Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘CRM’ Category

Jeg læst forleden en artikel, på BrandMagazine.com, der handlede om autencitet i medier. Og ikke mindst autencitet i de sociale medier.

Man hører tit konsulenter tale om det at være autentisk, at brands skal være autentiske i deres udtryk, og måde at agere på. Og at sociale medier her bliver det store dyr i åbenbaringen. Jeg skal da være ærlig og sige, jeg har da også af flere omgang – i mit job, som konsulent – tale med kunder om, at kommunikationen skulle være mere autentisk, for at ramme målgruppen. Og ikke mindst for at vise eller finde frem til brandets egentlige DNA. Og selvfølgelig skal Brands da være det; så vidt det er muligt.
Men i al sin enkelhed, så er det at være autentisk i ordets bogstaveligste forstand en umulighed. Man kan udvise en villighed til at være så autentisk som muligt i sin gøren og laden; også når man skal sælge varer. Men det vil kræve en stor indsats at gå hele denne vej.
I artiklen fra BrandMagazine, er der et citat, af Jeff Pooley, associate professor, som taler om, at den bedste måde at agere autentisk på, er ved ikke at sælge sig selv.

Jeff Pooley har en interessant pointe:

“…legions of marketers and social networking coaches are preaching that to succeed online — on Twitter, Facebook, Match.com — we must all “be authentic!” ‘What you can’t do is be told by a social media guru to act authentic and still be authentic,’ said Jeff Pooley, an associate professor of media and communication at Muhlenberg College in Allentown, Pa. He said authenticity today is more accurately described as “calculated authenticity” — a k a stage management. ‘The best way to sell yourself is to not appear to be selling yourself,’ Professor Pooley said. Politicians do it. Celebrities do it. And you, reader, do it every time you tap out a status update on Twitter, Facebook, Google+…”

Ikke fordi, der er noget nyt i det han siger. Men i en tid, hvor de økonomiske ressourcer er knappe, og vi alle knokler for bare nogenlunde, at holde hjulene kørende er det en anelse paradoksalt, at konsulenter prædiker salg via ikke salg. Man kunne netop forestille sig det modsatte scenarie, hvor der opfordres til at gå mere aggressivt til værks ved hjælp af klassiske dørsælger-metoder.

Et godt eksempel på salg via ikke salg er den amerikanske supermarkedskæde Target, der arbejder med et kortfilms koncept, der arbejder med reklamefilmens polerede overflade og product placement stærke markører – produktet. Target har udviklet 3 film (Falling For You), som viser over 100 af Targets produkter i hvert afsnit.

En softsell kampagne, der på en mere elegant måde skal sælge produktern til forbrugeren ud fra en “branded content” strategi. Filmene er opbygget sådan, så man som seer har mulighed for at købe eller tilføje produkterne til sine fortrukne vareliste i højre side af skærmen. En smart måde at sælge til seeren på, men også en snedig måde at segmentere brugerne smag på, nu og her. Og samtidig bruge det næste gang jeg kommer forbi sitet, næste gang jeg skal modtage nyhedsmails eller næste gang, en der minder om mig kommer forbi og skal surfe lidt rundt mellem de mange tilbud.

Jeg er sikker på, at det virker, det at soft-sælge og prøve at være mere autentisk i sin kommunikation. Vi sælger bedre, når vi ikke prøver på at sælge noget overhovedet – og kan kampagner blive virale, er vi alle blevet små bureauer, der reklamere for varer, ydelser og services, som vi “bare” gerne vil fortælle om – lidt lige som denne blogpost, som nu er blevet et mindre reklame indslag for Target og deres reklamefilm.

Read Full Post »

DollarShaveClub.com er et sjovt og enkelt koncept, der forhandler, som navnet så fint indikere, billige barberskrabere til mænd. Klubben, hvis yderst amerikanskvenlige payoff er, “Our Blades Are F***ing Great” benytter sig af Youtube viraler, som reklamefilm.

SEO og relationsmarketing

På konferencen Linklove, som løb af stablen i London i går, blev denne viral omtalt af Rand Fishkin, direktør for SEOmoz. Rands pointe i sit indlæg om denne viral, var at SEO som metier i dag handler i lige så høj grad om linkbait som viralskaber, end SEO som linkjuice provider (links for links skyld). Jeg er ikke SEO specialist, men må sige, at pointen i at benytte sig af “god” kommunikation ift. det givne budskab giver mening.

