var, for 5 år siden illusorisk at tro, at man kunne komme så tæt på folk, så det de skrev om eller det de foretog sig på nettet i virkeligheden også kunne bruges i en CRM-strategi, eller i din tilbagemelding til vedkommende i morgen, kunne spille ind på relationen. Det kan det, så hedder det bare social-CRM. Og er langt, langt mere kraft fulgt, fordi det er nu og her, eller i hvert fald med 24 timer forsinkelse, at budskabet eksekveres mod den givne person og som en ægte dialog, ikke som noget der forstilles.

Et scenarium kunne være, at du modtager en til flere kritiske tweets – og dem der har twettet denne kritiske tweet gerne vil have et svar på, hvorfor det ene og hvorfor det andet. Her mødes de af et auto-svar, der  kækt fortæller dem, at du er på ferie de næste tre uger, hvilket er lig med; Jeg er ikke tilstæde, så det du nu engang gerne vil i kontakt med mig om, er ikke interessant for mig, for nu laver jeg altså lige noget andet. Så har man balladen. I hvert fald, hvis man ser på Twitter, som en vigtig del af ens kommunikation strategi, og hvis man har en position, hvor gennemsigtighed er alt afgørende. De sidste par år, har der jo været ikke få kompromitterande eksempler på socaiel medie fadæser, det være sig inden for Politik: Okman-sagen, Nestlé´s vredesudbrug mod kritiske røster i palmeoliesagen, BPs olieskandale i den mexikanskegolf – eks. er mange, og ser man på hvordan de blev klaret, så gavner det ikke, at man begynder at udvikle genveje til kommunikationen via de sociale medier.

igen vil jeg vende tilbage til Casper Blicher Olsens kommentar til mig i sin mail: Enten er man på de sociale medier, eller også er man ikke. Det holder ikke, at man tager gennemsigtighed og åbenhed alvorligt, når man selv mener man er klar og på “arbejde”. Det er 24/7, og man svarer folk, der spørger en om noget inden for 24 timer. Det kræver involvering og det kræver at man tager de folk seriøst, som følger en – det gælder jo begge veje.

Hvad syntes du, er det en god idé?

Read Full Post »

Google gav tidl. Apple designer frie tøjler til design af Google+

Der twittes og blogges om Google+. Twitter her i DK syder med forespørgsler på, om der er nogen, der har fået adgang til Google+ endnu?

TechCrunch har allerede været ude med deres meninger om Google+, og flere andre tec sits skriver vidt og bredt om det nye sociale netværk.

Tirsdag aften sad jeg og arbejdede og lagde der mærke til, at Googles main-søge-side var ændret – ikke meget,  men alligevel nok, til at jeg lagde mærke til det. De havde ændret den måde, som det ellers så minimalistiske design af søgesiden plejer at have.

ifølge sitet AppleIinsite, har Google givet Andy Hertzfeld, den tidl. MAC designer, som kom til Google i 2005, frie hænder til at udvikle deres User Interface (UI). Et User Interface, der går imod deres ellers så minimalistiske design-ethos – som efter sigende skulle være dikteret benhårdt af stifter og CEO Larry Page, som er berygtet for at foragte “swooshy” design og fluffy animationer. En af de mere plausible grunde til dette er, efter hvad jeg kan læse mig til på sites som electronista, at denne designændring skulle kører bedre via HTML5 , på Tablets, smartphones og TV.

Det sjove ved designet er, at det er en anderledes stil, som de nu kører, og i skrivende stund sidder jeg lige og ser på opbygning på min WordPress menu – og det ligner ret meget topbaren fra Google. Interessant at se, hvor den gode Andy Hertzfeld har fået sin inspiration fra.

Andy Hertz udtaler sig til Apple insite, at han har taget chancer, når det kommer til udviklingen af Googles design – det være sig mere markant, når man ser på ikoner, og specielt de ikoner, som der bruges på iPhonen og iPads m.m.

Designudrulningen kommer samtidig med, at Google udruller deres Google+ over det meste af verden.

Read Full Post »

Når design dikteres af 140 tegn og et hashtag

Forleden faldt jeg over et tweet, der førte mig til bloggen Attention2Ads – bloggen drives af danskeren Christine Dissing. En ret fed blog, som omhandler reklamer – deraf navnet;-) Her faldt jeg casen fra Tok & Stoke.

Kampagne er udviklet af DDB i Brasilien for varehuset Tok & Stok – Tok & Stok kan sammenlignes med IKEA, samme udgangspunkt og meget sammenlignelige produkter. Her begår man sig i moderne og smart design, hvis enkelhed skal kunne findes helt ned i den mindste detalje, fra man ser det i varehuset, til man køber det og skal i gang med at samle produktet.

