Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Customication’ Category

En fin og kreativ måde at få sit budskab ud på – med klare konnotationer til børsmægler-branchens måde, at forlade en mislykket karriere på.

From Branding Magazine

Advertisements

Read Full Post »

Er det virkelig sådan det forholder sig?:-)

Read Full Post »

Du har sikkert hørt begrebet omtalt flere gange i medier gennem de sidste par år; dette begreb “Tweens”. Men hvad er det for en størrelse, dette begreb, som flere og flere bureauer og brands kommunikere til, når de taler om Tweens-kommunikation.

Tweens Cph. april 2011

To Tweens, der lige har været i kiosken efter slik - Fotograf, Martin Graeser, Kbh., April, 2011

Når man taler om tweens, og den kommunikation, som vedrører eller henvender sig til dem, så taler man om ’youth-marketing’. Man forholder sig normalt, i forhold til markedsføring, til tweens som værende 8 til 12-årige individer, som er ret interesserede i at kopiere de voksens adfærd.

Som billedet ovenfor viser, så er det et par unge drenge, hvis udtryk, påklædning og hår afspejler et yderst selvbevidste valg ift. det udtryk, som de udviser. Der er intet, der her er tilfældigt, fra den mindste hårtådt, til opsmøgningerne på bukserne til gummiskoene – alt er velovervejet.

Det er der for så vidt ikke noget underligt i – børn har altid kopieret de voksne, om det er deres sprogbrug, gang eller lign. Det er en naturlig del af individets udvikling.  Men det der er det interessante her, er, at alderen for hvornår man begynder at tænke i forbrugs-, udtryks og statusvaner er 4-6 år tidligere en for bare 15 år siden, eller da jeg var dreng/ungmand. Til det forbrugsmønster og den konstante fokus, som er på brands og det udtryk, som vi i dag ynder at benytte os af, kalder økonomen og sociologen Thorstein Veblen for “conspicuous consumption”.

People, rich and poor alike, attempt to impress others and seek to gain advantage through what he coined “conspicuous consumption” and the ability to engage in “conspicuous leisure.” In this work Veblen argued that consumption is used as a way to gain and signal status.

Tweens formår at konstruere og opdyrke sig selv – der hersker ingen tvivl om, at de specielt i forhold til markedskommunikation og forbrug bliver præget af det forbrugsmønster som deres forældre har, det de ser på TV og deres kammerater. Men i første omgang kommer påvirkningen fra de reklamer, serier etc., som de eksponeres for.

Man kan sige, at der sker en “substitution”, der dækker over den proces – substitutionen sker, når en primitiv opfattelse erstattes af en mere moden opfattelse – det at gå fra en “barnlig-” til en mere voksen persipering af verden, og de semiotiske udtryk og budskaber som afsendes og modtages . Men da substitution er en mere ustabil tilstand, vil individet, her den unge Tween”, være i limbo mellem det at være barn, og det at være teenager og på vej til at blive voksen.

Hvis man skal tage et par lidt kritiske briller på, overfor det forbrug, der finder sted, så kan man tale om, at der foregår, det som, Veblens klassiske idé om ‘iøjenfaldende forbrug’, hvilket er specielt interessant i forhold til forældres ‘forbrug pr. stedfortræder’, eller det som Veblen kalder for “Vicarious consumption”, som sker fra forældrenes til børn. De små voksne, kunne man kalde dem for.

Global Brands

Lars Pynt Andersen,Lektor, Ph.d v. Institut for Marketing & Management SDU i Odense, kalder det for et globalt segment, som især marketingindustrien har haft travlt med at sælge, som et billede af tweens som værende superkompetente forbrugere af medier og mærkevarer; og som man i reklamebranchen i dag ser som et yderst lukrativt, globalt forbrugersegment, med masser af penge og ikke mindst holdninger til det de forbruger.

Martin Lindstrøm var inde på det for år tilbage i sin bog BRANDchild, at 67 % af de bilsalg, der foretages sker på baggrund af børnenes indflydelse på farve, mærke etc. i 2003, da bogen udkom stod Tweens forbrug for 1,88 trillioner (målt i Dollars). Deres indflydelse er enorm, og deres holdning til tingene er værd at tage med. til næste år, fylder den gruppe af unge mennesker, som altid har levet med sociale medier 18 år – de bliver myndige, og får derfor endnu mere indflydelse på verden som du og jeg agere i, og som undertegnede blogger udvikler reklamer og kommunikation til.