For SEO kan være et stærkt værktøj til at påvirke bestemte gruppers holdninger og adfærd på nettet via blogs, links og indhold, som netop ref. til et givent emne. Når det vel at mærket bliver sammen sat med den gode kommunikation (pressemeddelelsen, landingpagen til opsamling af leads eller salget). Og på den måde tænke marketing og kommunikation som et bredt begreb, der på tværs af de forskellige online platforme skaber og genere en målbar konvertering.

Specielt når man ser det fra et dialog/CRM synspunkt, som er mit metier, så vil SEO’en drage stor nytte af de relationer, der bliver skabt her. Og omvendt kan kortsigtede kampagner, der indtænker SEO skabe ny værdi på den længere bane i form af konverteringer.

Men hvorom alting er, så er nedenstående reklame-viral, et super godt eksempel på begrebet Viralitet, og den instrumentalitet, som netop skal være indlejret i reklamer, film m.m., som skal få os til at dele. Men det skal i lige så høj grad også få os, forbrugere, til at købe et givent produkt, på samme måde, som vi så det med Old Spice kampagnen (2011).

Viralen er set af små 4 millioner mennesker og er Liked af godt 38.000 mennesker.

Read Full Post »

KLM - Social Seeding - Tak til Samvirke for lån af billede

KLM vil i fremtiden tilbyde deres kunder, at de kan linke deres sæde op med dem de skal sidde sammen med via LinkedIn eller Facebook. Ideen er, at du på dine flyveture (de lange af slaksen), evt. kunne bruge flyvetiden på at netværke, pitche din nye unikke idé ind til en person, som enten har beslutnings-anciennitet eller kunne udvikle din idé.

Så i stedet for at komme til at sidde vedsiden af en, som du ikke kender, eller absolut ikke har noget til fælles med, ja, så kan du nu bruge tiden på et social seat. Jeg syntes at ideen, er ret god. Og KLM er en af de flyselskaber, som er ret godt med på dette newmedia paradigme.

Ifølge Radio Netherland, bliver disse sæder, eller denne rejseform mulig fra begyndelsen af 2012.

Tænk hvis DSB gjorde det samme  – måske der var forretningsfolk, der ville være langt mere interesseret i at kører med tog mellem eks. Aarhus og Kbh. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det vil kunne rykke et par ideer eller to i en konceptuel- eksekveringsretning.

Read Full Post »

 

Generation C eller Generation Y, som nogen også kalder dem, er allerede på arbejdsmarkedet – det var vi været i nogle år efterhånden. Vi har sat vores mærke på tilværelsen, de produkter som vi forbruger. Men den næste generation – nogen har kaldt den generation Z og andre 2012 – er du klar til dem? Er du klar til de tweens, som i dag fylder mere i mere i beslutningsprocessen ift. indkøb, definitionen af nye trends?

Er du klar til at lytte til hvad de har af krav til netop dit produkt? Genration C, også kendt som Co-creater generationen, som blogger og zapper i vildskab er de fleste brands sådan nogen lunde i synk med – men den generation, som er 15-18 år i dag, har du tænkt over, hvad de kræver af dit brandt?

Nedenstående film: We Are The Future – er et rigtig godt eksempel på, hvad kravene er fra den kommende generation. De kræver interaktion, interesse fra dit brandsside af, og ikke mindst muligheden for at dobbeltklikke på alt – ikke kun skærmen på deres iPad, nej, de vil have det hele. Niels Folmann sagde for nogle år tilbage til mig, i en samtale, at forbrugeren i dag vil have: The biggest bang for the buck – for reklame smart det end lød den gang; og i dag, så er der noget om snakken – bortset fra, at den generation, som snart fylder 18 år, og som dominere de vestlige husholdninger på en sådan måde, så man markedsfører til dem på nogle præmisser, som muligvis hører 90′ erne til, og som slet ikke er tidssvarende med den måde, som de unge vil kommunikeres til, eller med, skal jeg nok mere skrive. De vil høres, og de vil have A BIGGER BANG FOR THE BUCK indklusiv en reel involveringsfaktor fra dit brands side af.

Din virksomhed og dit brand skal være interesseret i, at gå i dialog med sine kunder, og efterleve deres behov, ja, sågar indgå i udviklingspartnerskaber med dem. Ser man ud i verden, så begynder medicinal branchen – en ellers så lukket branche hvad udvikling og patenter angår – de begynder at bruge crowdsourcing i deres udvikling af medikamenter.

