Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘locationbased marketing’ Category

Location based services eller LBS, som det også forkortes vinder mere og mere frem – og får større og større betydning for vores forståelse af verden og den måde, som vi vil belønnes på, når vi interagere med brands, produkter og loyalitetsprogrammer.

 

 

En af disse Location based services hedder forsquare, og er så småt ved at vinde frem her hjemme. Jeg selv har været hidsig bruger af dette de sidste par år.

Foursquare har selv lavet en lille film, der beskriver hvad det egentlig handler om, når man tjecker ind, optjener point og vinder de fermøse badges.

 

Advertisements

Read Full Post »

Du kender dem godt, QR (Quick Respons) Barcodesne, som dominere enormt mange kampagner de seneste par år. Den lille interaktive kode, som du kan scanne med din smartphone og viderestiles til et website, en linkedIn profil, til en film e.l. dominere næsten alt fortiden.

Desværre med svingende held er disse QR koder eksekveret i Danmark. Diskussionerne er mange. Og om hvorvidt, dette er den nye måde at integrere on- og offline kommunikation på, da det er en hel anden diskussion, som jeg ikke vil tage i denne blogpost.

qrcode

Lad os linke op:-)

Bureauet jeg arbejder på, arbejder også med QR Koder, og hvordan vi kan aktivere målgruppen med sådan en 2D kode. Vi har rigtig gode resultater på de kampagner, hvor vi bruger disse på – en høj ROI, og interessante måder at skabe involvering og relationsopbygning på, i en verden der er så overkommunikeret, så vi hele tiden må finde nye veje ind til forbrugerens opmærksomhed.

Men det er ikke så meget QR Koden, og det at man kan scanne og linke op til nettet, der er det springende punkt til succes. Men snarere det, der sker efterfølgende. Den måde som respondenten skal fastholdes på efterfølgende; det er her kimet ligger og vejen til en succesfuld kampagne, hvor QR Koder indgår. Relevansen ift. det man skal signe sig op til, eller den information, som skal afgives afgøre, om folk finder dét at scanne en barcode relevant ift. til kampagnen.

En hyldest til isbjørnen – god CSR?

Coca Cola har mange gange brugt disse barcodes i deres kampagner og på deres produkter (Primært i Tyskland og Australien). Men det er første gang, at de går så bredt ud med QR koder. Denne gang handler det om, at støtte isbjørnens habitat. Ved at scanne barcoden på Coca Cola krusene, downloade spillet Snowball Effect, som skal skabe selvsamme effekt – en sneboldeffekt, som kan deles via Facebook, er man med til at skabe en viral snebold, der skal skabe awareness . Isbjørnen har været Coca Colas varemærke siden 1922, så det er nærliggende, at det er den, der skal have Coca Colas opmærksomhed ift. til denne lancering med Barcodes. Hvem der står bag kampagnen, ved jeg egentlig ikke. Men syntes, den er ret sjovt, og meget godt eksekveret.

Billedet er lånt fra Mashable.com - og tak for det;-)

Man scanner koppen og involvere sig i mere end bare et CSR-budskab, som skal skabe et bedre image for Coca Cola, man skaber ydermere en interaktion, hvor målbarhed og involvering kan bearbejde kunden over tid. Derudover har man mulighed for at måle på hvilke budskaber folk er mest interesseret i – Er det spillet, informtionerne om WWF eller en hel tredje ting, som gør, at fok scanner, læser og involvere sig i dette budskab. Kontaktpunktet kan brydes op i mindre KPI’er, som derigennem giver et mere og bedre billede af interessen for QR koden, og det der gemmer sig bagved papkoppen.

Hvad kan man egentlig bruge denne viden til?

Har Coca Cola været rigtig smart, så har de sat forskellige QR Koder på, så de kan tracke hvor i USA, folk er mest interesserede i at scanne barcoden, interessere sig for budskaberne og finde ud af, hvilken slags smartphones, deres målgruppe bruger. Og sidst og ikke mindst, så skal man jo heller ikke kimse af den PR værdi, der er i at Coca Cola går ind i en så filantropisk velgørenhedskampagne.

Read Full Post »

Det ser ud som om, Sonar tager lokations-baserede services (LBS) et skridt videre – et spadestik dybere om man vil. Du får her mulighed for at skabe relationer i næste led af dit sociale stamtræ. Foursquare hjælper til.

It’s simple — you open up Sonar and we tell you that the guy sitting across from you is Facebook friends with your college roommate, the dude by the jukebox is a VC that you follow on Twitter, and the cute girl by the bar also likes the Arcade Fire and Hemingway.

Således beskriver idémand og grundlægger Brett Martin sin nye app. Og det virker rent faktisk – i hvert fald de features, der følger med denne første version. Features som underbygger konceptet til fulde. En kort test-periode giver grund til optimisme for undertegnede. Hvor Foursqaure gør opmærksom på andre brugeres tilstedeværelse og samtidig gør det muligt at connecte, fortæller Sonar (som en add-on til Foursquare) dig, hvem der er i nærheden og hvordan de hænger sammen med dit eksisterende netværk.


