Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Tryktemedier’ Category

I dagene op til den internationale AIDS-dag gør AIDS-fondet igen opmærksom på de mange fordomme om HIV-smitte, som vi danskere bærer rundt på.  Det gør de med kampagnen HIVfobi, som københavnerbureauet Wasabi opfandt sidste år. Igen er humor midlet – i år i form af vaccinen ”FOBIVÆK”.

AIDS-fondet beskriver bevæggrunden på undersiden ”Bag om kampagnen” på hivfobi.dk:

Alle hiv-smittede skal trygt kunne fortælle om sygdommen. Også de mest udsatte skal turde blive testet og få den medicin, som kan give dem et bedre liv og nedsætte risikoen for, at de smitter andre. Aids-fondens egne undersøgelser viser nemlig at 60 procent af de hiv smittede, som blev testet meget sent, undlod at blive testet, fordi de var bange for hvordan deres nærmeste ville reagere.

Annonce fra metroxpress 27. november 2012

Sitet www.hivfobi.dk er også omdrejningspunkt for kampagnen.  Her kan du teste dine egne fordomme og blive kureret via de forklarende svar.  Selve den praktiske del af kampagnen er, på den måde, meget klassisk. Men dette års twist, medicinen FOBIVÆK, er omvendt forfriskende og vel udført. Som opmærksomhedsskaber fungerer medicinpakken rigtig godt. Der er kælet for detaljerne og (f.eks.) fremstår avisannoncen præcis, som var der tale om et rigtigt medicinalprodukt. At vende tingene på hovedet og (også) lade fobien fremstå som en decideret sygdom er spot on.

Med de kritiske briller på er eneste minus den småirriterende gentagelse af sætningen ”hvis I dyrker usikker sex eller hvis der kommer smittet blod direkte ind i dine blodårer”, som benyttes i næsten samtlige svar. Naturligvis et super vigtigt budskab og af den grund har man sandsynligvis tænkt better safe than sorry.

Kampagnen blev sidste år udviklet af Wasabi, som også kan tage æren for selve begrebet HIVfobi. Om bureauet også har stået for medicinpakke-konceptet, har Adpara’s researchafdeling ikke magtet at få be-eller afkræftet.

Herfra et ønske om god vind til kampagnen – igen i år

Læs i øvrigt omtale fra 2011 på Bureaubiz.dk.

Read Full Post »

Playboy Logo

Magasinet Playboy, har lavet en lille, cool ting med deres blad – måske en af de mest innovative trykteannoncer i 2011, ihvertfald som jeg ser det lige herfra min stol. Her formår Playboy at skabe et audiotivt og visuelt univers, hvor de bruger et offline medie til at promovere koncerten/festivallen: Skol Sensation, en Brasiliansk festival, og samtidig aktivere læseren på en ny og anderledes måde. Her er ihvertfald endnu en annoncekanal, som de online medier, som jo ellers lider så meget under fadende reklamesalg – jeg kan se rigtig, rigtig mange muligheder med brugen af microchips i magasiner, blade og aviser.

Skol Sensation - Playboy

Med en lille mikrochip i bladet og et par høretelefoner, bliver budskaber m.m. hvisket ind i beskuerens ører (skriver bloggen: adverblog – en rigtig voyeuristisk oplevelse lige i Playboys stil og målgruppes interesse.

Read Full Post »

En oplevelse på McDonalds minder om en scene fra filmen Falling Down: Burgeren på plakaten lignede på ingen måde den, jeg fik i hånden.

Jeg havde i går et “Falling Down” moment – en oplevelse, hvor man tænker “det er simpelthen for meget!”. Begrebet er lånt fra Joel Schumacher’s film “Falling Down” med Michael Douglas i hovedrollen. En forretningsmands verden ramler sammen – både professionelt og privat. I affekt tager han kampen op mod verdens små uretfærdigheder. Vi kender dem alle sammen. Den irriterende person i bilkøen eller den næsvise ekspedient på restauranten. Det er oplevelser, hvor vi forventer noget meget bedre, end det vi får.

