Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Behavioural Targeting’ Category

John Slattery from MAD MEN

A newly survey can tell, that Gen-Y are hitting Like Buttons on Facebook and others sits more often then the Silver surfers dos.

SocialCode ho has made the survey, can tell in there conclusions how age and gender affect click through rates (CTR). It shows that the 50+ age group are 28% more likely to click on an ad on Facebook than those in the 18 to 29 age bracket are. The 50+ group clicks Like 9 % less likely than the younger age group it’s compared too.

How dos the brands on Facebook using the this knowledge?

According to Tnooz.com another study, carried out earlier this year by digital think tank l2thinktank.com, showed that traffic to travel branded sites fell 8% year-on-year while the community around travel brands on Facebook grew 20%. It’s a major rise in active user integration. And it shows, that the “new” social consumer are ready to communicate with brands, there are telling something about them as persons.

Why is this survey so interesting?

I will say, that it’s important because the study help advertisers to improve there online targeting through a better understanding of consumer and there reaction on banners, Likes and social behaviour –  but it also demonstrate the increasing influence of social media on all ages, and how the advertisers must see Gen-Y´s, Gen-Z and the Silver surfers.

Advertisements

Read Full Post »

Overskriften er ikke et citat fra en analyse om danskernes holdning til cookies på internettet – det er mit svar på den debat, som har fyldt medier, som Bureaubiz, Huset Markedsføring (læs interviewet som jeg gav til dem) og den undersøgelse, som kommer fra Forbrugerstyrelsen .

Ydermere er det et blogindlæg, der skal læses i forlængelse af min blogpost om “Cookies – der ikke krummer i sengen – nyt direktiv fra EU“, fra fredag d. 25. marts.

Cookies fremstilles på den forkerte måde, når vi snakker om EU direktivet

Når man ser nærmere på det, som Forbrugerrådet har undersøgt, og den måde, som de beskriver cookies på, så lyder det som følgende:

Adfærdsbaseret reklame på internettet foregår ved at registrere forbrugernes adfærd på nettet, fx hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke produkter man viser interesse for.

På baggrund af registreringen kan forbrugerne modtage reklamer baseret på deres adfærd.

En unfair fremstilling

En fremstilling, som får de sporringscookies, som de adspurgte har skulle tage stilling til, til at lyde, som helt uhyrlige små krummende væsener, som brugeren uden at vide det bliver udsat for. Men ser man nærmere på konklusionerne af analysen, så står det også klart, at forbrugerne ikke aner, hvad en cookie egentlig er, og de aner heller ikke, hvordan de sætter deres brovwser til ikke at kunne modtage cookies.

Selvom de fleste forbrugere er bevidste om, at deres færden bliver registreret på internettet, er det kun de færreste, der har ændret netadfærd. 38 procent af forbrugerne ved ikke,

hvordan de sletter cookies på computeren, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk.

Jeg vil derfor mene, at en oplysning om hvad disse cookies egentlig kan hjælpe forbrugeren med, og hvad de får ud af det, vil være langt mere på sin plads. Jeg er en anelse skuffet over, at analysen ikke konkludere, at der skal mere oplysning til forbrugerne omkring cookies – for de er i lang de fleste tilfælde ikke farlige, og vil på ingen måde gøre skade – de er kun til for at kunne give den enkelte en langt mere målrettet kommunikation, mindske “støjen” fra budskaber, som man alligevel ville havd ezappet væk fra, hvis det havde været på TV, pågældende reklame kom fra.

En anden ting er, at det virker som om, at Forbrugerrådet ikke er klar over at hele internettet er netop bygget op omkring cookies og det adfærd, som vi har i webshops, på sites etc. Det at kende sine kunders adfærd er det hele vores professionelle verden er opbygget omkring. Se på alle eyetracking test, som man bruger millioner af kroner på verden over året rundt, det handler også om adfærd, Pavlov forskede også i adfærd, Nobelprismodtagere Daniel Kahneman skriver og taler om adfærd, samfundets opbygning og regulering omhandler studier i adfærd. så hvorfor må vi ikke kende dit adfærd, når du besøger min forretning på nettet? Så alle de journalister, som har taget lige præcis det citat, om de 54 procent, som ikke vil have cookies.

Mange af de cookies, som sættes på vores maskiner er behavioral targeting cookies – cookies, som gør at du som forbruger får bannerreklamer, som matcher det du har set på, på pågældende sider ude på nettet – disse cookies ser hvor du har været, og viser dig så bannerannoncer. som er relevante for dig. Den information, som knytter sig til denne cookies, er ikke en information, som man som bureau eller webhus kan komme i nærheden af. De informationer, som der her lagres, bruges i lukkede netværk, som kun affiliatenetværkene kender til – dem kan man som bureau af gode grunde ikke komme i nærheden af ?