(Klik for større billede)

1. Checker ind via Sonar (+ Foursquare) på Hovedbanegården. Ser en anden person er tilstede, som jeg deler 8 Twitter followers med.
2. Hvem følger vi begge? Hvem er vi followed af? Og hvad har vedkommen tweeted sidst?
3. Jeg følger vedkommende på Twitter
4. Kan skrive en besked til vedkommende (Ala “Vil lige sige hej, da vi er i samme netværk”)
5. Det samme som nr 1. Men her eksempel med langt flere potentielle “venner”

Indtil videre har Sonar givet mig velmenende hints om hvem på Københavns Hovedbanegård, jeg burde følge. Primært ud fra antal af fælles Twitter-venskaber. Mere har jeg ikke brugt den til (men det er da også godkendt). Men potentialet for noget større er tilstede. Og det er da også planen, at billed-services, event-portaler mm. skal kobles på Sonar. På den måde skærpes muligheden for kontaktpunkter brugerne imellem.

Vi vil høre kritiske røster. Det er klart. For Sonar (og det der kommer efter) gør flere grene i netværket synlige uden en direkte accept, fra den der er i kikkerten. Og jo, en sådan feature ophæver og udvisker i nogen grad anonymitet. Men min holdning er klar. Vi lever i en æra, hvor online tilstedeværelse skaber uanede muligheder på den ene side og gør os enormt synlige på den anden. Den dualisme kan betragtes som både en forbandelse og en fordel. I tilfældet Sonar er der tale om sidstnævnte – efter min smag. Her er en mulighed for at skabe yderligere relationer. Og så er det jo trods alt kun os med sociale profiler på Foursquare, Twitter, Facebook osv., der er i søgelyset her.

Det bliver spændende at se, hvad denne type app vil betyde for vores måde at benytte geo-services. Naturligvis specielt med marketing-briller på.

Har du prøvet Sonar? Hvad siger du? Holder det?

Read Full Post »

Da Nike var igang med en markedsanalyse omkring megabrandets udvikling af løbesko fandt de ud af, at de fleste af de unge, som de skulle i kontakt med de kommende år, slet ikke fandt det sjovt at løbe – tvært imod, de fandt det faktisk desillusionerende.

Målgruppen havde brug for at blive motiveret via medier og kampagner som involverede dem, på deres præmisser og med deres oplevelser og fantasi.

Nike Take Mokum

Nike udviklede kampagnen “Nike Take Mokum” – hvis omdrejningspunkt var Facebook. Via en 3. parts applikation gjorde Nike det muligt, ved hjælp af satellitbilleder af Amsterdam, for løberne at tegne deres navne, tags m.m. Dette kaldte de virtuel-graffiti, eller Nike+ Graffiti Challenge.

Filmen nedenfor beskriver konceptets fantastiske success, der både indbefattede on- og offline eksponering involvering.

Jeg syntes, det er en fantastisk case det her, ikke kun fordi den giver mening på flere niveauer (konceptuelt, branding- og involveringsmæssigt), og fordi den indlejrer sociale medier og on- og offline involvering, men fordi, Nike tog deres markedsundersøgelse alvorligt og sandede, at de i mange år har kommunikeret skævt til den målgruppe, som de mente var løbeentusiaster med hang til meget løb, og fandt løb dejligt og inspirerende.

Det at man som brand tager action på dette, og tør at ændre kommunikationen til en mere involverede kommunikation, er en rigtig spændende vinkel. En vinkel, som man godt kunne ønske mange andre virksomheder også prøvede at se på mere systematisk – så man ikke kommer til at havne i at kommunikere og markedsfører, som man altid har gjort, eller ud fra hvad man syntes er flot eller hvad man mener/syntes etc.

Nike får skabt en gurilla-brandingstrategi, der involvere dem der deltager, honorerer dem for deres deltagelse og involvering. Ud over det, så får Nike en målgruppe aktiveret, som de kan kommunikere med, og på den baggrund har de skabt et forum, hvor de konstant kan få viden fra dem og den dialog, som de har med hinanden.

Read Full Post »

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Read Full Post »

Sidste år skrev jeg et blogindlæg om Facebook var ved at blive platformen, der styrer alle sociale medier? Min konklusion, hvis man kan kalde den for det, var at Google nok er dén udbyder i verden, der ved mest om brugerene, og Facebook ligger vel lige i hælene på os.

Da jeg skrev dette i september 2010, var Facebook ikke kommet med alle de nye tiltag, som vi har set inden for det sidste 6 mdr. Der hersker ingen tvivl om, at Facebook er blevet en så dominerende spiller på det markedet, som handler om at pinpointe sine brugere, indsamle informationer om din og min gøren og laden på nettet.

Skal man splitte nogle af de muligheder op, som Facebook er kommet med på det sidste, så ser det sådan her ud:

Like-knappen

Med Facebook Like muligheden, fik vi alle sammen muligheden for, at vise alle dem i vores sociale netværk, hvad vi stod for, læste, kunne lide osv. Det var fantastisk – for her fik vi mulighed for, at måle på den Word-of-mouth (WOM), som faktisk foregik på nettet, og som kunne – hvis man havde en formel, eller en fordelingsnøgle for det, måle på den sociale kapital, som er indlejret i et “like”.