Filmens hovedperson oplever én af disse episoder i burgerrestauranten Whammy og skyder problematikken ud i pap med en maskinpistol: “Hvorfor ligner burgeren der langes over disken aldrig den på plakaten?” (se klip). Så drastiske metoder tager jeg dog ikke i brug. Jeg nøjes med dette beskedne indlæg.

Whammy Burger

Det ligner da ikke burgeren på plakaten

Mit moment opstod, da jeg sent i går aftes kommer hjem med en McDonalds menu (det er naturligvis meget sjældent, jeg spiser den slags). Burgeren er en kampagneburger døbt “1955”. På billedet ser en 1955 da meget lækker ud. Sprød salat, frisk bøf osv. Men det jeg trækker op af den brune pose 10 minutter efter, er alt andet end lækkert. I virkelighedens verden ligner burger “1955” rent faktisk, at den er blevet tilberedt i 1955.

Plakat vs virkelighed

Reklame vs virkelighed

De ligner begge en burger. Det ses tydeligt at de har grundelementerne bolle og bøf på plads. Her stopper lighedspunkterne så også.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der er langt fra reklamernes glitrede papir til den virkelige verden. Men reklamens overdrevne kommunikation må ikke være så virkelighedsfjern, at oplevelsen bliver absurd.

Jeg tager selvfølgelig en del af skylden selv. McDonalds mad er jo i bund og grund ikke lækkert. Det er i sandhed “Junkfood”. Og jeg forventede da heller ikke den store gastronomiske oplevelse, da jeg langede til, ligesom jeg ikke naivt troede, at burgeren var identiske med foto’et (det er de jo aldrig). Men i dette tilfælde synes jeg, grænsen er nået. Almindelig anstændighed og respekt for mig som restaurantkunde er simpelthen ikke-eksisterende. McDonalds har glemt, måske aldrig vidst, at det er bedre at give mere end kunden havde regnet med end omvendt.

Kig lige på billedet igen. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Det er godt, gammeldags tarveligt! Og havde jeg ikke været en doven, fastfood spisende dovenlars, var jeg selvfølgelig kørt tilbage med burgeren. Her må være tale om en eller anden overtrædelse. Hvad med falsk markedsføring? Nu endte burgeren fra 1955 der, hvor den hører hjemme – i bunden af skraldespanden.

Read Full Post »

Clive Humby, CRM-guruen (Customer Relationship Management) og forfatteren til bogen Scoring Point og manden, der bl.a. står bag det succesfulde loyalitetsprogram for Tesco, var i går taler ved årets Direct Marketing dag. Det var et fantastisk oplæg han holdte – der var ikke meget nyt under solen, men det, at han talte om loyalitet og kundeklubber på så højt et niveau, gjorde det særdeles spændende. Herhjemme hedder den største kundeklub CooPPlus, og de bruger ikke alle de informationer, som Humby kunne komme med eksempler på fra Tesco. Meget inspirerende.

I disse år står alt i relevansens tegn. Alle inden for branchen med respekt for sig selv, taler om relevans, når der skal snakkes om 1:1 kommunikatione, og hvorfor netop denne del af kommunikationen er SÅ vigtig. Humby var inde på noget af dette ved torsdagens Direct Marketing dag. Her var en af hans mange, og bestemt gode, hovedpointer, at kommunikation og reklame ikke vil slå igennem, hvis ikke det har relevans overfor forbrugeren – det er der så vidt ikke noget nyt i – men han plæderede for, at de muligheder og kræfter, der er indlejret i CRM, skal man tage alvorligt og benytte sig af til fulde. Alt for mange virksomheder indsamler data om deres kunder uden egentligt at bruge dem til noget, og uden at vide, hvormange interessante mønstre, der kan læse ud af det adfærd, som er knyttet til eks. en kassebon.

R´et i CRM står ikke for Relationship!

