DollarShaveClub.com er et sjovt og enkelt koncept, der forhandler, som navnet så fint indikere, billige barberskrabere til mænd. Klubben, hvis yderst amerikanskvenlige payoff er, “Our Blades Are F***ing Great” benytter sig af Youtube viraler, som reklamefilm.
På konferencen Linklove, som løb af stablen i London i går, blev denne viral omtalt af Rand Fishkin, direktør for SEOmoz. Rands pointe i sit indlæg om denne viral, var at SEO som metier i dag handler i lige så høj grad om linkbait som viralskaber, end SEO som linkjuice provider (links for links skyld). Jeg er ikke SEO specialist, men må sige, at pointen i at benytte sig af “god” kommunikation ift. det givne budskab giver mening.
For SEO kan være et stærkt værktøj til at påvirke bestemte gruppers holdninger og adfærd på nettet via blogs, links og indhold, som netop ref. til et givent emne. Når det vel at mærket bliver sammen sat med den gode kommunikation (pressemeddelelsen, landingpagen til opsamling af leads eller salget). Og på den måde tænke marketing og kommunikation som et bredt begreb, der på tværs af de forskellige online platforme skaber og genere en målbar konvertering.
Specielt når man ser det fra et dialog/CRM synspunkt, som er mit metier, så vil SEO’en drage stor nytte af de relationer, der bliver skabt her. Og omvendt kan kortsigtede kampagner, der indtænker SEO skabe ny værdi på den længere bane i form af konverteringer.
Men hvorom alting er, så er nedenstående reklame-viral, et super godt eksempel på begrebet Viralitet, og den instrumentalitet, som netop skal være indlejret i reklamer, film m.m., som skal få os til at dele. Men det skal i lige så høj grad også få os, forbrugere, til at købe et givent produkt, på samme måde, som vi så det med Old Spice kampagnen (2011).
Viralen er set af små 4 millioner mennesker og er Liked af godt 38.000 mennesker.
Forleden udkom WPP med en af verdens mest omfattende analyser af brands på de sociale medier. Og konklusionen, var ikke oplæftende, for os der arbejder professionelt med aktiveringen og den relationsopbyggende del af de sociale medier. WPP-netværkets analyseben, TNS/Kantar, står bag undersøgelsen, analysen er foretaget blandt blandt 72.000 forbrugere i 60 lande.
HusetMarkedsføring skrev bl.a. i deres dækning om nyheden:
[analysen fra ] TNS Digital Life Study – tyder på, mener TNS/Kantar, at mange virksomheder og brands spilder både tid og penge på de forkerte strategier.
Analysens konklusion
Jeg mener ikke, at det er helt fair, at drage en sådan konklusion ift. de sociale medier og virksomheders tilstedeværelse der idet, at måden mange virksomheder i dag entrere de socaiel medier på, ikke altid er i overensstemmelse med brugerne af de sociale netværk. Mange virksomheder kender slet ikke til alle de muligheder, der er indlejret i scaile medier som eks. Facebook i forhold til det man kan eks. med Facebooks API, og den vej rundt indsamle og bruge data på en mere relavant måde overfor medlemmerne af sitet.
Jeg mangler dog også den skelnen mellem earned og owned media, som sociale medier også hører ind under. For ja, man spilder sine gode penge og dyrebare tid, som brand ejer, på Facebook, hvis man ikke forstår, at tage dialogen med sine kunder, og insisterer man oven i købet på at dialogen kommer ude fra og ind; ikke den anden vej rundt. Så er præmissen korrekt antaget. Men, det er ikke det, der er præmissen for, om folk vil brands, sociale medier og dialogen her imellem.
På torsdag skal jeg tale på FDIMs konference: Future Of Advertising, hvor jeg netop skal tale om: How do you enter the circle of trust? – og netop dét spørgsmål, rammer lige ned i hjertet, at det som analyse belyser. Nemlig dét, at vi ikke gider Brands på de sociale medier, hvis vi skal udsættes for push markedsføring der diktere nyheder eller tilbud. Det faktum at over 50 % af de af os, der er på nettet mener, at vi kommer mere i kontakt med andre, via sociale medier. Altså, de informationer som vi deler, er med til at give os den legitimitet til at kunne tale og tale om noget – det er her, virksomhederne skal komme ind i billedet, og bruge de informationer til at kommunikere (selvfølgelig ikke, som en stalker, der lytter med uden at have fået lov). Virksomhederne må ikke i vildfarelse over ikke at have kontrol over dialogen, begå de samme fejl, som mange af deres konkurrenter har gjort.