De er en målgruppe, der er opvokset i en verden hvor alt er til diskursion, debat og hvor de er orienteret mod det at have medindflydelse på de ting, som de forbruger – om det er ting eller holdninger, det er ét fedt, for de påvirker så meget mere end, hvad man normalt går og tror – de er, som Kirsten Dinesen kalder sin bog: Forbrugeren i førersædet. De bestemmer, og det er dem, der brander dit navn, de har magten over dine hyldemeter i supermarkedet – så blive venner med dem på Facebook eller LinkedIn – eller følg dem på Twitter, for de har med garanti noget at sige til dit produkt, og lur mig, og nogen af dem ikke også har nogle fifs til, hvordan dit produkt bliver bedre.

Den der forstår at afkode de unges signaler, tweets og holdninger har vundet deres tillid, og dermed kampen om deres gunst og loyalitet – og formår I at “vokse” og udvikle produktet i takt med målgruppen, ja, så har du 10´ernes vinder brand.

Read Full Post »

Trioen Mike “Mike D” Diamond, Adam “Ad Rock” Horovitz og Adam “MCA” Yauchs udgører bandet Beastie Boys, og er på gaden med deres ottende album. Adam “MCA” Yauch har været gennem et længere sygdomsforløb med cancer, men i januar meddelte han, at han var blevet rask. Så nu er  de tilbage.

Beastie Boys nye album er – fedt – albummets navn er: The Hotsauce committte part two.  En humoristisk musikvideo på 29 min., der har samme stil og tone, som de videoer de producerede i 90´erne, er det selvfølgelig også blevet til.

Normalt anmelder vi ikke musik og musikvideoer her på bloggen. Men den film, som drenge fra Beastie Boys har produceret her, er alt ret fed. Derfor syntes vi, du også skulle have muligheden for at se den, hvis altså ikke du allerede har stiftet bekendtskab med den.

Filmen er, som de altid har været, når Beastie Boys er på gaden med et nyt album, fuld af parykker, udklædning, solbriller og en hel masser af ting, der skal smadres – for man er vel RAP-gangster.

Videoen varer 29 min., og er ret sjov, og tager tykt pis på gangster-musikvideogenren. Videoen er i samme fede stil som dem Beastie Boys producerede i 90´erne, Numre som “Sabotage”, “You got a fight for you´r right” og Intergalactic er alle videoer, som har en form for auteur-stil over sig. For man er ikke i tvivl om, at det er Beastie Boys der har produceret denne video.

Sitet, som er oprettet til udgivelsen af dette album, er også okay fedt lavet – man kunne dog godt have indlejret en social media dimension, der var skæv og sjov og i stil med deres filmiske og musiskeunivers. Men igen, sitet gør det dét skal – nemlig det at det er nemt og enkelt at finde rundt på – og her har man kun ét formål på sitet, nemlig at give os fans den hurtigste vej til bestillingsknappen, uanset om du vil have albummet på Vinyl, CD eller som MP3

Du kan, hvis du vil have adgang til drenge og deres skæve univers, så kan du følge dem via Twitter

Read Full Post »

For en tre uger siden læste jeg, en rigtig god (kort og præcis) blogpost af Jay Deragon. Blogposten handlede om de forventninger, som den “nye” forbruger anno 2011; dem der hellere vil kommunikere med brands, end at blive dikteret af deres reklamebudskaber. Søren Schultz Hansen, forfatteren til bogen Årgang 2012, vil nok mene, at netop disse krav, er fuldstændige logiske krav afsenderen stiller kommunikatoren eller brandet.

Hele pointen i Jay Deragons blogpost er, at mediebilledet har ændret sig – med en så hastig fart, så mange virksomheder ikke når at stille sig selv væsentlige spørgsmål, inden de tilgår sociale medier, hvor relevans og en ligeværdig dialog er . Alle virksomheder verden over bevæger sig mod et krav, hvor selvfølgeligheden om dialog med brandet og budskaber der indeholder relevans for netop den enkelte bruger har eksisteret i årevis. Selv Google har forstået dette –  Ét af de parametre, som Google ranker søgeresultater udfra, er, netop relevans-begrebet. Man kan sige, at hvis man skal forstå den nye sociale medieverden, så kan man sige, at vi går fra Impressions til Expressions

Jay Deragon stiller de 10 krav til marketingfolkene, som vil forstå og i kontakt med denne “nye” forbrugeren anno 2011.