Clive Humby vendte CRM-begrebet lidt på hovedet, da han plæderede for, at R´et i CRM, ikke mere stod for Relationship, men for Relevans. Det interessante ved dette var ikke den lille udbytning af ordet, men mere at man her kan begynde at tale om CRM på en helt anden måde, nemlid om en Social-CRM. Ved at snakke om relevans begynder vi også at tale om det at kunne måle på eks. den respons, som er via de sociale medier. Her kan vi begynde at fastsætte en reel værdi i kroner, når et “like” på Facebook bliver brugt, når en nyhed eller et tilbud via Facebook Deals aktiveres og deles.


Simon Harrop, som var en anden taler på DM dagen havde en påstand om, at 83 procent af det, som vi mennesker reagerer på, når vi modtager budskaber, er det visuelle – de sidste 17 Procent, ja, det går til resten af oplevelsen (teksten, den taktile oplevelse osv.) – han mente sågar, at det tekstuelle kun fik en 2-3 % af vores opmærksomhed. En provokerende påstand til skare af folk, der til dagligt arbejder ekstremt meget med den at opfinde dén rigtig tekst, der har den rette relevans for modtageren.

Hvis den påstand er rigtig, hvilket man må formode den er, så er det netop et argument for, at det, som vi eksponerer vores målgrupper for, SKAL have relevans, ikke kun ud i betydningen, at relevans er: “Jeg har et godt tilbud til dig”. Men i at, du som marketingmand, har gjort dig den ulejlighed (og det tager laaang tid) at lytte til dine kunder. Lytte til de dataspor, de sætter. For det er her, alle svarene ligger og det er her kimen til din næste kampagne også findes. Svarene kommer kunderne selv med – de er lige foran dig, du skal bare se grundigt efter.
Det, at arbejde med relationer og CRM, er en datadreven proces, der rækker langt ind i organisationens kultur og opfattelse af sig selv, og den måde som al markedsføring er skruet sammen på. Alt skal relaterer til hinanden. Der foretages ikke et eneste marketingfremstød uden, at det er tænkte ind i, eller ud fra den relevans og responstanke, som hele CRM-programmet omhandler.
Mange mener, at kundeservicen (relationship) helt er blevet glemt i de datamining-processer,  alle disse tal skal undergå. Hvorfor mener jeg det? Det gør jeg, dels fordi virksomhederne ikke betragter kundeservice som faktoren, der kan differentiere virksomhederne i forhold konkurrenterne og på den måde skabe en øget forretningsværdi. Og dels fordi, at mange vrirksomheder, der godt kan se den enorme værdi, der ligger i at have et CRM program, ikke vil gå den fulde vej, og ændre i organisationens struktur m.m.

Nå man taler om kundeservice, så skal man tilgå den gennem dialog – Man kunne kalde det “den stille dialog”. Ved at arbejde med tracking på tværs af mediekanaler, hvor man kortlægger brugernes/kundernes adfærd, kan man lytte sig til sine kunder – uden at forstyrre dem.
Så faktum er, at de gode og mindeværdige kundeoplevelser desværre stadig hører til sjældenhederne, og at disse oplevelser ikke respekteret tilstrækkeligt servicemæssigt, når vi udvikler et kundekort med tilhørende klub. I detailhandelen er manglen på service og den gode betjening helt åbenlys, men vi har desværre vænnet os til det gennem de seneste mange år.

PS
(Os der arbejder med direct marketing ved, at PS’er virker) Clive Humbys bog: Scorring Point kan varmt anbefales – den er virkelig god og inspirerende.

Read Full Post »

Povl Heiberg Gad skrev i mandags om: Obama en moderne retoriker! Povl var inde på, den måde, som Obama serverede budskabet om drabet på Osama Bin Laden på.En helt igennem lødig måde, syntes undertegnende, men medierne over hele verden bruger ordbilleder som: Snigmord, Helgen-status osv. Alle ord, som har en betydning, og som skaber mennesker, deres virke her på jorden etc. The New York Times, udviklede tirsdag d. 3. Maj, en dynamisk matrix med titlen: “The Death of a Terrorist: A Turning Point?” , der viser hvor henne man er i argumentationen omkring drabet på Osama Bin Laden – hvilke medier, argumenter (følelsesmæssig som pragmatiske) er du en del af, når du persipere på de mediebudskaber som fylder æteren og tv-signalerne.

