Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘microblogging’ Category

Vil du linke op med Kim Diya via LinkedIn? (This blogpost is also translated into English)

Kim Diya er en fiktiv person, men hun kunne lige så godt være en virkelig figur – hun er fra Filippinerne og “arbejder” i dag i Singapore, som prostitueret  – en kvinde, som 1000 vis af andre, der er blevet uskyldigt offer for traffiking! En debat, som i vestlige lande blusser op fra tid til anden – lige så i Asien, hvor 250.000 kvinder årligt handles – på verdensplan er det 25 millioner mennesker.

Traffiking offer

Kim Diyas profilbillede på LinkedIn

Kampagnen er udviklet af Humanitarian Organization for Migration Economics (HOME).

She’s telling the story of her career on Linkedin. Her story represents the voices of many. It is the reality of how everyday people can be tricked into prostitution. Connect with Kim and show your support for these women.

Kampagnen er udviklet, som en LinkedIn kampagne  – og må sige, at det er snedigt set. For LinkedIn er et netværk, der er domineret af mænd og et netværk, der ikke er blevet indtaget af kampagner som man ser det med Facebook, der næsten er fyldt med flere brand updates end egentlige interessante statusopdateringer. Jeg har i hvert fald ikke set kampagner lignende denne – det er også et alvorligt budskab, men jeg tror det virker.

Kim Diyas LinkedIn profil er sat godt op.

Yderst kort og præcist bliver hendes skæbne formidlet på bedste business vis. Som vi andre beskriver vores karriere forløb, uddannelser og ønsker og drømme – dog i en mere æstetiseret og forretningsmæssig linko, bliver hendes forfærtelig skæbne klasket op i vores ansigter. Og der bliver brugt alle virkemidler for at budskabet igennem – logoet fx, har en klar reference til startscenen fra MAD MEN. Men konnoterer samtidig en falden kvinde.

Logo Tricked In

Sitet er, som de fleste kampagne sites fra NGO’ere i disse år – super flot og intuitivt opbygget! Her er videoer, der beskriver disse piger/kvinders frygtelig liv og skæbne. Kvinder, som bliver vestlige mænds perverterede legetøj, som på bedste grænseoverskridende måde, skal lægge krop til de aggressioner, som et hårdt hjerte ikke kan komme af med på anden vis.

Connect with Kim from TrickedIn on Vimeo.

Det at gå LinkedIn-vejen for at skabe opmærksomhed, må jeg sige er helt igennem genialt. Det rammer LinkedIn fordi, det er et medie (som alle sociale medier), der ikke kender statsmæssige grænser. Og så rammer LinkedIn som medie flest mænd – populationen på LinedIn er mænd. Så det er et interessant træk at bruge netop dette vindue. Men Kim har kun 91 linkups – nr. 92 bliver mig.

Men er usikker på, om folk har modet til at linke op med sådan en karakter. For tænk nu, hvis ens netværk misforstod en – ja, hva’ så! Så har vi da skabt noget debat! Og det er dét, der er hele formålet med denne kampagne. Det er en debat og en uskik, som vi ikke må glemme i vores travle hverdag, hvor LinkedIn conncetions bliver tilføjet i stadig stigende hastighed,

Har du linket op med Kim – Kims LinkedIn profil?

NB: Og så lige en heads up til Caroline Asmussen (aka@Miss_Morell på twitter), som gjorde mig opmærksom på denne kampagne.

Read Full Post »

Jeg tror mange tit spørger sig selv om, hvor de skal poste deres informationer i den kaskade af sociale medier, som mange af os er en del af – jeg bliver tit spurgt af virksomheder, hvor de skal være og hvad og hvordan de skal poste til de forskellige sociale medier.

Jeg faldt over nedenstående grafik forleden, da jeg talte med en journalist omkring, hvor og hvordan man skal tilgå sociale medier.

 

Jeg syntes den er ret go’ og at man faktisk godt kan gå ud fra den – overordnet set – hvis ikke, der ligger en større strategi bag. Der er dig ‘en af vejene jeg er uenig i, og det er LinkedIn vejen, at det er der “Boring” – men bruger man ordet mere business/netværksorienteret ind i stedet for Boring, så er den lige i skabet.

Read Full Post »

I just fell over this Infographic from Mediabistro.com, it’s quite interesting. This infographic explain the importens on targeting your social media messages and how important the WOM is for the success of spreading the word. The right message equals a better ROI and involvement via Facebook and Twitter.

With the right (conceptual)strategy for your social media campaigns it’s possible for you to find the right endorsers in the right media to endorse your product, your service and so on.

