Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Carsten Pahlke’ Category

I dagene op til den internationale AIDS-dag gør AIDS-fondet igen opmærksom på de mange fordomme om HIV-smitte, som vi danskere bærer rundt på.  Det gør de med kampagnen HIVfobi, som københavnerbureauet Wasabi opfandt sidste år. Igen er humor midlet – i år i form af vaccinen ”FOBIVÆK”.

AIDS-fondet beskriver bevæggrunden på undersiden ”Bag om kampagnen” på hivfobi.dk:

Alle hiv-smittede skal trygt kunne fortælle om sygdommen. Også de mest udsatte skal turde blive testet og få den medicin, som kan give dem et bedre liv og nedsætte risikoen for, at de smitter andre. Aids-fondens egne undersøgelser viser nemlig at 60 procent af de hiv smittede, som blev testet meget sent, undlod at blive testet, fordi de var bange for hvordan deres nærmeste ville reagere.

Annonce fra metroxpress 27. november 2012

Sitet www.hivfobi.dk er også omdrejningspunkt for kampagnen.  Her kan du teste dine egne fordomme og blive kureret via de forklarende svar.  Selve den praktiske del af kampagnen er, på den måde, meget klassisk. Men dette års twist, medicinen FOBIVÆK, er omvendt forfriskende og vel udført. Som opmærksomhedsskaber fungerer medicinpakken rigtig godt. Der er kælet for detaljerne og (f.eks.) fremstår avisannoncen præcis, som var der tale om et rigtigt medicinalprodukt. At vende tingene på hovedet og (også) lade fobien fremstå som en decideret sygdom er spot on.

Med de kritiske briller på er eneste minus den småirriterende gentagelse af sætningen ”hvis I dyrker usikker sex eller hvis der kommer smittet blod direkte ind i dine blodårer”, som benyttes i næsten samtlige svar. Naturligvis et super vigtigt budskab og af den grund har man sandsynligvis tænkt better safe than sorry.

Kampagnen blev sidste år udviklet af Wasabi, som også kan tage æren for selve begrebet HIVfobi. Om bureauet også har stået for medicinpakke-konceptet, har Adpara’s researchafdeling ikke magtet at få be-eller afkræftet.

Herfra et ønske om god vind til kampagnen – igen i år

Læs i øvrigt omtale fra 2011 på Bureaubiz.dk.

Read Full Post »

Tjen penge via mobilen

Mange kender fænomenet: Man køber et månedskort til fitnesscenteret, for nu sker det! De overflødige kilo skal smides og kroppen markeres. Der skal spinnes, løftes tunge vægte og danses Zumba til den store guldmedalje. Den dårlige samvittighed forsvinder for en stund, men afløses senere af fortvivlelse. For tiden var alligevel for knap og pizzadellen overlever endnu en omgang. Men hjælpen er på vej – i form af en gratis app til din mobil.

Gympact er navnet. Penge er drivkraften – eller guleroden om man vil. Med Gympact registrerer du dine træningsture via check-in i centeret eller med Runkeeper. Inden din træning, kan du lave en ”pagt” om antal ugentlige træningspas. Er du tro mod pagten, er der penge at hente. Er du derimod (vanligt) stop fyldt med dårlige undskyldninger, skal du punge ud. De der holder aftalen modtager penge fra dem, der ikke gør. Formlen er enkel: Tjen penge og kom i form eller betal og forbliv slasket. Gympact siger om sig selv:

Never miss another workout. Conquer excuses with $$$ and get your butt to the gym. Have you ever bought a gym membership and never used it? GymPact helps you keep your own fitness promises. Earn real money for making your workouts — paid for by those who missed theirs! With cash on the line, you’ll find it easier than ever to get to the gym and see real results.

De påstår ovenikøbet, at “People who use GymPact make 86% of the workouts they commit to”. Lyder lovende, ikke?

