Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Foursquare’ Category

En tur til Polen for nylig åbenbarede nogle interessante Specials på Foursquare. Én yderst lavpraktisk, en anden en del af en større loyalitets-strategi. Men begge forfriskende


Som omtalt, her på adpara, er potentialet for de loaktionsbaserede services, som værktøj i CRM herunder loyalitetsprogrammer, stort. Det omtales b.la. i posten “Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?“.

Potentialet er tilstede, tillader jeg mig at slå fast. Men hvem gør det så? Hvem benytter disse redskaber? Jeg har tidligere vovet pelsen og kritiseret dem, der gør det “forkert”. Dem jeg mener underminerer det store potentiale (læs posten “TDC og Telenor misbruger Foursquare“). Som kontrast til disse lussinger (konstruktive naturligvis), vil jeg i denne omgang i stedet uddele roser – som det i øvrigt tidligere er sket til DSB for et modigt forsøg (læs her).

De følgende cases er hentet uden for landets grænser. Nærmere betegnet i Krakow, Polen. I forbindelse med et 3 dages ecommerce seminar i den Polske storby, benyttede jeg Foursquare via mobilen. Her blev jeg, som det også ofte er tilfældet i DK, mødt af flere forskellige “Specials” og “Specials Nearby” (Funktionen der giver virksomheder mulighed for at rewarde check-ins i forbindelse med fysisk tilstedeværelse). Det var i øvrigt misbrugen af disse features, som de uartige drenge i klassen tidligere fik skæld ud for. Den skal, som jeg pointerede, ikke bruges som (gratis) eksponeringskanal for eksisterende ATL kampagnetilbud. Den skal derimod tilbyde relevante, eksklusive tilbud og services til de der yder noget – de der dukker op. Hvor en stor mængde af de Specials jeg møder i DK stadig er ubrugelige, var situationen i Krakow en anden. Her er to eksempler:

1. Ciufcia.pl

Ganske lavpraktisk: Du tjekker ind og får en kop kaffe på café’en. Tja, hvorfor ikke? Denne kunne naturligvis krydres med fx Mayor rewards. Hovedsagen er forsøget på at skabe en ekstra dimension. Den er ikke ny versus dansk standard – visse forsøger sig allerede. Men udbuddet var overvældende i Krakow til sammenligning.

2.Sheraton Krakow Hotel

Som en del af Hotelkæden Starwood bliver medlemmer af et loyalitetsprogram ekstra rewarded, når der tjekkes ind på Sheraton i Krakow. Her benyttes features som en del af en større strategi. Brugere kan forbinde Foursquare konti med deres SPG (Starwood Preferred Guest) konti og derved optjene bonuspoint (Starpoints) ved ankomst til hotellet. Tjekker du ind ofte på et af de 1000 Starwood hoteller worldwide, belønnes du med titlen SPG Mayor og belønnes yderligere med præmier. Programmet startede i maj i år og jeg håber meget, at Starwood vil berette om deres erfaringer med denne type startegi.

Slutteligt, vil jeg dog, for en god ordens skyld, tilføje, at det ikke er alle Specials i Dk, der er håbløse. Jeg har set flere, der giver mening (måske det er en tendens?). Se fx disse to Mayor Specials. Godt gået Cafe Alma + Nationalmuseet!

Advertisements

Read Full Post »

Der er så meget snak om hvad ROI´en er på sociale medie-kampagner er. Om man kan måle det, hvordan man gør og hvordan  det kan ses på bundlinjen.

Jeg bliver altid spurgt om dette, når jeg holder foredrag, eller bliver kontaktet af virksomheder, der overvejer at tilgå et af de mange 1000 sociale medier, som findes.

Hvordan får man den sociale kapital til at udfolde sig, som er indlejret i et “Like” på Facebook? Nedenstående video giver et godt svar på, hvordan én af de målbare parametre kan ses, og hvordan SEO også spiller ind på din succes i dine sociale medier.