Den gennemslagskraft, som de sociale medier giver os (for)brugere, er den løftestang som dialogen skal bero på – for det er gennem dialogen, at jeg som forbruger, læser eller deltager, gør at jeg vil deltage i den samtale om et givent brand og samtidig bliver påvirket af brandet, dets budskaber m.m., som kommer andre steder fra (fx reklamer i tv, radioen eller på print).
One size fits all – en catch-all-strategi der ikke giver pote via sociale medier
Prøver man på at ramme alle, eller den del af målgruppen, som man ikke kan nå via de traditionelle medier, så er det heller ikke sikkert, at du fanger dem via Twitter, Facebook eller Google+ – for strategien skal og vil altid være mere defensiv på de sociale medier, end når præmissen skal sætte scenen via den traditionelle framing.
Fremtiden vil bringe de socaile medier og de strategier som skal dannegrundlag for den virkelige dialog helt i front, idet at virksomhederne ikke kan sidde overhørig, hvad det er der bliver talt om på nettet. Og det at være en del af den socaile mediessfære er ikke at x virksomhed opretter en Facebook/Google+ side. Tvært imod.
Fremtiden hylder den power og den magt, der ligger i, at vi som forbrugere gider at tale om produkterne, oplevelserne, som man i dag ser via earned media. Hvilket også gør, at vi skal kunne stå på mål for lagt mere subtile måder, at kommunikere på. Og ikke mindst en langt mere kompleks måde at indsamle brugerinformationer og holdningner til X brand og X produkt. En analyse, som jeg beskrev for et par mdr. siden, viste at netop Genertion Y klicker på “Like”, hvor de såkaldte silver surfers klicker på Facebook Ads. Så det, at vi ikke vil være en del af Brandsnes tiltider yderst larmende adfærd, er jeg ikke sikker på, er det sande entydige billede.
Ifølge en analyse fra firmaet Nielsen i Oktober, så er chancen for at huske et budskab dobbelt så stort, hvis en eller flere af dine venners navne er inkorporeret i en annonce på Facebook. Annoncen kunne hede: “Anders og Lene syntes godt om Volvocars.dk – og så et budskabet og et billede” . Det, at et brad koples til en i dit netværk, giver altså brandet legitimitet til at nå dig budskabsmæssigt end, hvis der ikke var nogen kopling mellem dig, dine venner og det givne brand.
WPPs sammedrag af analysen
Du kan selv se WPPs sammendrag af analysen her. Der er ret mange spændende facts i den, facts, som kun bakker op om de ting, som mange af os – og ikke mindst undertegnede – har prædiget de sidste par år. Bl.a. det at kundeklager kan, og vil med tiden i langt højere grad, ruinere et brands legitimitet blandt forbrugerne og på den måde tabe sin anseelse på et ellers presset marked.
Der er så meget snak om hvad ROI´en er på sociale medie-kampagner er. Om man kan måle det, hvordan man gør og hvordan det kan ses på bundlinjen.
Jeg bliver altid spurgt om dette, når jeg holder foredrag, eller bliver kontaktet af virksomheder, der overvejer at tilgå et af de mange 1000 sociale medier, som findes.
Hvordan får man den sociale kapital til at udfolde sig, som er indlejret i et “Like” på Facebook? Nedenstående video giver et godt svar på, hvordan én af de målbare parametre kan ses, og hvordan SEO også spiller ind på din succes i dine sociale medier.
Nedenstående er en rigtig god forklaring på, hvordan din sociale medie IQ bliver transformeret til en solid og engageret WOM via Bing, Google etc.
Så ikke nok med, at du skal tænke over din SEO; når du tilgår nettet, du skal også i langt højere grad begynde at tænke over hvordan jeres Facebook “Likes” bliver styret og delt. Det interessante ved måden som social search er sat til at være, er med Facebook Places og Foursquare – så de tjeckins og kommentarer, der er tilknyttet også vil blive taget med. Så arbejder man med SEO og sociale medier, så er relevans begrebet ift. Google et endnu mere vigtgt parameter, at forstå og arbejde ud fra, når virksomheden, skal på de sociale medier.