Hvis du er uvis på, hvad den kommende generation vil have, og hvad jeg egentlig mener med ovenstående, så klik på nedenstående film – måske du allerede her kan få et par idder til, hvordan dine næste produktudviklings-møder skal foregå, eller hvad I skal stile imod for at få den næste succes.

Read Full Post »

John Slattery from MAD MEN

A newly survey can tell, that Gen-Y are hitting Like Buttons on Facebook and others sits more often then the Silver surfers dos.

SocialCode ho has made the survey, can tell in there conclusions how age and gender affect click through rates (CTR). It shows that the 50+ age group are 28% more likely to click on an ad on Facebook than those in the 18 to 29 age bracket are. The 50+ group clicks Like 9 % less likely than the younger age group it’s compared too.

How dos the brands on Facebook using the this knowledge?

According to Tnooz.com another study, carried out earlier this year by digital think tank l2thinktank.com, showed that traffic to travel branded sites fell 8% year-on-year while the community around travel brands on Facebook grew 20%. It’s a major rise in active user integration. And it shows, that the “new” social consumer are ready to communicate with brands, there are telling something about them as persons.

Why is this survey so interesting?

I will say, that it’s important because the study help advertisers to improve there online targeting through a better understanding of consumer and there reaction on banners, Likes and social behaviour –  but it also demonstrate the increasing influence of social media on all ages, and how the advertisers must see Gen-Y´s, Gen-Z and the Silver surfers.

Read Full Post »

You’ve probably already heard it on Mashable, TEC or another big tec or social media blogs. The new update for LinkedIn’s APP v. 4.0 is out – We normally don’t write about updates on Advertisingparadigm (#adpara) – but this one deserve a proper comment!

The Usability is very intuitive and I whirly enjoy the way I can navigate in the App. Much easier to find updates, to post updates to your network, to brows for related connections and so on. The main page you are seeing when you are hitting the LinkedIn button is four screens: “Updates”, “You”, “Inbox” and “Groups & More”.

Haven´t you downloaded it yet you can do it here: LinkedIn v4.0

I Don´’t know how much you’re using LinkedIn in your daily work? I’m using it allot and with great success. If you do not yet use LinkedIn (online or on your Smart Phone) why not let this blog post be you’re call to try it out?

If you want to read more about how you are getting success with the use of LinkedIn, you can click on the link (The post is written in Danish): LinkedIn – og hva´så? En lille guide til hvordan du bruger netværket effektivt! 

The new App is made in HTML5, and shows all the great importunities there are by using HTML5. One of the down sides there are with these update is, that LinkedIn still don’t have made a tablet version ( e.g. iPad) – in a world where MAC hits launch of the iPad 3, I too can’t understand it.

Read Full Post »

Forleden skrev jeg om Facebooks Social Hangouts, modtrækket til Google+ Hangouts – I den blogpost, var jeg inde på, at disse sociale væresteder, ville være perfekte til kundeservice brug. Michael Dell, CEO for Dell, udtalte sig i sidste uge til GIGAOM, at han selv var super facineret at de muligheder, der var indlejret i Google+ videochat funktion.

Senere poster han spørgsmålet til sin Google+ profil:

I am thinking about hangouts for business. Would you like to be able to connect with your Dell service and sale teams via video directly from Dell.com?

Spørgsmålet generede flere 100 positive svar, på at det da ville være en formidabel måde at komme kunderne imøde på. Det er super interessant, at virksomheder som Dell begynder at tænke i sådanne baner. Og selvfølgelig skal Michael Dell stille det spørgsmål via Google+, det er klart:-). Han er jo Mr. selling on the net. Og med Google+ har han jo fået endnu et sociale medie at kommunikaere via. Dell er jo også enormt aktive via twitter, og blev en af de første business cases for Twitter sammen med JetBlue og andre.

Jeg syntes det er interessant dels fordi, man kommer tættere på kunden, interpersonelt set. Og dels fordi, vi i alle de år internettet har eksisteret, har lidt under, at der manglede en fornemmelse af, at en person virkelig var til stede, når man havde købt varer online, og som kun kunne fås online.

Tag bare eksempler som danske virksomheder som Smart Guy/Girl/kids, Whiteawa eller, L’EASY mfl. Begge virksomheder, som har slået sig op på forretningsdrift, der udelukkende er drevet via nettet, og som ikke har en fysisk forretning tilknyttet, som man som kunde kan opsøge, hvis der opstår problemer.

   

Man kan ringe til dem, og tale med dem, men den sidste menneskelige del, dén mangler. Men den kan vi komme et skridt tættere på nu.

