Først var det Nestlés KitKat, der fik en over nakken af GreenPeace, og med rette – den måde, som Nestlé brugte eller bruger naturen på, for at vi forbrugere kan få billigere varer, er ikke en god historie, at få ud i medierne.
Nu er turen komme til Mattel – deres slimfit og plastiklook er nu på kanten med virksomhedens legitimitet, som legetøjsproducent med overskud og styr på tingene. Ogilvy Cph tweetede dette for en 30 min. siden – og jeg må sige, det er godt nok en grimmer en, som MATTEL står over for her.
GreenPeace uploadede d. 6. 6. nedenstående video – og man må sige, at de kan finde ud af producere kompromitterende videoer, hvis PR formål er at skabe mistillid omkring virksomheders legitimitet og en mistillid der cirkler omkring den måde, store globale virksomheder tjener penge på.
Der er ingen tvil om, at denne film vil være med til at skabe en vis form for forora, ikke mindst internt hos MATTEL, men også hos investorerne, deres bureauer – og ikke mindst hos den Politiske forbruger (for at bruge et lidt fortærsket begreb).
Mattel has a long track record of playing responsibly across all areas of our business, which includes how we impact the world around us.
Mattels CSR side og ovenstående skriv kommer til at stå i skærende kontrast til GreenPeaces påstande, for hvorfor ser vi ikke de billeder som de har – det bliver en film, som kommer til at stå lidt udokumenteret hen.
Der er dig en lille sjov ting ved denne lille film – det er, at Ken dropper Barbie qua hendes udskejelser i regnskoven (a la at hun har været på en utroskabs-weekend) – her lægger GreenPeace faktisk en kommunikativ hjælpendehånd ud til MATTEL i form af Kens kraftige reaktion på, hvad der foregår, når han ikke er sammen med Barbie (læs. Når vi andre ikke ser, hvad der sker i produktionen af legetøj mm.).
Ken bliver her den kommunikative aktant (hjælperen), som man, hvis man var smart hos MATTEL, kunne bruge aktivt i sin krisekommunikation – for svares på dette, dét skal der. Og Ken kan her komme dem til undsætning. Så MATTELs svar burde være i samme stil og tone til GreenPeace, hvis der skal være en lille chance for at rede dette – filmen er set af over en kvart million mennesker. Så Mattel kunne sagtens tage fat, fra hvor Ken smutter fra interviewet.
GreenPeace har pakketeret hele dette omkring en Facebook side, hvor man som den politiskeforbruger kan hjælpe Ken og tage action. Er spændt på at se havd Mattels modtræk her bliver – for GreenPeaces Facebook side har over 800.000 Likes. Og det er denne historie der dominere det hele.
Burson-Marsteller, et af verden store PR-bureauer, er kommet på dybt vand i de amerikanske medier, og på alverdens blogs (og nu også på denne blog).
Hvorfor?
Ifølge Bloomberg.com, har Facebook hyret Burson-Marsteller til at udfærdige lobbyarbejde eller ondsindet PR for det verdensdominerende sociale netværk (Facebook) imod Google.
Burson-Marsteller var for noget tid siden blevet hyret, af Facebook, til at finde bloggere, der ville skrive, om Googles manglende styr på de privateoplysninger, som Google ligger inde med, som brugerne afgav, når de i forbindelse med Google Social Circle.
PR giant Burson-Marsteller pitched a story to media outlets saying the feature violates Federal Trade Commission rules and does not grant users enough control over their personal data
Bloggeren Christopher Soghoian, der skriver og Twitter via bloggen: Dubfire.com – En blog, som er meget besøgt, og som vil have en hvis form for indflydelse på os andre bloggere der sidder oversøgisk og prøver at følge med i, hvad Silicon Valley virksomheder som Facebook, Google og Apple bl.a. går og laver. Den før omtalte blogger, var én af de få, der spurgte mere ind til, den henvendelse, som han fik fra Burson-Marsteller konsulenterne.