Se how-to videoen på sitet her

Sport er altid en konkurrence. Enten kæmper du mod andre eller dig selv. Flere sports-apps ”udnytter” kampene til gameification og lader os direkte inddrage og udfordre, dem vi kender.  Endomondo og Runkeeper er gode eksempler. Som minimum skaber disse apps incentive, ved at udstille resultater for netværket af venner, bekendte og andre idrætsinteresserede. Men er dette ikke nok, er der altså nu cool cash på bordet.

Cash på mobilen

Antallet af brugere stiger

Gympact er ikke sprit ny. Mobilversionen kom i starten af året (Elektronista beskrev app’en i februar og Trendsonline i juli) . Men det siges, at det er ved at tage rigtig form og antallet af brugere stiger støt. De sidste tre måneder er trafikken steget med omtrent  200%. Desuden kan det berettes, at 43% af brugerne er fra konceptets hjemland, USA. Tjek i øvrigt tweets om Gympact (vha @GymPact).

Idéen er spændende og konceptet lige til. Hvordan og om det fungerer i praksis, vil vise sig de næste uger og måneder, hvor jeg selv vil prøve det af. Interessant hvordan fx check-in virker (hvis i DK), hvordan Runkeeper håndterer min træning  og hvorledes de undgår snyd.  Meld endelig tilbage, hvis du også tager imod udfordringen. Tør du?

 

Read Full Post »

Husk at gemme al din Facebook indblik-data – for dele af den bliver slettet d. 15. februar 2012.

Det skete egentligt ved et tilfælde: Jeg opdagede, at mit ”indblik” (”insights”) var på vej ud i den blå luft. På virksomhedens Facebook-page forsøgte jeg i dag at trække data fra sidens fødsel. Det kan som bekendt være en rar ting at følge sine bestræbelsers effekt, eller mangel på samme. Jeg ser, i toppen af indbliks-siden, denne besked:

Umiddelbart lyder meldingen ikke voldsomt skræmmende, idet jeg forstår, at al data i stedet vil være at finde i ”det nye Indblik-værktøj”. Men da jeg, fra netop det nye værktøj, vil sammenligne YOY data og eksporterer data til excel, får jeg denne melding i bunden af eksport-værktøjet : ”Indbliksdata er ikke tilgængelig før 19. juli”.

Med andre ord: Al data fra før 19. juli 2011 (i dette tilfælde fra april 2009) er ikke længere at finde nogle steder, hvis data ikke opdateres i det nye indblik!

Det er muligt, at Facebook inden skæringsdatoen ændrer det nye indblik, og at al data derved bliver tilgængeligt. Det ville være skønt. Det er ligeledes muligt, at meldingen betyder noget helt andet. Der har jo tidligere været lidt støj i kommunikationen. Men jeg har taget en backup – måske du skulle gøre det samme?

Read Full Post »

Ecommerce på mobilen bliver til mcommerce. Så langt så godt. Men hvordan er det nu lige? Hvor mange handler så reelt via mobilen og hvordan? Vi har for længst indset, at smartphones-markedet boomer. Og vi er nogle, der er overbevist om, at CRM potentialet er stort. Men følger købs- og salgsadfærd med? Og hvilke muligheder er der? Har du har nogle af de samme tanker, skal du kigge med her. Jeg fik til FDIM’s seminar på Hotel Phonix i sidste uge serveret 3 interessante kilder på et sølvfad.

1. Admob rapport
Tal fra Googles mobil-reklame netværk Admob. Læs mere om Admob her. Tallene er indsamlet fra mange lande over hele kloden. Det er måske ikke de aller nyeste tal, du her finder. Men en omfattende global analyse, som giver et godt overblik. Se en overskuelig præsentation her.

2. Mobilshopping 2011 – Whitepaper fra Dwarf
Som skrevet i det hvide papirs indledning: Artiklerne i dette whitepaper kortlægger markedet for applikationer i Danmark, hvilke produkter danskerne ønsker at købe fra deres mobiltelefoner og det samlede marked for mobilshopping i landet. Desuden gennemgås de største udfordringer og eksperternes anbefalinger for at opnå succes. Kort sagt den mest komplette analyse af salg gennem mobilen til dato. Whitepaperet bygger på besvarelserne fra 2900 danskere foretaget af analyseinstituttet Userneeds. På baggrund af disse analyserer vi danskernes købsadfærd på mobilen..

