Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Online advertising’ Category

Jeg læst forleden en artikel, på BrandMagazine.com, der handlede om autencitet i medier. Og ikke mindst autencitet i de sociale medier.

Man hører tit konsulenter tale om det at være autentisk, at brands skal være autentiske i deres udtryk, og måde at agere på. Og at sociale medier her bliver det store dyr i åbenbaringen. Jeg skal da være ærlig og sige, jeg har da også af flere omgang – i mit job, som konsulent – tale med kunder om, at kommunikationen skulle være mere autentisk, for at ramme målgruppen. Og ikke mindst for at vise eller finde frem til brandets egentlige DNA. Og selvfølgelig skal Brands da være det; så vidt det er muligt.
Men i al sin enkelhed, så er det at være autentisk i ordets bogstaveligste forstand en umulighed. Man kan udvise en villighed til at være så autentisk som muligt i sin gøren og laden; også når man skal sælge varer. Men det vil kræve en stor indsats at gå hele denne vej.
I artiklen fra BrandMagazine, er der et citat, af Jeff Pooley, associate professor, som taler om, at den bedste måde at agere autentisk på, er ved ikke at sælge sig selv.

Jeff Pooley har en interessant pointe:

“…legions of marketers and social networking coaches are preaching that to succeed online — on Twitter, Facebook, Match.com — we must all “be authentic!” ‘What you can’t do is be told by a social media guru to act authentic and still be authentic,’ said Jeff Pooley, an associate professor of media and communication at Muhlenberg College in Allentown, Pa. He said authenticity today is more accurately described as “calculated authenticity” — a k a stage management. ‘The best way to sell yourself is to not appear to be selling yourself,’ Professor Pooley said. Politicians do it. Celebrities do it. And you, reader, do it every time you tap out a status update on Twitter, Facebook, Google+…”

Ikke fordi, der er noget nyt i det han siger. Men i en tid, hvor de økonomiske ressourcer er knappe, og vi alle knokler for bare nogenlunde, at holde hjulene kørende er det en anelse paradoksalt, at konsulenter prædiker salg via ikke salg. Man kunne netop forestille sig det modsatte scenarie, hvor der opfordres til at gå mere aggressivt til værks ved hjælp af klassiske dørsælger-metoder.

Et godt eksempel på salg via ikke salg er den amerikanske supermarkedskæde Target, der arbejder med et kortfilms koncept, der arbejder med reklamefilmens polerede overflade og product placement stærke markører – produktet. Target har udviklet 3 film (Falling For You), som viser over 100 af Targets produkter i hvert afsnit.

En softsell kampagne, der på en mere elegant måde skal sælge produktern til forbrugeren ud fra en “branded content” strategi. Filmene er opbygget sådan, så man som seer har mulighed for at købe eller tilføje produkterne til sine fortrukne vareliste i højre side af skærmen. En smart måde at sælge til seeren på, men også en snedig måde at segmentere brugerne smag på, nu og her. Og samtidig bruge det næste gang jeg kommer forbi sitet, næste gang jeg skal modtage nyhedsmails eller næste gang, en der minder om mig kommer forbi og skal surfe lidt rundt mellem de mange tilbud.

Jeg er sikker på, at det virker, det at soft-sælge og prøve at være mere autentisk i sin kommunikation. Vi sælger bedre, når vi ikke prøver på at sælge noget overhovedet – og kan kampagner blive virale, er vi alle blevet små bureauer, der reklamere for varer, ydelser og services, som vi “bare” gerne vil fortælle om – lidt lige som denne blogpost, som nu er blevet et mindre reklame indslag for Target og deres reklamefilm.

Read Full Post »

Forleden skrev jeg om Greenpeace og deres fantastiske marketingmetoder i blogposten: “Save The Arctic – Greenpeace gør det igen.

Nu har de gjort det igen, igen – eller jeg faldt lige over kampagnen Let’s Go! Arctic.

En super effektiv brandingkampagne, der viralt skal skabe en lavine af annoncer imod boringer efter olie i arktis – og så endda med humor. Humoren bliver her et vigtigt element i kommunikationen – da den selvretfærdigene tone i kampagner som disse nemt bliver for meget, og opnår modsatte effekt, overfor den del af befolkningen, som ikke altid kan leve 100% miljøbevidst.

Hvorom alting er, så har Greenpeace her formået at bruge de yderst æstetiserede billeder, som Shell er konger til at bruge i deres reklamer, på deres website etc. Med en sociale kampagne generator, bliver kampagnen spredt ud over hele nettet, med en kraft og effektivitet, som en velsmurt og professionel reklame-motor kun kan drømme om at opnå.

Kampagne  hedder, spydigt nok, Let’s Go! Arctic. Og er et kampagne site , der rummer masser af sarkastiske henvisninger til en verden, hvor stor kapitalen og markedskræfter regerer.

 

Kampagne sitet hedder: arcticready.com og har den fantastiske indledende overskrift: For hundreds of years, explorers have battled the Arctic.
Today, we’re finally winning.