Read Full Post »

I den forbindelse, faldt jeg over denne lille film, som forklarer det semantiske web, hvordan det funker, hvor det er på vej hen, og hvordan nogen af de tunge drenge ser på nettet, dets udvikling, og hvor de ser udviklingspotentialet inden for dette paradigme, som virkelig satte fart på den post-industrielle æra. Men som også har afstedkommet megen lykke, en kriser, som flere generationer kender til, mærke konsekvenserne af m.m.

Internettet fik en hel generation, til at tænke i nye baner, og senere til at komme i kontakt med hinanden på nye måder. De sociale medier, som opstod i kølvandet på dot-com tsuamien, gav os muligheden for at få vores 15 min. of fame – igen, og igen, og igen … Andy Warhol have et visionært syn, i 1968, da han proklamerede dette. For det var allerede dengang, man begynde at tænke i de baner, som grundlade det internettet, som vi alle er så afhængige af i dag.

Clay Shirky, new media forfatteren inden for social computing, internettets økonomiske indvirkning på samfundet samt social computing, udtaler sig i filmen, om en af sine these, som nok ikke er så ny, når man tænker over det, men som omhandler, den måde, som han ville tilgå medier, nyheder m.m. på, hvis han skulle starte et nyhedsmedie.

Det skulle være et medie, som gik efter, at sammensætte nyheder fra allerede eksisterende (skrevne og publicerede historier). Og hvor for ikke, det er jo dét internettet i al sin enkelhed går ud på. At sammensætte signaler (informationer = nyheder/viden)

Se filmen, den varer 14 min., og kommer godt rundt om det hele.

 

Filmen fandt jeg på TNW.

Read Full Post »

Ja, overskriften er en ret vild påstand. Den er ikke min, men sitet: socialmediatoday.com – analysen er fra National Retail Federation, som har udviklet analysen, der består af 1700 interviewpersoner, der er blevet interviewet omkring deres brug af Facebook og Twitter i købs-øjemed.

Der har været SÅ megen snak omkring Facebook, og hvad dette medie er i stand til at gøre, og hvad det kan revolutionere – det har ikke været småting. I Marts proklamerede Business.dk og Comom.dk, at:Facebook vil erstatte firma-hjemmesider. Vi har alle hørt om DELLs succes med salg af computere via Twitter, og vi har alle hørt om Jetblue´s, Nikes osv., osv.

Og NU, så denne analyse fra National Retail Federation, som erklærer det samme – nu er der bare tal på. Analysens tal og beskrivelse fra Social Media today, ser sådan her ud:

  • 42% of online shoppers “occasionally” follow a store via social media; not quite sure what we can glean from words like “occasionally” but…
    • Of the 42% who do in fact follow a retailer:
      • 58% do so to find deals
      • 49% to stay up to date
      • 39% are in it for the contests & events
  • Overall, nearly 60% of Facebook users have clicked on a link which took them to a retailer’s website compared to…
  • Nearly 70% of Twitter users who have done so

While these numbers are interesting and all that, what the study also revealed is what caught my eye and inspired my doomsday-for-websites blog post title.

  • 35% of Facebook users and 32% Twitter users said they would forgo a company website and make a purchase via these social media channels instead

Sammenligner man ovenstående med tallene fra den analyse, som TechCrunch har set på,  som omh. værdien af deling via Twitter, Facebook og e-mails mfl., så viser det sig, at 38 % af de “delinger”, der finder sted via sociale medier, dem står Facebook for. 17 % står Twitter for og 17 % står også e-mail marketing for.

Det er enormt, at Facebook står for 38%. Men hvad der er endnu mere interessant, efter min mening, er, at Twitter, der er så meget mindre end Facebook, set på aktive brugere, står for 17 %, er godt gået.

TechCrunch skriver i artiklen, at:

Facebook is especially strong when it comes to sharing entertainment and even shopping links, whereas email and Twitter seem to make some inroads when it comes to business or health.

Det spørgsmålet der står tilbage hos mig er; er det at tage munden for fuld, når man påstår, at Facebook og Twitter er ved at erstatte websites på baggrund af en analyse med 1700 mennesker, lægger alle corporate websits i graven, som analysen i Social media today gør, eller er der måske noget om det, når TechCrunch også kan vise en analyse, der beskriver Facebooks styrke, og Twitters ditto?

Hvad syntes du?

Læs artiklen (TechCrunch): ShareThis Study: Facebook Accounts For 38 Percent Of Sharing Traffic On The Web

Læs artiklen (social media today): Facebook And Twitter Will Soon Replace All Websites

Read Full Post »

Når vi nu skal på Twitter, hvordan skaber vi så involvering?