Hent pdf her

Tak til Pernille fra Krak for at dele den

3. The Mobile Movement: Understanding Smartphone Consumers
Her en undersøgelse udsendt af Google, udarbejdet af Ipsos OTX. Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 5000 voksne smartphones brugere i USA i slutningen af 2010. Du finder en præsentation på pdf her

Og en lækker lille film, med key findings kan ses her:

Kan de bruges?

Tak til Jeppe Hansen fra Vertica for de udemærkede hints.

Read Full Post »

Det ser ud som om, Sonar tager lokations-baserede services (LBS) et skridt videre – et spadestik dybere om man vil. Du får her mulighed for at skabe relationer i næste led af dit sociale stamtræ. Foursquare hjælper til.

It’s simple — you open up Sonar and we tell you that the guy sitting across from you is Facebook friends with your college roommate, the dude by the jukebox is a VC that you follow on Twitter, and the cute girl by the bar also likes the Arcade Fire and Hemingway.

Således beskriver idémand og grundlægger Brett Martin sin nye app. Og det virker rent faktisk – i hvert fald de features, der følger med denne første version. Features som underbygger konceptet til fulde. En kort test-periode giver grund til optimisme for undertegnede. Hvor Foursqaure gør opmærksom på andre brugeres tilstedeværelse og samtidig gør det muligt at connecte, fortæller Sonar (som en add-on til Foursquare) dig, hvem der er i nærheden og hvordan de hænger sammen med dit eksisterende netværk.


(Klik for større billede)

1. Checker ind via Sonar (+ Foursquare) på Hovedbanegården. Ser en anden person er tilstede, som jeg deler 8 Twitter followers med.
2. Hvem følger vi begge? Hvem er vi followed af? Og hvad har vedkommen tweeted sidst?
3. Jeg følger vedkommende på Twitter
4. Kan skrive en besked til vedkommende (Ala “Vil lige sige hej, da vi er i samme netværk”)
5. Det samme som nr 1. Men her eksempel med langt flere potentielle “venner”

Indtil videre har Sonar givet mig velmenende hints om hvem på Københavns Hovedbanegård, jeg burde følge. Primært ud fra antal af fælles Twitter-venskaber. Mere har jeg ikke brugt den til (men det er da også godkendt). Men potentialet for noget større er tilstede. Og det er da også planen, at billed-services, event-portaler mm. skal kobles på Sonar. På den måde skærpes muligheden for kontaktpunkter brugerne imellem.

Vi vil høre kritiske røster. Det er klart. For Sonar (og det der kommer efter) gør flere grene i netværket synlige uden en direkte accept, fra den der er i kikkerten. Og jo, en sådan feature ophæver og udvisker i nogen grad anonymitet. Men min holdning er klar. Vi lever i en æra, hvor online tilstedeværelse skaber uanede muligheder på den ene side og gør os enormt synlige på den anden. Den dualisme kan betragtes som både en forbandelse og en fordel. I tilfældet Sonar er der tale om sidstnævnte – efter min smag. Her er en mulighed for at skabe yderligere relationer. Og så er det jo trods alt kun os med sociale profiler på Foursquare, Twitter, Facebook osv., der er i søgelyset her.

Det bliver spændende at se, hvad denne type app vil betyde for vores måde at benytte geo-services. Naturligvis specielt med marketing-briller på.

Har du prøvet Sonar? Hvad siger du? Holder det?

Read Full Post »

En tur til Polen for nylig åbenbarede nogle interessante Specials på Foursquare. Én yderst lavpraktisk, en anden en del af en større loyalitets-strategi. Men begge forfriskende


Som omtalt, her på adpara, er potentialet for de loaktionsbaserede services, som værktøj i CRM herunder loyalitetsprogrammer, stort. Det omtales b.la. i posten “Kan loaktionsbaserede services skabe loyale kunder?“.