Deres svar på spørgsmålet om, hvem de repræssenterede ift. deres indicier om, ville de ikke svarer på. Facebook har igår aftes, dansk tid, indrømmet at det ver dem, hyrede Burson-marsteller:
“We [Facebook] engaged Burson-Marsteller to focus attention on this issue, using publicly available information that could be independently verified by any media organization or analyst.
Et meget dumt og uprofessionelt træk, af et Så professionel PR-bureau, som Burson-Marsteller. For man er i dag kun ét tweet fra total fiasko. Bloggeren Christopher Soghoian, var en af dem, der synets at kontaten fra Burson-Marsteller virkede underlig, og skrev derfor på sin twitterprofil:
For 13 timer siden ( i skrivende stund) skrev Christopher Soghoian så igen på sin Twitter profil:
Did Facebook give its PR firm a list of privacy advocates who might agree to a ghost-written op-ed, or did PR firm create list itself?
Et super godt spørgsmå, som jævnligt vokser frem, hvergang sådanne historier ser dagens lys. PR er en disciplin, der i højgrad handler om troværdighed, og ikke mindst om gennemsigtighed ift. hvem de forskellige PR bureauer repræssentere, hvem de har som samarbejdspartnere (journalister etc.). Jeg har flere gange hørt om PR konsulenter, som er blevet afskedet fra deres job udelukkende fordi de repræsssenterede en holdning, som nogle af PR bureauernes kunder ikke kunne acceptere selvom, det som pågældende stod for ( i sit privatliv) udelukkende var af privat karakter.
Hvem er Burson-Marsteller?
Burson-Marsteller er et amerikansk ejet, bureau hvis speciale er PR, Public Affairs og Krisekommunikation – og pudsigt nok, kan bureauet nu bruge sine egen ekspertise mod sig selv.
Burson-Marsteller blev stiftet i 1952 – af Harold Burson og Bill Marsteller – og har i dag kontorer i 83 lande verden over. Så det er altså ikke deliitanter vi har med at gøre her, og det ser selvfølgelig nogen af de bedste som Facebook har hyrede, til at finde skygge-bloggere til denne smedekampagne.
Det der undrer mig, når disse PR kriser opstår er, at PR branchen om nogen, er dem, der altid har prædiget legitimitet og dialog – men det er bare så tit dem, der ikke selv er med på at overholde de spilleregler, som er ift. til den oplysende dialog. Det er måske naivt, at have det sådan. Men i reklamebranchen – branchen jeg selv ekselere i – har vi nogle spilleregler, som vi skal operere inden for – vi kommunikere i “vinduer”, som er åbenlyse reklamepladser – PR, er for mig, den branche som kan (jeg påstår ikke, at det altid er sådan), gemme sig bag alverden pressemeddelelser etc.
Det huer mig virkelig ikke. Og det huer mig slet, slet ikke, at Facebook, der er et socialt medie, som i udgangspunktet beror på kommunikation og gennemsigtighed, kan finde på at tage en sådan chance.
Facebook og Google har ligget i krig med hinanden gennem de sidste par år – for Google, om de vil indrømme det eller ej, er truet af Facebook. Men hvorfor tager Facebook sådan en PR-chance. Det er ikke kun dumt, det er hamrende uprofessionelt!
Men hey, Facebook og jo også ejet af en 27´årig ung fyr;-)
I disse år møder jeg flere og flere virksomheder, der rigtig gerne vil tilgå de sociale medier – og man kan ikke betænke dem i det. For der er meget at hente på disse medier.
Mange af virksomhederne, har i flere år benyttet sig af dialog- og relationsmarkedsføring med stor succes, og vil nu igang med at kommunikere “live” og 1:1. Dagligt løber der nyheder ind, der fortæller om, hvilken succes store amerikanske, engelske og tyske virksomheder har haft med brugen af sociale medier.
Historierne omhandler ofte om virksomheder, der har skabt stærke relationer via Facebook kampagner, Virale-film via Youtube eller Twitter, med et øget salg for øje, en forbedret bundlinje og en businesscase, der påviser at man kan opnå store sucesser ved aktiv brug af sociale medier.
