En af disse Location based services hedder forsquare, og er så småt ved at vinde frem her hjemme. Jeg selv har været hidsig bruger af dette de sidste par år.

Foursquare har selv lavet en lille film, der beskriver hvad det egentlig handler om, når man tjecker ind, optjener point og vinder de fermøse badges.

Husk at gemme al din Facebook indblik-data – for dele af den bliver slettet d. 15. februar 2012.

Det skete egentligt ved et tilfælde: Jeg opdagede, at mit ”indblik” (”insights”) var på vej ud i den blå luft. På virksomhedens Facebook-page forsøgte jeg i dag at trække data fra sidens fødsel. Det kan som bekendt være en rar ting at følge sine bestræbelsers effekt, eller mangel på samme. Jeg ser, i toppen af indbliks-siden, denne besked:

Umiddelbart lyder meldingen ikke voldsomt skræmmende, idet jeg forstår, at al data i stedet vil være at finde i ”det nye Indblik-værktøj”. Men da jeg, fra netop det nye værktøj, vil sammenligne YOY data og eksporterer data til excel, får jeg denne melding i bunden af eksport-værktøjet : ”Indbliksdata er ikke tilgængelig før 19. juli”.

Med andre ord: Al data fra før 19. juli 2011 (i dette tilfælde fra april 2009) er ikke længere at finde nogle steder, hvis data ikke opdateres i det nye indblik!

Det er muligt, at Facebook inden skæringsdatoen ændrer det nye indblik, og at al data derved bliver tilgængeligt. Det ville være skønt. Det er ligeledes muligt, at meldingen betyder noget helt andet. Der har jo tidligere været lidt støj i kommunikationen. Men jeg har taget en backup – måske du skulle gøre det samme?

KLM vil i fremtiden tilbyde deres kunder, at de kan linke deres sæde op med dem de skal sidde sammen med via LinkedIn eller Facebook. Ideen er, at du på dine flyveture (de lange af slaksen), evt. kunne bruge flyvetiden på at netværke, pitche din nye unikke idé ind til en person, som enten har beslutnings-anciennitet eller kunne udvikle din idé.

Så i stedet for at komme til at sidde vedsiden af en, som du ikke kender, eller absolut ikke har noget til fælles med, ja, så kan du nu bruge tiden på et social seat. Jeg syntes at ideen, er ret god. Og KLM er en af de flyselskaber, som er ret godt med på dette newmedia paradigme.

Ifølge Radio Netherland, bliver disse sæder, eller denne rejseform mulig fra begyndelsen af 2012.

Tænk hvis DSB gjorde det samme  – måske der var forretningsfolk, der ville være langt mere interesseret i at kører med tog mellem eks. Aarhus og Kbh. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det vil kunne rykke et par ideer eller to i en konceptuel- eksekveringsretning.

Men nu kommer YoTtube med YouTube Analytics. Navnet Analytics klinger yderst bekendt, og det er det også. Interfacet m.m. er fra Google Analytics, og fungere på næsten samme måde. Man kan generere analytics-rapporter med de samme data, som brugerne er vant til at se i Indsigt.

Det der er interessant ved dette er, at der har været mange, som har haft problemer med at optimere på sine visninger – men værktøjet her, gør det en anelse nemmere statistisk, at se eller i hvert fald have muligheden for at analysere sig frem til et bedre demografisk og trafikkilde billede, og så er der nu mulighed for at se, om seerene ser dit video content til ende – skriver The Next Web i deres anmeldelse af værktøjet. Der bliver i hvert fald rig mulighed for at involvere sig med sine brugere verden over på baggrund af de tal, som man nu kan komme i nærheden af.

Det er spændende at se, hvad Google, som ejer YouTube, kan drive dette til – for der hersker ingen tvivl om, at video content kommer til at dominere nettet i en langt, langt højere grad end det gør i dag – YouTube er mig bekendt verden 2. største søgemaskine, så hvorfor ikke. Snart bliver der vel også en pendant til de SEM kampagnerne, som man finder på Google, snart kommer der vel også en sådan mulighed på YouTube:-)

Med YouTube Analytics, kan man som ovenfor skrevet meget, for at eksemplificere det, så har YouTube Analytics holdet udfærdiget en infographic, der viser hvad man kan med YouTube Analytics.