Potentialet er tilstede, tillader jeg mig at slå fast. Men hvem gør det så? Hvem benytter disse redskaber? Jeg har tidligere vovet pelsen og kritiseret dem, der gør det “forkert”. Dem jeg mener underminerer det store potentiale (læs posten “TDC og Telenor misbruger Foursquare“). Som kontrast til disse lussinger (konstruktive naturligvis), vil jeg i denne omgang i stedet uddele roser – som det i øvrigt tidligere er sket til DSB for et modigt forsøg (læs her).

De følgende cases er hentet uden for landets grænser. Nærmere betegnet i Krakow, Polen. I forbindelse med et 3 dages ecommerce seminar i den Polske storby, benyttede jeg Foursquare via mobilen. Her blev jeg, som det også ofte er tilfældet i DK, mødt af flere forskellige “Specials” og “Specials Nearby” (Funktionen der giver virksomheder mulighed for at rewarde check-ins i forbindelse med fysisk tilstedeværelse). Det var i øvrigt misbrugen af disse features, som de uartige drenge i klassen tidligere fik skæld ud for. Den skal, som jeg pointerede, ikke bruges som (gratis) eksponeringskanal for eksisterende ATL kampagnetilbud. Den skal derimod tilbyde relevante, eksklusive tilbud og services til de der yder noget – de der dukker op. Hvor en stor mængde af de Specials jeg møder i DK stadig er ubrugelige, var situationen i Krakow en anden. Her er to eksempler:

1. Ciufcia.pl

Ganske lavpraktisk: Du tjekker ind og får en kop kaffe på café’en. Tja, hvorfor ikke? Denne kunne naturligvis krydres med fx Mayor rewards. Hovedsagen er forsøget på at skabe en ekstra dimension. Den er ikke ny versus dansk standard – visse forsøger sig allerede. Men udbuddet var overvældende i Krakow til sammenligning.

2.Sheraton Krakow Hotel

Som en del af Hotelkæden Starwood bliver medlemmer af et loyalitetsprogram ekstra rewarded, når der tjekkes ind på Sheraton i Krakow. Her benyttes features som en del af en større strategi. Brugere kan forbinde Foursquare konti med deres SPG (Starwood Preferred Guest) konti og derved optjene bonuspoint (Starpoints) ved ankomst til hotellet. Tjekker du ind ofte på et af de 1000 Starwood hoteller worldwide, belønnes du med titlen SPG Mayor og belønnes yderligere med præmier. Programmet startede i maj i år og jeg håber meget, at Starwood vil berette om deres erfaringer med denne type startegi.

Slutteligt, vil jeg dog, for en god ordens skyld, tilføje, at det ikke er alle Specials i Dk, der er håbløse. Jeg har set flere, der giver mening (måske det er en tendens?). Se fx disse to Mayor Specials. Godt gået Cafe Alma + Nationalmuseet!

Read Full Post »

Lad mig starte med at svare på min egen overskrift – Nej. Jeg mener ikke, det er en god idé, at automatisering af sine Tweets og statusopdateringer på Facebook. Det er klart, at hvis du har skrevet en del artikler, har forskellige produkt lanceringer, som du vil skyde afsted på forskellige tidspunkter, og på den måde vil undgå at spamme folk med mange tweets i rap, så mener jeg, det okay. Men som en auto-reply, at du er på sommerferie m.m., der er mit svar absolut Nej.

Nettet holder ikke sommerferie – jeg hørte forår tilbage, om en dansk virksomhed, der havde en webshop, der holdt lukket i 3 uger qua sommerferie (og det var ikke en én-mandsvirksomhed, de omsatte i deres butikker for millioner), man har hørt om netbanker, der også holder lukket på bestemte tidspunkter (det var i gamle dage, at man havde brug for at opdatere systemerne inden for bestemte timer). Det holder simpelthen ikke.

Nu er den så kommet, Appen der kan automatisere dine svar, når du er fraværende.

