Feeds:
Posts
Comments

Archive for the ‘App’ Category

Tjen penge via mobilen

Mange kender fænomenet: Man køber et månedskort til fitnesscenteret, for nu sker det! De overflødige kilo skal smides og kroppen markeres. Der skal spinnes, løftes tunge vægte og danses Zumba til den store guldmedalje. Den dårlige samvittighed forsvinder for en stund, men afløses senere af fortvivlelse. For tiden var alligevel for knap og pizzadellen overlever endnu en omgang. Men hjælpen er på vej – i form af en gratis app til din mobil.

Gympact er navnet. Penge er drivkraften – eller guleroden om man vil. Med Gympact registrerer du dine træningsture via check-in i centeret eller med Runkeeper. Inden din træning, kan du lave en ”pagt” om antal ugentlige træningspas. Er du tro mod pagten, er der penge at hente. Er du derimod (vanligt) stop fyldt med dårlige undskyldninger, skal du punge ud. De der holder aftalen modtager penge fra dem, der ikke gør. Formlen er enkel: Tjen penge og kom i form eller betal og forbliv slasket. Gympact siger om sig selv:

Never miss another workout. Conquer excuses with $$$ and get your butt to the gym. Have you ever bought a gym membership and never used it? GymPact helps you keep your own fitness promises. Earn real money for making your workouts — paid for by those who missed theirs! With cash on the line, you’ll find it easier than ever to get to the gym and see real results.

De påstår ovenikøbet, at “People who use GymPact make 86% of the workouts they commit to”. Lyder lovende, ikke?

Se how-to videoen på sitet her

Sport er altid en konkurrence. Enten kæmper du mod andre eller dig selv. Flere sports-apps ”udnytter” kampene til gameification og lader os direkte inddrage og udfordre, dem vi kender.  Endomondo og Runkeeper er gode eksempler. Som minimum skaber disse apps incentive, ved at udstille resultater for netværket af venner, bekendte og andre idrætsinteresserede. Men er dette ikke nok, er der altså nu cool cash på bordet.

Cash på mobilen

Antallet af brugere stiger

Gympact er ikke sprit ny. Mobilversionen kom i starten af året (Elektronista beskrev app’en i februar og Trendsonline i juli) . Men det siges, at det er ved at tage rigtig form og antallet af brugere stiger støt. De sidste tre måneder er trafikken steget med omtrent  200%. Desuden kan det berettes, at 43% af brugerne er fra konceptets hjemland, USA. Tjek i øvrigt tweets om Gympact (vha @GymPact).

Idéen er spændende og konceptet lige til. Hvordan og om det fungerer i praksis, vil vise sig de næste uger og måneder, hvor jeg selv vil prøve det af. Interessant hvordan fx check-in virker (hvis i DK), hvordan Runkeeper håndterer min træning  og hvorledes de undgår snyd.  Meld endelig tilbage, hvis du også tager imod udfordringen. Tør du?

 

Read Full Post »

På bureauet (Republica), hvor jeg arbejder, har vi et super samarbejde med bureauet Wizkids – nogle super dygtig og arbejdsomme drenge. Da jeg før i dag var på besøg hos dem, viste de mig deres sommerferie app, som de har udviklet til de små.
En ret sød lille gadget til feriefolket med børn. Du kan downloade spillet her.

Go’ sommer:-)

Read Full Post »


(Første gang udgivet på QXL BLOGGEN 21. februar 2012)

Note 28. marts 2012: Her smelter den private blog momentalt sammen med den corporate. Men mange af de emner vi her skriver om – og har skrevet om – er naturligt en del af min (faglige) hverdag. Og netop app-konceptet for QXL er yderst relevant på Adpara også. Det handler jo ikke kun om at kommentere på andres tilblivelser, men også at egne erfaringer inddrages.