Jeg faldt over nedenstående grafik forleden, da jeg talte med en journalist omkring, hvor og hvordan man skal tilgå sociale medier.

Jeg syntes den er ret go’ og at man faktisk godt kan gå ud fra den – overordnet set – hvis ikke, der ligger en større strategi bag. Der er dig ‘en af vejene jeg er uenig i, og det er LinkedIn vejen, at det er der “Boring” – men bruger man ordet mere business/netværksorienteret ind i stedet for Boring, så er den lige i skabet.

Den 24. juli 2010 uploadede 1000′vis af mennesker videoklip til YouTube projektet “Life In A Day”. Et video eksperiment, der blandt andet involverede den anerkendte instruktør Kevin Macdonald, der blandt andet er kendt for filmen: “Last King of Scotland” og af Ridley Scott Alien den 8. passagers fader.

Projektet havde til opgave at være:

A documentary shot by filmmakers all over the world that serves as a time capsule to show future generations what it was like to be alive on the 24th of July, 2010

Filmen er udfærdiget på baggrund af mere end 80.000 filmklip fra 190 forskellige lande og er produceret på baggrund af crowdsourcing tanken – hvor alle byder ind og har en mulighed for at påvirke (i dette tilfælde) præmissen for filmens narrative udfald. Et super spændende projekt.

Filmen er, som ovenstående også beskriver et forsøg på at skabe en manifestation af en eksakt dag, jorden rundt – hvad vi laver, hvad vi talte om, og hvad vi havde af tanker – en af kommentarerne på Youtube-kanalen, hvor man kan se filmen gratis fra, er: at det er et Ulysses agtigt værk, med James Joyces’ke anslag – jeg vil nu ikke trække den så langt. Men blot mene, at den eneste sammenhæng der her er, er, at begge værker (Joyces Bog og Macdonalds film) begge handler om en dag i henholdsvis én mands liv, og i mange menneskers liv.

Filmen tager 1 time og 35 min., og er alle minutterne værd. Filmen er produceret til, at være gratis, og kan streames via Youtube kanalen, som er oprettet til selvsamme formål. Filmen kan også købes, men projektet var tænkt som et gratisprojekt a la de kapsler, som man gravede ned i 80′ erne med ting frra årtiet i – så vi om føje år kunne tage dem op igen og se, hvordan verden dengang så ud og var tænkt. Det selvsamme er tilfældet og præmissen i Macdonalds film.

Filmen er produceret i forbindelse med YouTube’s 5′års fødselsdag – projektet havde tilformål at vise, at det ydmyge filmklip kunne være generator til at man på Youtube også kunne eksekvere videokunst, i en form der kunne samle folk på tværs af nationaliteter samfundsskel etc.

Kevin Macdonald selv, udtalte sig til The Wall Street Journal, at:

[The movie] could only be made in the last five years because … you can get enough people who will have an understanding of how to shoot something.

Så sæt dig godt til rette og klick Play, og nyd denne super cool dokumentarfilm.

I går udkom der en ret cool ny app – Concept Maker er navnet på denne nye kreative katalysator. Appen, der bl.a. kan organisere, strukturere og hjælpe dig med at dele dine ideer i konceptfasen med dem du arbejder sammen med. Er designet og udviklet af to danske piger ved navn Tine Kej og Katrine Granholm.  De har i godt et år arbejdet på Appen.

Den “skal bistå kreative med at udvikle stærke ideer. ”En tidlig julegave”, kalder de app’en, for den er gratis i Danmark” udtalte de til Bureaubiz i går.

Nedenstående lille film beskriver ret godt, hvad det er, denne lille Gule App kan!

Appen kan du få i AppStore NU, og gratis i den danske version – Android folket må vente lidt endnu, desværre.