Kampagnen går kort og godt ud på, at indsætte et arktisk billede, med et prædefineret patyoff: Let’s Go! Arctic. Det kommer der ret mange gode annoncer ud af – de vil med garanti blive trykt i pressen verden over.

 

 

Du kan selv udfærdige en annonce, hvis du lyster – arcticready.com/social.

 

På sitet, kan man også finde menupunktet: “Just for kids”, her kan man spille det yderst politisk korrekte spil: Angry Bergs – prøv selv. På siden, har man på bedste beskub fået forklaret de kære små, hvorfor og hvordan

 

Read Full Post »

Greenpeace er de sidste par år begyndt at tage mere online og langt mere strategiske metoder i bruge, end dem man så i 70-,80- og 90’erne. Hvor man spændte sig selv fast til træer o.l.

De “nye” metoder er brugen af kommunikation, der minder i sit udtryk om den klassiske, æstetiske reklame kommunikation, som dagligt udgår fra al verden reklamebureauer verden over.

Eksempelvis kan Greenpeaces Nestlés kampagne, “Ask Nestlé CEO to stop buying palm oil from destroyed rainforest”, mod Kit Kat nævnes, hvor de udviklede reklamefilm, som blev lagt på Youtube og Nestlés facebook side.

Kampagner hvor virksomhedernes klassiske owned medier bliver angrebet, og tit til stor forbavselse for virksomhedernes community- og social media managere.

Nu har de taget kampen op mod Shell – igen! Denne gang for at få os til at tage aktivt del i at frede Arktis og de enorme angreb som foretages dagligt på dyrebestanden og nu – måske – også på mineraler og olie. Og som har enorme konsekvenser for klimaet. Det skærende punkt er, om der er noget land i verden, der får ene ret til Arktis enorme ressourcer.

Udgangspunktet er, som de skriver på sitet:

For 30 år siden lancerede vi en tilsvarende kampagne for at beskytte Antarktis i syd. Ingen troede, at det ville lykkes, men det gjorde det, og Antarktis har været fredet siden. Nu er det Arktis i nord, der har brug for din hjælp.

Med en kampagne, som har været eksekveret rundtomkring i Europa i dag, har de skabt en del opmærksomhed. Både ved at indtage forskellige Shell stationer, men også med deres super professionelle og veldesignede websites.

Greenpeace and Shell

Websitet, som er designet lidt på samme måde, som da de ville fortælle Maersk, hvordan de så på deres motto “rettidig omhu” -her ville Maersk, mente Greenpeace, gerne blande lidt grønt i deres ellers så blå logo og image. Her havde man udfærdiget et univers, hvor Hr. Møller, lignede Mr. Burnes fra the Simpsons.

Begge sites var rigtig flot eksekveret og havde en vertikal-navigation struktur, der førte/fører personen ned gennem sitet og gennem de argumenter, som Greenpeace gerne vil ud med. Udelukkende for at ende op med, at give brugeren mulighed for at støtte denne sag. I begge tilfælde meget elegant udformet, må jeg sige.

På dette site www.savethearctic.org/ er der mulighed for at se, hvem der senest har signet op til at støtte denne sag, se hvor i verden de er fra og hvor mange der allerede har støttet bevægelsen – noget, som er med til at drive en social kapital-tanke, der skal supportere en WOM-spredning så virkningen af netop din bekymring sætter fart bag ordene.

Når Greenpeace rammer 1 million virtuelle underskrifter tager de flaget med til nordpolen, og planter det dér.

Greenpeace website

Så du kan, som de også skriver, få dit navn på et flag på nordpolen – hvad det så vil koste at sejle det der op, og hvor meget det vil svine naturen for at kunne skrive sådan et statement, ved jeg ikke, men det må være det hele værd.

Man kan vist godt kalde det for en permission kampagne af de helt store – med enormt involveringsmoment indlejret.

Read Full Post »

Advertising Paradigm har fundet frem til, hvordan danske websites og -shops kommer omkring problematikken med de dersens cookies:-)

 

De nye cookie regler

Read Full Post »

DollarShaveClub.com er et sjovt og enkelt koncept, der forhandler, som navnet så fint indikere, billige barberskrabere til mænd. Klubben, hvis yderst amerikanskvenlige payoff er, “Our Blades Are F***ing Great” benytter sig af Youtube viraler, som reklamefilm.

SEO og relationsmarketing

På konferencen Linklove, som løb af stablen i London i går, blev denne viral omtalt af Rand Fishkin, direktør for SEOmoz. Rands pointe i sit indlæg om denne viral, var at SEO som metier i dag handler i lige så høj grad om linkbait som viralskaber, end SEO som linkjuice provider (links for links skyld). Jeg er ikke SEO specialist, men må sige, at pointen i at benytte sig af “god” kommunikation ift. det givne budskab giver mening.