Der findes snart ikke den virksomhed, der ikke har sin egen smartphone applikation. Udviklingen er naturlig: Opstår der en ny dille eller trend blandt forbrugerne, valfarter virksomhederne ofte til, for at vise, at de er med på moden. Men mange løber forgæves. Vi ser det i udpræget stil med Facebook i disse år. Mange virksomheder kaster sig frådende over det sociale netværk, uden at vide hvorfor – uden at vide hvad man stiller op, når først virksomhedens ”Side” er på plads. Det efterlader mange ”fans” med en tom fornemmelse, fordi der aldrig opstår denTag QXL med i lommen lovede dialog, er spændende konkurrencer, en ekstra service eller hvad det nu kunne være. (Se om vi holder, hvad vi lover på vores Facebook side her)

På samme måde findes der nu tusindvis af applikationer til både iPhone og Android. Mange af disse er produceret udelukkende for at kunne sige ”ja, selvfølgelig har vi en app” – ikke fordi det giver mening for hverken virksomheden eller kunderne. De har med andre ord fået app’en galt i halsen. For tilbyder virksomheden ikke services eller produkter, som egner sig specielt til en app, er den bedste løsning udelukkende at lave en mobil hjemmeside (en hjemmeside der er tilpasset mobilens format). Hvorfor dog bede kunderne downloade en applikation, der ikke kan andet end det, hjemmesiden kan?

Apps + auktioner er det perfekte match

Vi ser de misforståede apps i alle brancher. Men når varerne sælges på auktion, er en app-løsning helt oplagt. Det giver f.eks. god mening:

– At blive mindet om, at en auktion du overvåger, snart slutter
– At få besked, når du er overbudt
– At få besked, når der er nye varer på din søgeagent
– At få besked, når der er spørgsmål til en varer, du har på auktion
– At tage billeder med mobilens kamera – og sætte varen til salg med det samme
– At byde

Read Full Post »

Concept Maker

I går udkom der en ret cool ny app – Concept Maker er navnet på denne nye kreative katalysator. Appen, der bl.a. kan organisere, strukturere og hjælpe dig med at dele dine ideer i konceptfasen med dem du arbejder sammen med. Er designet og udviklet af to danske piger ved navn Tine Kej og Katrine Granholm.  De har i godt et år arbejdet på Appen.

Den “skal bistå kreative med at udvikle stærke ideer. ”En tidlig julegave”, kalder de app’en, for den er gratis i Danmark” udtalte de til Bureaubiz i går.

Nedenstående lille film beskriver ret godt, hvad det er, denne lille Gule App kan!

 

 

Appen kan du få i AppStore NU, og gratis i den danske version – Android folket må vente lidt endnu, desværre.

Read Full Post »

Du kender dem godt, QR (Quick Respons) Barcodesne, som dominere enormt mange kampagner de seneste par år. Den lille interaktive kode, som du kan scanne med din smartphone og viderestiles til et website, en linkedIn profil, til en film e.l. dominere næsten alt fortiden.

Desværre med svingende held er disse QR koder eksekveret i Danmark. Diskussionerne er mange. Og om hvorvidt, dette er den nye måde at integrere on- og offline kommunikation på, da det er en hel anden diskussion, som jeg ikke vil tage i denne blogpost.

qrcode

Lad os linke op:-)

Bureauet jeg arbejder på, arbejder også med QR Koder, og hvordan vi kan aktivere målgruppen med sådan en 2D kode. Vi har rigtig gode resultater på de kampagner, hvor vi bruger disse på – en høj ROI, og interessante måder at skabe involvering og relationsopbygning på, i en verden der er så overkommunikeret, så vi hele tiden må finde nye veje ind til forbrugerens opmærksomhed.

Men det er ikke så meget QR Koden, og det at man kan scanne og linke op til nettet, der er det springende punkt til succes. Men snarere det, der sker efterfølgende. Den måde som respondenten skal fastholdes på efterfølgende; det er her kimet ligger og vejen til en succesfuld kampagne, hvor QR Koder indgår. Relevansen ift. det man skal signe sig op til, eller den information, som skal afgives afgøre, om folk finder dét at scanne en barcode relevant ift. til kampagnen.

En hyldest til isbjørnen – god CSR?

Coca Cola har mange gange brugt disse barcodes i deres kampagner og på deres produkter (Primært i Tyskland og Australien). Men det er første gang, at de går så bredt ud med QR koder. Denne gang handler det om, at støtte isbjørnens habitat. Ved at scanne barcoden på Coca Cola krusene, downloade spillet Snowball Effect, som skal skabe selvsamme effekt – en sneboldeffekt, som kan deles via Facebook, er man med til at skabe en viral snebold, der skal skabe awareness . Isbjørnen har været Coca Colas varemærke siden 1922, så det er nærliggende, at det er den, der skal have Coca Colas opmærksomhed ift. til denne lancering med Barcodes. Hvem der står bag kampagnen, ved jeg egentlig ikke. Men syntes, den er ret sjovt, og meget godt eksekveret.