Men som Ikea også har måtte sande gennem mange, mange år, så er det – på trods af smart design, smart pakning m.m. –  til tider møj hamrende svært at samle. Så for at lette denne proces, sparemiljøet for en masse papir og for at komme allestedsnærværendheden til livs – har de udvilet Hashtags (#) og en twitter konto.

Man finder simpelthen navnet på produktet, hashtagget og logger ind på twitter – her finder man den tweet, som retter sig direkte mod produktet, den beskrivelse, der er, og som ikke er mere end de lovlige 140 tegn, klikker på linket, og frem kommer der den tekninske tegning af produktet.

Det er da web 2.0 der vil noget – og det interessante ved dette, syntes jeg også er, at det bliver enkelheden i den semantiske kommunikation, der er med til at skabe den produktvejledning og produktoplevelse. Samtidig med at man samler sit møbel, kan man tweete om sit køb, og om den oplevelse, man har. På den måde, har Toke & Stoke åbnet for en flanke, der giver dem et online og brugerdrevet testpanel. Her kan de hele tiden få informationer, kommentaere m.m. fra deres kunder i brugssituationer – ret cool syntes jeg.

Read Full Post »

Facebook og Twitter vil snart erstatte alle websites!

Ja, overskriften er en ret vild påstand. Den er ikke min, men sitet: socialmediatoday.com – analysen er fra National Retail Federation, som har udviklet analysen, der består af 1700 interviewpersoner, der er blevet interviewet omkring deres brug af Facebook og Twitter i købs-øjemed.

Der har været SÅ megen snak omkring Facebook, og hvad dette medie er i stand til at gøre, og hvad det kan revolutionere – det har ikke været småting. I Marts proklamerede Business.dk og Comom.dk, at:Facebook vil erstatte firma-hjemmesider. Vi har alle hørt om DELLs succes med salg af computere via Twitter, og vi har alle hørt om Jetblue´s, Nikes osv., osv.

Og NU, så denne analyse fra National Retail Federation, som erklærer det samme – nu er der bare tal på. Analysens tal og beskrivelse fra Social Media today, ser sådan her ud:

• 42% of online shoppers “occasionally” follow a store via social media; not quite sure what we can glean from words like “occasionally” but…
  • Of the 42% who do in fact follow a retailer:
    • 58% do so to find deals
    • 49% to stay up to date
    • 39% are in it for the contests & events
• Overall, nearly 60% of Facebook users have clicked on a link which took them to a retailer’s website compared to…
• Nearly 70% of Twitter users who have done so

While these numbers are interesting and all that, what the study also revealed is what caught my eye and inspired my doomsday-for-websites blog post title.

• 35% of Facebook users and 32% Twitter users said they would forgo a company website and make a purchase via these social media channels instead

Sammenligner man ovenstående med tallene fra den analyse, som TechCrunch har set på,  som omh. værdien af deling via Twitter, Facebook og e-mails mfl., så viser det sig, at 38 % af de “delinger”, der finder sted via sociale medier, dem står Facebook for. 17 % står Twitter for og 17 % står også e-mail marketing for.

Det er enormt, at Facebook står for 38%. Men hvad der er endnu mere interessant, efter min mening, er, at Twitter, der er så meget mindre end Facebook, set på aktive brugere, står for 17 %, er godt gået.

TechCrunch skriver i artiklen, at:

Facebook is especially strong when it comes to sharing entertainment and even shopping links, whereas email and Twitter seem to make some inroads when it comes to business or health.

Det spørgsmålet der står tilbage hos mig er; er det at tage munden for fuld, når man påstår, at Facebook og Twitter er ved at erstatte websites på baggrund af en analyse med 1700 mennesker, lægger alle corporate websits i graven, som analysen i Social media today gør, eller er der måske noget om det, når TechCrunch også kan vise en analyse, der beskriver Facebooks styrke, og Twitters ditto?

Hvad syntes du?

Læs artiklen (TechCrunch): ShareThis Study: Facebook Accounts For 38 Percent Of Sharing Traffic On The Web

Læs artiklen (social media today): Facebook And Twitter Will Soon Replace All Websites

Read Full Post »

Bruger du Twitter, og deler du billeder via Twitpic? Så pas på!

Du har sikkert allerede læst det. Ifølge sitet WireFresh, så har Twitpic netop nu ændret i sine betingelser for brugen af billeder – de har nu gjort det muligt for dem, at sælge dine uploadede billeder til 3. part.