Nedenstående er en rigtig god forklaring på, hvordan din sociale medie IQ bliver transformeret til en solid og engageret WOM via Bing, Google etc.

Så ikke nok med, at du skal tænke over din SEO; når du tilgår nettet, du skal også i langt højere grad begynde at tænke over hvordan jeres Facebook “Likes” bliver styret og delt. Det interessante ved måden som social search er sat til at være, er med Facebook Places og Foursquare – så de tjeckins og kommentarer, der er tilknyttet også vil blive taget med. Så arbejder man med SEO og sociale medier, så er relevans begrebet ift. Google et endnu mere vigtgt parameter, at forstå og arbejde ud fra, når virksomheden, skal på de sociale medier.

Man ved, at de “reklamer” som kommer via WOM er de mest kraftfulde, og er dem, som man lytter efter. Med social search bliver dette endnu stærkere. Forleden holdt jeg foredrag for en gruppe erhvervsfolk i Nordsjælland – en af de spørgsmål  til brugen af sociale medier og den frygt, der er omkring brugen af sociale sites som Facebook, hvor folk skriver til og om virksomheden. Folk taler om din virksomhed, det har de altid gjort – men forskellen på i dag og for 8 år siden, er, at nu bliver de indekseret og rangseret bla. efter relevans.

Der er ingen tvivl om, at denne debat nu bliver entensiveret, for de knap så heldige udtalelser om ens virksomhed bliver nu indekseret og smidt ud i Google – og har man en fan page med mange 1000 medlemmer, ja, så indeksere Google eller Bing siden som yderst relevant.

Social circle builds a bridge between users’ Google accounts and their Google profiles to surface users’ content in its results page. This circle includes users of social services Google users have listed in their Google profile, including Gmail, Twitter, Quora, Google Buzz, Facebook and Picasa. Kilde – eWeek d.22. Maj

Ifølge nyhedssitet eWeek.com, så udtalte Google sig igår om, at deres social search vil blive rullet ud over Google i 19 forskellige sprog i denne mdr. Så er man Google Circle, Gmail eller Google Buzz, så vil der blive brugbare data at opbygge sin SEO omkring.

Så ikke nok med, at os der arbejder med dette til dagligt, syntes at denne social search er et stort skridt i den rigtig retning, men så bliver “krigen” mellem Facebook, Google og Microsoft med deres søgemaskine Bing, blive optrappet (Facebook bruger Microsoft teknologi, til deres søgefunktion).

Read Full Post »

Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.

Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.

Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.

En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.

Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:

“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”

Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).

Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc.  Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.

Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.

Read Full Post »

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Read Full Post »

Sidste år skrev jeg et blogindlæg om Facebook var ved at blive platformen, der styrer alle sociale medier? Min konklusion, hvis man kan kalde den for det, var at Google nok er dén udbyder i verden, der ved mest om brugerene, og Facebook ligger vel lige i hælene på os.

Da jeg skrev dette i september 2010, var Facebook ikke kommet med alle de nye tiltag, som vi har set inden for det sidste 6 mdr. Der hersker ingen tvivl om, at Facebook er blevet en så dominerende spiller på det markedet, som handler om at pinpointe sine brugere, indsamle informationer om din og min gøren og laden på nettet.

Skal man splitte nogle af de muligheder op, som Facebook er kommet med på det sidste, så ser det sådan her ud:

Like-knappen

Med Facebook Like muligheden, fik vi alle sammen muligheden for, at vise alle dem i vores sociale netværk, hvad vi stod for, læste, kunne lide osv. Det var fantastisk – for her fik vi mulighed for, at måle på den Word-of-mouth (WOM), som faktisk foregik på nettet, og som kunne – hvis man havde en formel, eller en fordelingsnøgle for det, måle på den sociale kapital, som er indlejret i et “like”.

Men hvis man vender det hele lidt på hovedet, og ser på Facebooks forretningsmodel (for den sociale del af deres forretning), så har de de sidste par år benyttet sig af en slags snylter strategi, for deres overtagelse af nettet – ved at give udviklerne mulighed for at implementere eks. Facebook Like knappen på alle sider, og gøre denne funktion tilgængelig, uden egentlig at være logget ind på Facebook, så har de trukket hele deres forretningsmodel ud over andres forretninger, brands og hvad der dertil hører til disse brands positioner.