Billedet er lånt fra Mashable.com - og tak for det;-)

Man scanner koppen og involvere sig i mere end bare et CSR-budskab, som skal skabe et bedre image for Coca Cola, man skaber ydermere en interaktion, hvor målbarhed og involvering kan bearbejde kunden over tid. Derudover har man mulighed for at måle på hvilke budskaber folk er mest interesseret i – Er det spillet, informtionerne om WWF eller en hel tredje ting, som gør, at fok scanner, læser og involvere sig i dette budskab. Kontaktpunktet kan brydes op i mindre KPI’er, som derigennem giver et mere og bedre billede af interessen for QR koden, og det der gemmer sig bagved papkoppen.

Hvad kan man egentlig bruge denne viden til?

Har Coca Cola været rigtig smart, så har de sat forskellige QR Koder på, så de kan tracke hvor i USA, folk er mest interesserede i at scanne barcoden, interessere sig for budskaberne og finde ud af, hvilken slags smartphones, deres målgruppe bruger. Og sidst og ikke mindst, så skal man jo heller ikke kimse af den PR værdi, der er i at Coca Cola går ind i en så filantropisk velgørenhedskampagne.

Read Full Post »

You’ve probably already heard it on Mashable, TEC or another big tec or social media blogs. The new update for LinkedIn’s APP v. 4.0 is out – We normally don’t write about updates on Advertisingparadigm (#adpara) – but this one deserve a proper comment!

The Usability is very intuitive and I whirly enjoy the way I can navigate in the App. Much easier to find updates, to post updates to your network, to brows for related connections and so on. The main page you are seeing when you are hitting the LinkedIn button is four screens: “Updates”, “You”, “Inbox” and “Groups & More”.

Haven´t you downloaded it yet you can do it here: LinkedIn v4.0

I Don´’t know how much you’re using LinkedIn in your daily work? I’m using it allot and with great success. If you do not yet use LinkedIn (online or on your Smart Phone) why not let this blog post be you’re call to try it out?

If you want to read more about how you are getting success with the use of LinkedIn, you can click on the link (The post is written in Danish): LinkedIn – og hva´så? En lille guide til hvordan du bruger netværket effektivt! 

The new App is made in HTML5, and shows all the great importunities there are by using HTML5. One of the down sides there are with these update is, that LinkedIn still don’t have made a tablet version ( e.g. iPad) – in a world where MAC hits launch of the iPad 3, I too can’t understand it.

Read Full Post »

David Hockney er navnet på den engelske kunstner, som tegner/maler på sin iPad, og på sin iPhone. Hans opdagelse af tegneapplikationen kaldet for “Brushes”, der kan downloades til iPhones og iPads, åbnede en anderledes verden for den engelske maler. Hver eneste dag i de senere år har Hockney eksperimenteret med og udført mindst 400 tegninger, først på sin iPhone, siden hen på sin iPad. Disse tegninger er i disse mdr. udstillet på Louisiana Nord for København.

Hockney er en af hvor tids mest indflydelsesrige engelske kunstnere inden for popart i det 20. århundrede.

Jeg besøgte udstillingen igår, og var mildest talt blæst tilbage i sædet, efter at have set denne udstillingen. Da der var SÅ utrolig mange interessante ting, der berørte begrebet, dét at male, og malekunst.

Det interessante er ikke, at det er en iPad han maler på – new media kunst, har domineret kunstudstillinger verden over de sidste mange årtier, men den måde, som Hockney ser på denne form for digitale kunst er interessant.

Dels fordi Hockney mener, at det er telefonen, der har fået ham til at tegne, og dels at det giver ham mulighed, for at lave unikke malerier, som han med et tryk kan dele med sine venner og bekendte. Det viser også, at al kunst ikke har nogen ejer, og nemt og enkelt kan duplikeres (digitalt), og distribueres mellem venner og interesserede. Det er med til at gøre kunsten uhøjtidelig og allestedsnærværende, og dermed giver os mulighed for at modtage stor billedekunst via vores smartphones.