Men en ting, er de gode cases, en anden ting er, hvordan man som virksomhed kommer igang med at bruge disse medier. Jeg oplever tit, når jeg holder foredrag eller rådgiver virksomheder omkring brugen af sociale medier, at de siger to ting:
1) Vi er ikke klar til det entrere i den sociale (medies)sfærer
2) Hvordan undgår vi de mange fejl, som mange af de andre har begået (læs: vi vil ikke være de første inden for vores branche, der skriver den dumme business case)
Mit svar til dem er: Kan I tillade jer, ikke at være der, når jeres kunder, brugere eller medlemmer allerede taler om jer “derude”.
Når det så er sagt, så kan virksomheder samtidig godt se, den værdi, der er indlejret i den dialog og videndeling, som finder sted via Facebook, Youtube, Twitter, LinkedIn eller på blogs etc.
Sociale medier er med til at skabe det link mellem virksomheden, kunderne og den givtige dialog, som opstår ud af den tillid som skabes, når aktiv lytning og konstruktiv respons effektureres.
Når man skal igang
Skal man igang, skal man udvikle en plan for, hvordan disse medier skal styres, entreres og ikke mindst, hvordan de som kontakter en skal svares.
Spørger man danske virksomheder, som Social Semantic gjorde før i år, så siger 43 procent af de danske virksomheder, at deres aktiviteter på de sociale medier karakteriseres ved sporadiske tiltag, og at de ikke bygger på en klar planlægning, hvor der heller ikke indgår en klar ansvarsfordeling.
Problemerne opstår, når virksomheden ikke ved, hvad de skal gøre, når skaden eller den dårlig nyhed ryger ud. Når man ikke ved, hvad det medierede-rundhyl, som er sket via medierne, på blogs eller blandt de mest trofaste og kritiske kunder – hvad skal man som virksomhed så foretage sig?
Det værste en virksomhed kan gøre er, at gå i flyverskjul, og mene at den dårlige nyhed kan ties ihjel, eller at stormen kan rides af, ved at flytte fokus. Det kunne de – måske – engang, men den går bare ikke mere. Mands minde siger man er 7 dage i medierne, det er det ikke på internettet og på de sociale medier – her opstår der en autopoetisk socialt medie økosystem, hvor nyheden hele tiden vil pulsere og blusse op og ned, hvor hver kommentar, deling etc. Man så det ved Dominos skandalen for år tilbage, man så det med BPs olieskandale.
Nogle af de gode eks. på, hvordan man skal gebærde sig, når sådan noget skal undgås, er, en god introduktion til, hvordan givne virksomhed vil agere på det/de sociale medier, som de skal entrerer. En god indføring i, hvordan kommunikationen foregår på blogs, og så en aktiv lytning til de af jeres kunder, som benytter sig af sociale medier – find ud af, hvad de snakker om, hvad de interessere sig for etc. Kort sagt, praktiser aktiv lytning – ha´store ører og en lille mund.
To ting, som er gode at have sig for øje, når der skal Twittes, uploades på Facebook, kommnteres på blogs el. LinkedIn, er:
2) Lad ikke dine følelser drive det svar, du vender tilbage med
3) Relevans – sørg altid for, at der er relevans i det, som du går i luften med
En anden ting, som man skal have for øje, når man snakker om sociale medier, er, at marketing og PR hænger langt, langt mere sammen i dag, end det gjorde “i går”. Dels fordi, at de kommunikative budskaber handler om involvering og har en appel til den involverende og bearbejdende kommunikation, som man ser i PR, samtidig med at en mere kommerciel vinkel er for øje. Det er klart, at det handler om, hvilken strategi man går til medierne med.
Brian Solis, har udviklet The Rules of Social Media Engagement – her kommer han med: The Top 25 Best Practices for Drafting Policies and Guidelines – nogle rigtig gode råd, som kræver en del overvejelser omkring tilganen, fornuften og de mange facetter, der er ved at begynde at kommunikere 1:1 og live med sine brugere, kunder, share og stakeholders. Brian Solis skriver, i sine Rules of Social Media Engagement:
Everything begins with defining the rules of engagement and then providing the necessary training to prepare qualified representatives for the predictable and also unforeseen circumstances that await them.
