Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Sociologi’ Category

Den 24. juli 2010 uploadede 1000’vis af mennesker videoklip til YouTube projektet “Life In A Day”. Et video eksperiment, der blandt andet involverede den anerkendte instruktør Kevin Macdonald, der blandt andet er kendt for filmen: “Last King of Scotland” og af Ridley Scott Alien den 8. passagers fader.

Projektet havde til opgave at være:

A documentary shot by filmmakers all over the world that serves as a time capsule to show future generations what it was like to be alive on the 24th of July, 2010

Filmen er udfærdiget på baggrund af mere end 80.000 filmklip fra 190 forskellige lande og er produceret på baggrund af crowdsourcing tanken – hvor alle byder ind og har en mulighed for at påvirke (i dette tilfælde) præmissen for filmens narrative udfald. Et super spændende projekt.

Filmen er, som ovenstående også beskriver et forsøg på at skabe en manifestation af en eksakt dag, jorden rundt – hvad vi laver, hvad vi talte om, og hvad vi havde af tanker – en af kommentarerne på Youtube-kanalen, hvor man kan se filmen gratis fra, er: at det er et Ulysses agtigt værk, med James Joyces’ke anslag – jeg vil nu ikke trække den så langt. Men blot mene, at den eneste sammenhæng der her er, er, at begge værker (Joyces Bog og Macdonalds film) begge handler om en dag i henholdsvis én mands liv, og i mange menneskers liv.

Filmen tager 1 time og 35 min., og er alle minutterne værd. Filmen er produceret til, at være gratis, og kan streames via Youtube kanalen, som er oprettet til selvsamme formål. Filmen kan også købes, men projektet var tænkt som et gratisprojekt a la de kapsler, som man gravede ned i 80′ erne med ting frra årtiet i – så vi om føje år kunne tage dem op igen og se, hvordan verden dengang så ud og var tænkt. Det selvsamme er tilfældet og præmissen i Macdonalds film.

Filmen er produceret i forbindelse med YouTube’s 5’års fødselsdag – projektet havde tilformål at vise, at det ydmyge filmklip kunne være generator til at man på Youtube også kunne eksekvere videokunst, i en form der kunne samle folk på tværs af nationaliteter samfundsskel etc.

Kevin Macdonald selv, udtalte sig til The Wall Street Journal, at:

[The movie] could only be made in the last five years because … you can get enough people who will have an understanding of how to shoot something.

Så sæt dig godt til rette og klick Play, og nyd denne super cool dokumentarfilm.

Read Full Post »

Du kender dem godt, QR (Quick Respons) Barcodesne, som dominere enormt mange kampagner de seneste par år. Den lille interaktive kode, som du kan scanne med din smartphone og viderestiles til et website, en linkedIn profil, til en film e.l. dominere næsten alt fortiden.

Desværre med svingende held er disse QR koder eksekveret i Danmark. Diskussionerne er mange. Og om hvorvidt, dette er den nye måde at integrere on- og offline kommunikation på, da det er en hel anden diskussion, som jeg ikke vil tage i denne blogpost.

qrcode

Lad os linke op:-)

Bureauet jeg arbejder på, arbejder også med QR Koder, og hvordan vi kan aktivere målgruppen med sådan en 2D kode. Vi har rigtig gode resultater på de kampagner, hvor vi bruger disse på – en høj ROI, og interessante måder at skabe involvering og relationsopbygning på, i en verden der er så overkommunikeret, så vi hele tiden må finde nye veje ind til forbrugerens opmærksomhed.

Men det er ikke så meget QR Koden, og det at man kan scanne og linke op til nettet, der er det springende punkt til succes. Men snarere det, der sker efterfølgende. Den måde som respondenten skal fastholdes på efterfølgende; det er her kimet ligger og vejen til en succesfuld kampagne, hvor QR Koder indgår. Relevansen ift. det man skal signe sig op til, eller den information, som skal afgives afgøre, om folk finder dét at scanne en barcode relevant ift. til kampagnen.

En hyldest til isbjørnen – god CSR?