Hockney tegner det han ser, her og nu. Enten i øjeblikket, eller også ud fra et billede, som er taget med telefonen. Nedenstående er øjebliksbilleder, af situationer og opstillede narrativer, som han selv har oplevet.

Hockney ser ikke, det at lave en kopi af sine billeder og sende dem til sine venner, som det bliver en kopi, der dermed kan kopieres igen, igen, som noget, der forringer billedets kvalitet og ægthed – ægtheden ved at være unik. Han ser det som en fordel for sine værker. For han kan gemme dem og distribuere dem til folk, som sætter pris på dem. Billedet vil aldrig være det samme, skriver han på vægen til udstillingen på Louisiana (som selvfølgelig er skrevet på hans iPad og sendt til udstillingskonsulenten, som har opsat udstillingen), idet at omgivelserne, øjnene der ser og den stemning som personen der ser, er i.

Lyset i skærmen, er ydermere en af de ting, som Hockney finder interessant – den tryllebinder ham, og fastholder hans pen, også efter mørketsfrembrud – faktisk startede Hockney med at bruge sin tommelfinger som “pensel”, når han tegnede på sin iPhone, hvilket er en ret sær teknik. Hvis man ser på malerkunsten som noget der foregår med pinsler og ved at holde med flere fingre på penslen. I dag bruger han en speciel pen, som er udviklet til iPad.

Det at han er digital-maler, gør at han hele tiden har sit malerkit og staffeli med sig. Han kan tegne over alt, skitsere over alt, og kan tage billeder af de motiver, som han gerne vil malen senere.

Så ikke nok med at iPadden og iPhonen, er et stykke futuristisk telekommunikationsværktøj, nej, det er også et instrument, som har ændret måden, som vi percipere, bruger og udvikler kunst på. Det var dét, der fascinerede mig så enormt meget, da jeg gik igennem udstillingen.

Det er ikke provokerende og epokegørende som Marcel Duchamp´s udstilling af en omvendt urinal. Men der er alligevel noget over udstillingen, idet, at Hockney heller ikke er en hel ung mand (som det tiest ses, når der skal laves kunst med “nye” medier). Hockney, er en mailer, der har genopfundet sit malermetier gennem sin første iPhone – det kan man da kalde for rigtig god reklame for Mac.

Duchamp´s kunst blev tiest relatieret til Dadaisterne og Surealisterne, og var på den tid, enormt provokerende. I dag bliver vi provokeret nok, gennem nyheder og med hjælp fra 60´ernes oprør mod det konforme og stillestående samfund, hvor mænd var mænd, og kvinder var kvinder.

Hockney bruger iPadden, som den er tænkt, han har bare evnerne til at male og tegne. Man kan på udstillingen følge ham male sine portrater – her får man et indblik i, hvordan en maler tilgår sine værker, og hvor mange penselstrøg, der skal til. eks. når udsigten fra hans arbejdsværelse bliver til. Hvert penselstrøg er dokumenteret, hver farve, hver brush, som bruges kan følges på nært hold. Kunst oplevelsen bliver her meget 1:1 relateret.

Udstillingen formår at tage mediet, Smartphone, fuldt ud – der er ved hvert billede en barcode, som du kan scanne, og dermed få tilsendt et af Hockneys billeder, som du så enten kan bruge som baggrund på din skærm, eller bare have det, som et stykke kunst på din tlf. som du kan tage frem, når du har brug for en stund, hvor du ser på et stykke malerisk-digitalt vindue, der kan få tankerne til at flyve mod andre penselstrøg, end dem du selv skaber via din hverdag.

Kan varmt anbefale udstillingen der løber frem til den 28. august 2011.

Du kan læse mere om David Hockney, hans kunst og betydning for det 20-århundredes kunst her.

Hockney´s officielle hjemmeside

Læs mere om udstillingen på Louisiana

Read Full Post »

Det ser ud som om, Sonar tager lokations-baserede services (LBS) et skridt videre – et spadestik dybere om man vil. Du får her mulighed for at skabe relationer i næste led af dit sociale stamtræ. Foursquare hjælper til.

It’s simple — you open up Sonar and we tell you that the guy sitting across from you is Facebook friends with your college roommate, the dude by the jukebox is a VC that you follow on Twitter, and the cute girl by the bar also likes the Arcade Fire and Hemingway.

