Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Interview’ Category

Steve Jobs, er om nogen, manden der revolutionerede den ellers så dominerende PC verden. Og da han døde for godt et år siden (6. oktober 2011), gik verden amok med historier, nekrologer og artikler om denne så ellers geniale mand. Man siger, at der ikke er langt fra gal til genial – og det gælder også for Jobs, der både var kendt som en fyr med enorm kreativitet, viljestyrke og et krav til sine medarbejdere der var ud over det sædvanlige. Jeg skrev selv om ikonet Jobs her på bloggen – blogindlægget hed: “Jobs er Gud – en postmodernistisk en af slagsen“.

Artiklen i WIRED omhandler netop dikotomien og mystikken, der er omkring manden Jobs – også et år efter hans død [Business Insider]. For hvad var det, der gemte sig bag dette så ellers milde ydre. Biografier, artikler og portrætter har prøvet at beskrive med svingende held. Endnu en artikel prøver at komme dette til livs. Med Interviews af branchens store magnater.  Artiklen i WIRED hedder: Am I Steve Jobs – og beskriver gennem interviews med kolleger i branchen. Jeg glæder mig til at læse artiklen!

 

Coveret siger vist sig selv, hvad artiklen omhandler og prøver på at besvare.

 

Read Full Post »

Radioprogrammet “Harddisken” på DRs P1, er i gavehummør – og har 3 lydbøger til alle lytterene, som vil downloade dem.

– Steve Jobs (desværre ikke tilgængelig mere)

– Hvad ville Google Gøre?

– Facebook – fra kollegieværelse til børskandidat

De to bøger, som stadig er tilgængelige, er værd at høre (læse). Bogen om Facebook, er langt bedre end filmen “The Social Network”. Google bogen, er super interessant – fælles for dem begge to (tre), er, at de er skide skræmmende i al deres enkelhed!

 

Du kan downloade bøgerne fra Hardiskens site her.

 

God læselyst!

Read Full Post »

Den 24. juli 2010 uploadede 1000’vis af mennesker videoklip til YouTube projektet “Life In A Day”. Et video eksperiment, der blandt andet involverede den anerkendte instruktør Kevin Macdonald, der blandt andet er kendt for filmen: “Last King of Scotland” og af Ridley Scott Alien den 8. passagers fader.

Projektet havde til opgave at være:

A documentary shot by filmmakers all over the world that serves as a time capsule to show future generations what it was like to be alive on the 24th of July, 2010

Filmen er udfærdiget på baggrund af mere end 80.000 filmklip fra 190 forskellige lande og er produceret på baggrund af crowdsourcing tanken – hvor alle byder ind og har en mulighed for at påvirke (i dette tilfælde) præmissen for filmens narrative udfald. Et super spændende projekt.

Filmen er, som ovenstående også beskriver et forsøg på at skabe en manifestation af en eksakt dag, jorden rundt – hvad vi laver, hvad vi talte om, og hvad vi havde af tanker – en af kommentarerne på Youtube-kanalen, hvor man kan se filmen gratis fra, er: at det er et Ulysses agtigt værk, med James Joyces’ke anslag – jeg vil nu ikke trække den så langt. Men blot mene, at den eneste sammenhæng der her er, er, at begge værker (Joyces Bog og Macdonalds film) begge handler om en dag i henholdsvis én mands liv, og i mange menneskers liv.

Filmen tager 1 time og 35 min., og er alle minutterne værd. Filmen er produceret til, at være gratis, og kan streames via Youtube kanalen, som er oprettet til selvsamme formål. Filmen kan også købes, men projektet var tænkt som et gratisprojekt a la de kapsler, som man gravede ned i 80′ erne med ting frra årtiet i – så vi om føje år kunne tage dem op igen og se, hvordan verden dengang så ud og var tænkt. Det selvsamme er tilfældet og præmissen i Macdonalds film.

Filmen er produceret i forbindelse med YouTube’s 5’års fødselsdag – projektet havde tilformål at vise, at det ydmyge filmklip kunne være generator til at man på Youtube også kunne eksekvere videokunst, i en form der kunne samle folk på tværs af nationaliteter samfundsskel etc.

Kevin Macdonald selv, udtalte sig til The Wall Street Journal, at:

[The movie] could only be made in the last five years because … you can get enough people who will have an understanding of how to shoot something.

Så sæt dig godt til rette og klick Play, og nyd denne super cool dokumentarfilm.

Read Full Post »

Concept Maker

I går udkom der en ret cool ny app – Concept Maker er navnet på denne nye kreative katalysator. Appen, der bl.a. kan organisere, strukturere og hjælpe dig med at dele dine ideer i konceptfasen med dem du arbejder sammen med. Er designet og udviklet af to danske piger ved navn Tine Kej og Katrine Granholm.  De har i godt et år arbejdet på Appen.