The New York Times positiv/negativ matrix about Osamas death

Matrixen er dynamisk, så du bare kan klikke dig ind på det argument, som du har omkring den kommunikation der er om drabet på Osama. Hvis du vil se hele Matrixen, og vil plotte dig ind, så klik her.

Grunden til, jeg finder denne Matrix så interessant, er netop fordi, som artiklen/matrixen også er navngivet  – A turning Point. Men hvad er det for et vendepunkt (turning point) mordet på Osama Bin Laden afsted kommer. Det kan tiden kun vise. Men en ting er sikker, vi bliver drevet af de ordbilleder, som medierne skaber.

The New York Times er selv en af disse aktører på banen; en af de mere lødige af slagsen. Men det ændrer ikke på den heroiske, og lettere maniske stemning, som amerikanerne lagde for dagen, søndag nat, dansk tid, da det blev offentliggjort, at amerikanerne havde slået den moderne terrorismes fader, Osama Bin Laden, ihjel. Billedet stemmer meget godt overens med de medie-billeder, som tranmiteres verden rundt af glade, dansende amerikanere med flag og kampråbet: “USA” brølende.

Det er interessant at se, hvordan matrixen vokser – min ven og kollega, Morten Gad, som sende denne linket til mig, kunne fortælle mig, at da han så matrixen første gang, var den faktisk helt blank og hvid. Ingen havde rigtig sat deres aftryk på det dynamiske holdningsbillede, hvis man kan kalde matrixen for det.

Det er interessant at se, hvordan fordelingen er, på ovenstående screen dump, som jeg har lavet (D. 4. maj Kl. 12.46). Interessant at se, hvordan den øverste højre side, er mest blå, og den nederste venstre side. Spændende at se, hvordan det ser ud, når denne post er postet i morgen – som er dag for dig:-)

Read Full Post »

Store tal har en tendens til at narre vores hjerner – det har været en kendt sag inden for direct marketing diciplinen i mange år, at ved at bruge tilbudsgivning på den rigtige måde (talmæssigt), er modtageren af budskabet mere drevet til at respondere. Et eksempel på dette er bogklubberne, de er rigrig gode til at bruge sådanne illuminationer.

Ny forskning fra Journal of Consumer Research viser, at vi hellere vil have at garantien på et fjernsyn, en forsikring e.l. er 24 mdr. end 2 år.

Forskningsresultaterne er kommet frem ved at deltagerne i forsøget fik en række oplysninger om vaskemaskiners garatilængde. Den ene halvdel af deltagerne fik at vide at garantien var mellem 7 og 9 år, og den resterende halvdel fik garantien i mdr. (84 og 108 mdr.). Deltagerne i forsøget var overvejende højere i en positiv respons over for den garanti, der var opgjort i mdr.

Konklusionen på undersøgelsen/analysen er, at ved at ændre i målestokken kan man ændre i det reelle forbrugeradfærd, konkludere forskerne i artiklen.

En meget interessant iaktagelse, når man ser på den måde, som vi i reklamebranchen vælger at prissætte et tilbud, for at opnå en respons.

Read Full Post »

2010 blev året hvor alle snakkede om relationer, livstidsværdier, sociale medier social-CRM og opsamling af data til at styrke relationerne til den enkelte kunde – kort sagt, der blev snakket rigtig meget om 1:1 dialog og de relationer, som det bygger på.