Vi ved hvordan dit adfærd er i supermarkedet

Vi har lige siden den lille købmand på hjørnet eksisterede tænkt i adfærd. Der har altid været små interessante nipsting oppe ved disken, vi forsker i adfærds mønstre i supermarkeder og hvad har vi. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor der tit står frisk frugt og blomster uden for dit lokale supermarkedet? Der gør der fordi, man ved – fra psykologiske adfærdsstudier – at vi mennesker tricker på duften og synet af frugt og grønt og blomster. Det skal være med til at trække os ind i butikken, og købe en vandmelon. Hvorfor vi kommer igennem grønt afdelingen først og at mælke montrenæ står bagerst i butikken – det er også fordi, vi ved, at det er en basis varer, som vi alle skal ha´, derfor skal det ikke være let for os, at komme til dem – hvorfor? Fordi man ved, at jo flere ting sindet bliver eksponeret for, jo større chance er der for at du øger dine indkøb, og dermed lægger flere penge i forretningen.

Nøjagtig det samme, er grunden til, at vi bruger cookies, og at det er så bydende nødvendigt, at vi har lov til at benytte os af disse cookies. Der står jo heller nogen steder, at vi til tider er udsat for forsøg omkring måden super markederne er opbygget på – så hvorfor denne angst for disse cookies? Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over at argumentet, at folk ikke ved, at de bliver iagttaget, men det gør vi jo heller ikke ude i den virkelige verden – se på det spejl, der er ved kasserne i Aldi, det er ikke sat der, fordi du skal kunne tjekke håret når du betaler, det er sat der så dem der sidder inde bag ved kan holde øje med butikken, personalet og kunderne.

Read Full Post »

Du ved det sikkert ikke – eller også så gør du, fordi du har fulgt med i debatten på nettet, i radioen eller i aviserne – EU kommer med et nyt direktiv, der træder i kraft d. 25. Maj. Inde jeg går videre, vil jeg lige få definitionen af en cookie på plads.

En lille Web cookie

 

Definition:

En cookie er en lille kodestreng, der lægger sig på din computer, når du besøger eks. ene hjemmesider eller en webshop – denne kodestreng knytter sig specifikt til dig som bruger med et ID-nummer.  Kodestrengen opsamler oplysninger, om hvor på det givne site du er, hvad du har set på etc. – de indsamler sjældent private oplysninger som dit navn og bopæl.

 

Cookies en integreret del af WWW

Cookies er en så integreret del af WWW i dag, så hele den måde hvorpå vi modtager bannere, informationer via webshops eller når man eks. går på sits som DMI, så vil der blive sat en cookie på din somputer.

Ifølge programmet Hardisken på P1, har det været sådan siden de første webbrowsere først kom frem i 1994. Det har det fordi, man vil/ville understøtte e-handelen på world wide web – kort sagt hele internettet er opbygget omkring cookies.. Det giver mening at benytte sig af cookies, når kommunikationsbranchen skal i kontakt med dig, og så vidt muligt undgå at spamme dig, og give dig informationer, der ikke har relevans for dig.

Man bruger som oftest, når man snakker om bannerkommunikation, disse cookies som Re-targeting bannere – disse re-targeting bannere skal “kalde” dig tilbage til det site du kom fra, med et tilbud eller en information, som netop er rettet mod det du lige så, eller var på jagt efter.

 

Så hvad er problemet ved denne debat om, at EU rigtig gerne har villet af med disse?

Problemet er, at man i dag arbejder med adfærdsregulerende kommunikation, som på baggrund af dit adfærd kan kommunikere til dig. Det forholder sig umiddelbart sådan, at man i dag ikke bare kan smide alle cookiesne væk, da der findes rigtig mange annoncenetværk ude på nettet, som fordeler bannere ift. hvad du sidst har kigget på på en given hjemmeside eller i en webshop. Jeg arbejder dagligt med denne form for kommunikation i mit daglige virke som online dialogmarkedsføringsmand.

Så når man har lagt en cookie på din maskine, vil det banner som du ser, i din browser være med informationer, tilbud e.l. er langt, langt mere rettet mod dig – det kan være med bedre tilbud eller andre forslag til relateret produkter. En fordel for kunden/brugeren.

 

Hvordan bliver det efter d. 25 Maj 2011

Ifølge bekendtgørelsen bliver den danske implementering af skærpelsen i EU-direktivet (artikel 5, stk. 3), at beskytte forbrugeren mod ondsindede cookies. Men ifølge IT & Telestyrelsen skal dette være en selvregulering, der sker i branchen, som arbejder med dette – for det skal, som It & Telestyrelsen siger, ikke være noget, der ødelægger online branchens muligheder.

Direktivet er sat i søen for at skabe en forholdsvis ens tilgang til cookies i Europa – så langt så godt. Men hvad skal man som virksomhed gøre, for at kunne bibeholde sine cookies – og ikke smadre den markedsføring som beror på sådanne tredjepart cookie?

Man skal sørge for, at de informere deres brugere, når brugerne entrerer sitet har mulighed for at sige “Nej tak” til at der sættes cookies på deres maskine.

Dette kan evt. gøres med en synlig tekst, der linker videre til et undersite, hvor de informationer, som opsamles via cookies beskrives. Ifølge Digital Works, som afholdt et seminar om dette før i år, så kunne denne synlige tekst lyde sådan her:

 

Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at forbedre brugervenligheden på vores site og forbedre og målrette vores markedsføring. Klik her for at læse mere. Klik her for at sige nej til cookies”

 

Ovenstående er en rigtig god og pragmatisk måde at formulere en disclaimer-tekst på – men da ingen rigtig ved, hvad håndhævelsen bliver af dette direktiv, ja, så er det et lige så godt skud, som en anden jurist kan komme med – ovenstående eks. er taget fra blogppsten om “Nye Cookie-regler på vej”, fra Digital Works.

Så inde panikken rammer din IT-chef og hele hans afdeling og direktionen, så sig til dem, at det ikke er SÅ farligt igen – for I kan skrive jer ud af det, og sørge for, at man kan lægge en cookie på maskinen, som fortæller, at vedkommende ikke skal havde de andre cookies.

En cookie for et cookiemonster

En cookie for at fjerne en anden cookie?

Ja, det er grotesk, men det er en af de eneste måder, hvorpå den information om: “NEJ TAK TIL COOKIES” skal opsamles og opbevares på – hvis man skal overholde det som cirkus EU er kommet op med, så er det, efter min research, en af de nemmeste måder at opsamle og lagre den viden om et “Nej tak”.

Men hvorom alting er, så tror jeg ikke, det kommer til at få så galt, at vi i web-branchen kommer til ikke at må benytte os af cookies i fremtiden – for direktivet, hvis det skal føres ud i livet med bøder og hvad har vi – det vil svare lidt til, at forbyde bildæk, fordi man ser at der bliver brugt biler i bankrøverier.

Read Full Post »

Store tal har en tendens til at narre vores hjerner – det har været en kendt sag inden for direct marketing diciplinen i mange år, at ved at bruge tilbudsgivning på den rigtige måde (talmæssigt), er modtageren af budskabet mere drevet til at respondere. Et eksempel på dette er bogklubberne, de er rigrig gode til at bruge sådanne illuminationer.

Ny forskning fra Journal of Consumer Research viser, at vi hellere vil have at garantien på et fjernsyn, en forsikring e.l. er 24 mdr. end 2 år.

Forskningsresultaterne er kommet frem ved at deltagerne i forsøget fik en række oplysninger om vaskemaskiners garatilængde. Den ene halvdel af deltagerne fik at vide at garantien var mellem 7 og 9 år, og den resterende halvdel fik garantien i mdr. (84 og 108 mdr.). Deltagerne i forsøget var overvejende højere i en positiv respons over for den garanti, der var opgjort i mdr.

Konklusionen på undersøgelsen/analysen er, at ved at ændre i målestokken kan man ændre i det reelle forbrugeradfærd, konkludere forskerne i artiklen.

En meget interessant iaktagelse, når man ser på den måde, som vi i reklamebranchen vælger at prissætte et tilbud, for at opnå en respons.

Read Full Post »

2010 blev året hvor alle snakkede om relationer, livstidsværdier, sociale medier social-CRM og opsamling af data til at styrke relationerne til den enkelte kunde – kort sagt, der blev snakket rigtig meget om 1:1 dialog og de relationer, som det bygger på.

 

Jeg har flere gange i 2010 haft snakke med virksomheder, som brugte ukristeligt mange penge på markedsføring, men som ikke kunne fortælle mig, hvad de fik ud af de markedsføringskroner. Om det var i deres tv-reklamer, annoncer, på deres website eller på deres bannerannoncer, så blev der ikke målt. Og ja, du læste rigtig, selv i deres online aktiviteter målte man ikke (dette skal ikke læses som, at jeg nu vil udstille disse virksomheder, for det er slet ikke mit ærinde, slet ikke!).

“if you run a direct response campaign and spend $1, you’ll typically generate $10 or more in return.”
Kilde: DMA (Direct Marketing Association)

Jeg vil her bruge nedenstående plads på at komme ind på nogle centrale punkter, som du skal have med i din overvejelser, når du vil i kontakt med dine kunder.

1) Mål på alle de aktiviteter, som I sætter i søen – online som offline
Det lyder måske banalt – det er det også, men meget få benytter sig af det, nemlig det at måle på sine aktiviteter. En af de vigtigste ting inden for relations- og dialogmarkedsføring beror på, at man kan måle på sine aktiviteter.

For at opnå en nogenlunde idé om, hvor det er I som virksomhed skal sætte ind markedsføringsmæssigt, er det vigtigt at I måler på jeres tiltag, samler disse informationer op, og søger for at analysere på, hvor den enkelte markedsføringskrone giver det bedtse udfald.

Det er banalt, men gå en tur ned i din marketingafdeling og hør dem, om de er klar over hvor mange nye kunder de har fået på den seneste indrykning i et trykt medie, og hvad strategien er for at fastholde dem og kommunikere til dem efter kampagnen er slut. Jeg tror ikke, de ved det.

De kan med sikkerhed fortælle dig om hvilken share givne reklame har fået, men de ved ikke hvorfor og hvordan det har virket, og de ved ikke hvem det er de har været i kontakt med. Og de ved med garanti ikke hvordan de skal fastholde dem (mere om det i punkt 3).

2) Test, test og test så igen – find en vinder
En kendt ting inden for Direct Marketing disiplinen er det at teste sine udsendelser. I denne digitale tidsalder er det blevet langt mere enkelt at måle på sine off- og online udsendelser. Det at indsamle data er blevet nemt, hurtigt og enkelt. Eksempelvis er det langt hurtigere og mere kosteffektivt at indsamle hvilken forsendelsesform (brev, sms el. e-mail), der gav den bedste respons, udregne kontaktprisen på dette, og samtidig måle på hvilke links eller koder, som havde den bedste respons eller åbningsrate.
Udfra dette er det derefter muligt at regne på de korelationer, som givne kunde segment skal eksponeres for i næste udsendelse.

Test for at find en vinder. Vinderen er den version, som vi går videre til næste udsendelse – og sådan beriger vi konstant de grafiske-, sproglige- og indholdsmæssige elementer der gøres brug af.

Denne øvelse kan fortsætte i det uendelige – og en typisk erfaring som mange klassiske reklame og kommunikations-bureauer gør sig, når de kaster sig ud i denne disiplin er, at de designer alt ud fra en klassisk massekommunikations tanke, hvor det skal se godt ud, og være glittet og flot. Af erfaring ved vi, at det ikke altid er bedst.

Så test jer frem til den version, som skal bruges i næste udsendelse, og lad dig ikke forføre af flotte former, farver eller smarte billeder, før respondenterne har talt via en test.
Dermed ikke sagt, at Direct Marketing og de 1:1 budskaber, som eksekveres og designes ikke må være flotte og æstetiske; bevars, det må de gerne, men argumenterne skal komme via tests, og ikke fordi farven grøn er på mode denne sæson.

3) Fokusgruppen dur ikke mere – det har den aldrig gjort
Fokusgrupper skal I heller ikke benytte jer af for at finde svaret på den helt rigtige kommunikation – det er en stor, stor misforståelse fra bureauverdenens side, at man tror at rundbordsdiskusioner, med et udsnit af givne målgruppe, kan give jer det indblik i målgruppen, så I ved hvad I skal sende, udforme eller kommunikere til dem.

Det er et faktum, at vi mennesker ikke ved, hvad vi vil ha´ før vi står i situationen. Det er en forfejlet Philip Kotler, som på CBS fik de fleste til at tro det op igennem 80´erne og 90´erne.

4) Berig dine kunderelation med adfærdsrelevante informationer
Det lyder efterhånden som en kliché, men relevans er bare et must i 2011, hvis du vil igennem med dit budskab til din målgruppe.

Det kan godt være vores tv forbrug var stigende i 2010 (jf. DR rapport som udkomt sidst i dec. 2010), og det er det sikkert også i 2011. Men ser man på hvilke kanaler der er stigende, så er det ikke TV2, DR2 og DR1 – nej, det er kanaler som Zulu, Charlie og SBS´ kanaler, som er vindere her.