Den “skal bistå kreative med at udvikle stærke ideer. ”En tidlig julegave”, kalder de app’en, for den er gratis i Danmark” udtalte de til Bureaubiz i går.

Nedenstående lille film beskriver ret godt, hvad det er, denne lille Gule App kan!

 

 

Appen kan du få i AppStore NU, og gratis i den danske version – Android folket må vente lidt endnu, desværre.

Read Full Post »

Forleden afholdte social media bloggen Mashable en konference om, hvor sociale medier er på vej hen og hvorfor denne digitale kulturæra er så vigtig for vores kommunikation i 2012 og frem.

Det er et ret interessant “foredrag”. Pete Cashmore, grundlæggeren af Mashable taler bl.a. om socialmusik, Touch <– alle de ting, som vi kan klicke på, for at få informationer og involvering, nye reklame formater, der bliver mere og mere sociale, samt hvilke udfordringer magasin/blad branchen står over for og meget mere…

Det interessante ved disse betragtninger, som han udlægger – om man er enig eller ej i Pete Cashmores udlægning af fremtiden – er, at vi vil komme til at ændre vores måde hvorpå vi konsumere budskaber på, om det er tekstbaseret, musisk eller som film. Det hele bliver bøjet og vredet i en retning, hvor alt skal kunne passe ind i alle tænkelige platforme.

Read Full Post »

”I et interview til det kendte marketingsite for fagfolk, Bureaubiz, udtalte jeg mig d. 21. september 2011 om Facebooks udvikling i artiklen: “Facebook giver de største annoncører det største forspring”.

 

En af mine konklusioner/kæpheste er, at Facebook har gået fra være et socialt medie til at være langt mere kommercielt drevet, og at en udvikling, der går i den retning kun kan være med til at ende Faebooks æra, som det førernde sociale medie, som har skabt, drevet og anskueliggjort det sociale medie paradigme som vi alle undergår i disse år. Faren ved denne udvikling er, at Facebook åbenlyst kommercielle fokus er, at den oprindelige idé med at få kritisk masse i tale forsvinder. Firstmovers har længe sivet fra Facebook, og det er med til at erodere grundlaget for den “earned” media-del, som er indlejret i begrebet social media. Og Facebook risikerer, at brugerne bliver blinde over for kommercielle facebook budskaber, som er genereret af de andre brugere – i lighed med 00’ernes bannerblindhed,”

Du kan læse artiklen: “Facebook giver de største annoncører det største forspring” i bureaubiz gå til artiklen her.

Read Full Post »

Ser man på aftale mellem Heineke og Google, som blev indgået d. 30 juni 2011, ja, så undrer det ikke mig, at Google er SÅ forhippet på, at få den del af deres segmenteringstanker op at stå, som de lægger for dagen med Google+ Det at få samlet al den adfærd, som de nu får ind via Google+ i én database, er hele Googles nye forretningsmodel.

 

 

I den millionaftale, som Google indgik med Heineken, var det hovedsageligt et spørgsmål om, at Google skulle stå for distributionen af Heinekens aktiviteter på Youtube (Red: Google købte for år tilbage Youtube), hvor uskyldt det end kan lyde. Heinekens talsmand John Paul Schuirink sagde den 30. juni til The Wall Street journal:

“The deal with Google will mainly focus on distributing our commercials on YouTube, in order to reach our target groups of 20-somethings, but will also include promotions such as banners on Google,”

Kort tid efter lød der kritiske røster fra nær og fjern – og med rette, hvis du spørger mig – Det at Google nu officielt gik fra at være en søgemaskine provider til også at agere bureau; vel at mærket et af verdens største bureauer, hvis det kommer til det.

Så igen vil jeg sige, Google er ikke denne flinke, rare gamle mand, som manifesterer sig for dit åsyn, når du ikke kan finde vej på internettet. Nej, Google er en enorm kommerciel forretning, der for mange, mange år siden lagde deres yderst filantropiske forretningsmodel fra sig, idet at det var dem, der skulle sætte internettet fri, og levere rene og fine søgninger til folket (bare ikke i Kina, hvis de søgte på Demokrati), så vi kunne finde rundt i dette autonome, digitale miljø.

Jeg er selv på Google+ – selvfølgelig er jeg det – for man skal da se, hvad der rører sig. Men det er klart, at Google+ ikke kun er lavet til at kæmpe mod Facebook, fordi det er det, der er oppe i tiden i disse år. Men snarere fordi, her er SÅ mange millioner af dollars at hente på segmentering og brugeradfærd. Så for at dække sig af mod Microsofts Bing, er det klart at de her også skal være på mærkerne. For tænk nu, hvis Facebook begyndte at gøre brug af al det video content, som er på Facebook – så ville selv Youtube få kamp til stregen.