Man ved, at de “reklamer” som kommer via WOM er de mest kraftfulde, og er dem, som man lytter efter. Med social search bliver dette endnu stærkere. Forleden holdt jeg foredrag for en gruppe erhvervsfolk i Nordsjælland – en af de spørgsmål til brugen af sociale medier og den frygt, der er omkring brugen af sociale sites som Facebook, hvor folk skriver til og om virksomheden. Folk taler om din virksomhed, det har de altid gjort – men forskellen på i dag og for 8 år siden, er, at nu bliver de indekseret og rangseret bla. efter relevans.
Der er ingen tvivl om, at denne debat nu bliver entensiveret, for de knap så heldige udtalelser om ens virksomhed bliver nu indekseret og smidt ud i Google – og har man en fan page med mange 1000 medlemmer, ja, så indeksere Google eller Bing siden som yderst relevant.
Social circle builds a bridge between users’ Google accounts and their Google profiles to surface users’ content in its results page. This circle includes users of social services Google users have listed in their Google profile, including Gmail, Twitter, Quora, Google Buzz, Facebook and Picasa. Kilde – eWeek d.22. Maj
Ifølge nyhedssitet eWeek.com, så udtalte Google sig igår om, at deres social search vil blive rullet ud over Google i 19 forskellige sprog i denne mdr. Så er man Google Circle, Gmail eller Google Buzz, så vil der blive brugbare data at opbygge sin SEO omkring.
Så ikke nok med, at os der arbejder med dette til dagligt, syntes at denne social search er et stort skridt i den rigtig retning, men så bliver “krigen” mellem Facebook, Google og Microsoft med deres søgemaskine Bing, blive optrappet (Facebook bruger Microsoft teknologi, til deres søgefunktion).
Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.
Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.
Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:
Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!
At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).
Clive Humby, CRM-guruen (Customer Relationship Management) og forfatteren til bogen Scoring Point og manden, der bl.a. står bag det succesfulde loyalitetsprogram for Tesco, var i går taler ved årets Direct Marketing dag. Det var et fantastisk oplæg han holdte – der var ikke meget nyt under solen, men det, at han talte om loyalitet og kundeklubber på så højt et niveau, gjorde det særdeles spændende. Herhjemme hedder den største kundeklub CooPPlus, og de bruger ikke alle de informationer, som Humby kunne komme med eksempler på fra Tesco. Meget inspirerende.
I disse år står alt i relevansens tegn. Alle inden for branchen med respekt for sig selv, taler om relevans, når der skal snakkes om 1:1 kommunikatione, og hvorfor netop denne del af kommunikationen er SÅ vigtig. Humby var inde på noget af dette ved torsdagens Direct Marketing dag. Her var en af hans mange, og bestemt gode, hovedpointer, at kommunikation og reklame ikke vil slå igennem, hvis ikke det har relevans overfor forbrugeren – det er der så vidt ikke noget nyt i – men han plæderede for, at de muligheder og kræfter, der er indlejret i CRM, skal man tage alvorligt og benytte sig af til fulde. Alt for mange virksomheder indsamler data om deres kunder uden egentligt at bruge dem til noget, og uden at vide, hvormange interessante mønstre, der kan læse ud af det adfærd, som er knyttet til eks. en kassebon.
R´et i CRM står ikke for Relationship!
Clive Humby vendte CRM-begrebet lidt på hovedet, da han plæderede for, at R´et i CRM, ikke mere stod for Relationship, men for Relevans. Det interessante ved dette var ikke den lille udbytning af ordet, men mere at man her kan begynde at tale om CRM på en helt anden måde, nemlid om en Social-CRM. Ved at snakke om relevans begynder vi også at tale om det at kunne måle på eks. den respons, som er via de sociale medier. Her kan vi begynde at fastsætte en reel værdi i kroner, når et “like” på Facebook bliver brugt, når en nyhed eller et tilbud via Facebook Deals aktiveres og deles.
Simon Harrop, som var en anden taler på DM dagen havde en påstand om, at 83 procent af det, som vi mennesker reagerer på, når vi modtager budskaber, er det visuelle – de sidste 17 Procent, ja, det går til resten af oplevelsen (teksten, den taktile oplevelse osv.) – han mente sågar, at det tekstuelle kun fik en 2-3 % af vores opmærksomhed. En provokerende påstand til skare af folk, der til dagligt arbejder ekstremt meget med den at opfinde dén rigtig tekst, der har den rette relevans for modtageren.