Coca Cola har mange gange brugt disse barcodes i deres kampagner og på deres produkter (Primært i Tyskland og Australien). Men det er første gang, at de går så bredt ud med QR koder. Denne gang handler det om, at støtte isbjørnens habitat. Ved at scanne barcoden på Coca Cola krusene, downloade spillet Snowball Effect, som skal skabe selvsamme effekt – en sneboldeffekt, som kan deles via Facebook, er man med til at skabe en viral snebold, der skal skabe awareness . Isbjørnen har været Coca Colas varemærke siden 1922, så det er nærliggende, at det er den, der skal have Coca Colas opmærksomhed ift. til denne lancering med Barcodes. Hvem der står bag kampagnen, ved jeg egentlig ikke. Men syntes, den er ret sjovt, og meget godt eksekveret.

Billedet er lånt fra Mashable.com - og tak for det;-)

Man scanner koppen og involvere sig i mere end bare et CSR-budskab, som skal skabe et bedre image for Coca Cola, man skaber ydermere en interaktion, hvor målbarhed og involvering kan bearbejde kunden over tid. Derudover har man mulighed for at måle på hvilke budskaber folk er mest interesseret i – Er det spillet, informtionerne om WWF eller en hel tredje ting, som gør, at fok scanner, læser og involvere sig i dette budskab. Kontaktpunktet kan brydes op i mindre KPI’er, som derigennem giver et mere og bedre billede af interessen for QR koden, og det der gemmer sig bagved papkoppen.

Hvad kan man egentlig bruge denne viden til?

Har Coca Cola været rigtig smart, så har de sat forskellige QR Koder på, så de kan tracke hvor i USA, folk er mest interesserede i at scanne barcoden, interessere sig for budskaberne og finde ud af, hvilken slags smartphones, deres målgruppe bruger. Og sidst og ikke mindst, så skal man jo heller ikke kimse af den PR værdi, der er i at Coca Cola går ind i en så filantropisk velgørenhedskampagne.

Read Full Post »


Forleden udkom WPP med en af verdens mest omfattende analyser af brands på de sociale medier. Og konklusionen, var ikke oplæftende, for os der arbejder professionelt med aktiveringen og den relationsopbyggende del af de sociale medier. WPP-netværkets analyseben, TNS/Kantar, står bag undersøgelsen, analysen er foretaget blandt blandt 72.000 forbrugere i 60 lande.

HusetMarkedsføring skrev bl.a. i deres dækning om nyheden:

[analysen fra ] TNS Digital Life Study – tyder på, mener TNS/Kantar, at mange virksomheder og brands spilder både tid og penge på de forkerte strategier.

Analysens konklusion

Jeg mener ikke, at det er helt fair, at drage en sådan konklusion ift. de sociale medier og virksomheders tilstedeværelse der idet, at måden mange virksomheder i dag entrere de socaiel medier på, ikke altid er i overensstemmelse med brugerne af de sociale netværk. Mange virksomheder kender slet ikke til alle de muligheder, der er indlejret i scaile medier som eks. Facebook i forhold til det man kan eks. med Facebooks API, og den vej rundt indsamle og bruge data på en mere relavant måde overfor medlemmerne af sitet.

Jeg mangler dog også den skelnen mellem earned og owned media, som sociale medier også hører ind under. For ja, man spilder sine gode penge og dyrebare tid, som brand ejer, på Facebook, hvis man ikke forstår, at tage dialogen med sine kunder, og insisterer man oven i købet på at dialogen kommer ude fra og ind; ikke den anden vej rundt. Så er præmissen korrekt antaget. Men, det er ikke det, der er præmissen for, om folk vil brands, sociale medier og dialogen her imellem.

På torsdag skal jeg tale på FDIMs konference: Future Of Advertising, hvor jeg netop skal tale om: How do you enter the circle of trust? – og netop dét spørgsmål, rammer lige ned i hjertet, at det som analyse belyser. Nemlig dét, at vi ikke gider Brands på de sociale medier, hvis vi skal udsættes for push markedsføring der diktere nyheder eller tilbud. Det faktum at over 50 % af de af os, der er på nettet mener, at vi kommer mere i kontakt med andre, via sociale medier. Altså, de informationer som vi deler, er med til at give os den legitimitet til at kunne tale og tale om noget – det er her, virksomhederne skal komme ind i billedet, og bruge de informationer til at kommunikere (selvfølgelig ikke, som en stalker, der lytter med uden at have fået lov). Virksomhederne må ikke i vildfarelse over ikke at have kontrol over dialogen, begå de samme fejl, som mange af deres konkurrenter har gjort.