Læs hele artiklen her fra WireFresh her: “Twitpic changes its terms, gives itself permission to sell on your images”

Umiddelbart er jeg, pers. lige glad med, om de kan sælge mine billeder – da det som regel er skøre og skæve ting, som jeg tager billeder af. Men dem som uploader billeder af kæresten, børnene og familien på badeferie i Tyrkiet, vil måske blive udsat for et mindre chok, når konen, datteren eller sønnen legende med en badebold dukker på i et banner på en eller andet poker side, hvor der bliver solgt billige badeferier (senariet er tænkt). Men jeg tænker altid, når jeg ser de reklamer, som kører via Facebook som handler om dateing sits, og de der mød-en-Russisk-pige… reklamer der kom frem, hvis billeder er det, og er de klar over at de bliver brugt; højst sandsynlig ikke. Det er derfor min anke, mod disse 3. partsaftaler er så stor – fordi, vi ikke kan overskue hvilke og hvad konsekvenserne er.

Og tro mig, der ligger rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange kompromiterende billeder derude, som er uploadet via Twitpic – med bare én søgning på navnet Twitpic så jeg dette: Twitpic søgning via Google.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det er en af de priser, som vi må betale, hvis vi vil have gratistjenester – Mark Zuckerburg var inde på det, for et par år siden, da han på en konference blev spurgt, om han ikke syntes, det var usmageligt, at han bare kunne bruge de fleste af de oplysninger, billeder og updates, som brugerne afgav. Hvortil han svarede: Hvis du vil have adgang til mit gratisnetværk (Facebook), så må du betale med dine private informationer.

Manden har måske en pointe – hvad syntes du?

Read Full Post »

Hvem har magten på Facebook?

Et forskningsprojekt fra SDU viser, at: Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook, hvis man måler på antallet af “Likes” og delte artikler via det sociale netværk Facebook og microblogging værktøjet Twitter. Vi vil have hurtige nyheder, der forarger os BIG time, hvis vi ikke vil have det, så vil vi have et godt grin, når vi deler og debatterer nyheder på Facebook.

Forskningsprojektet er udfærdiget af Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Her har de udviklet I Like barometret – som indekserer, hvad det egentligt er vi deler via Facebook og Twitter.

Filip Wallberg, der er underviser og projektkoordinator, og som står bag undersøgelsen, fortæller til videnskab.dk, at:

Det er tydeligt, at Facebook bedst kan sammenlignes med en traditionel frokoststue på arbejdspladen, hvor vi fortæller en god historie for at løfte stemningen eller for at skabe en god debat

Undersøgelsen, som lige er gået i gang, skal løbe over det næste lange stykke tid, og skal munde ud i en række journalistisk kriterier, til netmediernes redaktioner, så de på forhånd ved, om en historie har potentiale til at blive delt på Facebook eller ej. En ret fesen præmis, må jeg sige – for det er godt nok, at netmedierne og bladhusene ved, hvad det er der giver et like, et RT på Twitter etc., men gud, hvor er det dog svært at skille et seriøst “Like”, der informere og oplyser a la: Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i Skat, fra et “Like”, der er plat og som forarger, som Mor Guffer bedre (som er to af eksemplerne i undersøgelsen. Det påstås at webmedier kan opnå 30 procent af sit samlede læser-engagement (her meness Likes, Shares, Kommentarer) med en enkelt historie om ugen.

I Like graf over mest delte nyhedssits

Hvis man ser på ovenstående mediegrafik, så er Ekstra bladet en af de største, efterfulgt af Politiken, hvorefter B.T. og TV2.dk er lige i hælende på dem. Helt til højre ses der små kasser, en af dem er comon.com og journalisten – sites som er specifikke og mere nørdede sites inden for tec.-nyheder og den mere faglige art, som journalisten.dk.

Grunden til at Politiken er så højt repræsenterer lige nu, er historien om Danske Bank og deres skatteunddragelse på 3 milliarder kr. Det skal hertil siges, at ovenstående grafik hele tiden vil ændre sig, da analysen er organisk, hvis man kan sige det – så den læser hele tiden på likes etc., som finder sted på de opgivne medier.

Min kritik til dette er det, at man kan risikere at nyhedsmedierne på nettet bliver endnu mere udvandede – det undrer mig ikke, at det er B.T. og Ekstra Bladet der er tungest repræsenteret i analyse, når det går på flest likes, og analysens konklusion for nuværende er på de mest underlødige historier, hvor Amalie & Co og singleliv styrer agendaen for hvad det populære “Like” er. Man kan allerede se nu, at det er de ting, som er nemme at forholde sig til, som får likes og som deles i vildskab. Det er de historier som mere lægger sig op af en journalisme-stil end den egentlige journalistik, som er dybte borende, “lang” som og relevant for dagen i morgen også.

Men uanset hvad, så bliver det interessant at se, hvad konklusionen bliver på dette projekt – og om det er de underlødige aviser, som dagligt stamper dagsordener op af jorden der bliver standart-sættende for den sociale strategi. Hvem ved… vi må se, om under tegnede Liker-konklusionen.

Read Full Post »