De 10 krav til at få succes med den nye målgrupe, er:

  1. Giving us time is more valuable than giving us a deal
  2. You need to follow us instead of constantly trying to entice us to follow you
  3. Our values are not the values created by the old marketplace
  4. Our knowledge is not for sale, it’s free
  5. Our consumption has shifted from things to the sharing of knowledge
  6. We will consume innovation as long as it adds value to expected and unexpected increases in value
  7. We are not employees waiting for directions rather we are the employers giving markets directions
  8. We don’t like our tribe being surrounded by anything especially advertisements that have nothing to do with our intent
  9. The popular are not the leaders that influence us
  10. We are the market. our intentions are different that yours, deal with it

Han slutter blogposten af med at skrive:

Ignoring our expectations is dangerous because we’ll end up ignoring you. What we expect today will change tomorrow. What changes our expectations is learned improvements.  Deal with it!

Hvordan griber I den nye forbruger an?

Læs hele blogposten af Jay Deragon

Som et lille PS til dette blogindlæg, kan jeg varmt anbefale dig at læse bogen Scorring Point – hvis du er interesseret i en mere relecansskabende form for CRM.

Read Full Post »

Vi kender alle Texas Instruments – den kæmpe, store lommeregner fra Gymnasietiden. En virksomhed, som man normalt ikke høre meget til, og som, hvis man tænker over det, nok ikke har sååå meget interessant at kommunikere til læmand. Men produktet og virksomheden, er bygget op omkring ingeniører, med en kolosal teknisk viden, som der hver dag stilles spørgsmål til, tales om etc.

Lommeregneren fra gymnasietiden - som vi alle kender den

Texas Instruments har gennem det sidste lange stykke tid uddannet 100 af deres ingeniører til at kunne gebærde sig via de sociale medier og blogs – Aimee Kalnoskas, der har stået for uddannelsen af de 100 personer, udtaler sig til Ragan.com, at de i alt 29.000 ansatte, med tiden, skal blive sociale medieambassadører for virksomheden. De skal i kortetræk kommunikere med de mange tusind interesserede rundt omkring på nettet.

Som jeg skrev om forleden, så kræver det uddannelse, af de personer i virksomheden, som skal være ansigtet ud ad til på i de sociale fora, som er. Ved at uddanne, og stratificere de naturtalentet, som skal håndtere deres sociale medier opnår de det, som jeg skrev om for leden.

We want to put this training in the hands of all TIers,” – “They’re all potential conversation agents. – citat: Aimee Kalnoskas

Et godt eksempel IRL, på den blogpost, der handlede om, hvordan der skal skabes involvering via sociale medier. Texas instrument formår at skabe en kapital, inden for den online sociale sfærer, som de kan bruge i udviklingen af virksomheden.

Hvad får Texas Instrument id af sådan et tiltag?

Der er enormt mange fordele ved at udvikle et så omfattende medarbejder/ambassadørtiltag. Nogen af dem er åbenlyse, andre er – måske – mere som et internt favntag ift. at vise de ansatte, at Texas Instrument er en virksomhed, som er indtrådt i 10´erne.

  1.  Brand building
  2. Højne kundeservice
  3. Produktudvikling gennem dialogen med brugerne
  4. etc.

Hvis man arbejder med teknologi, som Texas Instrument gør, så må man også tage dét skridt – ind i den sociale medieverden – som en firstmover; også selvom de pers., der er ansat ikke er first movers inden for brugen af sociale medier.


Et super spændende tiltag – som man kan se udfaldet af via Twitter og Facebook.

Heke artiklen fra Ragan.com kan læses her.

Read Full Post »

Overskriften er ikke et citat fra en analyse om danskernes holdning til cookies på internettet – det er mit svar på den debat, som har fyldt medier, som Bureaubiz, Huset Markedsføring (læs interviewet som jeg gav til dem) og den undersøgelse, som kommer fra Forbrugerstyrelsen .

Ydermere er det et blogindlæg, der skal læses i forlængelse af min blogpost om “Cookies – der ikke krummer i sengen – nyt direktiv fra EU“, fra fredag d. 25. marts.

Cookies fremstilles på den forkerte måde, når vi snakker om EU direktivet

Når man ser nærmere på det, som Forbrugerrådet har undersøgt, og den måde, som de beskriver cookies på, så lyder det som følgende:

Adfærdsbaseret reklame på internettet foregår ved at registrere forbrugernes adfærd på nettet, fx hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke produkter man viser interesse for.