Virksomheder som Whiteaway og L’EASY er begge virksomheder, der har brugt uendeligt meget krudt på at brande sig med en person, som ankerpunktet for trykhed, og tillid – L’EASY med deres Peter, og Whiteaway med Vicky Jo, som endorser. Begge er udtryk for den manglende personificering og tillidsopbygning, som sker, når man møder en fysisk person i en forretning.

Men tilbage til Dell-casen, som måske ikke er så langt væk igen. Hvad kunne fordele være, ved at bruge sociale medie som Google+ Hangouts?

Google+  er bygget lidt op som Twitter, forstået på den måde, at jeg kan følge dig, men du behøver ikke at følge mig, som det er tilfældet på Facebook.Her skal vi begge være venner, for at kunne se hinandens posts. Så den første klarefordel her er:

– Hangouts giver mulighed for Dell ved at kunne kommunikere med folk, uden at de skulle følge millioner af mennesker tilbage, men de vil stadig kunne kommunikere til dem og samtidig lytte med. Google´+ har dog ikke lavet en business fuktion til siderne, som Facebook har med sine Groups eller Pages. Men jeg ved, at Google arbejder på, at få integreret brands via +.

Hvad kan du få ud af kundeservice via Google+ Hangouts

– Hanouts giver mulighed for multikommunikation – flere med det samme problem, kan se med, når en tekniker viser/underviser i løsningen af et givent problem.

– Der er penge at spare ved at flere kan deltage i den samme samtale

– Det interpersonelle aspekt vil være der

Read Full Post »

En tur til Polen for nylig åbenbarede nogle interessante Specials på Foursquare. Én yderst lavpraktisk, en anden en del af en større loyalitets-strategi. Men begge forfriskende


Som omtalt, her på adpara, er potentialet for de loaktionsbaserede services, som værktøj i CRM herunder loyalitetsprogrammer, stort. Det omtales b.la. i posten “Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?“.

Potentialet er tilstede, tillader jeg mig at slå fast. Men hvem gør det så? Hvem benytter disse redskaber? Jeg har tidligere vovet pelsen og kritiseret dem, der gør det “forkert”. Dem jeg mener underminerer det store potentiale (læs posten “TDC og Telenor misbruger Foursquare“). Som kontrast til disse lussinger (konstruktive naturligvis), vil jeg i denne omgang i stedet uddele roser – som det i øvrigt tidligere er sket til DSB for et modigt forsøg (læs her).

De følgende cases er hentet uden for landets grænser. Nærmere betegnet i Krakow, Polen. I forbindelse med et 3 dages ecommerce seminar i den Polske storby, benyttede jeg Foursquare via mobilen. Her blev jeg, som det også ofte er tilfældet i DK, mødt af flere forskellige “Specials” og “Specials Nearby” (Funktionen der giver virksomheder mulighed for at rewarde check-ins i forbindelse med fysisk tilstedeværelse). Det var i øvrigt misbrugen af disse features, som de uartige drenge i klassen tidligere fik skæld ud for. Den skal, som jeg pointerede, ikke bruges som (gratis) eksponeringskanal for eksisterende ATL kampagnetilbud. Den skal derimod tilbyde relevante, eksklusive tilbud og services til de der yder noget – de der dukker op. Hvor en stor mængde af de Specials jeg møder i DK stadig er ubrugelige, var situationen i Krakow en anden. Her er to eksempler:

1. Ciufcia.pl

Ganske lavpraktisk: Du tjekker ind og får en kop kaffe på café’en. Tja, hvorfor ikke? Denne kunne naturligvis krydres med fx Mayor rewards. Hovedsagen er forsøget på at skabe en ekstra dimension. Den er ikke ny versus dansk standard – visse forsøger sig allerede. Men udbuddet var overvældende i Krakow til sammenligning.

2.Sheraton Krakow Hotel

Som en del af Hotelkæden Starwood bliver medlemmer af et loyalitetsprogram ekstra rewarded, når der tjekkes ind på Sheraton i Krakow. Her benyttes features som en del af en større strategi. Brugere kan forbinde Foursquare konti med deres SPG (Starwood Preferred Guest) konti og derved optjene bonuspoint (Starpoints) ved ankomst til hotellet. Tjekker du ind ofte på et af de 1000 Starwood hoteller worldwide, belønnes du med titlen SPG Mayor og belønnes yderligere med præmier. Programmet startede i maj i år og jeg håber meget, at Starwood vil berette om deres erfaringer med denne type startegi.