Like-funktionen har også været med til, at flere og flere afmelder sig nyhedsmails og derfor begynder at “Like” brands på Facebook idet, at Facebook er “lejerbålet”, hvor 2.7 millioner danskere færdes flere gange dagligt; hvilket bliver til 20.660.930 timer i mdr. viser en rapport fra FDIM, Foreningen af Danske Intetnetmedier, fra 2010. og ja, du læste rigtigt.

Facebook Places

Med Places har Facebook taget kampen op med de locasionsbasserede tjenester (LBS) som Gowalle og foursquare – her har Facebook budt ind på det markedet, som de fleste af os, der arbejder med sociale medier tildagligt, mener bliver en af de drivende motorer i det, som man i dag kalder for social CRM – den kunde styringsmåde, hvorpå vi kan bygge en langt bedre og mere realistisk og 1:1 dialog-kommunikation på.

Hvorfor? Fordi den bygger på din egentlige adfærd i den virkelige verden (IRL). Hvilket fører mig videre til Facebook nye tiltag – Facebook Deals eller Check-in Deals.

Facebook Deals – det 2. i rækken – nu Check-in Deals

Facebook Deals har vi kendt til i et stykke tid. Men Facebook har brugt 2011 på at justerer på den indsats, og omdøber det tidligere Facebook Deals til Check-in Deals. Der er her tale om Deals, som åbenbarer sig i forbindelse med check-in via en mobiltelefon – lidt som man ser det med Foursquares Specials Nearby.

De nye Social Deals skal i stedet sammenlignes med Groupon, altså tjenester som vi herhjemme kender mest i form af Downtown.dk og Sweet Deal. Samtlige mediehuse synes for øjeblikket at være meget interesseret i, at udvikle deres egen tjeneste, som giver borgerne daglige tilbud i indbakken, hvor store rabatter er sædvanen. I USA, er dette rigtig stort.

Facebook Connect

Med Connect fik Facebook muligheden for at trække vores oplysninger via en 3. parts-applikation over til kundens site, bruge disse og indhente oplysninger både på den platform ( i dette eks. Digg), som man ville bruge, men også tilbage til Facebook igen. Her fik man også mulighed for at integrere sine sociale sits et sted, og med ét klik logge sig ind – på den måde undgår man spam, og at skulle skrive og afgive de samme informationer flere 100 forskellige steder. Her har Mark Suckerburg, hvis man twister det lidt, været så fremsynende, så han har omgået den debat, som vi har her hjemme omkring Cookie reglerne.

Del-knappen

Facebook-Del er den knap, som gør, at vi nemt, hurtigt og med ét klik kan dele alle de spændende informationer, artikler, musiknr. og hvad har vi, til hele vores sociale netværk. Del-knappen indeholder også det element af den sociale-netværkskapital, som gør, at du hele tiden er top of mind hos dine venner, og du har, med garanti mindst 10 i dit netværk på Facebook, som vil finde netop den nyhed, joke e.l. interessant, som du deler. Hvem har ikke oplevet, at der kommer en kollega, ven eller familie medlem hen til dig og starter samtalen med sætningen: “Det var forøvrigt ret spændende, den artikel du delte på Facebook forleden …” Denne knap, hæver dit netværkskvotient, som Jacob Bøtter nok ville have kaldt det:-)

Konklusionen må være, at Facebook har formået at infiltrere nettet på en snedig måde, så ingen af os har fattet, at de faktisk sidder på ALT inden for social-deling, interaktion etc. I hvert fald, hvis man ser på den del, som ikke beror på Twitter og andre af de mere snævre sociale-bloggingværktøjer.