Én ting er sikkert – der kommer ikke noget godt ud af, “bare” at prøve sig frem – det kræver hårdt og vedholdende arbejde med udviklingen af en social medie (kommunikations)plan. Ingen er kommet sovende til deres succes på de sociale medier. da Nestlé blev anklaget af Greenpeace for at bruge ikke-bæredygtig indonesisk palmeolie i sine produkter. reagerede deres – dengang 130.000 Facebook “fans” promte. Nestlé, havde bare desværre ikke den plan, som kunne hjælpe dem ud af den sociale mediekrise. Hvad kom der ud af det?
Film som disse:
Uanset hvor grov, unfair og ugennemtænkt kritikken af din virksomhed er på de sociale medier – så man aldrig, aldrig nogen sinde svare tilbage med arrogante, forsmåede eller bitre svar. For det kan ikke slettes igen på nettet, og det kan næsten aldrig gøres godt igen – det er irreveserbart, og vil altid komme skidt tilbage.
Så undervis, træn og lav retningslinjer for, hvordan de gode og de ikke så gode historier takles.
Slutteligt vil Carsten (@Pahlke) og jeg (@Graeser) ønske jer alle sammen en rigtig god Påske! 😀
Mandag d, 21. Marts kl. 11.15 udtalte undertegnede sig til Radio Horsens omkring virksomheders brug af sociale medier i dag. Interviewet omhandlede bl.a. mine blogindlæg:
To cases, der blev løst på to vidt forskellige måder. Vi snakkede også lidt om fremtiden sociale medier, og hvad og hvordan de vil udvikle sig i årene der kommer. Derudover snakkede vi også lidt om generation C, som netop er de sociale Stakeholders på de sociale medier, og dem der har løftet dem og taget dem til sig ikke kun som brugere. Men også som fænomen.
Forleden dag holdt jeg et foredrag om sociale medier, hvordan disse kan bruges i praksis, i krisehåndteringsøjemed, inden for B2B, og hvordan man kan involvere sine kunder, leads etc. og på den måde bruge den feedback, som indlejrer sig i denne form for kommunikation. Foredraget var for en ERFA-gruppe, som primært bestod af ledere inden for danmarks top 100 virksomheder. Foredraget gik rigtig godt, og vi havde en rigtig spændende debat efterfølgende.
Men én ting undrede mig.
Jeg kom ind på rapporten fra Social Semantics, da der er nogle udmærkede pointer omkring forskellige branchers brug af sociale medier, viden om dem etc. Min før omtalte undren gik på, at der ikke var én af de 15 deltagere, der havde hørt om denne rapport – man kan ikke forklejne dem i det, da deres fokus er – og naturligvis nok – et andet sted qua deres ansvarsområder.
Derfor vil jeg lige slå et slag for rapporten, som du – GRATIS – kan downlode her. For den kan helt sikkert bekræfte dig i nogle af de myter og tanker, som du måske har, hvis du er leder eller ansat i en dansk virksomhed, som går med tanker om at sætte de sociale medier i bevægelse inden for dit metier.
For, som en af konklusionerne i rapporten siger, så er der alt, alt for mange virksomheder, som ikke integrere den Sociale Medie-plan højt nok oppe i organisationen – det bliver tit en praktikant og en mellemleder, der sidder med det fulde udsyn, men mangler den nødvendige opbakning fra ledelsen, og dem der reelt udstikker visionerne for virksomheden.
I rapporten, kan man også læse, at stort set ingen danske virksomheder har en konkret strategi for deres tilstedeværelse på de sociale medier, men samtidig tror på at tilstedeværelsen skaber positiv feed back. Hvor paradoksalt det end lyder, så er det den verden, som danske virksomheder agere i.