På baggrund af registreringen kan forbrugerne modtage reklamer baseret på deres adfærd.

En unfair fremstilling

En fremstilling, som får de sporringscookies, som de adspurgte har skulle tage stilling til, til at lyde, som helt uhyrlige små krummende væsener, som brugeren uden at vide det bliver udsat for. Men ser man nærmere på konklusionerne af analysen, så står det også klart, at forbrugerne ikke aner, hvad en cookie egentlig er, og de aner heller ikke, hvordan de sætter deres brovwser til ikke at kunne modtage cookies.

Selvom de fleste forbrugere er bevidste om, at deres færden bliver registreret på internettet, er det kun de færreste, der har ændret netadfærd. 38 procent af forbrugerne ved ikke,

hvordan de sletter cookies på computeren, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk.

Jeg vil derfor mene, at en oplysning om hvad disse cookies egentlig kan hjælpe forbrugeren med, og hvad de får ud af det, vil være langt mere på sin plads. Jeg er en anelse skuffet over, at analysen ikke konkludere, at der skal mere oplysning til forbrugerne omkring cookies – for de er i lang de fleste tilfælde ikke farlige, og vil på ingen måde gøre skade – de er kun til for at kunne give den enkelte en langt mere målrettet kommunikation, mindske “støjen” fra budskaber, som man alligevel ville havd ezappet væk fra, hvis det havde været på TV, pågældende reklame kom fra.

En anden ting er, at det virker som om, at Forbrugerrådet ikke er klar over at hele internettet er netop bygget op omkring cookies og det adfærd, som vi har i webshops, på sites etc. Det at kende sine kunders adfærd er det hele vores professionelle verden er opbygget omkring. Se på alle eyetracking test, som man bruger millioner af kroner på verden over året rundt, det handler også om adfærd, Pavlov forskede også i adfærd, Nobelprismodtagere Daniel Kahneman skriver og taler om adfærd, samfundets opbygning og regulering omhandler studier i adfærd. så hvorfor må vi ikke kende dit adfærd, når du besøger min forretning på nettet? Så alle de journalister, som har taget lige præcis det citat, om de 54 procent, som ikke vil have cookies.

Mange af de cookies, som sættes på vores maskiner er behavioral targeting cookies – cookies, som gør at du som forbruger får bannerreklamer, som matcher det du har set på, på pågældende sider ude på nettet – disse cookies ser hvor du har været, og viser dig så bannerannoncer. som er relevante for dig. Den information, som knytter sig til denne cookies, er ikke en information, som man som bureau eller webhus kan komme i nærheden af. De informationer, som der her lagres, bruges i lukkede netværk, som kun affiliatenetværkene kender til – dem kan man som bureau af gode grunde ikke komme i nærheden af ?

Vi ved hvordan dit adfærd er i supermarkedet

Vi har lige siden den lille købmand på hjørnet eksisterede tænkt i adfærd. Der har altid været små interessante nipsting oppe ved disken, vi forsker i adfærds mønstre i supermarkeder og hvad har vi. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor der tit står frisk frugt og blomster uden for dit lokale supermarkedet? Der gør der fordi, man ved – fra psykologiske adfærdsstudier – at vi mennesker tricker på duften og synet af frugt og grønt og blomster. Det skal være med til at trække os ind i butikken, og købe en vandmelon. Hvorfor vi kommer igennem grønt afdelingen først og at mælke montrenæ står bagerst i butikken – det er også fordi, vi ved, at det er en basis varer, som vi alle skal ha´, derfor skal det ikke være let for os, at komme til dem – hvorfor? Fordi man ved, at jo flere ting sindet bliver eksponeret for, jo større chance er der for at du øger dine indkøb, og dermed lægger flere penge i forretningen.

Nøjagtig det samme, er grunden til, at vi bruger cookies, og at det er så bydende nødvendigt, at vi har lov til at benytte os af disse cookies. Der står jo heller nogen steder, at vi til tider er udsat for forsøg omkring måden super markederne er opbygget på – så hvorfor denne angst for disse cookies? Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over at argumentet, at folk ikke ved, at de bliver iagttaget, men det gør vi jo heller ikke ude i den virkelige verden – se på det spejl, der er ved kasserne i Aldi, det er ikke sat der, fordi du skal kunne tjekke håret når du betaler, det er sat der så dem der sidder inde bag ved kan holde øje med butikken, personalet og kunderne.

Read Full Post »

Older Posts »