Når jeg skal forklare, hvad det er, der har gjort, at jeg har fået næsten 1000 followers på Twitter, så handler det kort og godt om, at LYTTE og deltage aktivt i det, folk twitter. Skal man som virksomhed eller som privat person igang med at bruge microblogging værktøjet: Twitter, så er der en del ting, som man skal have for øje, blandt andet er der.

  1. Monitorer markedet, blogs og jeres konkurenter (hvad tales der om, hvor tales der etc.)
  2. PR – I skal tænke i PR tanker, når I tilgår Twitter (eller alle sociale medier) – for Marketing og PR er smeltet sammen på de sociale medier
  3. Hvad skal vi på Twitter? Gør jer det klart!
  4. Hvem skal vi tale med; og til – lav en brutto liste, og se om der er share og/eller stakeholders i denne pulje
  5. Hvad skal vi gøre, når der opstår uforudsete kommunikative-situationer  (tilbage til punkt ét, her skal I finde svaret)?

Det er nogen af de ting, som I skal overveje, når din virksomhed eller du, som privat person skal tilgå sociale medier – jeg vil ikke komme så meget ind på dette, da det er en blogpost for sig (som jeg nok skal skrive, senere).

Men skal man se på det helt lag praktiske, som det er, når man skal kommunikere på max 140 tegn, hvad gør man så? Jeg bliver tit spurgt om dette, når jeg i mit daglige virke, som kommunikationskonsulent, skal tale om sociale medie planer med mine kunder (og dem der er de potentielle af slagsen).

Der er 3 ting, som du skal gøre/lærer dig selv, hvis du vil have dialogen skubbet i gang via Twitter, du skal:

  1. Interesser dig i de emner, som folk taler om – og Lyt
  2. Engager dig i samtalerne og stil spørgsmål – folk elsker at svare på de ting, som de deler på Twitter
  3. Responder og tilpas dig den diskurs, som er på Twitter (den er Høflig, Kort, Præcis og engageret)

Der findes mange andre måder, men denne syntes jeg er “enkel” (i hvert fald at forklare), når man skal begynde at tænke i relevans og dialog i et socialt medie som Twitter. Og man skal have tålmodighed, når man går igang. For det tager tid, og det tager tid for folk at opdage hvem du er, hvad du Twitter om og hvad du deler. Kommunikartionen med andre skal drives.

Read Full Post »

Et forskningsprojekt fra SDU viser, at: Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook, hvis man måler på antallet af “Likes” og delte artikler via det sociale netværk Facebook og microblogging værktøjet Twitter. Vi vil have hurtige nyheder, der forarger os BIG time, hvis vi ikke vil have det, så vil vi have et godt grin, når vi deler og debatterer nyheder på Facebook.

Forskningsprojektet er udfærdiget af Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Her har de udviklet I Like barometret – som indekserer, hvad det egentligt er vi deler via Facebook og Twitter.

Filip Wallberg, der er underviser og projektkoordinator, og som står bag undersøgelsen, fortæller til videnskab.dk, at:

Det er tydeligt, at Facebook bedst kan sammenlignes med en traditionel frokoststue på arbejdspladen, hvor vi fortæller en god historie for at løfte stemningen eller for at skabe en god debat

Undersøgelsen, som lige er gået i gang, skal løbe over det næste lange stykke tid, og skal munde ud i en række journalistisk kriterier, til netmediernes redaktioner, så de på forhånd ved, om en historie har potentiale til at blive delt på Facebook eller ej. En ret fesen præmis, må jeg sige – for det er godt nok, at netmedierne og bladhusene ved, hvad det er der giver et like, et RT på Twitter etc., men gud, hvor er det dog svært at skille et seriøst “Like”, der informere og oplyser a la: Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i Skat, fra et “Like”, der er plat og som forarger, som Mor Guffer bedre (som er to af eksemplerne i undersøgelsen. Det påstås at webmedier kan opnå 30 procent af sit samlede læser-engagement (her meness Likes, Shares, Kommentarer) med en enkelt historie om ugen.

I Like graf over mest delte nyhedssits

Hvis man ser på ovenstående mediegrafik, så er Ekstra bladet en af de største, efterfulgt af Politiken, hvorefter B.T. og TV2.dk er lige i hælende på dem. Helt til højre ses der små kasser, en af dem er comon.com og journalisten – sites som er specifikke og mere nørdede sites inden for tec.-nyheder og den mere faglige art, som journalisten.dk.