 

Jeg har flere gange i 2010 haft snakke med virksomheder, som brugte ukristeligt mange penge på markedsføring, men som ikke kunne fortælle mig, hvad de fik ud af de markedsføringskroner. Om det var i deres tv-reklamer, annoncer, på deres website eller på deres bannerannoncer, så blev der ikke målt. Og ja, du læste rigtig, selv i deres online aktiviteter målte man ikke (dette skal ikke læses som, at jeg nu vil udstille disse virksomheder, for det er slet ikke mit ærinde, slet ikke!).

“if you run a direct response campaign and spend $1, you’ll typically generate $10 or more in return.”
Kilde: DMA (Direct Marketing Association)

Jeg vil her bruge nedenstående plads på at komme ind på nogle centrale punkter, som du skal have med i din overvejelser, når du vil i kontakt med dine kunder.

1) Mål på alle de aktiviteter, som I sætter i søen – online som offline
Det lyder måske banalt – det er det også, men meget få benytter sig af det, nemlig det at måle på sine aktiviteter. En af de vigtigste ting inden for relations- og dialogmarkedsføring beror på, at man kan måle på sine aktiviteter.

For at opnå en nogenlunde idé om, hvor det er I som virksomhed skal sætte ind markedsføringsmæssigt, er det vigtigt at I måler på jeres tiltag, samler disse informationer op, og søger for at analysere på, hvor den enkelte markedsføringskrone giver det bedtse udfald.

Det er banalt, men gå en tur ned i din marketingafdeling og hør dem, om de er klar over hvor mange nye kunder de har fået på den seneste indrykning i et trykt medie, og hvad strategien er for at fastholde dem og kommunikere til dem efter kampagnen er slut. Jeg tror ikke, de ved det.

De kan med sikkerhed fortælle dig om hvilken share givne reklame har fået, men de ved ikke hvorfor og hvordan det har virket, og de ved ikke hvem det er de har været i kontakt med. Og de ved med garanti ikke hvordan de skal fastholde dem (mere om det i punkt 3).

2) Test, test og test så igen – find en vinder
En kendt ting inden for Direct Marketing disiplinen er det at teste sine udsendelser. I denne digitale tidsalder er det blevet langt mere enkelt at måle på sine off- og online udsendelser. Det at indsamle data er blevet nemt, hurtigt og enkelt. Eksempelvis er det langt hurtigere og mere kosteffektivt at indsamle hvilken forsendelsesform (brev, sms el. e-mail), der gav den bedste respons, udregne kontaktprisen på dette, og samtidig måle på hvilke links eller koder, som havde den bedste respons eller åbningsrate.
Udfra dette er det derefter muligt at regne på de korelationer, som givne kunde segment skal eksponeres for i næste udsendelse.

Test for at find en vinder. Vinderen er den version, som vi går videre til næste udsendelse – og sådan beriger vi konstant de grafiske-, sproglige- og indholdsmæssige elementer der gøres brug af.

Denne øvelse kan fortsætte i det uendelige – og en typisk erfaring som mange klassiske reklame og kommunikations-bureauer gør sig, når de kaster sig ud i denne disiplin er, at de designer alt ud fra en klassisk massekommunikations tanke, hvor det skal se godt ud, og være glittet og flot. Af erfaring ved vi, at det ikke altid er bedst.

Så test jer frem til den version, som skal bruges i næste udsendelse, og lad dig ikke forføre af flotte former, farver eller smarte billeder, før respondenterne har talt via en test.
Dermed ikke sagt, at Direct Marketing og de 1:1 budskaber, som eksekveres og designes ikke må være flotte og æstetiske; bevars, det må de gerne, men argumenterne skal komme via tests, og ikke fordi farven grøn er på mode denne sæson.

3) Fokusgruppen dur ikke mere – det har den aldrig gjort
Fokusgrupper skal I heller ikke benytte jer af for at finde svaret på den helt rigtige kommunikation – det er en stor, stor misforståelse fra bureauverdenens side, at man tror at rundbordsdiskusioner, med et udsnit af givne målgruppe, kan give jer det indblik i målgruppen, så I ved hvad I skal sende, udforme eller kommunikere til dem.

