I marts måned sidste år skrev jeg et indlæg her på Advetising Paradigm omhandlende mobilens store relevans potentiale (læs “Foursquare og Gowalla er pionerer” her). Det er en tendens, som jeg nu ser blomstrer om kap med sommerens flora. Og jeg vil ganske kort her fremhæve to tjenester, som på fornem vis udnytter netop potentialet for relevans igennem bl.a. WOM. Og her gives ligeledes noget af svaret på et ofte stillede spørgsmål i branchen. ”Hvad kan vi bruge lokations-baserede sociale tjenester (ofte forkortet lo-so) til i en kommerciel kontekst?”
1. Foursquare
En gammel kending fristes man til at sige. For i de nyere sociale mediers tidsregning herunder lo-so er Foursquare en af pionererne (som nævnt i det tidligere omtalte blogindlæg). Hvor jeg stadig savner mere (WOM-) involvering fra den hastigt stigende skare af brugere, i form af anbefalinger og tips, er virksomhederne så småt begyndt at spotte nytteværdien. Noget som vi her på bloggen tager imod med kyshånd. Se bare hvordan jeg opfordres til at gå fra Hovedbanegården ved hjælp af et ”Special Nearby” mærkat til ”Det Japanske Tårn”, hvor der bydes på en kold øl ved Chech-in.
En lavpraktisk awareness metode, som i høj grad har potentiel relevans for brugeren i den simple forstand, at vedkommende er i nærheden og muligvis er i marked for mad og drikke. Og der er klar mulighed for andre og nye features, som gør oplevelsen endnu mere personlig. Jeg glæder mig….
2. Krak
Apropos gammel, er her en tjeneste fra den digitale middelalder i nye klæder. KRAK har netop opdateret deres mobile løsning til en 2.0 version (smukt som der her leges med begreberne). Og efter kun få minutters brug er jeg meget positiv. Den har nogle virkelig lækre features implementeret i et brugervenligt miljø. De arbejder helt klart videre med deres kerneværdi (at hjælpe brugeren med finde det denne leder efter) uden at blive forført til at proppe ligegyldige, overflødige sager i app’en; Det er en kunst at holde sig på simplicity’ens smalle vej, når mulighederne står i kø i brainstorm-fasen.
Af lækre features kan nævnes interesse-hjulet, augmented reality og kort funktionen (se nedenstående dumps) alle krydret med muligheden for bruger-anmeldelse (ala Foursquare). Mange af disse lækkerier kender vi allerede fra andre app’s såsom TwittAround, Wikitude og Google maps – men hvorfor forsøge at opfinde den dybe tallerken hver gang?
Som dialog-nørd der sværger til relevans i markedsføring, varmer det om hjertet, når der dukker tjenester op som de to ovenstående.
[…] Socialt baserede mobil-tjenester blomstrer Possibly related posts: (automatically generated)Ny feature til Twitter – Twitter anbefaler!Twitters official tweet button has arrived – CNN.comTwitter launching official Tweet buttons this weekTwitter Tweet Buttons Launching This Week […]
[…] social netværks kontekst. Ikke så underligt da mobilen længe – som vi ofte har berettet om her på Adpara – er fremstormende og gradvist (men hastigt) åbner for helt nye muligheder for (for)brugere og […]