Slutteligt, vil jeg dog, for en god ordens skyld, tilføje, at det ikke er alle Specials i Dk, der er håbløse. Jeg har set flere, der giver mening (måske det er en tendens?). Se fx disse to Mayor Specials. Godt gået Cafe Alma + Nationalmuseet!

Read Full Post »

Lad mig starte med at svare på min egen overskrift – Nej. Jeg mener ikke, det er en god idé, at automatisering af sine Tweets og statusopdateringer på Facebook. Det er klart, at hvis du har skrevet en del artikler, har forskellige produkt lanceringer, som du vil skyde afsted på forskellige tidspunkter, og på den måde vil undgå at spamme folk med mange tweets i rap, så mener jeg, det okay. Men som en auto-reply, at du er på sommerferie m.m., der er mit svar absolut Nej.

Nettet holder ikke sommerferie – jeg hørte forår tilbage, om en dansk virksomhed, der havde en webshop, der holdt lukket i 3 uger qua sommerferie (og det var ikke en én-mandsvirksomhed, de omsatte i deres butikker for millioner), man har hørt om netbanker, der også holder lukket på bestemte tidspunkter (det var i gamle dage, at man havde brug for at opdatere systemerne inden for bestemte timer). Det holder simpelthen ikke.

Nu er den så kommet, Appen der kan automatisere dine svar, når du er fraværende.

Og ja, det virker måske meget sjovt, men ser man på det fra perspektivet, at andre personer, finder de ting du twitter interessant og opbyggende, så mister Twitter sin værdi, hvis man skal have auto-reply fra folk man følger, som ikke er tilstede. Som min kollega, Casper Blicher Olsen, i går skrev til mig, da vi diskuterede om dette var smart, var et hans svar: “Enten er man endel af de sociale medier og svarer, eller også er man ikke endel af de sociale”. Det var forøvrigt også ham, der gjorde mig opmærksom på denne app.

For år tilbage, da jeg og Carsten Pahlke (@Pahlke) startede med at arbejde med automatiserede dialoger (dialog/relationsmarkedsføring online), diskuterede vi meget hvilken værdi, der egentlig kunne være i også at automatisere twitter statuser og Facebook opdateringer, samtidig med, at vi eksekverede flere 1000 mails med forskelligt flettet indhold.

 

 

Tanken og lysten var besnærende tæt på. at blive et projekt, som vi ville gå mere ind i. Men igen meningen med de sociale medier, det at være tilstæde og nærværende, går tabt hvis man ikke kan gennemskue, om det er dig eller en robot, der styrer de tweets, der udgår fra brands og folk. Der er allerede i dag, flere personer, som klager over, at der er personer på Twitter, som bruger det som var MSN eller et andet chatværktøj.

Og du har sikkert oplevet det, at når du begynder at følge en pers., så modtager du et stykke tid efter en Direct Message, hvor der står et eller andet a la, læs min bog, dejligt at følge dig … osv, osv.

Tanken opstår omkring automatiseringen af tweets i form af standart svar, hvis man foregiver at have en dialog, men egentlig ikke gider, eller ikke har tid til at styrer. Når man taler om CRM, så er det jo også et foregivelse af, at vi kender hinanden, og at den pågældende virksomhed ved hvem du er, og hvad de skal kommunikere til dig på baggrund af nogle forud defineret parametre.

Det var, for 5 år siden illusorisk at tro, at man kunne komme så tæt på folk, så det de skrev om eller det de foretog sig på nettet i virkeligheden også kunne bruges i en CRM-strategi, eller i din tilbagemelding til vedkommende i morgen, kunne spille ind på relationen. Det kan det, så hedder det bare social-CRM. Og er langt, langt mere kraft fulgt, fordi det er nu og her, eller i hvert fald med 24 timer forsinkelse, at budskabet eksekveres mod den givne person og som en ægte dialog, ikke som noget der forstilles.

Et scenarium kunne være, at du modtager en til flere kritiske tweets – og dem der har twettet denne kritiske tweet gerne vil have et svar på, hvorfor det ene og hvorfor det andet. Her mødes de af et auto-svar, der  kækt fortæller dem, at du er på ferie de næste tre uger, hvilket er lig med; Jeg er ikke tilstæde, så det du nu engang gerne vil i kontakt med mig om, er ikke interessant for mig, for nu laver jeg altså lige noget andet. Så har man balladen. I hvert fald, hvis man ser på Twitter, som en vigtig del af ens kommunikation strategi, og hvis man har en position, hvor gennemsigtighed er alt afgørende. De sidste par år, har der jo været ikke få kompromitterande eksempler på socaiel medie fadæser, det være sig inden for Politik: Okman-sagen, Nestlé´s vredesudbrug mod kritiske røster i palmeoliesagen, BPs olieskandale i den mexikanskegolf – eks. er mange, og ser man på hvordan de blev klaret, så gavner det ikke, at man begynder at udvikle genveje til kommunikationen via de sociale medier.