Chrysler har siden onsdag d. 9. marts været en yderst omtalt bilproducent i den globale presse. Hvis du er en af dem, som det store “medietog” er kørt forbi eller uden om, så vil jeg lige ridse sagens hovedtræk op her:
En kort opsumering:
Chrysler er som mange andre store amerikanske bilproducenter aktive på de sociale medier. Til det har (eller havde) Chrysler hyret bureauet New Media Strategies, til at styre deres aktiviteter på bl.a Twitter via kontoen:@ChrystlerAutos.
Onsdag i sidste uge, sad en ukendt ansat fra mediebureauet i sin bil – i en bilkø – på vej til arbejde på New Media Strategies. Om det var et anfald af roadrage vides ikke, men tweetet fra Chryslers profil lød som følger:
"I find it ironic that Detroit is known as the #motorcity and yet no one here knows how to f---ing drive."
Hvorefter ovenstående tweet blev slettet, og følgende tweet blev sendt:
Undskyldnigen fra Chrystler
Vi lader lige billedet stå et øjeblik … et af disse steps (og det eneste som undertegnede kender til), var at fyre HELE bureauet, som styrede twitterkontoen @ChryslerAutos.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ovenstående tweet ikke er smart, når det kommer fra en industrikonglomerat, hvis billede af den amerikanske drøm, står mejslet ind i amerikanerne, som en virksomhed med styr på tingene, der om nogen kender sin besøgstid; også på de sociale medier – muligvis derfor, blev deres – lidt hysteriske – valg at opsige kontrakten med bureauet, New Media Strategies.
Kommunikatører, om det er PR-folk eller kommunikationskonsulenter, er i dag dømt til at forstå de sociale processer, der foregår via de sociale medier – hvor hastigheden dag for dag øges. Flere og flere interessenter kommer til, de skal beherskes, analyseres og ikke mindst lyttes til og have et svar.
For at forstå, den sociale økonomi, om man vil, for at nå sine, share- og stakeholders og få sit budskab placeret det rette sted, hvor det generere den bedste effekt, er det en nødvendighed at kunne overskue de konsekvenser der er/kan være ved at lave fodfejl – på sine sociale medier.
Hvorfor den voldsomme reaktion fra Chrysler?
Det interessere mig ikke så meget, om det er forargeligt (på den amerikanske kristne måde), at en person ved en fejl har brugt et bandeord i et tweet via en konto, som ikke tilhører ham privat – dét der interessere mig i denne sag, er, hvorfor Chrysler tager så drastige metoder i brug, og fyrer et helt bureau.
Brian Solis, beskriver i bogen: Putting the Public Back in Publick Relationshvordan PR (red: og kommunikationsbranchen) bliver nødt til at genopfinde sig selv, for at kunne følge med den blogger-kultur, samt den sociale interageren, som finder sted i dag; døgnet rundt, årets 365 dage.
Det, det gælder om for Chrysler i denne situation, er, at distancere sig selv, så de ikke står som afsendere af kommunikationen, så de bliver ved med at fremstå legitime i deres kommunikation. Og derved får afledt en potentiel mediestorm.
Man kunne dog også vende det hele på hovedet, og spørge, er det så Chrysler selv, der har skabt hele denne mediestorm, ved at køre det så stort op, og fyre hele bureauet, slette tweeten og sende en kontratweet af sted, som på undertegnede virker lidt forhastet og tom?
Er vi ude i noget der liger en dansk Okman-sag så (om man er enig i konsekvenserne af den sag eller ej)? For nu er det ikke længere nok, at man kan adskilde sin private konto fra sin arbejdsmæssige konto – dermed bliver vi tvunget – via de sociale medier – til hele tiden at agere professionelt og gå snorelige på dydens smalle sti – hvilket, mener jeg, er umuligt. Det, at man som enkel person kan stå som afsender og stadig repræsentere en virksomheds kommunikation, når man er privat, er med til at skabe et stort problem – idet skellet mellem den private- og den professionellessfærer forsvinder.
Kunne en mindre dramatisk krisestyring kunne havde klaret det?
Hvis Chrysler havde haft en mindre dramatisk krisestyringsplan for, hvad de ville gøre i sådan en situation, så havde man nok klaret det med mindre medieomtale.
