Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Carsten Pahlke’ Category

En oplevelse på McDonalds minder om en scene fra filmen Falling Down: Burgeren på plakaten lignede på ingen måde den, jeg fik i hånden.

Jeg havde i går et “Falling Down” moment – en oplevelse, hvor man tænker “det er simpelthen for meget!”. Begrebet er lånt fra Joel Schumacher’s film “Falling Down” med Michael Douglas i hovedrollen. En forretningsmands verden ramler sammen – både professionelt og privat. I affekt tager han kampen op mod verdens små uretfærdigheder. Vi kender dem alle sammen. Den irriterende person i bilkøen eller den næsvise ekspedient på restauranten. Det er oplevelser, hvor vi forventer noget meget bedre, end det vi får.

Filmens hovedperson oplever én af disse episoder i burgerrestauranten Whammy og skyder problematikken ud i pap med en maskinpistol: “Hvorfor ligner burgeren der langes over disken aldrig den på plakaten?” (se klip). Så drastiske metoder tager jeg dog ikke i brug. Jeg nøjes med dette beskedne indlæg.

Whammy Burger

Det ligner da ikke burgeren på plakaten

Mit moment opstod, da jeg sent i går aftes kommer hjem med en McDonalds menu (det er naturligvis meget sjældent, jeg spiser den slags). Burgeren er en kampagneburger døbt “1955”. På billedet ser en 1955 da meget lækker ud. Sprød salat, frisk bøf osv. Men det jeg trækker op af den brune pose 10 minutter efter, er alt andet end lækkert. I virkelighedens verden ligner burger “1955” rent faktisk, at den er blevet tilberedt i 1955.

Plakat vs virkelighed

Reklame vs virkelighed

De ligner begge en burger. Det ses tydeligt at de har grundelementerne bolle og bøf på plads. Her stopper lighedspunkterne så også.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der er langt fra reklamernes glitrede papir til den virkelige verden. Men reklamens overdrevne kommunikation må ikke være så virkelighedsfjern, at oplevelsen bliver absurd.

Jeg tager selvfølgelig en del af skylden selv. McDonalds mad er jo i bund og grund ikke lækkert. Det er i sandhed “Junkfood”. Og jeg forventede da heller ikke den store gastronomiske oplevelse, da jeg langede til, ligesom jeg ikke naivt troede, at burgeren var identiske med foto’et (det er de jo aldrig). Men i dette tilfælde synes jeg, grænsen er nået. Almindelig anstændighed og respekt for mig som restaurantkunde er simpelthen ikke-eksisterende. McDonalds har glemt, måske aldrig vidst, at det er bedre at give mere end kunden havde regnet med end omvendt.

Kig lige på billedet igen. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Det er godt, gammeldags tarveligt! Og havde jeg ikke været en doven, fastfood spisende dovenlars, var jeg selvfølgelig kørt tilbage med burgeren. Her må være tale om en eller anden overtrædelse. Hvad med falsk markedsføring? Nu endte burgeren fra 1955 der, hvor den hører hjemme – i bunden af skraldespanden.

Advertisements

Read Full Post »

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Read Full Post »

Foursquare trofast eller Places explorer?
Facebook lancerede i sidste uge Iphone-app opdatering 3.4. Det nye i denne version er rettet mod den lokations baserede service (LBS) Places (Derudover er andre features forbedret). Udover standardfunktionen, at tjekke ind i den fysiske verden i real time via din smartphone, er følgende tilføjet i den nye version:

– Map view
– Tjek ind på Facebook Events

Opdateringen er et led i Facebooks store fokus på de mobile tjenester i en social netværks kontekst. Ikke så underligt da mobilen længe – som vi ofte har berettet om her på Adpara – er fremstormende og gradvist (men hastigt) åbner for helt nye muligheder for (for)brugere og fremadsynede marketingfolk.
Som bevis på denne LBS kurs kunne Mashable i sidste uge berette om, hvad Facebook ellers går og pønser på – eller i det mindste håber på: Her kan nævnes:

Mobile to Facebook: Gode tilbud fra virksomhed til kunde on the fly, som deles med Facebookvennerne
Facebook Deals: Funktionen, som formidler anbefalinger og giver grupperabat, blev lanceret i november. Men nu skulle den efter sigende blomster.
Mobil-løs tjek ind. Den paradoksale tendens giver mulighed for fx at benytte et armbånd som tjek ind i stedet for mobilen. Det er det samme koncept, som blandt andre Coca-Cola har brugt til mobilløse “likes”. Dog er løsningen ikke tænkt som en erstatning for mobilen men som et event-redskab eller til brug i tilfælde af ikke-tilegnede mobil lokationer såsom skiture.