For SEO kan være et stærkt værktøj til at påvirke bestemte gruppers holdninger og adfærd på nettet via blogs, links og indhold, som netop ref. til et givent emne. Når det vel at mærket bliver sammen sat med den gode kommunikation (pressemeddelelsen, landingpagen til opsamling af leads eller salget). Og på den måde tænke marketing og kommunikation som et bredt begreb, der på tværs af de forskellige online platforme skaber og genere en målbar konvertering.

Specielt når man ser det fra et dialog/CRM synspunkt, som er mit metier, så vil SEO’en drage stor nytte af de relationer, der bliver skabt her. Og omvendt kan kortsigtede kampagner, der indtænker SEO skabe ny værdi på den længere bane i form af konverteringer.

Men hvorom alting er, så er nedenstående reklame-viral, et super godt eksempel på begrebet Viralitet, og den instrumentalitet, som netop skal være indlejret i reklamer, film m.m., som skal få os til at dele. Men det skal i lige så høj grad også få os, forbrugere, til at købe et givent produkt, på samme måde, som vi så det med Old Spice kampagnen (2011).

Viralen er set af små 4 millioner mennesker og er Liked af godt 38.000 mennesker.

Read Full Post »

Diamond Shreddies Campaign – en fantastisk sjov lille film

Nå de er blev sure – du kan se den her: http://vimeo.com/6033227

Diamond Shreddies Campaign from Ivan Pols on Vimeo.

Read Full Post »

Du kender dem godt, QR (Quick Respons) Barcodesne, som dominere enormt mange kampagner de seneste par år. Den lille interaktive kode, som du kan scanne med din smartphone og viderestiles til et website, en linkedIn profil, til en film e.l. dominere næsten alt fortiden.

Desværre med svingende held er disse QR koder eksekveret i Danmark. Diskussionerne er mange. Og om hvorvidt, dette er den nye måde at integrere on- og offline kommunikation på, da det er en hel anden diskussion, som jeg ikke vil tage i denne blogpost.

qrcode

Lad os linke op:-)

Bureauet jeg arbejder på, arbejder også med QR Koder, og hvordan vi kan aktivere målgruppen med sådan en 2D kode. Vi har rigtig gode resultater på de kampagner, hvor vi bruger disse på – en høj ROI, og interessante måder at skabe involvering og relationsopbygning på, i en verden der er så overkommunikeret, så vi hele tiden må finde nye veje ind til forbrugerens opmærksomhed.

Men det er ikke så meget QR Koden, og det at man kan scanne og linke op til nettet, der er det springende punkt til succes. Men snarere det, der sker efterfølgende. Den måde som respondenten skal fastholdes på efterfølgende; det er her kimet ligger og vejen til en succesfuld kampagne, hvor QR Koder indgår. Relevansen ift. det man skal signe sig op til, eller den information, som skal afgives afgøre, om folk finder dét at scanne en barcode relevant ift. til kampagnen.

En hyldest til isbjørnen – god CSR?

Coca Cola har mange gange brugt disse barcodes i deres kampagner og på deres produkter (Primært i Tyskland og Australien). Men det er første gang, at de går så bredt ud med QR koder. Denne gang handler det om, at støtte isbjørnens habitat. Ved at scanne barcoden på Coca Cola krusene, downloade spillet Snowball Effect, som skal skabe selvsamme effekt – en sneboldeffekt, som kan deles via Facebook, er man med til at skabe en viral snebold, der skal skabe awareness . Isbjørnen har været Coca Colas varemærke siden 1922, så det er nærliggende, at det er den, der skal have Coca Colas opmærksomhed ift. til denne lancering med Barcodes. Hvem der står bag kampagnen, ved jeg egentlig ikke. Men syntes, den er ret sjovt, og meget godt eksekveret.

Billedet er lånt fra Mashable.com - og tak for det;-)

Man scanner koppen og involvere sig i mere end bare et CSR-budskab, som skal skabe et bedre image for Coca Cola, man skaber ydermere en interaktion, hvor målbarhed og involvering kan bearbejde kunden over tid. Derudover har man mulighed for at måle på hvilke budskaber folk er mest interesseret i – Er det spillet, informtionerne om WWF eller en hel tredje ting, som gør, at fok scanner, læser og involvere sig i dette budskab. Kontaktpunktet kan brydes op i mindre KPI’er, som derigennem giver et mere og bedre billede af interessen for QR koden, og det der gemmer sig bagved papkoppen.

Hvad kan man egentlig bruge denne viden til?

Har Coca Cola været rigtig smart, så har de sat forskellige QR Koder på, så de kan tracke hvor i USA, folk er mest interesserede i at scanne barcoden, interessere sig for budskaberne og finde ud af, hvilken slags smartphones, deres målgruppe bruger. Og sidst og ikke mindst, så skal man jo heller ikke kimse af den PR værdi, der er i at Coca Cola går ind i en så filantropisk velgørenhedskampagne.

Read Full Post »

Older Posts »