Således beskriver idémand og grundlægger Brett Martin sin nye app. Og det virker rent faktisk – i hvert fald de features, der følger med denne første version. Features som underbygger konceptet til fulde. En kort test-periode giver grund til optimisme for undertegnede. Hvor Foursqaure gør opmærksom på andre brugeres tilstedeværelse og samtidig gør det muligt at connecte, fortæller Sonar (som en add-on til Foursquare) dig, hvem der er i nærheden og hvordan de hænger sammen med dit eksisterende netværk.


(Klik for større billede)

1. Checker ind via Sonar (+ Foursquare) på Hovedbanegården. Ser en anden person er tilstede, som jeg deler 8 Twitter followers med.
2. Hvem følger vi begge? Hvem er vi followed af? Og hvad har vedkommen tweeted sidst?
3. Jeg følger vedkommende på Twitter
4. Kan skrive en besked til vedkommende (Ala “Vil lige sige hej, da vi er i samme netværk”)
5. Det samme som nr 1. Men her eksempel med langt flere potentielle “venner”

Indtil videre har Sonar givet mig velmenende hints om hvem på Københavns Hovedbanegård, jeg burde følge. Primært ud fra antal af fælles Twitter-venskaber. Mere har jeg ikke brugt den til (men det er da også godkendt). Men potentialet for noget større er tilstede. Og det er da også planen, at billed-services, event-portaler mm. skal kobles på Sonar. På den måde skærpes muligheden for kontaktpunkter brugerne imellem.

Vi vil høre kritiske røster. Det er klart. For Sonar (og det der kommer efter) gør flere grene i netværket synlige uden en direkte accept, fra den der er i kikkerten. Og jo, en sådan feature ophæver og udvisker i nogen grad anonymitet. Men min holdning er klar. Vi lever i en æra, hvor online tilstedeværelse skaber uanede muligheder på den ene side og gør os enormt synlige på den anden. Den dualisme kan betragtes som både en forbandelse og en fordel. I tilfældet Sonar er der tale om sidstnævnte – efter min smag. Her er en mulighed for at skabe yderligere relationer. Og så er det jo trods alt kun os med sociale profiler på Foursquare, Twitter, Facebook osv., der er i søgelyset her.

Det bliver spændende at se, hvad denne type app vil betyde for vores måde at benytte geo-services. Naturligvis specielt med marketing-briller på.

Har du prøvet Sonar? Hvad siger du? Holder det?

Read Full Post »

APPdog er et nyt projekt, udviklet af blandt andet en af personerne bag AdMob (en af verdens største mobil netværksvirksomheder). App-konceptet er super simpel. Den går kort og godt ud på, at du tjener Facebook Credits, for hver applikations, du downloader til din iPhone eller din Android.

Vel at mærket alle de apps., som er udviklet af tredjepartsvirksomheder, og ikke af Apple selv.

Du kan se nogle af de spil og andre sjove Apps, som du kan tjene Credits på: AppDog.com

Forretningsmodellen går to veje, for det er ikke kun os, der spiller meget, og som godt kan bruge Facebook Creditsne (eks. til Farmville), der får noget ud af det, det gør de virksomheder også, hver gang deres produkt bliver downloadet – APPdog hjælper dig også med at få disse skubbet udover kanten. Så,  for hvergang, der bliver downloadet en app, så kan udvikleren tjene penge, på de reklamer som der bliver skabt.

“You get cash when our users select your virtual currency as a reward for downloading one of our featured apps.”

Read Full Post »

Lad mig starte med at svare på min egen overskrift – Nej. Jeg mener ikke, det er en god idé, at automatisering af sine Tweets og statusopdateringer på Facebook. Det er klart, at hvis du har skrevet en del artikler, har forskellige produkt lanceringer, som du vil skyde afsted på forskellige tidspunkter, og på den måde vil undgå at spamme folk med mange tweets i rap, så mener jeg, det okay. Men som en auto-reply, at du er på sommerferie m.m., der er mit svar absolut Nej.

Nettet holder ikke sommerferie – jeg hørte forår tilbage, om en dansk virksomhed, der havde en webshop, der holdt lukket i 3 uger qua sommerferie (og det var ikke en én-mandsvirksomhed, de omsatte i deres butikker for millioner), man har hørt om netbanker, der også holder lukket på bestemte tidspunkter (det var i gamle dage, at man havde brug for at opdatere systemerne inden for bestemte timer). Det holder simpelthen ikke.