Uanset hvad, så er deres Twitterprofil steget med over 1200 followers (fra 7.000 til 8.271 i skrivende stund), en stigning på 19 %, hvilket udgør næsten 1/5 af den samlede skare af followers.
Alt taget i betragtning, så er det jo ikke en særlig stor twitterkonto, som bureauet har styret, så måske, når alt kommer til alt, har New Media Strategies utilsigtet og på yderst klodset vis faktisk hjulpet Chrisler til en bedre placering på twitter, en medieomtale, der er svær at købe for penge, få skabt et hipe omkring dette lille tweet.
Så er der noget (?) der hedder dårlig omtale, når vi snakker om en tweet, som i min optik, i dette tilfælde, ikke har været skadelig for Brandet Christler, salg af biler eller den måde, som vi i hele verden ser på Chrystler nu?
Jeg vil mene, at deres regnskaber for q1 2011, vil få en større mediebevågenhed, og havde et langt stærkere fremadrettet syn på virksomheden.
Moralen er – også – i denne sociale mediekrise-historie, at ingen virksomheder skal “bare” gå på de sociale medier, uden at have en totalt gennemtænkt strategi, som er dybt, dybt forankret i virksomhedens top og bund. Og man skal slet, slet ikke entrere de sociale medier, hvis man er bange for, hvilke reaktioner det afstedkomme fra omverdenen.
Det er ikke kun praktikanten og en mellemleder, der skal være enige om, at det her, det er sq en god idé. Nej, der skal være kommunikationsplaner, som dækker alle tænkelige positiver og negativer.
Og så er det bare en god regel, at tænke sig om og trækkevejret en ekstragang inden man tweeter på “tom og bitter mave”.
Charlie Sheen - Live on Sheen´s Korner. Se 3. episode ved at klikke på billedet
Charlie Sheen har de sidste to-tre uger været på alles læber i USA (og manges i Europa), fyldt talkshows, radioens æter, nettets podcasts, bloggeres spalter og nu også, Sheens eget show på kanalen ustream.tv – her havde Charlie Sheen 100.000 seere på sin 1. udsendelse. Showet kalder han for: Sheen´s Korner, og beskriver sine udsendelser, og rablende udfald, som værende:
[…] truth torpedoes
Adam Sterneberg fra Times Magasine, kalder Sheens optræden, i et af sine blogindlæg på bloggen:” The 6th Floor”, for vanvittige, og for at have nået Defcon Three af kendis skandaler i USA.
For lige at ridse grunden til denne skandale op, så handler det hele kort og godt om, at Charlie Sheen blev fyret fra serien “Two and a Half Men” med begrundelsen: “farlig selvdestruktive adfærd”. Serien er den mest populære i USA lige nu – og Sheen er (var) blevet den højst betalte serieskuespiller til dato.
Hvorom alting er, så har Sheen formået at skabe et hipe omkring sin egen person, og det destruktive liv, som han fører. På få dage formåede Charlie Sheen´s depraverede liv, via hans Twitter profil (@charliesheen) at få 1 million followers på få dage – til dato den hurtigste voksende twitterkonto – også hurtigere end Justin Bieber.
Det paradoksale ved det, som Sheen har gang er, at den syge, autopoiesiske amerikanske mediekultur, hvor den giftige cocktail af mediernes og de kendtes gensidige afhængighed af hinanden er to alen af samme stykke.
Sheens opgør er blevet et billede på dette forhold, et opgør, som desværre og sygt nok, bliver taget vel imod, af medierne, da han lader sig provokere. Og igen, igen tager udfordringen op mod mediernes beskyldninger om, at han er syg, på stoffer, afhængig af sex og på druk, så det på Lumann´sk vis reproducerer sig selv, og skaber sig selv, i sig selv, uden en direkte påvirkning fra den medieomverden, som han, Warner Bros og alle de andre medier er en del af. Om det er sandt eller ej, så virker det lige nu som om, at alle vil opleve Charlie Sheen, den uredigerede og ucensurerede berømtheds plabren, om alt og absolut ingenting.
Men hvad får vi ud af dette absolutte uredigerede reality show? Der er to vinkler på det, som jeg ser det:
1) Den første vinkel tilhører medierne og deres muligheder.