Det er et faktum, at vi mennesker ikke ved, hvad vi vil ha´ før vi står i situationen. Det er en forfejlet Philip Kotler, som på CBS fik de fleste til at tro det op igennem 80´erne og 90´erne.

4) Berig dine kunderelation med adfærdsrelevante informationer
Det lyder efterhånden som en kliché, men relevans er bare et must i 2011, hvis du vil igennem med dit budskab til din målgruppe.

Det kan godt være vores tv forbrug var stigende i 2010 (jf. DR rapport som udkomt sidst i dec. 2010), og det er det sikkert også i 2011. Men ser man på hvilke kanaler der er stigende, så er det ikke TV2, DR2 og DR1 – nej, det er kanaler som Zulu, Charlie og SBS´ kanaler, som er vindere her.

I oktober 2010 hørte jeg en reklamedirektør havde udtalt, at i: “…  reklamebranchen lever vi af at forstyre folk”.  Vi lader lige billede stå et øje blik … Jeg er fuldstændig uenig. Vi lever ikke af at forstyre vores målgruppe; på ingen måde!

Vi lever af at servere informationer til dem, på det rette tidspunkt, i det rette vindue, når de selv er åbne overfor informationen.

5) Mobilitet og behavioral targeting
Mobilitet var også en af de helt store buzzes i 2010, og slår sig virkelig fast i 2011 (i hvertfald her i DK). Den mobilitet, som vi danskere har sat os for dagen, vil kræve langt mere af virksomhedernes måder at gå til de sociale og mobile medier på.

Ved at benytte sig af behavioral targeting bliver dette muligt. Ved at sende eller vise dine kunder, brugere, etc., den information, som de før har vist interesse for, vil du opnå en længere besøgstid på din hjemmeside, en mere relevat dialog med dine kunder, når de eks. kontakter dit phoner team, er på farten og logger på foursquare etc.
Her bliver det muligt for dig og din virksomhed at pushe informationer, som er skræddersyet til netop den enkelte person.

Så 2011 må stå i strategiens og relevansens tegn.

Read Full Post »

Det sidste lange stykke tid, er jeg faldet over begreberne Paid, Owned and Earned ift. kommunikations-kanaler/medier. Og jeg tænkte, at det er du nok også. I den forbindelse vil jeg se lidt på den forskel, som er i de mange medier (sociale som statiske), som alle snakker om, nogen bruger, eller ihvertfald gerne vil være en del af – og hvad der menes med Paid-, Owned- og Earned medier. For det er vidt forskellige medier, som ref. til de tre begreber.

Nye kategorier, nye måder at segmentere på, og nye måder at kommunikere på, er nogen af de ting, som det sociale paradigme har afstedkommet – de fundamentale karakteristika vil jeg her beskrive ud fra de tre begreber: Paid, Owned og Earned.

Som det gamle danske mundheld siger: “Tillid, dét skal man gøres sig fortjent til!” Og det er jo så sandt som det er sagt!

Det samme gælder kommunikationen, og den involvering, som alle virksomheder higer efter at få i disse år. Dialogen er gået fra at være noget vi foregiver via automatiseredekommunikationsproceser, i store og komplicere dialog-systemer. Men med fremkomsten af MySpace, Facebook, Twitter og andre sociale netværk, blev den sande, “ægte” (medierede)dialog mellem mennesker mulig.

Man har i mange år snakket om, at det at eje et medie, gjorde at man havde magten – se bare på Steve Jobs, og det lille fikse program han satte sig på, der hedder iTunes – her distribuere han salg af musik og downloads af APP´s m.m. genialt. Han revolutionerede hele online-musik problematikken.

Man har i dag stadig magten, hvis man ejer et medie. Men magten er blevet  mindre; med de sociale mediers indtog i 2004/6, da pear-to-pear muligheder, som eks. Nabster fik os alle til at fokusere på, åbnede brugerens øjne og gav os nye muligheder – vi kunne begynde at “handle” på egen hånd.