igen vil jeg vende tilbage til Casper Blicher Olsens kommentar til mig i sin mail: Enten er man på de sociale medier, eller også er man ikke. Det holder ikke, at man tager gennemsigtighed og åbenhed alvorligt, når man selv mener man er klar og på “arbejde”. Det er 24/7, og man svarer folk, der spørger en om noget inden for 24 timer. Det kræver involvering og det kræver at man tager de folk seriøst, som følger en – det gælder jo begge veje.

Hvad syntes du, er det en god idé?

Read Full Post »

Når man taler om social kapital i dag, så er det tit i forbindelse med sociale medier. Den ene efter den anden ekspert, udtaler sig om den Sociale Kapital, som kommer i halen på de sociale medie-tiltag, hvis man griber det rigtigt an. En anden måde at tale om ROI på, er denne sociale kapital snak.

Men social kapital, som begreb, kan ikke gribes an online, som det gøres offline. Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet Social Kapital var eks. Murduck i 1936, Grannovetter i 1978 og senere endnu Lin og Vaughn i 1981. Så begrebet er ikke nyt. Hele omdrejningspunktet, eller den præmis, der er indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi – det er ikke kun, de hårde værdier, som ejendomme og maskiner, der kan udregnes og omregnes til en given værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft på et makroplan: nationer og samfund i meso plan er det organisationer og på mikroplan er det grupper og familier. Det at indgå i et sociale netværk eller indgå i relations baseret netværk, hvor normer og tillid spiller en stor rolle får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

Social kapital udgører derfor en ressource, som ikke udregnes med 2+2=4 – men snarere 5. Regnestykket, er ikke matematisk evident, jeg ved det, men det skal ses som et eksempel, at det den internpersonelle kraft, eller Word-Of-Mouth, som sætter mennesker i relation til hinanden, udgører den sidste faktor for at øge værdien. Man taler dissideret om, at det som ofte er det positive afkast for individet, der i form af den sociale kapital, udgøre den merværdi, som er indlejret i en interpersonelkommunikation.

Det vil sige, at den sociale kapital skal ses som en ressource, der rækker udover det enkelte individ. Men hvordan forholder det sig i en online verden, hvor den semantiske måde at beskrive de nye netværk som Twitter, Facebook, LinkedIn, Gowalla og Foursquare er netværk, der har indlejret denne form for kapital.

En af de måder, hvorpå man kan få syn for savn omkring denne netværksenergi, hvis man kan kalde den for det, er via programmet Klout – stiftet af Joe Fernandez, som siden 2007 har arbejdet med at sætte tal på den sociale kapital, som er inlejret i de netværk, som du er endel af via twitter, facebook og hvad har vi.

Klout er programmet, som udregner den netværkskvotient eller værdi, som du udgører via dine netværk. Eks. så er min overordnede scour analyse på index 50. Og som forklares med:

“You are effectively using social media to influence your network across a variety of topic.”

Hvilket betyder, at jeg har et vis niveau af indflydelse på dem, som følger mig via mine netværk og at jeg er en eksplorer, som hele tiden afprøver nye veje for at engage, skabe netværk etc. Ydermere scorer jeg 270 på min true reach, hvilket stiller mig stærkt i forhold til det netværk, som jeg kommunikere med (som er 753 på Twitter).

Skal man have nohget at sætte dette i forhold til, så har personer som social medie guruen Brian Solis og Aron Lee henholdsvis 79 og 77 i reach – hvilket betyder, at folk tager alle de ting for pålydende, som de skriver, der er enormt mange som deler deres blogposter etc.  Aaron Lee er kategoriseret som Taste Maker, hviket betyder, at han er med til at skabe trends, formidle dem etc. Det virker måske en kende banalt, når man læser disse ting om personer, som man kender eller følger. Men det er en guide line til, hvor du og dit brand skal hen og ligge i den online sociale kapitals verden.

Klout er også med til at visualisere – gennem simple tal, jeg ved det – at den online sociale kapital, som findes er noget, som vi i dag bliver nødt til at tage stilling til og arbejde aktivt med.

Read Full Post »

Older Posts »