Og ja, det virker måske meget sjovt, men ser man på det fra perspektivet, at andre personer, finder de ting du twitter interessant og opbyggende, så mister Twitter sin værdi, hvis man skal have auto-reply fra folk man følger, som ikke er tilstede. Som min kollega, Casper Blicher Olsen, i går skrev til mig, da vi diskuterede om dette var smart, var et hans svar: “Enten er man endel af de sociale medier og svarer, eller også er man ikke endel af de sociale”. Det var forøvrigt også ham, der gjorde mig opmærksom på denne app.

For år tilbage, da jeg og Carsten Pahlke (@Pahlke) startede med at arbejde med automatiserede dialoger (dialog/relationsmarkedsføring online), diskuterede vi meget hvilken værdi, der egentlig kunne være i også at automatisere twitter statuser og Facebook opdateringer, samtidig med, at vi eksekverede flere 1000 mails med forskelligt flettet indhold.

 

 

Tanken og lysten var besnærende tæt på. at blive et projekt, som vi ville gå mere ind i. Men igen meningen med de sociale medier, det at være tilstæde og nærværende, går tabt hvis man ikke kan gennemskue, om det er dig eller en robot, der styrer de tweets, der udgår fra brands og folk. Der er allerede i dag, flere personer, som klager over, at der er personer på Twitter, som bruger det som var MSN eller et andet chatværktøj.

Og du har sikkert oplevet det, at når du begynder at følge en pers., så modtager du et stykke tid efter en Direct Message, hvor der står et eller andet a la, læs min bog, dejligt at følge dig … osv, osv.

Tanken opstår omkring automatiseringen af tweets i form af standart svar, hvis man foregiver at have en dialog, men egentlig ikke gider, eller ikke har tid til at styrer. Når man taler om CRM, så er det jo også et foregivelse af, at vi kender hinanden, og at den pågældende virksomhed ved hvem du er, og hvad de skal kommunikere til dig på baggrund af nogle forud defineret parametre.

Det var, for 5 år siden illusorisk at tro, at man kunne komme så tæt på folk, så det de skrev om eller det de foretog sig på nettet i virkeligheden også kunne bruges i en CRM-strategi, eller i din tilbagemelding til vedkommende i morgen, kunne spille ind på relationen. Det kan det, så hedder det bare social-CRM. Og er langt, langt mere kraft fulgt, fordi det er nu og her, eller i hvert fald med 24 timer forsinkelse, at budskabet eksekveres mod den givne person og som en ægte dialog, ikke som noget der forstilles.

Et scenarium kunne være, at du modtager en til flere kritiske tweets – og dem der har twettet denne kritiske tweet gerne vil have et svar på, hvorfor det ene og hvorfor det andet. Her mødes de af et auto-svar, der  kækt fortæller dem, at du er på ferie de næste tre uger, hvilket er lig med; Jeg er ikke tilstæde, så det du nu engang gerne vil i kontakt med mig om, er ikke interessant for mig, for nu laver jeg altså lige noget andet. Så har man balladen. I hvert fald, hvis man ser på Twitter, som en vigtig del af ens kommunikation strategi, og hvis man har en position, hvor gennemsigtighed er alt afgørende. De sidste par år, har der jo været ikke få kompromitterande eksempler på socaiel medie fadæser, det være sig inden for Politik: Okman-sagen, Nestlé´s vredesudbrug mod kritiske røster i palmeoliesagen, BPs olieskandale i den mexikanskegolf – eks. er mange, og ser man på hvordan de blev klaret, så gavner det ikke, at man begynder at udvikle genveje til kommunikationen via de sociale medier.

igen vil jeg vende tilbage til Casper Blicher Olsens kommentar til mig i sin mail: Enten er man på de sociale medier, eller også er man ikke. Det holder ikke, at man tager gennemsigtighed og åbenhed alvorligt, når man selv mener man er klar og på “arbejde”. Det er 24/7, og man svarer folk, der spørger en om noget inden for 24 timer. Det kræver involvering og det kræver at man tager de folk seriøst, som følger en – det gælder jo begge veje.