Hvis den påstand er rigtig, hvilket man må formode den er, så er det netop et argument for, at det, som vi eksponerer vores målgrupper for, SKAL have relevans, ikke kun ud i betydningen, at relevans er: “Jeg har et godt tilbud til dig”. Men i at, du som marketingmand, har gjort dig den ulejlighed (og det tager laaang tid) at lytte til dine kunder. Lytte til de dataspor, de sætter. For det er her, alle svarene ligger og det er her kimen til din næste kampagne også findes. Svarene kommer kunderne selv med – de er lige foran dig, du skal bare se grundigt efter.
Det, at arbejde med relationer og CRM, er en datadreven proces, der rækker langt ind i organisationens kultur og opfattelse af sig selv, og den måde som al markedsføring er skruet sammen på. Alt skal relaterer til hinanden. Der foretages ikke et eneste marketingfremstød uden, at det er tænkte ind i, eller ud fra den relevans og responstanke, som hele CRM-programmet omhandler.
Mange mener, at kundeservicen (relationship) helt er blevet glemt i de datamining-processer, alle disse tal skal undergå. Hvorfor mener jeg det? Det gør jeg, dels fordi virksomhederne ikke betragter kundeservice som faktoren, der kan differentiere virksomhederne i forhold konkurrenterne og på den måde skabe en øget forretningsværdi. Og dels fordi, at mange vrirksomheder, der godt kan se den enorme værdi, der ligger i at have et CRM program, ikke vil gå den fulde vej, og ændre i organisationens struktur m.m.
Nå man taler om kundeservice, så skal man tilgå den gennem dialog – Man kunne kalde det “den stille dialog”. Ved at arbejde med tracking på tværs af mediekanaler, hvor man kortlægger brugernes/kundernes adfærd, kan man lytte sig til sine kunder – uden at forstyrre dem.
Så faktum er, at de gode og mindeværdige kundeoplevelser desværre stadig hører til sjældenhederne, og at disse oplevelser ikke respekteret tilstrækkeligt servicemæssigt, når vi udvikler et kundekort med tilhørende klub. I detailhandelen er manglen på service og den gode betjening helt åbenlys, men vi har desværre vænnet os til det gennem de seneste mange år.
PS
(Os der arbejder med direct marketing ved, at PS’er virker) Clive Humbys bog: Scorring Point kan varmt anbefales – den er virkelig god og inspirerende.
For en tre uger siden læste jeg, en rigtig god (kort og præcis) blogpost af Jay Deragon. Blogposten handlede om de forventninger, som den “nye” forbruger anno 2011; dem der hellere vil kommunikere med brands, end at blive dikteret af deres reklamebudskaber. Søren Schultz Hansen, forfatteren til bogen Årgang 2012, vil nok mene, at netop disse krav, er fuldstændige logiske krav afsenderen stiller kommunikatoren eller brandet.
Hele pointen i Jay Deragons blogpost er, at mediebilledet har ændret sig – med en så hastig fart, så mange virksomheder ikke når at stille sig selv væsentlige spørgsmål, inden de tilgår sociale medier, hvor relevans og en ligeværdig dialog er . Alle virksomheder verden over bevæger sig mod et krav, hvor selvfølgeligheden om dialog med brandet og budskaber der indeholder relevans for netop den enkelte bruger har eksisteret i årevis. Selv Google har forstået dette – Ét af de parametre, som Google ranker søgeresultater udfra, er, netop relevans-begrebet. Man kan sige, at hvis man skal forstå den nye sociale medieverden, så kan man sige, at vi går fra Impressions til Expressions
Jay Deragon stiller de 10 krav til marketingfolkene, som vil forstå og i kontakt med denne “nye” forbrugeren anno 2011.
De 10 krav til at få succes med den nye målgrupe, er:
Giving us time is more valuable than giving us a deal
You need to follow us instead of constantly trying to entice us to follow you
Our values are not the values created by the old marketplace
Our knowledge is not for sale, it’s free
Our consumption has shifted from things to the sharing of knowledge
We will consume innovation as long as it adds value to expected and unexpected increases in value
We are not employees waiting for directions rather we are the employers giving markets directions
We don’t like our tribe being surrounded by anything especially advertisements that have nothing to do with our intent
The popular are not the leaders that influence us
We are the market. our intentions are different that yours, deal with it
Han slutter blogposten af med at skrive:
Ignoring our expectations is dangerous because we’ll end up ignoring you. What we expect today will change tomorrow. What changes our expectations is learned improvements. Deal with it!
Som et lille PS til dette blogindlæg, kan jeg varmt anbefale dig at læse bogen Scorring Point – hvis du er interesseret i en mere relecansskabende form for CRM.
