TV-reklamer i bus & tog skal enten forbydes eller forbedres

Det er ikke noget nyt – desværre. Markedsføringsprodukter der ikke har andet formål end at fylde penge i snedige reklame-”bagmænds” lommer opfindes, sælges og implementeres hele tiden. Vi har set mange online bannerprodukter, hvis største og eneste force er volumen og sælges på antal visninger til cost per mille. Vi har set store TV reklame koncepter som er æstetiske – det er det. Og vi er i den nye medie-bølge blevet præsenteret for ligeså mange elendige smartphone apps som gode og brugbare.

Der er mange eksempler. Og et dugfrisk et af slagsen er denne bustur med bus 142 mod Otterup (i udkanten af Odense): Som vist øverst hænger en fin lille skærm i hjørnet. Den er ikke spritny (og vi kender dem allerede så udmærket fra S-togene), men jeg har ikke personligt oplevet den før – i virkeligheden.

Jeg sidder og stirrer målløs på et 30 sekunders klassisk bevis-reklame for hunde tand-hygiejne produktet PAX efterfulgt af Little Miss Sunshine, der spiller tennis og er glad for sin mobil.

Min første indskydelse er: ”Hvad har de mon betalt for den? Forhåbentligt ikke alt for meget. Bare det kun er en test. Hvis ikke, er det dylme nogle gode sælgere”.

Jeg tror ikke, der bliver solgt flere hunde-tandbørster eller mobiler af den grund. Og jeg undrer mig over dette kvantespring i den forkerte retning. Det går imod alt, hvad vi har lært om kunden i centrum, relationer og relevans.

Trods min dialogbaggrund (= skarpt fokus på målbar effekt) er jeg med på, at massekommunikative TV koncepter kan være givtige – så længe konteksten er tilstede. Men en lille, lydløs (ikke jeg er fortaler for lyd på rædslen i bussen – for guds skyld, nej) og urelevant sag i bussen!?

Budskaberne passer på ingen måde til mediet og brugssituationen. Et TV er ikke et TV! Det er en klassisk misforstået remediering: Man kan (stadig) ikke copy/paste en kommunikationsform fra et medie til et andet uden videre.

TV i bussen er ikke verdens bedte idé – ikke i denne form i hvert fald. Men nu den er der, kommer her et par bemærkninger og råd til annoncørerne:

– Husk at der er en modtager i den anden ende og forsøg at sæt denne før dine egne ønsker og behov.
– (Derfor) indhold skal være relevant for rejsende: Overvej hvor skal passagererne hen? Hvor længe er de i bussen? Osv. Kunne man udvikle et reklamekoncept, der omfavnede dette? (Kunne skærmen ydermere indimellem agere service-device med informationer om trafik, ankomsttid el. lign. i relation til konceptet?)
– Call to action og test: Brug en SMS-kode, link til landingpage, QR eller lign. og test forskellige muligheder. Hvad virker?
– Hvad kan man udvikle til TV, som skaber blikfang og opmærksomhed – uden lyd?

Man kan selvfølgelig bare kigge væk – det er sandt. Men hvorfor ikke forsøge at bruge kanalen til alles bedste? Vil man ikke det, skal de bare pilles ned – så er der i det mindste ikke flere, der bliver snydt.

Er du enig?

Og/eller har du set gode eksempler på transport TV indhold, så del dem endelig her. Jeg håber, der findes noget derude?

Nå, nu er jeg i Søhus – så skal jeg af.