Læs hele artiklen på Mashable her.

Personligt har Places ikke fanget mig – jeg har ikke set lyset. Facebooks eventyr i LBS er helt naturligt træk. Men brugssituationen er altså ikke så naturlig for undertegnede. Jeg deler gerne mine oplevelser med andre og er bestemt LBS nørd – indrømmet. Men mine Facebook venner deler jeg altså ikke denne salgs med. Men skyldes det vane? Er det fordi jeg er sovset ind i Foursquare?

Hvad med dig? Er du Foursquare trofast eller Facebook Places explorer? Eller måske dem begge? Svar venligst herunder. Tak!

Read Full Post »

Giv dig selv en ekstra julegave og nyd den mens du venter på juleand og pakker: Inception app’en er en oplevelse udover det sædvanlige – dette skyldes augmented sound

Når en stor Hollywood produktion har præmiere i biograferne, har marketing-kanoner skudt længe og massivt. Og i denne salve af tiltage er det, som bekendt, blevet kotume, at producere en spilapp til smartphones. Vi har set ligeså mange gode som dårlige eksempler: Alt fra fesne små puslespil til flotte first-person-shooter aktionbrag. Ligeledes har relationen til filmens univers været svingende. Mange har desværre ikke andet end titel tilfælles.

Et af de gode eksempler er, som overskriften antyder, Michael Breidenbreucker’s app til Iphone i smuk forlængelse af Chirstoffer Nolan’s blockbuster Inception. Ved at udnytte stort set alle Iphone’s features, har holdet bag denne app sat nye højder. Der er i den grad blevet tænkt ud af boksen.

At kalde Inception app’en for et spil, er i virkeligheden lidt misvisende. Det er mere rammende, at tale om en lydmæssig oplevelse i kategorien augmented sound: App’en benytter dit headset hvorigennem din omverdens lyde ”suges” ind og transformeres, således det passer i app’ens lydunivers (som består af instrumentale tracks fra filmens score af Hans Zimmer samt helt nye, ikke før udgivet numre). Selve spilelementet ligger i de opgaver, der skal løses for at åben nye drømme med andre lydscenarier. Men heller ikke opgaverne er traditionelle. For løsningen ligger i om det er nat eller dag, om du bevæger dig, tid på døgnet, hvor mege larm dine omgivelser laver, hvor stille du er mm.

Jeg åbnede selv LIMBO drømmen (se billede herunder), kort før en cykeltur igennem Københavns snemasser. Drømmens optempo, elektroniske track var lækkert og passede fremragende til min lidt vilde (glatte) cykeltur. Men det virkelig fascinerende lå i inddragelsen af mine egne og min omverdens lyde. Min prusten og hosten passede pludselig smukt i musikken ligesom ringeklokkens høje toner gjorde det.

App’en fusionerer således filmens drømmeunivers med brugerens egen real-time verden. Den er i sandhed et tiltag, der matcher filmens koncept. Bravo!

Den er tiden værd, uanset hvad du synes om filmen, eller om du har set den eller ej: Hent app’en her i Itunes Store – den er gratis i en begrænset periode. (NB. Fylder mere end 70 mb, så skal hentes via wi-fi).

Prøv det og meld gerne tilbage her på Advertising Paradigm! Måske du har set noget lignende?

GLÆDELIG JUL!!

Read Full Post »

Flere virksomheder er nu hoppet med på LBS-bølgen (hvis man kan tale om en sådan). Jeg har længe talt godt for mulighederne i de mobile services (her og her) og det varmer at se løsninger poppe op i det danske land.