Den gennemslagskraft, som de sociale medier giver os (for)brugere, er den løftestang som dialogen skal bero på – for det er gennem dialogen, at jeg som forbruger, læser eller deltager, gør at jeg vil deltage i den samtale om et givent brand og samtidig bliver påvirket af brandet, dets budskaber m.m., som kommer andre steder fra (fx reklamer i tv, radioen eller på print).

One size fits all – en catch-all-strategi der ikke giver pote via sociale medier

Prøver man på at ramme alle, eller den del af målgruppen, som man ikke kan nå via de traditionelle medier, så er det heller ikke sikkert, at du fanger dem via Twitter, Facebook eller Google+ – for strategien skal og vil altid være mere defensiv på de sociale medier, end når præmissen skal sætte scenen via den traditionelle framing.

Fremtiden vil bringe de socaile medier og de strategier som skal dannegrundlag for den virkelige dialog helt i front, idet at virksomhederne ikke kan sidde overhørig, hvad det er der bliver talt om på nettet. Og det at være en del af den socaile mediessfære er ikke at x virksomhed opretter en Facebook/Google+  side. Tvært imod.

Fremtiden hylder den power og den magt, der ligger i, at vi som forbrugere gider at tale om produkterne, oplevelserne, som man i dag ser via earned media. Hvilket også gør, at vi skal kunne stå på mål for lagt mere subtile måder, at kommunikere på. Og ikke mindst en langt mere kompleks måde at indsamle brugerinformationer og holdningner til X brand og X produkt. En analyse, som jeg beskrev for et par mdr. siden, viste at netop Genertion Y klicker på “Like”, hvor de såkaldte silver surfers klicker på Facebook Ads. Så det, at vi ikke vil være en del af Brandsnes tiltider yderst larmende adfærd, er jeg ikke sikker på, er det sande entydige billede.

Ifølge en analyse fra firmaet Nielsen i Oktober, så er chancen for at huske et budskab dobbelt så stort, hvis en eller flere af dine venners navne er inkorporeret i en annonce på Facebook. Annoncen kunne hede: “Anders og Lene syntes  godt om Volvocars.dk – og så et budskabet og et billede” . Det, at et brad koples til en i dit netværk, giver altså brandet legitimitet til at nå dig budskabsmæssigt end, hvis der ikke var nogen kopling mellem dig, dine venner og det givne brand.

WPPs sammedrag af analysen

Du kan selv se WPPs sammendrag af analysen her. Der er ret mange spændende facts i den, facts, som kun bakker op om de ting, som mange af os – og ikke mindst undertegnede  – har prædiget de sidste par år. Bl.a. det at kundeklager kan, og vil med tiden i langt højere grad, ruinere et brands legitimitet blandt forbrugerne og på den måde tabe sin anseelse på et ellers presset marked.

Read Full Post »

 

Generation C eller Generation Y, som nogen også kalder dem, er allerede på arbejdsmarkedet – det var vi været i nogle år efterhånden. Vi har sat vores mærke på tilværelsen, de produkter som vi forbruger. Men den næste generation – nogen har kaldt den generation Z og andre 2012 – er du klar til dem? Er du klar til de tweens, som i dag fylder mere i mere i beslutningsprocessen ift. indkøb, definitionen af nye trends?

Er du klar til at lytte til hvad de har af krav til netop dit produkt? Genration C, også kendt som Co-creater generationen, som blogger og zapper i vildskab er de fleste brands sådan nogen lunde i synk med – men den generation, som er 15-18 år i dag, har du tænkt over, hvad de kræver af dit brandt?

Nedenstående film: We Are The Future – er et rigtig godt eksempel på, hvad kravene er fra den kommende generation. De kræver interaktion, interesse fra dit brandsside af, og ikke mindst muligheden for at dobbeltklikke på alt – ikke kun skærmen på deres iPad, nej, de vil have det hele. Niels Folmann sagde for nogle år tilbage til mig, i en samtale, at forbrugeren i dag vil have: The biggest bang for the buck – for reklame smart det end lød den gang; og i dag, så er der noget om snakken – bortset fra, at den generation, som snart fylder 18 år, og som dominere de vestlige husholdninger på en sådan måde, så man markedsfører til dem på nogle præmisser, som muligvis hører 90′ erne til, og som slet ikke er tidssvarende med den måde, som de unge vil kommunikeres til, eller med, skal jeg nok mere skrive. De vil høres, og de vil have A BIGGER BANG FOR THE BUCK indklusiv en reel involveringsfaktor fra dit brands side af.

Din virksomhed og dit brand skal være interesseret i, at gå i dialog med sine kunder, og efterleve deres behov, ja, sågar indgå i udviklingspartnerskaber med dem. Ser man ud i verden, så begynder medicinal branchen – en ellers så lukket branche hvad udvikling og patenter angår – de begynder at bruge crowdsourcing i deres udvikling af medikamenter.

Hvis du er uvis på, hvad den kommende generation vil have, og hvad jeg egentlig mener med ovenstående, så klik på nedenstående film – måske du allerede her kan få et par idder til, hvordan dine næste produktudviklings-møder skal foregå, eller hvad I skal stile imod for at få den næste succes.

Read Full Post »

I den forbindelse, faldt jeg over denne lille film, som forklarer det semantiske web, hvordan det funker, hvor det er på vej hen, og hvordan nogen af de tunge drenge ser på nettet, dets udvikling, og hvor de ser udviklingspotentialet inden for dette paradigme, som virkelig satte fart på den post-industrielle æra. Men som også har afstedkommet megen lykke, en kriser, som flere generationer kender til, mærke konsekvenserne af m.m.

Internettet fik en hel generation, til at tænke i nye baner, og senere til at komme i kontakt med hinanden på nye måder. De sociale medier, som opstod i kølvandet på dot-com tsuamien, gav os muligheden for at få vores 15 min. of fame – igen, og igen, og igen … Andy Warhol have et visionært syn, i 1968, da han proklamerede dette. For det var allerede dengang, man begynde at tænke i de baner, som grundlade det internettet, som vi alle er så afhængige af i dag.

Clay Shirky, new media forfatteren inden for social computing, internettets økonomiske indvirkning på samfundet samt social computing, udtaler sig i filmen, om en af sine these, som nok ikke er så ny, når man tænker over det, men som omhandler, den måde, som han ville tilgå medier, nyheder m.m. på, hvis han skulle starte et nyhedsmedie.

Det skulle være et medie, som gik efter, at sammensætte nyheder fra allerede eksisterende (skrevne og publicerede historier). Og hvor for ikke, det er jo dét internettet i al sin enkelhed går ud på. At sammensætte signaler (informationer = nyheder/viden)

Se filmen, den varer 14 min., og kommer godt rundt om det hele.

 

Filmen fandt jeg på TNW.

Read Full Post »

Jeg faldt over denne lille sjove app forleden, da jeg sad på Facebook. En lille app, som siger SÅ enormt meget om vores tid, og det paradigme, som vi alle knokler rundt i, og som vi prøver at gennemskue og forstå på den ene eller anden måde.
Men tid er en flygtig størrelse, og det er de oplevelser som knytter sig til dette tidsaspekt også – med sociale medier som Facebook, Google+, Flickr og hvad har vi, ja, så har vi fået en mulighed for at dokumentere disse og opbevare dem for tid og evighed. MEN, hvor tit er det, at du går 2 til 3 måneder, ja, måske et helt år tilbage i din strøm på Facebook; ikke ret tit, tror jeg.

Hastigheden på de sociale medier, om det er Twitter, Facebook eller Google+, er enorm – det er derfor også et af de problemer, som mange kæmper med, når de skal prøve at forstå den værdi, som er indlejret i disse (socaiale)medier. Hvor man taler om social kapital, Social ROI m.m. For når tiden er knap på de sociale medier, så glemmer vi også hurtigt de oplevelser, som vi har været en del af. Og idet at medierne er blevet allestedsnærværende, så kommer der også flere og flere opdateringer, som knutter sig til billeder og oplevelser, som vi har nu og her. De sociale medieopdateringer gælder eller står – mere og mere – i stærk kontrast og nogen gange i stedet for det gammeldags, analoge postkort.

Men nu er den her, som radioreklamen for denne lille bog, nok ville lyde, hvis der skulle reklameres for den i radioen. Bogen Social Memories. Gå ind på Facebook siden: www.facebook.com/socialmemorie, her kan du på baggrund af dine billeder og opdateringer få lavet en lille 28 siders bog, som indfanger dine sociale minder. Med statistikker und alles – du kan få en lille guidet tur her neden for.

At det er Deutsche Post, COSALUX og DHL, der driver siden viser den lille genistreg, som postvæsenet her hjemme burde lære noget af – for hvordan overgår en gammel funderet offline virksomhed til den “nye” verden – én af måderne er i hvert fald ikke at hæve portoen og spole rundt til danske virksomheder, og tilbyde den gratis services, som bureauerne lever af at rådgive omkring (et lille pers. surt opstød her fra). Skal man have tilsendt bogen eller sende den som en gave el. takkekort, ja, så er det selvfølgelig en af de tre udbydere, som står for fragten. En ting, som minder lidt om det iTunes gør – de laver ikke musikken, men sidder på distributionsnettet.

En lille sjov social medie-gimmick, med mange muligheder for at indsamle brugeradfærd m.m.

Read Full Post »

Ben Heine er maler, illustrator, portrætmaler, bladtegner og fotograf – jeg faldt over hans billeder qua et tweet, hvem jeg – desværre – ikke kan huske var fra. Men hvorom alting er, så har han her lavet nogle illustrationer, som er en reklame kampagne værdig fra Penol. Han har i denne billede serie valgt at bruge titlen, som det skabende og modsætningsfyldte, legende element nemlig Camera vs. Pen. Og jeg må sige, der er jo barnets malende fantasi i et billede, der ellers afspejler den verden, som vi kender, og som kan være så pittoresk i sig selv.

Ben Heine

Han får med billederne den fantasi som børn kan frembringe med deres historier om fantasi dyr – se billedet af den fulde panda længere nede på siden. Familien der går ned af gaden, og hvis sammenhold og sameksistens bliver den knoweledge, som bobler fra deres hoveder og som skaber den verden vi alle er en del af.

Knowledge

Drunk Panda - Lonely

Ovenstående er EGENETLIG et ferie-portræt af @Pahlke 🙂

Lonely Women

Intet mindre end fantastisk. Du kan besøge Ben Heine på han hjemmeside, hvor du også kan følge ham via Flickr, Facebook m.m.

Read Full Post »

Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.

Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.

Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.

En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.

Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:

“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”

Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).

Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc.  Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.

Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.

Read Full Post »

I Påsken var jeg på ARKEN, ved Roskilde, for at se på Olafur Eliassons instalationskunstværk: Den Blinde Passager. Det var en sand og meget skræmmende oplevelse – men det er ikke det stykke kunst, som jeg vil skrive om i denne blogpost (Det gør jeg måske på et senere tidspunkt).

Nej, det der nok facinerede mig mest, var Garyson Perrys Sumatranske,batik gobelin, som hænger næsten lige inden for døren, når man entrere ARKEN.

Det interesante ved hans gobelin, er ikke, at den er 15 meter lang og 3 meter høj, og minder en om det 900 år gamle Bayeuxtapetet, der hænger i Normandiet. Nej, slet ikke – det er hans moderne tolkning af det 20´århundredes vestlige menneske, dets forhold til moderne Brands. En kritik af de helt store – en kritik, der har indlejeret en fantastisk ironisk distance, som alle store og små, gamle som unge, kan få noget ud af.

The Walthamstow Tapestry - Grayson Perry

Billedet ovenfor, er ikke de fulde femten meter, jeg vil vise nogle nær billeder neden for, der i sin detaljeret, tegneserie-stil viser, hvor hurtigt, vi bliver lullet ind i de trykke Brands favn, og trukket – af den en rød livsårer gennem 10.000 vis af brands, til vi tilsidst møder vores skaber, skærsilden og enten ryger op eller ned. Den rejse – livets rejse – som billedet fører os gennem, er der en del store menneskefigurer, som optræder med forskellige brandprodukter – alle sammen, som deres små børn; de kærtegner dem, og dermed indirekte sig selv. Lidt som man ser personerne gøre i François Truffaut´s  filmatisering af Ray Bradbarys bog: fahrenheit 451 – hvor mennesket lever i en nær fremtid, hvor åndelighed, nærhed og varme er helt væk, og er erstattet af en teknokratisk og moderne instrumentiel virkelighed, hvor litteratur er en trussel for individet.