Medierne får mulighed for at citere en kendt, hvis lyst og deprivation er så åbenlys, så ingen kan drage dem (medierne) til ansvar for at fremprovokere vanvittige udtalelser (for Amerikanere) som:
– ” I dont give a fuck”
– “Mobile Phones are Built by trolls” (Sheens Korner 3 episode 00:00:26 og 00:00:36).
– “You’re either in Sheen’s-Korner or you’re with the trolls.”
Og derved er de med til at drive Sheen ud i handlinger og udtalelser, som de senere hen ikke skal tage ansvar for. Sheen har formået at få et “Talkshow” på Ustream.tv, der efter 3 udsendelser har seeretal på 1.6 millioner – til sammenligning havde MAD MEN 5 millioner seere i første sæson. Sheen´s første afsnit havde over 600.000, 2. afsnit var allerede oppe på 1 million.
2) Den anden vinkel er Sheen selv, og det Brand som han kan opbygge.
Sheen er en så dreven kendis, så han godt ved, at det her er der masser af reklame i (Hvilket er = med penge) for ham. Så godt nok er han blevet dumpet af Warner Bros. Men det forlag, som får fingrene i hans selvbiografi – og lur mig, om der ikke kommer sådan en, snart – vil tjene millioner af dollars.
Samtidig, er han også så dreven i sin selvpromovering, så da han bliver spurgt (00:02:18), om han har fået morgenmad, svarer han: “Nej, jeg ryger en cigaret, og drikker noget, som jeg ikke vil afsløre her — med mindre de (producenten af det, som han drikker), vil betale ham for at fortælle, hvad det er. Han opbygger suspence ved at bejle til seeren som forbruger og de mulige annoncører. På den måde efterlader han hele tiden åbninger til analyser af, hvad er det nu der sker, hvornår vil han komme med forløsningen etc.
Han formår at fodre mediet, så vi, seerne og producerne af alle talk showsene sidder og savler for at få mere at vide, hvad enten det er i et studie hos The Daily show Comedy Central i New York eller hos Howard Stern.
Waynes world in real life
På bedste Waynes world vis, formår Charlie Sheen at skabe et univers, et loophole, ind i et menneskes totalt forskruede, psykotiske og fordrukne verden, som dels er skabt af medierne, dels af ham selv og af den verden, som de agerer i, og som ikke kan stoppes, når det STORE medie-maskineri først er sat i gang.
Det er her jeg mener, at det hele bliver en autopoietiske-fortælling, hvis man kan formulere det sådan – for det system, som Sheen er oppe imod (Warner Bros bliver billedet på HELE medieverdenen, som lever af at suge nyheder ud af de kendte) er et system, som opererer ud fra sin egen målestok. En målestok, der bliver defineret af de selvsamme medier, hvis retorik og måde at agere på skaber de nyheder, som vi uge efter uge mæsker os i.
Dermed bliver en mediemæssig Goliat, som ingen kan håndtere – forvandlet til et selvreferentielt Janushoved, der hele tiden kan vende på en tallerken – dyrket af medierne for sin provokerende ucensurede adfærd og den nyhedsværdi der er indlejret i ham som et nyt mediefænomen, der står uden for studiernes beskyttelse og censur. Sheen stiller sig villigt på mediernes skafot i sit teenage agtige oprør mod de kontrollerende studier, og lige nu elsker både medierne og seerne ham for det. Men dommen er ikke afsagt endnu for bedst, som man tror, at medierne elsker dig, vender de på en tallerken og bliver din fjende. Og som et godt mundheld siger: så skal man aldrig gå i rette med medierne selv; for man vil altid tabe.
Det bliver dog interessant at se, hvad konklusionen bliver på lige præsis dette “nye medie-fænomen”, hvor de kendte selv kan/tager ordet og give (medierne) igen. Jeg vil i hvert fald følge Sheen´s Korner et stykke tid.
Skal se om dette er et råb om hjælp, eller om det er et stykke kendis brandingkultur, som vi ikke har set ført ud i livet på lignende vis endnu.