Den seneste, jeg er faldet over, er nedenstående fra Københavns Hovedbanegård + DSB. Jeg tjekker ind på Hovedbanen, som jeg så ofte gør som pendler og Foursquare-bruger. (1) i højre hjørne ses et “Special here” og ved tryk herpå oplyses, at jeg ikke har adgang (2) førend jeg tjekker ind. Når dette sker åbnes tilbuddet (3). (Det er dog synd, at jeg har adgang til servicen, uanset om jeg tjekker ind eller ej. SMS koden skulle nok ha været skjult, indtil jeg havde gjort mig fortjent til det. Men lad nu det ligge. Her er der point for forsøget).

Men hvad får DSB ud af det?
Der er sandsynligvis ingen udslag på bundlinjen i dette tilfælde. Og det er muligt at DSB ikke har integreret løsningen i en større strategi med konkrete målsætninger, men bare “prøver mediet af”. Og så alligevel: Der skabes noget awareness mht. produktet tog-internet. Derudover tillægger denne service ekstra, eksklusiv værdi til min rejse, som gør oplevelsen bedre for mig som kunde. Ikke tosset at tilbyde en relevant service på det rette tidspunkt (man står med mobilen i hånden og tjekker ind på Foursquare).

Jeg kipper således med hatten for dette lavpraktiske (ment på yderst positiv vis) tiltag. Mere af den slags tak!

Read Full Post »

Denne filmanmeldelse er venligst skrevet af Søren Søndergaard. Søren er tildagligt redaktør på Danmarks største filmsite, Kino.dk.

”The Social Network is a classic and I can’t wait to see it again.” Sådan afslutter Sight & Sound (det måske mest snobbede filmblad af alle) deres anmeldelse af David Finchers film om Mark Zuckerberg og Facebook. Store ord fra et magasin der ca. to gange årligt er uforbeholdent begejstret for en film, og så er den som regel totalt ukendt og helst fra det tidligere Østeuropa.
Men der er noget om snakken. ’The Social Network’ lugter så langt væk af klassiker, at man nærmest bliver mistænksom og forkaster tanken som et naivt og forbigående indfald. Man burde jo vide bedre, og ved andet gensyn mister den sikkert sin intensitet og afslører en habil velsmurt film, der trods alt ikke er spektakulær.

Det gjorde den bare ikke – altså mistede intensiteten. Da jeg så filmen for anden gang, var dens styrker blot endnu klarere, og selvom enkelte svagheder også dukkede op (så mange Harvard-studerende er nok ikke online tirsdag nat kl. 04; kokain til en privatfest der tillægges for meget betydning; én joke i filmen der falder til jorden), er og bliver The Social Network en ualmindelig særlig film.

Nøgleordet er Mark Zuckerberg, underspillet til perfektion af Jesse Eisenberg. Karakteren hører blandt filmhistoriens mest komplekse figurer – langt mere kompleks end Tyler Durden fra Finchers ’Fight Club’ (han ikke er særlig kompleks, men sindssyg i medicinsk forstand) og mere nuanceret end Don Michael Corleone, som der er flere fællestræk med. Et magtfuld imperium koster venskaber på stribe, og her ligger det springende punkt i diskussionen af ’The Social Network’. Er Zuckerberg en led egocentreret backstabber, eller er han egentlig okay?

Svaret er sidstnævnte. Manden er et geni, der har ret til administrere sin enormt dybe tallerken af en opfindelse, som han ønsker (”A guy who makes a new chair doesn’t owe money to everyone who ever built a chair.”). Facebook tilhører Mark Zuckerberg. Punktum. Filmen sår i al fald ikke tvivl om, hvem der gjorde Facebook til Facebook fremsat med perfekt indignation af den altoverskyggende hovedrolle. ”If you guys were the inventors of Facebook, you’d have invented Facebook.”

Jesse Eisenberg som Mark Zuckerberg

Jesse Eisenberg som Mark Zuckerberg

 

Alligevel hader hovedparten af anmelderne Mark Zuckerberg, selvom de elsker filmen. Måske er det rigelig hård kost for kulturjournalister at besøge den hårde forretningsverden i to timer, eller også ved man ikke, hvad man skal stille op med ”den usympatisk nørd”. (Som indrømmet er en sjældenhed på film modsat virkeligheden. Kun ’Napoleon Dynamite’ falder mig umiddelbart ind som et bidrag til den mikroskopiske genre). For naturligvis er Zuckerberg ikke udpræget sympatisk. Han er ikke engang gennemsnitlig likeable. Til gengæld har han via sine færdigheder nok street credit til at være kynisk business-minded i håndteringen af sin opfindelse og dermed fremstå overfladisk overfor tidligere venner og kollegaer.