 

I interview fra TechCrunch fra i fredags (d. 9. juli 2011) er hovedpointen i dette interview, at de enorme segmenterings-muligheder, som afstedkommer med lanceringen af Google+ enorme. Ved hjælp af de famøse hangouts vil Google+ arbejde med udviklingen af personligt indhold ift. behavioral targeting – kort sagt, Google vil samle alle brugerne i én identitets-database, så de bedre kan målrette annoncer, søgninger og anbefalinger på YouTube. Og pludselig, giver pressemeddelelsen fra den 30. juni om Heinekens aftaleindgåelse med Google, ja, så er der plduselig mange, mange ting, der giver mening.

 

 

Man kan, hvis det lykkedes dem (og lur mig, om de ikke nok skal få det til at virke) sige, at de vil revolutionere behavioral targeting tanken. Google har jo i mange år arbejdet med sådanne metoder ift. Gmail, Buzz etc.Og nu skal Heineken agere business case sammen med Google.

Du kan høre hele interviewet her: Eric Schmidt Comments On Google+’s Success, Claims “Millions” Of Users

 

 

Read Full Post »

Et forskningsprojekt fra SDU viser, at: Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer Facebook, hvis man måler på antallet af “Likes” og delte artikler via det sociale netværk Facebook og microblogging værktøjet Twitter. Vi vil have hurtige nyheder, der forarger os BIG time, hvis vi ikke vil have det, så vil vi have et godt grin, når vi deler og debatterer nyheder på Facebook.

Forskningsprojektet er udfærdiget af Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Her har de udviklet I Like barometret – som indekserer, hvad det egentligt er vi deler via Facebook og Twitter.

Filip Wallberg, der er underviser og projektkoordinator, og som står bag undersøgelsen, fortæller til videnskab.dk, at:

Det er tydeligt, at Facebook bedst kan sammenlignes med en traditionel frokoststue på arbejdspladen, hvor vi fortæller en god historie for at løfte stemningen eller for at skabe en god debat

Undersøgelsen, som lige er gået i gang, skal løbe over det næste lange stykke tid, og skal munde ud i en række journalistisk kriterier, til netmediernes redaktioner, så de på forhånd ved, om en historie har potentiale til at blive delt på Facebook eller ej. En ret fesen præmis, må jeg sige – for det er godt nok, at netmedierne og bladhusene ved, hvad det er der giver et like, et RT på Twitter etc., men gud, hvor er det dog svært at skille et seriøst “Like”, der informere og oplyser a la: Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i Skat, fra et “Like”, der er plat og som forarger, som Mor Guffer bedre (som er to af eksemplerne i undersøgelsen. Det påstås at webmedier kan opnå 30 procent af sit samlede læser-engagement (her meness Likes, Shares, Kommentarer) med en enkelt historie om ugen.

I Like graf over mest delte nyhedssits

Hvis man ser på ovenstående mediegrafik, så er Ekstra bladet en af de største, efterfulgt af Politiken, hvorefter B.T. og TV2.dk er lige i hælende på dem. Helt til højre ses der små kasser, en af dem er comon.com og journalisten – sites som er specifikke og mere nørdede sites inden for tec.-nyheder og den mere faglige art, som journalisten.dk.

Grunden til at Politiken er så højt repræsenterer lige nu, er historien om Danske Bank og deres skatteunddragelse på 3 milliarder kr. Det skal hertil siges, at ovenstående grafik hele tiden vil ændre sig, da analysen er organisk, hvis man kan sige det – så den læser hele tiden på likes etc., som finder sted på de opgivne medier.

Min kritik til dette er det, at man kan risikere at nyhedsmedierne på nettet bliver endnu mere udvandede – det undrer mig ikke, at det er B.T. og Ekstra Bladet der er tungest repræsenteret i analyse, når det går på flest likes, og analysens konklusion for nuværende er på de mest underlødige historier, hvor Amalie & Co og singleliv styrer agendaen for hvad det populære “Like” er. Man kan allerede se nu, at det er de ting, som er nemme at forholde sig til, som får likes og som deles i vildskab. Det er de historier som mere lægger sig op af en journalisme-stil end den egentlige journalistik, som er dybte borende, “lang” som og relevant for dagen i morgen også.

Men uanset hvad, så bliver det interessant at se, hvad konklusionen bliver på dette projekt – og om det er de underlødige aviser, som dagligt stamper dagsordener op af jorden der bliver standart-sættende for den sociale strategi. Hvem ved… vi må se, om under tegnede Liker-konklusionen.

Read Full Post »

I Påsken var jeg på ARKEN, ved Roskilde, for at se på Olafur Eliassons instalationskunstværk: Den Blinde Passager. Det var en sand og meget skræmmende oplevelse – men det er ikke det stykke kunst, som jeg vil skrive om i denne blogpost (Det gør jeg måske på et senere tidspunkt).