Grunden til at Politiken er så højt repræsenterer lige nu, er historien om Danske Bank og deres skatteunddragelse på 3 milliarder kr. Det skal hertil siges, at ovenstående grafik hele tiden vil ændre sig, da analysen er organisk, hvis man kan sige det – så den læser hele tiden på likes etc., som finder sted på de opgivne medier.

Min kritik til dette er det, at man kan risikere at nyhedsmedierne på nettet bliver endnu mere udvandede – det undrer mig ikke, at det er B.T. og Ekstra Bladet der er tungest repræsenteret i analyse, når det går på flest likes, og analysens konklusion for nuværende er på de mest underlødige historier, hvor Amalie & Co og singleliv styrer agendaen for hvad det populære “Like” er. Man kan allerede se nu, at det er de ting, som er nemme at forholde sig til, som får likes og som deles i vildskab. Det er de historier som mere lægger sig op af en journalisme-stil end den egentlige journalistik, som er dybte borende, “lang” som og relevant for dagen i morgen også.

Men uanset hvad, så bliver det interessant at se, hvad konklusionen bliver på dette projekt – og om det er de underlødige aviser, som dagligt stamper dagsordener op af jorden der bliver standart-sættende for den sociale strategi. Hvem ved… vi må se, om under tegnede Liker-konklusionen.

Read Full Post »

Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.

Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.

Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.

En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.

Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:

“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”

Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).

Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc.  Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.

Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.

Read Full Post »

Burson-Marsteller, et af verden store PR-bureauer, er kommet på dybt vand i de amerikanske medier, og på alverdens blogs (og nu også på denne blog).

Hvorfor?

Ifølge Bloomberg.com, har Facebook hyret Burson-Marsteller til at udfærdige lobbyarbejde eller ondsindet PR for det verdensdominerende sociale netværk (Facebook) imod Google.

Burson-Marsteller var for noget tid siden blevet hyret, af Facebook, til at finde bloggere, der ville skrive, om Googles manglende styr på de privateoplysninger, som Google ligger inde med, som brugerne afgav, når de i forbindelse med Google Social Circle.

Ifølge The Washington Post hedder det:

PR giant Burson-Marsteller pitched a story to media outlets saying the feature violates Federal Trade Commission rules and does not grant users enough control over their personal data

Bloggeren Christopher Soghoian, der skriver og Twitter via bloggen: Dubfire.com – En blog, som er meget besøgt, og som vil have en hvis form for indflydelse på os andre bloggere der sidder oversøgisk og prøver at følge med i, hvad Silicon Valley virksomheder som Facebook,  Google og Apple bl.a. går og laver. Den før omtalte blogger, var én af de få, der spurgte mere ind til, den henvendelse, som han fik fra Burson-Marsteller konsulenterne.

Deres svar på spørgsmålet om, hvem de repræssenterede ift. deres indicier om, ville de ikke svarer på. Facebook har igår aftes, dansk tid, indrømmet at det ver dem, hyrede Burson-marsteller:

“We [Facebook] engaged Burson-Marsteller to focus attention on this issue, using publicly available information that could be independently verified by any media organization or analyst.

Et meget dumt og uprofessionelt træk, af et Så professionel PR-bureau, som Burson-Marsteller. For man er i dag kun ét tweet fra total fiasko. Bloggeren Christopher Soghoian, var en af dem, der synets at kontaten fra Burson-Marsteller virkede underlig, og skrev derfor på sin twitterprofil:

For 13 timer siden ( i skrivende stund) skrev Christopher Soghoian så igen på sin Twitter profil:

Did Facebook give its PR firm a list of privacy advocates who might agree to a ghost-written op-ed, or did PR firm create list itself?

Et super godt spørgsmå, som jævnligt vokser frem, hvergang sådanne historier ser dagens lys. PR er en disciplin, der i højgrad handler om troværdighed, og ikke mindst om gennemsigtighed ift. hvem de forskellige PR bureauer repræssentere, hvem de har som samarbejdspartnere (journalister etc.). Jeg har flere gange hørt om PR konsulenter, som er blevet afskedet fra deres job udelukkende fordi de repræsssenterede en holdning, som nogle af PR bureauernes kunder ikke kunne acceptere selvom, det som pågældende stod for ( i sit privatliv) udelukkende var af privat karakter.

Hvem er Burson-Marsteller?
Burson-Marsteller er et amerikansk ejet, bureau hvis speciale er PR, Public Affairs og Krisekommunikation – og pudsigt nok, kan bureauet nu bruge sine egen ekspertise mod sig selv.

Burson-Marsteller blev stiftet  i 1952 – af Harold Burson og Bill Marsteller – og har i dag kontorer i 83 lande verden over. Så det er altså ikke deliitanter vi har med at gøre her, og det ser selvfølgelig nogen af de bedste som Facebook har hyrede, til at finde skygge-bloggere til denne smedekampagne.