Men hvis man vender det hele lidt på hovedet, og ser på Facebooks forretningsmodel (for den sociale del af deres forretning), så har de de sidste par år benyttet sig af en slags snylter strategi, for deres overtagelse af nettet – ved at give udviklerne mulighed for at implementere eks. Facebook Like knappen på alle sider, og gøre denne funktion tilgængelig, uden egentlig at være logget ind på Facebook, så har de trukket hele deres forretningsmodel ud over andres forretninger, brands og hvad der dertil hører til disse brands positioner.

Like-funktionen har også været med til, at flere og flere afmelder sig nyhedsmails og derfor begynder at “Like” brands på Facebook idet, at Facebook er “lejerbålet”, hvor 2.7 millioner danskere færdes flere gange dagligt; hvilket bliver til 20.660.930 timer i mdr. viser en rapport fra FDIM, Foreningen af Danske Intetnetmedier, fra 2010. og ja, du læste rigtigt.

Facebook Places

Med Places har Facebook taget kampen op med de locasionsbasserede tjenester (LBS) som Gowalle og foursquare – her har Facebook budt ind på det markedet, som de fleste af os, der arbejder med sociale medier tildagligt, mener bliver en af de drivende motorer i det, som man i dag kalder for social CRM – den kunde styringsmåde, hvorpå vi kan bygge en langt bedre og mere realistisk og 1:1 dialog-kommunikation på.

Hvorfor? Fordi den bygger på din egentlige adfærd i den virkelige verden (IRL). Hvilket fører mig videre til Facebook nye tiltag – Facebook Deals eller Check-in Deals.

Facebook Deals – det 2. i rækken – nu Check-in Deals

Facebook Deals har vi kendt til i et stykke tid. Men Facebook har brugt 2011 på at justerer på den indsats, og omdøber det tidligere Facebook Deals til Check-in Deals. Der er her tale om Deals, som åbenbarer sig i forbindelse med check-in via en mobiltelefon – lidt som man ser det med Foursquares Specials Nearby.

De nye Social Deals skal i stedet sammenlignes med Groupon, altså tjenester som vi herhjemme kender mest i form af Downtown.dk og Sweet Deal. Samtlige mediehuse synes for øjeblikket at være meget interesseret i, at udvikle deres egen tjeneste, som giver borgerne daglige tilbud i indbakken, hvor store rabatter er sædvanen. I USA, er dette rigtig stort.

Facebook Connect

Med Connect fik Facebook muligheden for at trække vores oplysninger via en 3. parts-applikation over til kundens site, bruge disse og indhente oplysninger både på den platform ( i dette eks. Digg), som man ville bruge, men også tilbage til Facebook igen. Her fik man også mulighed for at integrere sine sociale sits et sted, og med ét klik logge sig ind – på den måde undgår man spam, og at skulle skrive og afgive de samme informationer flere 100 forskellige steder. Her har Mark Suckerburg, hvis man twister det lidt, været så fremsynende, så han har omgået den debat, som vi har her hjemme omkring Cookie reglerne.

Del-knappen

Facebook-Del er den knap, som gør, at vi nemt, hurtigt og med ét klik kan dele alle de spændende informationer, artikler, musiknr. og hvad har vi, til hele vores sociale netværk. Del-knappen indeholder også det element af den sociale-netværkskapital, som gør, at du hele tiden er top of mind hos dine venner, og du har, med garanti mindst 10 i dit netværk på Facebook, som vil finde netop den nyhed, joke e.l. interessant, som du deler. Hvem har ikke oplevet, at der kommer en kollega, ven eller familie medlem hen til dig og starter samtalen med sætningen: “Det var forøvrigt ret spændende, den artikel du delte på Facebook forleden …” Denne knap, hæver dit netværkskvotient, som Jacob Bøtter nok ville have kaldt det:-)

Konklusionen må være, at Facebook har formået at infiltrere nettet på en snedig måde, så ingen af os har fattet, at de faktisk sidder på ALT inden for social-deling, interaktion etc. I hvert fald, hvis man ser på den del, som ikke beror på Twitter og andre af de mere snævre sociale-bloggingværktøjer.

Men én ting er sikker, Facebook går mod en meget kommerciel fremtid. En fremtid, som både kan have en positiv og en negativ indvirkning – forleden havde jeg en snak, med en kreativ på bureauet, hvor jeg arbejder. Vedkommende er stor Facebook (fan) og bruger – og da Facebook lancere facebook questions, var han ved at stå af. Dels fordi, det spammer (denne diskusion var også oppe, da Facebook lancerede “Del” knappen) i den strøm, som mange er så glade for. Og dels fordi, at det nu begynder at virke som om, at Facebook mere udvikler sig henimod, den kommercielle brug af det sociale medie. Der er ingen tvivl om, at det sidste års titag har været i en retning, som mere er til virksomheder, end til de egentlige brugere, som du og jeg – der trods alt bruger mere end 20 millioner timer på sitet om mdr.

Read Full Post »

Older Posts »