Nej, det der nok facinerede mig mest, var Garyson Perrys Sumatranske,batik gobelin, som hænger næsten lige inden for døren, når man entrere ARKEN.

Det interesante ved hans gobelin, er ikke, at den er 15 meter lang og 3 meter høj, og minder en om det 900 år gamle Bayeuxtapetet, der hænger i Normandiet. Nej, slet ikke – det er hans moderne tolkning af det 20´århundredes vestlige menneske, dets forhold til moderne Brands. En kritik af de helt store – en kritik, der har indlejeret en fantastisk ironisk distance, som alle store og små, gamle som unge, kan få noget ud af.

The Walthamstow Tapestry - Grayson Perry

Billedet ovenfor, er ikke de fulde femten meter, jeg vil vise nogle nær billeder neden for, der i sin detaljeret, tegneserie-stil viser, hvor hurtigt, vi bliver lullet ind i de trykke Brands favn, og trukket – af den en rød livsårer gennem 10.000 vis af brands, til vi tilsidst møder vores skaber, skærsilden og enten ryger op eller ned. Den rejse – livets rejse – som billedet fører os gennem, er der en del store menneskefigurer, som optræder med forskellige brandprodukter – alle sammen, som deres små børn; de kærtegner dem, og dermed indirekte sig selv. Lidt som man ser personerne gøre i François Truffaut´s  filmatisering af Ray Bradbarys bog: fahrenheit 451 – hvor mennesket lever i en nær fremtid, hvor åndelighed, nærhed og varme er helt væk, og er erstattet af en teknokratisk og moderne instrumentiel virkelighed, hvor litteratur er en trussel for individet.

Garyson Perry fortæller selv om, hvordan brandnavnene skal opfattes – de [Brandnavnene] er nemlig ikke indlejret med deres normale indpakninger eller logofarver:

“When you divorce the names from their products and logos you are left with a kind of emotional residue”

De små skikkelser, der er syet ind, er små dagligdags-situationer, som er spicet lidt op – folk har blod på hænder og tøj, hvilket skal læses som Garyson Perrys ironiske svar på det blod, som nogen brancher – og dermed os alle – har på hænderne, når vi selv er forbrugere af disse Brands.

Et andet sted på Gobelinen, er der et skib, der sejler rundt på et “hav”, skibet er fyldt med mennesker: “a ship of fools”, som Garryson selv fortæller i et interview, rundt om dette skib er der strøet brandnavne på problematiske finansielle virksomheder, nogle af navnene, som der er at læse, er: RBS, HSBC, Northern Rock og Enron – virksomheder, som vi gennem krisen har hørt rigtig meget om, og som har haft en meget negativ indflydelse på det moderne menneskes syn og levevis sidst i 00´erne og først i 10´erne.

Gobelinen er fantastisk smuk, og dybt, dybt interessant at se og læse på etc.

Read Full Post »

PepsiMAX har lanceret en ny tv-kampagne i USA, hvor seerene af tv spotsne bliver belønnet hver gang personer tagger reklamen via den App, som IntoNow har udviklet til PepsiMAX reklamen. Når man har gjort dette, så genereres der en kupon, som brugeren af appen kan indløse i den forretning, som er valg, som indløsningssted.

Det er første gang, man lukker det hul, der er mellem den analoge reklame på TV og seeren, CEO Adam Cahan fra IntoNow udtalte sig igår til Mashable:

This is the first time where consumers can close the funnel between a brand experience on a TV commercial right down to a real-world drink you can consume

Det er ufatteligt spændende det, som IntoNow har gang i – det er klart en interessant måling af analoge TV-reklamer, som de her har gang i. Det bliver nu muligt at måle på den direkte invovering, der er med tv-reklamerne – det at der bliver genereret en online kupon, kan jo tages til så store højder – og det at den bliver gemt, så man kan indløse dette på et senere tidspunkt er genialt.

Normalt har man den problematik, at det kan være svært at drive folk fra sofaen og til internettet for at tage action – men nu er der direkte call to action, som oven i købet gør det mere målbart.

Hvad laver IntoNow:

Connect with your friends around the shows you love. IntoNow makes engaging with your friends around your favorite television shows easy and fun. Just tap the green button when you’re watching, and IntoNow will identify the show, right down to the episode. Once identified it’s easy to share with your friends on Twitter or Facebook.

IntoNow har ca. samme størrelse med LinkedIn har i Danmark – de har 600,000 brugere,  der typisk ser mellem 25,000 og 35,000 tags per dag – det er en pæn slat sat i forhold til lille Danmark. Lidt á la GetGlue, kan man tjekke ind samme steder som sine venner i de tv-serier, som de ser, og dele oplysninger etc.

Læs hele interviewet på Mashable med Adam Cahan fra IntoNow  her.

Read Full Post »

Older Posts »