Hvad syntes du, er det en god idé?

Read Full Post »

En oplevelse på McDonalds minder om en scene fra filmen Falling Down: Burgeren på plakaten lignede på ingen måde den, jeg fik i hånden.

Jeg havde i går et “Falling Down” moment – en oplevelse, hvor man tænker “det er simpelthen for meget!”. Begrebet er lånt fra Joel Schumacher’s film “Falling Down” med Michael Douglas i hovedrollen. En forretningsmands verden ramler sammen – både professionelt og privat. I affekt tager han kampen op mod verdens små uretfærdigheder. Vi kender dem alle sammen. Den irriterende person i bilkøen eller den næsvise ekspedient på restauranten. Det er oplevelser, hvor vi forventer noget meget bedre, end det vi får.

Filmens hovedperson oplever én af disse episoder i burgerrestauranten Whammy og skyder problematikken ud i pap med en maskinpistol: “Hvorfor ligner burgeren der langes over disken aldrig den på plakaten?” (se klip). Så drastiske metoder tager jeg dog ikke i brug. Jeg nøjes med dette beskedne indlæg.

Whammy Burger

Det ligner da ikke burgeren på plakaten

Mit moment opstod, da jeg sent i går aftes kommer hjem med en McDonalds menu (det er naturligvis meget sjældent, jeg spiser den slags). Burgeren er en kampagneburger døbt “1955”. På billedet ser en 1955 da meget lækker ud. Sprød salat, frisk bøf osv. Men det jeg trækker op af den brune pose 10 minutter efter, er alt andet end lækkert. I virkelighedens verden ligner burger “1955” rent faktisk, at den er blevet tilberedt i 1955.

Plakat vs virkelighed

Reklame vs virkelighed

De ligner begge en burger. Det ses tydeligt at de har grundelementerne bolle og bøf på plads. Her stopper lighedspunkterne så også.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der er langt fra reklamernes glitrede papir til den virkelige verden. Men reklamens overdrevne kommunikation må ikke være så virkelighedsfjern, at oplevelsen bliver absurd.

Jeg tager selvfølgelig en del af skylden selv. McDonalds mad er jo i bund og grund ikke lækkert. Det er i sandhed “Junkfood”. Og jeg forventede da heller ikke den store gastronomiske oplevelse, da jeg langede til, ligesom jeg ikke naivt troede, at burgeren var identiske med foto’et (det er de jo aldrig). Men i dette tilfælde synes jeg, grænsen er nået. Almindelig anstændighed og respekt for mig som restaurantkunde er simpelthen ikke-eksisterende. McDonalds har glemt, måske aldrig vidst, at det er bedre at give mere end kunden havde regnet med end omvendt.

Kig lige på billedet igen. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Det er godt, gammeldags tarveligt! Og havde jeg ikke været en doven, fastfood spisende dovenlars, var jeg selvfølgelig kørt tilbage med burgeren. Her må være tale om en eller anden overtrædelse. Hvad med falsk markedsføring? Nu endte burgeren fra 1955 der, hvor den hører hjemme – i bunden af skraldespanden.

Read Full Post »

Mange danske virksomheder, herunder Telenor, TDC og Kvik misbruger featuren “Specials Nearby” på Foursquare. Man undrer sig, ærgrer sig og håber på bedre tider.

Vi har nu et utal af gange omtalt og beskrevet de lokations baserede services (LBS) her på Advertising Paradigm. Vi har fremhævet disse netværks dialog-potentiale i den evige quest efter de stærke relationer og kundernes loyalitet. Vi har også fremhævet gode cases – endda danske, selvom disse var meget lavpraktiske og forsigtige. Alt sammen beskrevet i positive vendinger med ønsket om at kunne prikke til eventyrlystne marketingfolk. Derfor er det også min borgerlige bloggerpligt, at lave lidt larm, når jeg spotter narrestreger.