Det der undrer mig, når disse PR kriser opstår er, at PR branchen om nogen, er dem, der altid har prædiget legitimitet og dialog – men det er bare så tit dem, der ikke selv er med på at overholde de spilleregler, som er ift. til den oplysende dialog. Det er måske naivt, at have det sådan. Men i reklamebranchen – branchen jeg selv ekselere i – har vi nogle spilleregler, som vi skal operere inden for – vi kommunikere i “vinduer”, som er åbenlyse reklamepladser – PR, er for mig, den branche som kan (jeg påstår ikke, at det altid er  sådan), gemme sig bag alverden pressemeddelelser etc.

Det huer mig  virkelig ikke. Og det huer mig slet, slet ikke, at Facebook, der er et socialt medie, som i udgangspunktet beror på kommunikation og gennemsigtighed, kan finde på at tage en sådan chance.

Facebook og Google har ligget i krig med hinanden gennem de sidste par år – for Google, om de vil indrømme det eller ej, er truet af Facebook. Men hvorfor tager Facebook sådan en PR-chance. Det er ikke kun dumt, det er hamrende uprofessionelt!

Men hey, Facebook og jo også ejet af en 27´årig ung fyr;-)

Read Full Post »

I tirsdags skrev jeg om, hvordan man kom igang med at benytte sig af de sociale medier, hvad man skal have for øje, når man skal igang etc. Jeg vil fortsætte lidt i samme rille, da man ikke altid ved, hvem og hvilke pers., som i virksomheden skal stå for disse aktiviteter. Hvem har formatet til at kommunikere til virksomhedenskunder, hvem kan håndtere de utilfredse, de skuffede kunder.

En metode til at finde de personer, som er mest motiverede til at kommunikere jeres sag

Meredith Belbin, siger det dig noget?

Muligvis ikke. Men uanset, om det er første gang, du høre om ham eller ej, så er han moderen til Belbins Temarolle-model. Hans teamarollekonceptet er udviklet via studier af bl.a. 120 lederteams, ud af dem har hun uddraget en række centrale sammenhænge til forståelse af, hvordan mennesker samarbejder, påvirker hinanden etc.

Forleden faldt jeg over Thomas Bigums page på Facebook, hvor han havde uploadet Belbins 9 temaroller (se nedenstående billede)  – Thomas skrev, som kommentar til billedet, at man her kunne finde frem til, om man var et naturtalent i involveringen og brugen af de sociale medier. Og jeg havde helt glemt gode gamle Belbin og hans model for, hvordan man bedst finder ud af, at optimere team samarbejde.

Belbins Temaroller

Det er en ret interessant model, idet, mange virksomhedesledere, tit mener, at man skal have et eksternt bureau til at styre sine sociale medier. Jeg er ikke nødvendigvis enig – for man kan, og det ses i mange tilfælde, tit finde egne og interne formidlere af det budskab, som virksomheden arbejder med. Og tit har det større troværdighed, og en lang større slagkraft at få sine “egne” til at kommunikere virksomhedens holdninger etc.

I raliteten betyder det, at et team ikke behøver at bestå af flere end 3-6 personer for at kunne fungere optimalt, forudsat, at personerne kompletterer hinanden, og at alle roller er repræsenteret i teamet – Belbin argumentere for, at det absolut bedste antal er 4 pers., da man, når man kommer over 4 pers. ikke har mulighed for at arbejde tæt nok sammen .

The Social media highway - hvilken vej skal I gå

Når man har erfaret dette, og har fundet personer, så kan man gå igang med at træne sine medarbejdere til, hvordan man skal løfte den kommunikationsudfordring, som der er indlejret i at tilgå en ny kommunikationsplatform, som til tider mere ligner en social medie highway, hvor alt går så hurtigt, så det at miste overblikket er mere en regel end en undtagelse.

En interessant øvelse

En interessant lille opgave, som man kan stille sig selv og sin organisation er, at inddele de medarbejdere, som I har inden for disse 9 temaroller – og se så på, hvem der evt. skal/kunne være de blogskribenter, som styrer jeres blog, facebook side eller Twitterkonto. En anden ting, som man også finder ud af, når man stratificere folk inden for denne matrice er, hvor aktive de er andre steder og i deres private tid – for en kontaktskaver og en formidler, vil også være aktiv andre steder på nettet og i sin fritid. Så der skal, uanset hvad, være nogle klare retningslinjer for, hvordan disse pers. tilgår debatter rundt omkring på nettet.

Read Full Post »

Older Posts »