PepsiMAX har lanceret en ny tv-kampagne i USA, hvor seerene af tv spotsne bliver belønnet hver gang personer tagger reklamen via den App, som IntoNow har udviklet til PepsiMAX reklamen. Når man har gjort dette, så genereres der en kupon, som brugeren af appen kan indløse i den forretning, som er valg, som indløsningssted.
Det er første gang, man lukker det hul, der er mellem den analoge reklame på TV og seeren, CEO Adam Cahan fra IntoNow udtalte sig igår til Mashable:
This is the first time where consumers can close the funnel between a brand experience on a TV commercial right down to a real-world drink you can consume
Det er ufatteligt spændende det, som IntoNow har gang i – det er klart en interessant måling af analoge TV-reklamer, som de her har gang i. Det bliver nu muligt at måle på den direkte invovering, der er med tv-reklamerne – det at der bliver genereret en online kupon, kan jo tages til så store højder – og det at den bliver gemt, så man kan indløse dette på et senere tidspunkt er genialt.
Normalt har man den problematik, at det kan være svært at drive folk fra sofaen og til internettet for at tage action – men nu er der direkte call to action, som oven i købet gør det mere målbart.
Hvad laver IntoNow:
Connect with your friends around the shows you love. IntoNow makes engaging with your friends around your favorite television shows easy and fun. Just tap the green button when you’re watching, and IntoNow will identify the show, right down to the episode. Once identified it’s easy to share with your friends on Twitter or Facebook.
IntoNow har ca. samme størrelse med LinkedIn har i Danmark – de har 600,000 brugere, der typisk ser mellem 25,000 og 35,000 tags per dag – det er en pæn slat sat i forhold til lille Danmark. Lidt á la GetGlue, kan man tjekke ind samme steder som sine venner i de tv-serier, som de ser, og dele oplysninger etc.
Læs hele interviewet på Mashable med Adam Cahan fra IntoNow her.
Jeg syntes lige, jeg vil dele denne Youtube video med jer. En helt igennem fantastisk måde at bruge Facebook Connect, Youtube og den rene og enkle involverings-tanke på. Filmen tager, som alle andre virale film hvor Facebook Connect er en del af oplevelse, udgangspunkt i dig som seer. Det er ikke første gang, man ser denne måde at overtage Youtube på, et andet eks. som jeg kan nævne er: NSFW. A hunter shoots a bear!
Det frække ved denne reklame er, at de overtager Youtube med en iFrame e.l. og lader os tro, at vi – medieret – stadig er på kanalen, men i deres (desperados) univers.
Overskriften er ikke et citat fra en analyse om danskernes holdning til cookies på internettet – det er mit svar på den debat, som har fyldt medier, som Bureaubiz, Huset Markedsføring (læs interviewet som jeg gav til dem) og den undersøgelse, som kommer fra Forbrugerstyrelsen .
Når man ser nærmere på det, som Forbrugerrådet har undersøgt, og den måde, som de beskriver cookies på, så lyder det som følgende:
Adfærdsbaseret reklame på internettet foregår ved at registrere forbrugernes adfærd på nettet, fx hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke produkter man viser interesse for.
På baggrund af registreringen kan forbrugerne modtage reklamer baseret på deres adfærd.
En unfair fremstilling
En fremstilling, som får de sporringscookies, som de adspurgte har skulle tage stilling til, til at lyde, som helt uhyrlige små krummende væsener, som brugeren uden at vide det bliver udsat for. Men ser man nærmere på konklusionerne af analysen, så står det også klart, at forbrugerne ikke aner, hvad en cookie egentlig er, og de aner heller ikke, hvordan de sætter deres brovwser til ikke at kunne modtage cookies.
Selvom de fleste forbrugere er bevidste om, at deres færden bliver registreret på internettet, er det kun de færreste, der har ændret netadfærd. 38 procent af forbrugerne ved ikke,
hvordan de sletter cookies på computeren, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk.
Jeg vil derfor mene, at en oplysning om hvad disse cookies egentlig kan hjælpe forbrugeren med, og hvad de får ud af det, vil være langt mere på sin plads. Jeg er en anelse skuffet over, at analysen ikke konkludere, at der skal mere oplysning til forbrugerne omkring cookies – for de er i lang de fleste tilfælde ikke farlige, og vil på ingen måde gøre skade – de er kun til for at kunne give den enkelte en langt mere målrettet kommunikation, mindske “støjen” fra budskaber, som man alligevel ville havd ezappet væk fra, hvis det havde været på TV, pågældende reklame kom fra.