Men én ting er sikker, Facebook går mod en meget kommerciel fremtid. En fremtid, som både kan have en positiv og en negativ indvirkning – forleden havde jeg en snak, med en kreativ på bureauet, hvor jeg arbejder. Vedkommende er stor Facebook (fan) og bruger – og da Facebook lancere facebook questions, var han ved at stå af. Dels fordi, det spammer (denne diskusion var også oppe, da Facebook lancerede “Del” knappen) i den strøm, som mange er så glade for. Og dels fordi, at det nu begynder at virke som om, at Facebook mere udvikler sig henimod, den kommercielle brug af det sociale medie. Der er ingen tvivl om, at det sidste års titag har været i en retning, som mere er til virksomheder, end til de egentlige brugere, som du og jeg – der trods alt bruger mere end 20 millioner timer på sitet om mdr.

Read Full Post »

I tirsdags skrev jeg om, hvordan man kom igang med at benytte sig af de sociale medier, hvad man skal have for øje, når man skal igang etc. Jeg vil fortsætte lidt i samme rille, da man ikke altid ved, hvem og hvilke pers., som i virksomheden skal stå for disse aktiviteter. Hvem har formatet til at kommunikere til virksomhedenskunder, hvem kan håndtere de utilfredse, de skuffede kunder.

En metode til at finde de personer, som er mest motiverede til at kommunikere jeres sag

Meredith Belbin, siger det dig noget?

Muligvis ikke. Men uanset, om det er første gang, du høre om ham eller ej, så er han moderen til Belbins Temarolle-model. Hans teamarollekonceptet er udviklet via studier af bl.a. 120 lederteams, ud af dem har hun uddraget en række centrale sammenhænge til forståelse af, hvordan mennesker samarbejder, påvirker hinanden etc.

Forleden faldt jeg over Thomas Bigums page på Facebook, hvor han havde uploadet Belbins 9 temaroller (se nedenstående billede)  – Thomas skrev, som kommentar til billedet, at man her kunne finde frem til, om man var et naturtalent i involveringen og brugen af de sociale medier. Og jeg havde helt glemt gode gamle Belbin og hans model for, hvordan man bedst finder ud af, at optimere team samarbejde.

Belbins Temaroller

Det er en ret interessant model, idet, mange virksomhedesledere, tit mener, at man skal have et eksternt bureau til at styre sine sociale medier. Jeg er ikke nødvendigvis enig – for man kan, og det ses i mange tilfælde, tit finde egne og interne formidlere af det budskab, som virksomheden arbejder med. Og tit har det større troværdighed, og en lang større slagkraft at få sine “egne” til at kommunikere virksomhedens holdninger etc.

I raliteten betyder det, at et team ikke behøver at bestå af flere end 3-6 personer for at kunne fungere optimalt, forudsat, at personerne kompletterer hinanden, og at alle roller er repræsenteret i teamet – Belbin argumentere for, at det absolut bedste antal er 4 pers., da man, når man kommer over 4 pers. ikke har mulighed for at arbejde tæt nok sammen .

The Social media highway - hvilken vej skal I gå

Når man har erfaret dette, og har fundet personer, så kan man gå igang med at træne sine medarbejdere til, hvordan man skal løfte den kommunikationsudfordring, som der er indlejret i at tilgå en ny kommunikationsplatform, som til tider mere ligner en social medie highway, hvor alt går så hurtigt, så det at miste overblikket er mere en regel end en undtagelse.

En interessant øvelse

En interessant lille opgave, som man kan stille sig selv og sin organisation er, at inddele de medarbejdere, som I har inden for disse 9 temaroller – og se så på, hvem der evt. skal/kunne være de blogskribenter, som styrer jeres blog, facebook side eller Twitterkonto. En anden ting, som man også finder ud af, når man stratificere folk inden for denne matrice er, hvor aktive de er andre steder og i deres private tid – for en kontaktskaver og en formidler, vil også være aktiv andre steder på nettet og i sin fritid. Så der skal, uanset hvad, være nogle klare retningslinjer for, hvordan disse pers. tilgår debatter rundt omkring på nettet.

Read Full Post »

Older Posts »