Ud af dette opstod inddelingen af medierne. Nogen medier, som virksomhederne optræder via er Paid andre er Owned og de sidste, som hører de sociale medier til er Earned.

Paid media: Her betaler virksomheden 3. part for at kommunikere via dette medie – virksomheden som avertere i dette medie, ejer det ikke slev. Her medieres et budskab som eks. en reklame film, outdoor- eller SEM-kampagner.

Owned media: Her har virksomheden mulighed for at styre den kommunikation, som skal formidles videre til kunden, lead eller stakeholders. Som eks. kan man sige Twitter-konti, Permission databaser, mobil-beskeder eller hjemmesider. Kommunikationen medieres af ejeren (virksomheden) selv, og formidles på egne præmisser.

Earned media: Her når vi den ypperste sociale-CRM mulighed. Her er det blogs, WOM, rekommendations fra andre kunder, som anmelder produkter, ydelser m.m. Her er ingen herrer over, hvad der siges og hvad der skrives. Intet bureau eller PR-virksomhed kan styre kommunikationen – den kan kun præges med god opførelse fra virksomhedens til markedet. Her er det publikum som har indflydelsen. Og da mellem 75 % – 80 % af de valg, som forbrugerne tager netop beror på er: recommendations.

“Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend., som Mark Zuckerburg så smukt engang har formuleret det.

Det at virk. kan gøre sig fortjent til denne transparente kommunikation, er meget, meget mere værd for virksomheden, end dyre reklame slogans, som bureauer har brugt dyre, dyre udviklingskroner på – ikke for at sige, at man som virksomhed ikke skal bruge penge på sådan udv., for det mener jeg bestemt man skal. For kommunikationen via de tre ovenstående begreber, kan ikke stå alene – eller det kan de godt, men det bedste udbytte er, at få udfærdiget det rette mediemix, så indsatsen og trykket er højest, på de rigtige tidspunkter!

Sagt på en anden måde, når man som virksomhed, har udviklet sin brandplatform, har fået leadet, så er de sociale medier gode til at fastholde den loyalitet, som kunderne har fået til givne produkt el. ydelse.

Hvor lægger din virksomhed flest penge i udviklingen af kommunikation til Paid-medias, Owned- eller Earned-? Lad mig gætte – de to første med hoved fokus på de paid-medier, har jeg ret?

Read Full Post »

Der var bare noget ved de reklamer, som blev skrevet for +30 år siden! Jeg gik i går rundt på bureauet, og faldt da over nogle gamle bøger, som indeholdt forskellige radio og TV-reklamer.

Jeg faldt over denne LUXOR reklame fra juli 1975 – et pragteksemplar på, hvordan man gjorde i “gamle” dage, da tingene blev tegnet i hånden, og det semantiske RIGTIG gerne måtte rime – den gang skrev man reklamer, der udviklede man dem ikke grafisk, på samme måde. Det jeg mener er, at de reklamer, som var fremme for føjeår siden, var båndet langt mere op på produkttekst, end mand ser i dag, på nutidens brand-universer. Kunne det rime dengang, og kunne man “smække” en masse statistik og grafer ind i produkt-teksten, ja, så var der noget at komme efter; og så kunne det sælges:-) Nedenstående LUXOR-reklame er et fantastisk bevis på dette.

Er sikker på, hvis man vækkede David Ogilvy fra sin grav-søvn, så ville han nyde, at se dette stykke reklame-“kunst”. Donald Draper fra MAD MEN kunne ikke have udviklet denne reklame meget bedre!

Ja, billedet siger jo mere end 12.5 kg, eller 1000 ord.

 

 

Magasin-reklame for LUXOR, juli 1975

 

Read Full Post »

Jeg faldt over den AXA-reklame igår. Til orientering er AXA et Belgisk forsikringsselskab.

Denne Youtube præssentation er en fed, fed måde at blande on- og offline mediet på, og samtidig “sælge” en ny iPhone App ind til sine kunder eller interesserede.

Fiks måde at skabe involvering på:

Read Full Post »

Older Posts »