Nu er den så kommet, Appen der kan automatisere dine svar, når du er fraværende.

Og ja, det virker måske meget sjovt, men ser man på det fra perspektivet, at andre personer, finder de ting du twitter interessant og opbyggende, så mister Twitter sin værdi, hvis man skal have auto-reply fra folk man følger, som ikke er tilstede. Som min kollega, Casper Blicher Olsen, i går skrev til mig, da vi diskuterede om dette var smart, var et hans svar: “Enten er man endel af de sociale medier og svarer, eller også er man ikke endel af de sociale”. Det var forøvrigt også ham, der gjorde mig opmærksom på denne app.

For år tilbage, da jeg og Carsten Pahlke (@Pahlke) startede med at arbejde med automatiserede dialoger (dialog/relationsmarkedsføring online), diskuterede vi meget hvilken værdi, der egentlig kunne være i også at automatisere twitter statuser og Facebook opdateringer, samtidig med, at vi eksekverede flere 1000 mails med forskelligt flettet indhold.

 

 

Tanken og lysten var besnærende tæt på. at blive et projekt, som vi ville gå mere ind i. Men igen meningen med de sociale medier, det at være tilstæde og nærværende, går tabt hvis man ikke kan gennemskue, om det er dig eller en robot, der styrer de tweets, der udgår fra brands og folk. Der er allerede i dag, flere personer, som klager over, at der er personer på Twitter, som bruger det som var MSN eller et andet chatværktøj.

Og du har sikkert oplevet det, at når du begynder at følge en pers., så modtager du et stykke tid efter en Direct Message, hvor der står et eller andet a la, læs min bog, dejligt at følge dig … osv, osv.

Tanken opstår omkring automatiseringen af tweets i form af standart svar, hvis man foregiver at have en dialog, men egentlig ikke gider, eller ikke har tid til at styrer. Når man taler om CRM, så er det jo også et foregivelse af, at vi kender hinanden, og at den pågældende virksomhed ved hvem du er, og hvad de skal kommunikere til dig på baggrund af nogle forud defineret parametre.

Det var, for 5 år siden illusorisk at tro, at man kunne komme så tæt på folk, så det de skrev om eller det de foretog sig på nettet i virkeligheden også kunne bruges i en CRM-strategi, eller i din tilbagemelding til vedkommende i morgen, kunne spille ind på relationen. Det kan det, så hedder det bare social-CRM. Og er langt, langt mere kraft fulgt, fordi det er nu og her, eller i hvert fald med 24 timer forsinkelse, at budskabet eksekveres mod den givne person og som en ægte dialog, ikke som noget der forstilles.

Et scenarium kunne være, at du modtager en til flere kritiske tweets – og dem der har twettet denne kritiske tweet gerne vil have et svar på, hvorfor det ene og hvorfor det andet. Her mødes de af et auto-svar, der  kækt fortæller dem, at du er på ferie de næste tre uger, hvilket er lig med; Jeg er ikke tilstæde, så det du nu engang gerne vil i kontakt med mig om, er ikke interessant for mig, for nu laver jeg altså lige noget andet. Så har man balladen. I hvert fald, hvis man ser på Twitter, som en vigtig del af ens kommunikation strategi, og hvis man har en position, hvor gennemsigtighed er alt afgørende. De sidste par år, har der jo været ikke få kompromitterande eksempler på socaiel medie fadæser, det være sig inden for Politik: Okman-sagen, Nestlé´s vredesudbrug mod kritiske røster i palmeoliesagen, BPs olieskandale i den mexikanskegolf – eks. er mange, og ser man på hvordan de blev klaret, så gavner det ikke, at man begynder at udvikle genveje til kommunikationen via de sociale medier.

igen vil jeg vende tilbage til Casper Blicher Olsens kommentar til mig i sin mail: Enten er man på de sociale medier, eller også er man ikke. Det holder ikke, at man tager gennemsigtighed og åbenhed alvorligt, når man selv mener man er klar og på “arbejde”. Det er 24/7, og man svarer folk, der spørger en om noget inden for 24 timer. Det kræver involvering og det kræver at man tager de folk seriøst, som følger en – det gælder jo begge veje.

Hvad syntes du, er det en god idé?

Read Full Post »

Older Posts »