Den økonomiske krise skaber idealistisk dialog med forbrugerne.

Trangen til at agere filantropisk i en krisesituation er stor i disse dage. I sidste kvartal af 2008 steg interessen for at skabe virksomheder med et socialt ansvar som udgangspunkt, viser tal fra Center for Socialøkonomi. ”Det sker på trods af den økonomiske krise”, siger Lars René Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi til Politiken i dag (d. 11.03.09).

Fair Trade og hjælpeorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp har altid gjort det; men nu er turen også kommet til andre dele af den merkantile del af forretningsverdenen. Det er nemlig ikke kun NGO´er og virksomheder med en grøn profil, som er interesseret i at udvise en idealistisk profil. Turen er nu også kommet til bl.a. københavnske caféer og lige så virksomheder med milliardoverskud. De fokuserer på vækst gennem idealistiske projekter, som skal fremme et socialt formål. Eksempelvis når man går ind på Toms Gruppens hjemmeside: Her vil man straks kunne finde fanebladet ”Vores ansvar”, og et banner, der roterer med bl.a. informationer om Fair Trade samt Toms Gruppens støtter FN’s 2015 mål (Red: 189 af verdens lande satte sig i 2000, 8 mål, som skal forbedre forholdene for verdens fattigste, målene er: Fattigdom, Uddannelse, Ligestilling, Børnedødelighed etc.).

Som bureau, der arbejder med strategisk kommunikation, DM og dialogmarkedsføring, er det tydeligt for os at se, at trenden er ved at vende; dels fra at fokusere på overskud til dels også at have et fokus på den mere bløde del af virksomhedens udtryk og sociale indflydelse på samfund og verden.

Det ses f.eks. på de måder virksomhederne agerer ud fra på det ”kort”, der hedder markedskendskab og Brand equity; det ”kort” som skal være med til at definere dem som virksomhed i forbrugernes hoveder og samtidig sørge for, at virksomhedens ”brand” er top of mind.

Sådan har det nok været gennem de sidste mange år, men i den seneste tid har krisen skudt en kile ind mellem forbruger og virksomhed. En kile, som har ændret måden, hvorpå man som virksomhed kommunikerer til sine forbrugere. Det er ved at gå op for virksomhederne, at forbrugerne stiller krav til dén ansvarlighed, eller mangel på samme, som virksomheden står for – eller skal til at slå sig op på. Dette sker på baggrund af det faktum, at den gruppe mennesker virksomhederne kommunikerer med har brug for at identificere sig med noget mere end bare et mærke, en tanke eller en regnskabsmæssig italesat corporate social responsebility (CSR).

Forbrugere som virksomheder vil have en holdning at lægge sig op af, som Kolind er inde på i sin bog ”Kolind Kuren”; en handling, som forbrugeren kan se gør en forskel. Samtidig er det også noget regeringen er meget optaget af, med deres handlingsplan omkring CSR (Fremlagt 14. maj 2008 i økonomi- og erhvervsministeriet). Derfor er det også blevet svært for virksomhederne at komme uden om at tænke i netop CSR regi – det kan højest sandsynligt vise sig at blive en fed forretning for nogle virksomheder i en krisetid. Det vil: ”… [give] inspiration og incitament til, at danske virksomheder og investorer i højere grad står frem og viser, hvad de kan og vil gøre for øget samfundsansvar.”, som der står i pressemeddelelsen fra selvsamme ministerium. Nu er det ikke kun borgerne, der skal være gode statsborgere, nej, det skal virksomhederne også – dog i mere globalt perspektiv!

Man kan sige, at virksomhederne i de kommende år kommer til at stå overfor en forbruger, der kræver forståelse, engagement og ikke mindst relevant dialog. En dialog, som kun kan skabes, hvis man som virksomhed er i kontakt med forbrugeren og dem, som skaber trends for fremtiden – den fremtid, som skal bære os alle ud af den økonomiske krise, som vores higen efter ting bl.a. var med til at skabe. En kontakt som vel at mærke skal være relevant for forbrugeren og ikke kun for virksomhedens indre selvopfattelse. For at kunne opnå den rette dialog er det vigtigt at have segmenteret sin målgruppe på den rigtige måde; så hvorfor ikke for alvor begynde at segmentere ud fra adfærd? Virksomheder har her en mulighed for at være nærværende og være i balance med sin omverden, og de nye forbrugere anno 2009.