Er det interessant, når det engelske kongehus Twitter?

Den 10. juli læste jeg på BBC´s website, at Buckingham Palace var kommet på Twitter (@BritishMonarchy). Åhh gud tænkte jeg, som det første; men efter lidt tid tænkte jeg, at det måske ikke var en så dum idé igen; og dog.

For ser man på det engelske kongehus, som en organisation med en vis form for brand equity, så er det virkelig en organisation, som har haft svært ved at styre deres image (hvis man kan det?), deres kommunikation og deres ansattes kommentarer til pressen, gennem de sidste mange år.

De har i hvert fald haft et image, som mange rundt om i verden vrængede næse af. Dels for den måde, som de håndterede Dianas tragiske død på og dels den måde, som man generelt vælger at håndtere celebre sager på, når disse har ramt kongehuset.

Men ved ikke helt, om det er et godt træk at smide Buckingham Palace på Twitter. Når det ikke er Dronning Elisabeth den II, der twitter selv, eller i hvert fald foregiver, at gøre det, så klinker denne microblogging tanke lidt hult, må jeg sige. Specielt når man ser, at Buckingham Palace ikke følger én eneste person, men har over 11.ooo followers – dermed ikke sagt, at fordi en organisation ikke følger nogen via Twitter, så er de ikke i dialog.

Talskvinden for dette projekt udtalte til BBC.com, at de der følger @BritishMonarchy vil modtage: ” […] news about the Royal Family. It’ll provide details of royal engagements as well as link to information about what members of the family are doing.”

Skulle man gå ud og lancere en kampagne, hvor dronningen og hendes meget forhadte søn, Prinse Charles, skulle være garanter for en ny stil, ny tone og en ny måde at kommunikere med sit land på, så havde det nok haft den mere omvendte effekt.

Men er det overhovedet Twittering inden for de konventioner, som Twitter bygger på, når man siger: “The intention, [… ]is that it is a news service rather than a personal voice.”

Handler Twitter ikke netop om kortfattede, personlige beskeder(?). Når jeg ser på mit TweetDeck, så står der: ”What are you doing”; som i, at det partou er mig, der skal være personen bag ordene, beskrivelsen eller den handling, som jeg beskriver – derfor you.

Det jeg tror, der sker nu efter Buckingham Palace er gået online på Twitter, er, at der vil blive tilført en ny og interessant energi, som vil være driveren for den image ændring, som muligvis vil finde sted omkring Buckingham Palace – men det vil ikke ske i så høj grad, som man nok ønsker fra hoffets kommunikationsafdeling, måske et imageløft omkring Prins Charles og kone nr. 2. Men det er også det.

For når man stopper med at holde sig for ørene og tør at gå i dialog med folk, så vil man begynde at ændre på små ting, i det store (image)billede. Små ting, som med tiden vil danne grundlag for et kongehus med et anderledes og mere moderne image og brand om man vil. Men lad os nu se, hvad der sker.

For ser man på, hvad politikere har twittet, så kan man godt korse sig, for hvor lidt man har sat sig ind i de nye mediers konventioner; Margrethe Vestager har bl.a. twittet: ” Solen dryppede i vandet. Troldænderne har dannet par: Karlo også glad på en lang tur. Go’ morgen!”. Eller Lars Løkke Rasmussen: ” er ankommet til Arena Fyn hvor vi i dag skal afvikle Venstres ekstraordinære landsmøde, det bliver en spændende dag! (opdateret af Henrik)”.

Når jeg ser sådanne Twits (hvor poetiske de end måtte være), så er jeg ikke helt sikker på, at microblogging bare per definition er vejen til en bedre dialog med sine interessenter, vælgere, stake- eller shareholders.

Grunden til det Engelske kongehus´ presseafdeling vælger at gøre dette, er nok fordi flere i dag mere har tillid til de PR-mæssige kommunikationsformer end dem man ser fra den traditionelle massekommunikations-branche. Men faren er bare, at når man ukritisk overfører tidl. kommunikationskonventioner fra den allerede eksisterende PR-, og marketingstrategi, og fuldstændig ukritisk benytter denne på de Sociale Medier, ja, så bliver effekten meget lille, eller også udebliver den fuldstændig. Men ideen er jo genial, for man kommer længere ud end en traditionel pressemeddelelse, og man kan vitterligt være i dialog med sin målgruppe. Men det tiltag som Buching Palace her har gang i, virker på mig, som om, man her har fundet endnu et medie, hvor man kan pushe indhold og kommunikation ud i hovedet på folk via endnu en kanal. Det er da ikke særligt web 2.0 agtigt.

Jeg mener bare, at man skal træde meget varsomt, når man som (Royal)kulturinstitution giver sig i kast med at benytte sig af sådanne tiltag. Men thumps up for initiativet med Youtube-kanalen, som de launchede i 2007, og det store site, som de launchede her i 09, hvor der er endnu flere videoklip, informationer og juletalen til det engelsk kolonirige.

Man kunne fristes til at sige, at kolonialiseringen nu finder sted i cyberspace, og ikke på de 7 verdenshave og på de 7 kontinenter.

Follow me on Twitter: @graeser

Advertisement