Garyson Perry fortæller selv om, hvordan brandnavnene skal opfattes – de [Brandnavnene] er nemlig ikke indlejret med deres normale indpakninger eller logofarver:

“When you divorce the names from their products and logos you are left with a kind of emotional residue”

De små skikkelser, der er syet ind, er små dagligdags-situationer, som er spicet lidt op – folk har blod på hænder og tøj, hvilket skal læses som Garyson Perrys ironiske svar på det blod, som nogen brancher – og dermed os alle – har på hænderne, når vi selv er forbrugere af disse Brands.

Et andet sted på Gobelinen, er der et skib, der sejler rundt på et “hav”, skibet er fyldt med mennesker: “a ship of fools”, som Garryson selv fortæller i et interview, rundt om dette skib er der strøet brandnavne på problematiske finansielle virksomheder, nogle af navnene, som der er at læse, er: RBS, HSBC, Northern Rock og Enron – virksomheder, som vi gennem krisen har hørt rigtig meget om, og som har haft en meget negativ indflydelse på det moderne menneskes syn og levevis sidst i 00´erne og først i 10´erne.

Gobelinen er fantastisk smuk, og dybt, dybt interessant at se og læse på etc.

Read Full Post »

Povl Heiberg Gad skrev i mandags om: Obama en moderne retoriker! Povl var inde på, den måde, som Obama serverede budskabet om drabet på Osama Bin Laden på.En helt igennem lødig måde, syntes undertegnende, men medierne over hele verden bruger ordbilleder som: Snigmord, Helgen-status osv. Alle ord, som har en betydning, og som skaber mennesker, deres virke her på jorden etc. The New York Times, udviklede tirsdag d. 3. Maj, en dynamisk matrix med titlen: “The Death of a Terrorist: A Turning Point?” , der viser hvor henne man er i argumentationen omkring drabet på Osama Bin Laden – hvilke medier, argumenter (følelsesmæssig som pragmatiske) er du en del af, når du persipere på de mediebudskaber som fylder æteren og tv-signalerne.

The New York Times positiv/negativ matrix about Osamas death

Matrixen er dynamisk, så du bare kan klikke dig ind på det argument, som du har omkring den kommunikation der er om drabet på Osama. Hvis du vil se hele Matrixen, og vil plotte dig ind, så klik her.

Grunden til, jeg finder denne Matrix så interessant, er netop fordi, som artiklen/matrixen også er navngivet  – A turning Point. Men hvad er det for et vendepunkt (turning point) mordet på Osama Bin Laden afsted kommer. Det kan tiden kun vise. Men en ting er sikker, vi bliver drevet af de ordbilleder, som medierne skaber.

The New York Times er selv en af disse aktører på banen; en af de mere lødige af slagsen. Men det ændrer ikke på den heroiske, og lettere maniske stemning, som amerikanerne lagde for dagen, søndag nat, dansk tid, da det blev offentliggjort, at amerikanerne havde slået den moderne terrorismes fader, Osama Bin Laden, ihjel. Billedet stemmer meget godt overens med de medie-billeder, som tranmiteres verden rundt af glade, dansende amerikanere med flag og kampråbet: “USA” brølende.

Det er interessant at se, hvordan matrixen vokser – min ven og kollega, Morten Gad, som sende denne linket til mig, kunne fortælle mig, at da han så matrixen første gang, var den faktisk helt blank og hvid. Ingen havde rigtig sat deres aftryk på det dynamiske holdningsbillede, hvis man kan kalde matrixen for det.

Det er interessant at se, hvordan fordelingen er, på ovenstående screen dump, som jeg har lavet (D. 4. maj Kl. 12.46). Interessant at se, hvordan den øverste højre side, er mest blå, og den nederste venstre side. Spændende at se, hvordan det ser ud, når denne post er postet i morgen – som er dag for dig:-)

Read Full Post »

Older Posts »