Den lokations-baserede service Foursquare tilbyder featuren “Specials Nearby”. Det er muligt for virksomheder at belønne brugere med eksklusive tilbud, når denne tjekker ind via sin mobil på en fysisk lokation. Vi ser flere og flere Specials i “gadebilledet” (fx DSB’s gratis internet), hvilket burde udløse jubel. Men ak! Det jeg ser er dette:

Min oplevelse er, at de fleste tilbud 1. ikke udløses ved tjek ind 2. ikke er eksklusive. Som vist her er både TDC’s og KVIK’s “Special” et tilbud, der er direkte overført fra andre traditionelle reklamekanaler. Og det samme gør sig gældende for Telenor, selvom det ikke kan ses. Man har øjnet muligheden for ekstra, gratis eksponering uden at nogen idé om mediets DNA. Foursquare-funktionen, med det store potentiale, er på vej til at blive udvandet af de virksomheder, der ikke gider gøre forarbejdet ordentligt. Der er intet interessant i at blive eksponeret for en ikke-involverende, dårligt udført havestols-reklame her. For ikke at tale om et tilbud som kun gælder eksisterende kunder (TDC Play). Det er i øvrigt også umuligt at måle effekten, når man ikke udnytter muligheden for at lade brugeren markere sin tilstedeværelse og interesse. Meningen er jo netop, at tilbudet først udløses, når kunden tjekker ind!

At reklamebudskaber kommunikeres via konvergerende medier er en fornuftig strategi. Men det burde ikke være nødvendigt at minde om, at versionering er essentiel og at kontekst skal være i førersædet. Jeg vil derfor opfordre til, at man i det mindste forsøger at arbejde mere strategisk med mediet. Jeg kan ikke forestille mig, at dette er det bedste omtalte virksomheder kan komme op med (!?).

Read Full Post »

Foursquare trofast eller Places explorer?
Facebook lancerede i sidste uge Iphone-app opdatering 3.4. Det nye i denne version er rettet mod den lokations baserede service (LBS) Places (Derudover er andre features forbedret). Udover standardfunktionen, at tjekke ind i den fysiske verden i real time via din smartphone, er følgende tilføjet i den nye version:

– Map view
– Tjek ind på Facebook Events

Opdateringen er et led i Facebooks store fokus på de mobile tjenester i en social netværks kontekst. Ikke så underligt da mobilen længe – som vi ofte har berettet om her på Adpara – er fremstormende og gradvist (men hastigt) åbner for helt nye muligheder for (for)brugere og fremadsynede marketingfolk.
Som bevis på denne LBS kurs kunne Mashable i sidste uge berette om, hvad Facebook ellers går og pønser på – eller i det mindste håber på: Her kan nævnes:

Mobile to Facebook: Gode tilbud fra virksomhed til kunde on the fly, som deles med Facebookvennerne
Facebook Deals: Funktionen, som formidler anbefalinger og giver grupperabat, blev lanceret i november. Men nu skulle den efter sigende blomster.
Mobil-løs tjek ind. Den paradoksale tendens giver mulighed for fx at benytte et armbånd som tjek ind i stedet for mobilen. Det er det samme koncept, som blandt andre Coca-Cola har brugt til mobilløse “likes”. Dog er løsningen ikke tænkt som en erstatning for mobilen men som et event-redskab eller til brug i tilfælde af ikke-tilegnede mobil lokationer såsom skiture.

Læs hele artiklen på Mashable her.

Personligt har Places ikke fanget mig – jeg har ikke set lyset. Facebooks eventyr i LBS er helt naturligt træk. Men brugssituationen er altså ikke så naturlig for undertegnede. Jeg deler gerne mine oplevelser med andre og er bestemt LBS nørd – indrømmet. Men mine Facebook venner deler jeg altså ikke denne salgs med. Men skyldes det vane? Er det fordi jeg er sovset ind i Foursquare?

Hvad med dig? Er du Foursquare trofast eller Facebook Places explorer? Eller måske dem begge? Svar venligst herunder. Tak!

Read Full Post »

Older Posts »