Facebooks stifter Mark Zuckerburg, har været i mediernes væld her de sidste par uger. I sidste uge med sin donation på 100 millioner dollers, og i denne uge på Mashable, hvor man har lanceret et tegneserie hæfte med den unge knøs.
Filmen om Facebooks stifter “The Social Network” havde snigpremiere i NY i sidste uge, og Berlinske har anmeldt den her.
Flere anmeldere kalder filmen for et episk mesterværk, men alle er de enige om, at: Zuckerburg Zucks. Han er et magt menneske på 26 år, som bruger (eller har brugt) sin magt på den mest uhyrlige måde.
Så tilbage til hans donation – for hvorfor er han ude i denne filantropiske handling. Er det fordi, det billede som bliver tegnet af ham i filmen, (som undertegnede endnu ikke har set, men som han skal se) er korrekt, og han derfor bliver nødt til at lave et modtræk, som kun den “fineste” PR konsulent uden selvrespekt og integritet kan udføre, eller er det andre årsager, der har fået den unge meseen til at gøre dette?
Én ting er helt sikkert, filmen er en stor udfordring for Zukerburgs foretagende, Facebook. Om det er ham, der er skurken, eller hvad den sande historie er (den entydige og “sande” fortælling, er nok ikke lige sådan at få fat i, da livet har mange facetter), er for så vidt også lige meget.
For med hans offentliggørelse af donationen på 100 millioner skete hos Oprah Winfrey, der tror jeg vist alle kunne se PR-stundet.
Skidt karl eller god og ærlig filantrop med mottoet: “Privatlivets tid er forbi”, er det så ikke lige meget. Manden har doneret 100 millioner til skolevæsenet i en af de fattigste byer i Newark i New Jersey – en af USAs fattigste bydele.
Uanset hvad, så beskrives han i et interview, som også kan læses i ovenstående link. Så:
” […] benægter [Zuckerberg] ikke i sin nuværende PR-offensiv de pågældende citater [om at han vil skide på sine venner og medstiftere], eller at han dengang gjorde noget latrinært ved sine venner og med-pionerer, men han forsøger et balancenummer: Han siger, at han dengang var 19 år gammel, og han er i dag 26 år gammel, og det er en helt anden Zuckerberg i dag, et bedre menneske, et mere afrundet og mindre skånselsløst menneske, siger han, og derfor er »The Social Network« måske et relativt korrekt historisk portræt, men det er bare ikke nutidigt portræt.”
Jeg ser frem til filmen, som udkommer liiige om lidt her i Danmark.
Men hvordan ser du på Prins Facebook – er han en udspekuleret social medie-Gordon Gekko eller er han en filantropisk Ole opfinder?
I informations-krigens hellige navn, går den Skotske hær nu til utraditionelle kommunikations-metoder; Twitter er midlet, og målet er ikke af nedkæmpe Taliban med spamming af tweets, men snarere at kunne informere bedre om livet ved fronten.
Den Skotske hær bruger allerede Facebook, i kampen om, at kunne informere om dette og hint, men microblogging værktøjer twitter er nu det sidste nye skud på stammen!
Grunden til at man nu tager denne form for komm.kanal i brug er fordi, man mener at fokus, fra mediernes side af, er alt for meget på Krig, Bomber og regulære kamphandlinger og tab. Derfor vil twitter være redskabet til at få de mere positive og hverdags-agtige historer ud til den globale offentlighed -og hilsner, moralske-støtte beskeder til de udsendte Skotske Jenser, eller McNeal’er eller hvad man nu kalder dem i det skotske højland:-)
Da Carsten og jeg startede med at skrive her på bloggen, for godt et år siden, havde vi ikke regnet med, at der ville komme så mange læsere per mdr. Og det er da super fedt, at der er så mange, som er interesseret i vores tanker, ord og billeder:-)
Der ud over skal der også lyde et stort tak til alle jer, som har skrevet indlæg og anmeldelser.
Carsten Pahlke
Martin Graeser
Pahlke
Advertising Paradigm 