En anden ting er, at det virker som om, at Forbrugerrådet ikke er klar over at hele internettet er netop bygget op omkring cookies og det adfærd, som vi har i webshops, på sites etc. Det at kende sine kunders adfærd er det hele vores professionelle verden er opbygget omkring. Se på alle eyetracking test, som man bruger millioner af kroner på verden over året rundt, det handler også om adfærd, Pavlov forskede også i adfærd, Nobelprismodtagere Daniel Kahneman skriver og taler om adfærd, samfundets opbygning og regulering omhandler studier i adfærd. så hvorfor må vi ikke kende dit adfærd, når du besøger min forretning på nettet? Så alle de journalister, som har taget lige præcis det citat, om de 54 procent, som ikke vil have cookies.
Mange af de cookies, som sættes på vores maskiner er behavioral targeting cookies – cookies, som gør at du som forbruger får bannerreklamer, som matcher det du har set på, på pågældende sider ude på nettet – disse cookies ser hvor du har været, og viser dig så bannerannoncer. som er relevante for dig. Den information, som knytter sig til denne cookies, er ikke en information, som man som bureau eller webhus kan komme i nærheden af. De informationer, som der her lagres, bruges i lukkede netværk, som kun affiliatenetværkene kender til – dem kan man som bureau af gode grunde ikke komme i nærheden af ?
Vi ved hvordan dit adfærd er i supermarkedet
Vi har lige siden den lille købmand på hjørnet eksisterede tænkt i adfærd. Der har altid været små interessante nipsting oppe ved disken, vi forsker i adfærds mønstre i supermarkeder og hvad har vi. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor der tit står frisk frugt og blomster uden for dit lokale supermarkedet? Der gør der fordi, man ved – fra psykologiske adfærdsstudier – at vi mennesker tricker på duften og synet af frugt og grønt og blomster. Det skal være med til at trække os ind i butikken, og købe en vandmelon. Hvorfor vi kommer igennem grønt afdelingen først og at mælke montrenæ står bagerst i butikken – det er også fordi, vi ved, at det er en basis varer, som vi alle skal ha´, derfor skal det ikke være let for os, at komme til dem – hvorfor? Fordi man ved, at jo flere ting sindet bliver eksponeret for, jo større chance er der for at du øger dine indkøb, og dermed lægger flere penge i forretningen.
Nøjagtig det samme, er grunden til, at vi bruger cookies, og at det er så bydende nødvendigt, at vi har lov til at benytte os af disse cookies. Der står jo heller nogen steder, at vi til tider er udsat for forsøg omkring måden super markederne er opbygget på – så hvorfor denne angst for disse cookies? Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over at argumentet, at folk ikke ved, at de bliver iagttaget, men det gør vi jo heller ikke ude i den virkelige verden – se på det spejl, der er ved kasserne i Aldi, det er ikke sat der, fordi du skal kunne tjekke håret når du betaler, det er sat der så dem der sidder inde bag ved kan holde øje med butikken, personalet og kunderne.
Er du en af dem, som lige har fået en Twitter-profil, og vil prøve at komme med med den “nye” og hippe microblogging bølge, som medierne gang på gang taler om, når der er tsunamier, revolutioner eller valg ude i verden? Så læse med her.
Twitter er en lidt kompleks ting, når man første gang skal igang med det. Twitter fungere lidt som faxen, da den kom frem for maaange år siden:-) Hvis der kun er 2, der har en, så batter det ikke meget med kommunikationsinvolveringen. Men tilgengæld hvis 30.000 har det, som de nyeste tal for Februar viser, for Danmark viser. Men for at komme ud over rampen, og begynde at følge nogen skal man også vide lidt om hvem der er derude og hvem der er interessante at følge.
Times har i dag sat en konkurrence igang, hvor læserne kan stemme og Follow de 140 mest attraktive og involverende personer i Verden, er på Twitter – Dette er et sted, jeg mener, er godt at starte, hvis ikke liiige du kan finde dine gamle studie kammerater, kolleger ect., som du kunne på Facebook, da den hype var over os.
Det handler om i starten af følge nogle relevante personer, dele informationer, bloggerne inden du Twitter – og sidst og ikke mindst, så er høflighed en vigtig del af den lingo, som er på Twitter.
Carsten Pahlke
Martin Graeser
Pahlke
Advertising Paradigm 