Og ikke bare Zuckerberg-karakteren men hele filmen beskyldes af de sureste (og formentlig ældste) kritikere for at være overfladisk. Og det er jo rigtigt nok. Musikken (der er et studie for sig) overdramatiserer handlingen og hører hjemme i en hårdtpumpet thriller a la ’Heat’, karaktererne er i høj grad egoistiske og selviscenesættende og Fincher tilføjer filmen en stort set unødvendig reklamefilm af en kapløbs-scene – bare fordi han kan.

Overfladen er til gengæld intenderet. Hvis ikke en film om Facebook – den mest overfladiske tilgang til andre mennesker der findes – er overfladisk og selviscenesættende (metaelementerne i en film om iscenesættelse tør jeg slet ikke tænke nærmere over), bliver jeg forvirret. Det er jeg heldigvis ikke. Sådan kan det gå, når kompetente kræfter i Hollywood lykkes med at portrættere generationen, der gjorde Facebook til sin bedste ven. Og sådan skaber man en klassiker.

Relaterede blogindlæg:

Zuckerburg – en skidt karl?

Et lidt spøjst interview med Mark Zuckerburg

Er Facebook ved at blive platformen, der styrer alle sociale medier?

Read Full Post »

Har du været i tvivl om hvilken metode, du skulle bruge for at skabe trafik og likes på din Facebook virksomhedsside? Har du overvejet om det er online word of mouth eller mere ”traditionelle” kanaler, der er vejen frem? Svaret er begge dele – men primært sidstnævnte, hvis vi skal stole på en ny undersøgelse fra Emarketer og DDB Worldwide.

Det er ikke nytteløst at tale direkte til brugerne i forsøget på at skabe mere trafik til virksomhedens Facebookside – tværtimod.

Et stærkt grundelement på de sociale netværk er som bekendt word of mouth (WOM): Derfor er det ikke fjollet, at gøre det nemt for sine kunder at dele den (forhåbentlige) gode oplevelse med andre. (Der er mange redskaber her. Specielt med de nemt implementerbare social plugins – hvis vi taler Facebook.) Som forbruger er vi langt mere tilbøjelige til at købe produkter på venners anbefalinger end på virksomhedernes.

Det er uden tvivl vigtigt at beholde sit fokus på WOM skabende funktioner. Men det er ikke tvingende nødvendigt med dette fokus i opsamlingen af permissions i form af likes. For her taler virksomheden tilsyneladende med en mere troværdig og overbevisende stemme end man måske umiddelbart skulle tro.

Undersøgelsen påviser en tydelig sammenhæng mellem en virksomheds egen direkte indsats for at skaffe flere Facebook fans og brugerens villighed til at klikke ”like”. Med andre ord: Det nytter at forsøge at overtale brugerne direkte – og det både via ABL og BTL aktiviteter.

Hele 75% af de adspurgte havde klikket på en virksomheds fan-knap direkte på opfordring fra den pågældende virksomhed selv. Hertil kommer naturligvis de, der er havnet på siden på anbefaling fra en ven, som i første led er blevet belønnet af virksomheden for sin sociale member-get-member villighed. Visse fans er således blevet påvirket indirekte af virksomheden efter ovennævnte WOM opskrift. Dette har undersøgelsen dog intet præcist tal på. (Men 59% har reageret på anbefaling fra en ven).

Det er måske ikke overraskende, at det forholder sig således. Men i en tid hvor vi taler om reklame-blindhed og ikke-eksisterende tillid til de klassiske reklamebudskaber, er et hint/en bekræftelse af denne type meget givtig.

Jeg har selv oplevet tendensen (at direkte kanaler og funktioner kan medføre flere likes). For flere af mine kunder har et simpelt Facebookside-link i et (segmenteret) nyhedsbrev skabt yderst positive resultater. Og i EUROGYM2010 casen, hvis bærende kommunikative elementer var Facebook og YouTube, skabte opfordringer i den trykte markedsføring ligeledes en respons.

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »