Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘Behavioral targeting’ Category

John Slattery from MAD MEN

A newly survey can tell, that Gen-Y are hitting Like Buttons on Facebook and others sits more often then the Silver surfers dos.

SocialCode ho has made the survey, can tell in there conclusions how age and gender affect click through rates (CTR). It shows that the 50+ age group are 28% more likely to click on an ad on Facebook than those in the 18 to 29 age bracket are. The 50+ group clicks Like 9 % less likely than the younger age group it’s compared too.

How dos the brands on Facebook using the this knowledge?

According to Tnooz.com another study, carried out earlier this year by digital think tank l2thinktank.com, showed that traffic to travel branded sites fell 8% year-on-year while the community around travel brands on Facebook grew 20%. It’s a major rise in active user integration. And it shows, that the “new” social consumer are ready to communicate with brands, there are telling something about them as persons.

Why is this survey so interesting?

I will say, that it’s important because the study help advertisers to improve there online targeting through a better understanding of consumer and there reaction on banners, Likes and social behaviour –  but it also demonstrate the increasing influence of social media on all ages, and how the advertisers must see Gen-Y´s, Gen-Z and the Silver surfers.

Advertisements

Read Full Post »

Sidste år skrev jeg et blogindlæg om Facebook var ved at blive platformen, der styrer alle sociale medier? Min konklusion, hvis man kan kalde den for det, var at Google nok er dén udbyder i verden, der ved mest om brugerene, og Facebook ligger vel lige i hælene på os.

Da jeg skrev dette i september 2010, var Facebook ikke kommet med alle de nye tiltag, som vi har set inden for det sidste 6 mdr. Der hersker ingen tvivl om, at Facebook er blevet en så dominerende spiller på det markedet, som handler om at pinpointe sine brugere, indsamle informationer om din og min gøren og laden på nettet.

Skal man splitte nogle af de muligheder op, som Facebook er kommet med på det sidste, så ser det sådan her ud:

Like-knappen

Med Facebook Like muligheden, fik vi alle sammen muligheden for, at vise alle dem i vores sociale netværk, hvad vi stod for, læste, kunne lide osv. Det var fantastisk – for her fik vi mulighed for, at måle på den Word-of-mouth (WOM), som faktisk foregik på nettet, og som kunne – hvis man havde en formel, eller en fordelingsnøgle for det, måle på den sociale kapital, som er indlejret i et “like”.

Men hvis man vender det hele lidt på hovedet, og ser på Facebooks forretningsmodel (for den sociale del af deres forretning), så har de de sidste par år benyttet sig af en slags snylter strategi, for deres overtagelse af nettet – ved at give udviklerne mulighed for at implementere eks. Facebook Like knappen på alle sider, og gøre denne funktion tilgængelig, uden egentlig at være logget ind på Facebook, så har de trukket hele deres forretningsmodel ud over andres forretninger, brands og hvad der dertil hører til disse brands positioner.

Like-funktionen har også været med til, at flere og flere afmelder sig nyhedsmails og derfor begynder at “Like” brands på Facebook idet, at Facebook er “lejerbålet”, hvor 2.7 millioner danskere færdes flere gange dagligt; hvilket bliver til 20.660.930 timer i mdr. viser en rapport fra FDIM, Foreningen af Danske Intetnetmedier, fra 2010. og ja, du læste rigtigt.

Facebook Places

Med Places har Facebook taget kampen op med de locasionsbasserede tjenester (LBS) som Gowalle og foursquare – her har Facebook budt ind på det markedet, som de fleste af os, der arbejder med sociale medier tildagligt, mener bliver en af de drivende motorer i det, som man i dag kalder for social CRM – den kunde styringsmåde, hvorpå vi kan bygge en langt bedre og mere realistisk og 1:1 dialog-kommunikation på.

Hvorfor? Fordi den bygger på din egentlige adfærd i den virkelige verden (IRL). Hvilket fører mig videre til Facebook nye tiltag – Facebook Deals eller Check-in Deals.

Facebook Deals – det 2. i rækken – nu Check-in Deals

Facebook Deals har vi kendt til i et stykke tid. Men Facebook har brugt 2011 på at justerer på den indsats, og omdøber det tidligere Facebook Deals til Check-in Deals. Der er her tale om Deals, som åbenbarer sig i forbindelse med check-in via en mobiltelefon – lidt som man ser det med Foursquares Specials Nearby.

De nye Social Deals skal i stedet sammenlignes med Groupon, altså tjenester som vi herhjemme kender mest i form af Downtown.dk og Sweet Deal. Samtlige mediehuse synes for øjeblikket at være meget interesseret i, at udvikle deres egen tjeneste, som giver borgerne daglige tilbud i indbakken, hvor store rabatter er sædvanen. I USA, er dette rigtig stort.

Facebook Connect

Med Connect fik Facebook muligheden for at trække vores oplysninger via en 3. parts-applikation over til kundens site, bruge disse og indhente oplysninger både på den platform ( i dette eks. Digg), som man ville bruge, men også tilbage til Facebook igen. Her fik man også mulighed for at integrere sine sociale sits et sted, og med ét klik logge sig ind – på den måde undgår man spam, og at skulle skrive og afgive de samme informationer flere 100 forskellige steder. Her har Mark Suckerburg, hvis man twister det lidt, været så fremsynende, så han har omgået den debat, som vi har her hjemme omkring Cookie reglerne.

Del-knappen

Facebook-Del er den knap, som gør, at vi nemt, hurtigt og med ét klik kan dele alle de spændende informationer, artikler, musiknr. og hvad har vi, til hele vores sociale netværk. Del-knappen indeholder også det element af den sociale-netværkskapital, som gør, at du hele tiden er top of mind hos dine venner, og du har, med garanti mindst 10 i dit netværk på Facebook, som vil finde netop den nyhed, joke e.l. interessant, som du deler. Hvem har ikke oplevet, at der kommer en kollega, ven eller familie medlem hen til dig og starter samtalen med sætningen: “Det var forøvrigt ret spændende, den artikel du delte på Facebook forleden …” Denne knap, hæver dit netværkskvotient, som Jacob Bøtter nok ville have kaldt det:-)

Konklusionen må være, at Facebook har formået at infiltrere nettet på en snedig måde, så ingen af os har fattet, at de faktisk sidder på ALT inden for social-deling, interaktion etc. I hvert fald, hvis man ser på den del, som ikke beror på Twitter og andre af de mere snævre sociale-bloggingværktøjer.

Men én ting er sikker, Facebook går mod en meget kommerciel fremtid. En fremtid, som både kan have en positiv og en negativ indvirkning – forleden havde jeg en snak, med en kreativ på bureauet, hvor jeg arbejder. Vedkommende er stor Facebook (fan) og bruger – og da Facebook lancere facebook questions, var han ved at stå af. Dels fordi, det spammer (denne diskusion var også oppe, da Facebook lancerede “Del” knappen) i den strøm, som mange er så glade for. Og dels fordi, at det nu begynder at virke som om, at Facebook mere udvikler sig henimod, den kommercielle brug af det sociale medie. Der er ingen tvivl om, at det sidste års titag har været i en retning, som mere er til virksomheder, end til de egentlige brugere, som du og jeg – der trods alt bruger mere end 20 millioner timer på sitet om mdr.

Read Full Post »

Overskriften er ikke et citat fra en analyse om danskernes holdning til cookies på internettet – det er mit svar på den debat, som har fyldt medier, som Bureaubiz, Huset Markedsføring (læs interviewet som jeg gav til dem) og den undersøgelse, som kommer fra Forbrugerstyrelsen .

Ydermere er det et blogindlæg, der skal læses i forlængelse af min blogpost om “Cookies – der ikke krummer i sengen – nyt direktiv fra EU“, fra fredag d. 25. marts.

Cookies fremstilles på den forkerte måde, når vi snakker om EU direktivet

Når man ser nærmere på det, som Forbrugerrådet har undersøgt, og den måde, som de beskriver cookies på, så lyder det som følgende:

Adfærdsbaseret reklame på internettet foregår ved at registrere forbrugernes adfærd på nettet, fx hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke produkter man viser interesse for.

På baggrund af registreringen kan forbrugerne modtage reklamer baseret på deres adfærd.

En unfair fremstilling

En fremstilling, som får de sporringscookies, som de adspurgte har skulle tage stilling til, til at lyde, som helt uhyrlige små krummende væsener, som brugeren uden at vide det bliver udsat for. Men ser man nærmere på konklusionerne af analysen, så står det også klart, at forbrugerne ikke aner, hvad en cookie egentlig er, og de aner heller ikke, hvordan de sætter deres brovwser til ikke at kunne modtage cookies.

Selvom de fleste forbrugere er bevidste om, at deres færden bliver registreret på internettet, er det kun de færreste, der har ændret netadfærd. 38 procent af forbrugerne ved ikke,

hvordan de sletter cookies på computeren, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk.

Jeg vil derfor mene, at en oplysning om hvad disse cookies egentlig kan hjælpe forbrugeren med, og hvad de får ud af det, vil være langt mere på sin plads. Jeg er en anelse skuffet over, at analysen ikke konkludere, at der skal mere oplysning til forbrugerne omkring cookies – for de er i lang de fleste tilfælde ikke farlige, og vil på ingen måde gøre skade – de er kun til for at kunne give den enkelte en langt mere målrettet kommunikation, mindske “støjen” fra budskaber, som man alligevel ville havd ezappet væk fra, hvis det havde været på TV, pågældende reklame kom fra.

En anden ting er, at det virker som om, at Forbrugerrådet ikke er klar over at hele internettet er netop bygget op omkring cookies og det adfærd, som vi har i webshops, på sites etc. Det at kende sine kunders adfærd er det hele vores professionelle verden er opbygget omkring. Se på alle eyetracking test, som man bruger millioner af kroner på verden over året rundt, det handler også om adfærd, Pavlov forskede også i adfærd, Nobelprismodtagere Daniel Kahneman skriver og taler om adfærd, samfundets opbygning og regulering omhandler studier i adfærd. så hvorfor må vi ikke kende dit adfærd, når du besøger min forretning på nettet? Så alle de journalister, som har taget lige præcis det citat, om de 54 procent, som ikke vil have cookies.

Mange af de cookies, som sættes på vores maskiner er behavioral targeting cookies – cookies, som gør at du som forbruger får bannerreklamer, som matcher det du har set på, på pågældende sider ude på nettet – disse cookies ser hvor du har været, og viser dig så bannerannoncer. som er relevante for dig. Den information, som knytter sig til denne cookies, er ikke en information, som man som bureau eller webhus kan komme i nærheden af. De informationer, som der her lagres, bruges i lukkede netværk, som kun affiliatenetværkene kender til – dem kan man som bureau af gode grunde ikke komme i nærheden af ?

Vi ved hvordan dit adfærd er i supermarkedet

Vi har lige siden den lille købmand på hjørnet eksisterede tænkt i adfærd. Der har altid været små interessante nipsting oppe ved disken, vi forsker i adfærds mønstre i supermarkeder og hvad har vi. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor der tit står frisk frugt og blomster uden for dit lokale supermarkedet? Der gør der fordi, man ved – fra psykologiske adfærdsstudier – at vi mennesker tricker på duften og synet af frugt og grønt og blomster. Det skal være med til at trække os ind i butikken, og købe en vandmelon. Hvorfor vi kommer igennem grønt afdelingen først og at mælke montrenæ står bagerst i butikken – det er også fordi, vi ved, at det er en basis varer, som vi alle skal ha´, derfor skal det ikke være let for os, at komme til dem – hvorfor? Fordi man ved, at jo flere ting sindet bliver eksponeret for, jo større chance er der for at du øger dine indkøb, og dermed lægger flere penge i forretningen.

Nøjagtig det samme, er grunden til, at vi bruger cookies, og at det er så bydende nødvendigt, at vi har lov til at benytte os af disse cookies. Der står jo heller nogen steder, at vi til tider er udsat for forsøg omkring måden super markederne er opbygget på – så hvorfor denne angst for disse cookies? Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over at argumentet, at folk ikke ved, at de bliver iagttaget, men det gør vi jo heller ikke ude i den virkelige verden – se på det spejl, der er ved kasserne i Aldi, det er ikke sat der, fordi du skal kunne tjekke håret når du betaler, det er sat der så dem der sidder inde bag ved kan holde øje med butikken, personalet og kunderne.

Read Full Post »

Du ved det sikkert ikke – eller også så gør du, fordi du har fulgt med i debatten på nettet, i radioen eller i aviserne – EU kommer med et nyt direktiv, der træder i kraft d. 25. Maj. Inde jeg går videre, vil jeg lige få definitionen af en cookie på plads.

En lille Web cookie

 

Definition:

En cookie er en lille kodestreng, der lægger sig på din computer, når du besøger eks. ene hjemmesider eller en webshop – denne kodestreng knytter sig specifikt til dig som bruger med et ID-nummer.  Kodestrengen opsamler oplysninger, om hvor på det givne site du er, hvad du har set på etc. – de indsamler sjældent private oplysninger som dit navn og bopæl.

 

Cookies en integreret del af WWW

Cookies er en så integreret del af WWW i dag, så hele den måde hvorpå vi modtager bannere, informationer via webshops eller når man eks. går på sits som DMI, så vil der blive sat en cookie på din somputer.

Ifølge programmet Hardisken på P1, har det været sådan siden de første webbrowsere først kom frem i 1994. Det har det fordi, man vil/ville understøtte e-handelen på world wide web – kort sagt hele internettet er opbygget omkring cookies.. Det giver mening at benytte sig af cookies, når kommunikationsbranchen skal i kontakt med dig, og så vidt muligt undgå at spamme dig, og give dig informationer, der ikke har relevans for dig.

Man bruger som oftest, når man snakker om bannerkommunikation, disse cookies som Re-targeting bannere – disse re-targeting bannere skal “kalde” dig tilbage til det site du kom fra, med et tilbud eller en information, som netop er rettet mod det du lige så, eller var på jagt efter.

 

Så hvad er problemet ved denne debat om, at EU rigtig gerne har villet af med disse?

Problemet er, at man i dag arbejder med adfærdsregulerende kommunikation, som på baggrund af dit adfærd kan kommunikere til dig. Det forholder sig umiddelbart sådan, at man i dag ikke bare kan smide alle cookiesne væk, da der findes rigtig mange annoncenetværk ude på nettet, som fordeler bannere ift. hvad du sidst har kigget på på en given hjemmeside eller i en webshop. Jeg arbejder dagligt med denne form for kommunikation i mit daglige virke som online dialogmarkedsføringsmand.

Så når man har lagt en cookie på din maskine, vil det banner som du ser, i din browser være med informationer, tilbud e.l. er langt, langt mere rettet mod dig – det kan være med bedre tilbud eller andre forslag til relateret produkter. En fordel for kunden/brugeren.

 

Hvordan bliver det efter d. 25 Maj 2011

Ifølge bekendtgørelsen bliver den danske implementering af skærpelsen i EU-direktivet (artikel 5, stk. 3), at beskytte forbrugeren mod ondsindede cookies. Men ifølge IT & Telestyrelsen skal dette være en selvregulering, der sker i branchen, som arbejder med dette – for det skal, som It & Telestyrelsen siger, ikke være noget, der ødelægger online branchens muligheder.

Direktivet er sat i søen for at skabe en forholdsvis ens tilgang til cookies i Europa – så langt så godt. Men hvad skal man som virksomhed gøre, for at kunne bibeholde sine cookies – og ikke smadre den markedsføring som beror på sådanne tredjepart cookie?

Man skal sørge for, at de informere deres brugere, når brugerne entrerer sitet har mulighed for at sige “Nej tak” til at der sættes cookies på deres maskine.

Dette kan evt. gøres med en synlig tekst, der linker videre til et undersite, hvor de informationer, som opsamles via cookies beskrives. Ifølge Digital Works, som afholdt et seminar om dette før i år, så kunne denne synlige tekst lyde sådan her:

 

Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at forbedre brugervenligheden på vores site og forbedre og målrette vores markedsføring. Klik her for at læse mere. Klik her for at sige nej til cookies”

 

Ovenstående er en rigtig god og pragmatisk måde at formulere en disclaimer-tekst på – men da ingen rigtig ved, hvad håndhævelsen bliver af dette direktiv, ja, så er det et lige så godt skud, som en anden jurist kan komme med – ovenstående eks. er taget fra blogppsten om “Nye Cookie-regler på vej”, fra Digital Works.

Så inde panikken rammer din IT-chef og hele hans afdeling og direktionen, så sig til dem, at det ikke er SÅ farligt igen – for I kan skrive jer ud af det, og sørge for, at man kan lægge en cookie på maskinen, som fortæller, at vedkommende ikke skal havde de andre cookies.

En cookie for et cookiemonster

En cookie for at fjerne en anden cookie?

Ja, det er grotesk, men det er en af de eneste måder, hvorpå den information om: “NEJ TAK TIL COOKIES” skal opsamles og opbevares på – hvis man skal overholde det som cirkus EU er kommet op med, så er det, efter min research, en af de nemmeste måder at opsamle og lagre den viden om et “Nej tak”.

Men hvorom alting er, så tror jeg ikke, det kommer til at få så galt, at vi i web-branchen kommer til ikke at må benytte os af cookies i fremtiden – for direktivet, hvis det skal føres ud i livet med bøder og hvad har vi – det vil svare lidt til, at forbyde bildæk, fordi man ser at der bliver brugt biler i bankrøverier.

Read Full Post »