I oktober 2010 hørte jeg en reklamedirektør havde udtalt, at i: “…  reklamebranchen lever vi af at forstyre folk”.  Vi lader lige billede stå et øje blik … Jeg er fuldstændig uenig. Vi lever ikke af at forstyre vores målgruppe; på ingen måde!

Vi lever af at servere informationer til dem, på det rette tidspunkt, i det rette vindue, når de selv er åbne overfor informationen.

5) Mobilitet og behavioral targeting
Mobilitet var også en af de helt store buzzes i 2010, og slår sig virkelig fast i 2011 (i hvertfald her i DK). Den mobilitet, som vi danskere har sat os for dagen, vil kræve langt mere af virksomhedernes måder at gå til de sociale og mobile medier på.

Ved at benytte sig af behavioral targeting bliver dette muligt. Ved at sende eller vise dine kunder, brugere, etc., den information, som de før har vist interesse for, vil du opnå en længere besøgstid på din hjemmeside, en mere relevat dialog med dine kunder, når de eks. kontakter dit phoner team, er på farten og logger på foursquare etc.
Her bliver det muligt for dig og din virksomhed at pushe informationer, som er skræddersyet til netop den enkelte person.

Så 2011 må stå i strategiens og relevansens tegn.

Read Full Post »

Pierre Bourdieu, fransk sociolog, var inde på det i sit værk: “The Forms of Capital” fra 1986, hvor han beskriver de forskellige kapitaltyper som findes.

Social kapital går kort og godt ud på, at vi indgår i sociale relationer baseret på netværk (familie, samfund, org., nationer mm.). På baggrund af det får vi individer adgang til nogle ressourcer, som udspringer fra en mellemmenneskelighed, som udgør den sociale kapital.

En kapital, som virksomheder bla. vil kunne drage nytte af, når deres produkter og services bliver anmeldt/omtalt på Facebook, i fora o.a. steder, hvor det kunne være relevant.

Social kapital handler ikke om, hvem der har flest relationer, men hvem der har de flest relevante og værdifulde relationer – for hvad skal en restaurant eller en servicevirksomhed med 100 omtaler, hvis de er dårlig.

Så hellere have 12, hvor 8 af dem er gode, og 4 knap så gode, men hvor de 4 kommentarer er blevet kommenteret på og taget hånd om.

Det handler i dag ikke om at have svarene selv – hvis man i dag tror, at man har den fordel eller hvis det er præmissen for ens syn på verden medierne o.l., så må de tro om. For dem, der udnytter deres Netværks Qvotient (Et begreb Bøtter benytter sig af i sin bog: NQ), er dem, som par two vil være vindren af  løsningen af morgendagens problemer.

Husk på, at dine kunder snakker om dig via deres smartphones. Men du skal ikke lade dig skræmme, for via dialogen kan du og din virksomhed komme meget langt i relationen til jeres kunder. Længere end dine konkurrenter, hvis ikke de er begyndt at benytte sig af den sociale kapitals mange fordele – nemlig dialogen.

Tag fx Starbucks, DSB eller servicen TrustPilot.dk – alle tre tilfælde beror på, at den brugerdrevet interaktion skaber mere værdi end nogen anden form for kampagne, kan komme til. I en undersøgelsen fra Userneeds, går 64 procent på internettet via deres mobiltelefon mindst en gang dagligt, hvis de har en smartphone – vi lever i en social-mobilkultur, hvor det at have adgang og mulighed for at kommentere på alt er en livsnødvendighed.

Starbucks har My Starbucks Idea et brugerdrevet site, hvor alle – store som små – kan komme med ideer, forbedringer etc. Et community som Starbucks har STOR, stor glæde og nytte af – dels fordi de kan snakke med deres kunder, men også fordi kunderner endorser Starbucks, er med til at udvikle deres produkter, og med til at give min hints, når ting ikke er som de skal være.

My Starbucks Idea

Kort sagt, der skabes en værdi eller en goodwill, som virksomheden konstant kan trække på og benytte sig af, og ikke mindst belønne – sidstnævnte er yderst vigtig hvis den samhørighedskapital, som sociale  kapital også beror på skal virke – give liv og føde nye og spændende ideer, eller Autopoietisk skal forsvare sig selv.

En god og enkel måde, at komme sine brugere imøde på, på en antiautoritær måde. Det er slut med autoriteternes- og geniernes regime. Nu er det: “The Power to the people”, som virkelig er slået til – jeg ved godt, det har det været siden Internettes fødsel. Men med web 2.0, den interaktive socialekapital, er der virkelig sat fart på det hele.

 

Read Full Post »

Older Posts »