Desværre med svingende held er disse QR koder eksekveret i Danmark. Diskussionerne er mange. Og om hvorvidt, dette er den nye måde at integrere on- og offline kommunikation på, da det er en hel anden diskussion, som jeg ikke vil tage i denne blogpost.

Lad os linke op:-)

Bureauet jeg arbejder på, arbejder også med QR Koder, og hvordan vi kan aktivere målgruppen med sådan en 2D kode. Vi har rigtig gode resultater på de kampagner, hvor vi bruger disse på – en høj ROI, og interessante måder at skabe involvering og relationsopbygning på, i en verden der er så overkommunikeret, så vi hele tiden må finde nye veje ind til forbrugerens opmærksomhed.

Men det er ikke så meget QR Koden, og det at man kan scanne og linke op til nettet, der er det springende punkt til succes. Men snarere det, der sker efterfølgende. Den måde som respondenten skal fastholdes på efterfølgende; det er her kimet ligger og vejen til en succesfuld kampagne, hvor QR Koder indgår. Relevansen ift. det man skal signe sig op til, eller den information, som skal afgives afgøre, om folk finder dét at scanne en barcode relevant ift. til kampagnen.

En hyldest til isbjørnen – god CSR?

Coca Cola har mange gange brugt disse barcodes i deres kampagner og på deres produkter (Primært i Tyskland og Australien). Men det er første gang, at de går så bredt ud med QR koder. Denne gang handler det om, at støtte isbjørnens habitat. Ved at scanne barcoden på Coca Cola krusene, downloade spillet Snowball Effect, som skal skabe selvsamme effekt – en sneboldeffekt, som kan deles via Facebook, er man med til at skabe en viral snebold, der skal skabe awareness . Isbjørnen har været Coca Colas varemærke siden 1922, så det er nærliggende, at det er den, der skal have Coca Colas opmærksomhed ift. til denne lancering med Barcodes. Hvem der står bag kampagnen, ved jeg egentlig ikke. Men syntes, den er ret sjovt, og meget godt eksekveret.

Man scanner koppen og involvere sig i mere end bare et CSR-budskab, som skal skabe et bedre image for Coca Cola, man skaber ydermere en interaktion, hvor målbarhed og involvering kan bearbejde kunden over tid. Derudover har man mulighed for at måle på hvilke budskaber folk er mest interesseret i – Er det spillet, informtionerne om WWF eller en hel tredje ting, som gør, at fok scanner, læser og involvere sig i dette budskab. Kontaktpunktet kan brydes op i mindre KPI’er, som derigennem giver et mere og bedre billede af interessen for QR koden, og det der gemmer sig bagved papkoppen.

Hvad kan man egentlig bruge denne viden til?

Har Coca Cola været rigtig smart, så har de sat forskellige QR Koder på, så de kan tracke hvor i USA, folk er mest interesserede i at scanne barcoden, interessere sig for budskaberne og finde ud af, hvilken slags smartphones, deres målgruppe bruger. Og sidst og ikke mindst, så skal man jo heller ikke kimse af den PR værdi, der er i at Coca Cola går ind i en så filantropisk velgørenhedskampagne.

HusetMarkedsføring skrev bl.a. i deres dækning om nyheden:

[analysen fra ] TNS Digital Life Study – tyder på, mener TNS/Kantar, at mange virksomheder og brands spilder både tid og penge på de forkerte strategier.

Analysens konklusion

Jeg mener ikke, at det er helt fair, at drage en sådan konklusion ift. de sociale medier og virksomheders tilstedeværelse der idet, at måden mange virksomheder i dag entrere de socaiel medier på, ikke altid er i overensstemmelse med brugerne af de sociale netværk. Mange virksomheder kender slet ikke til alle de muligheder, der er indlejret i scaile medier som eks. Facebook i forhold til det man kan eks. med Facebooks API, og den vej rundt indsamle og bruge data på en mere relavant måde overfor medlemmerne af sitet.

Jeg mangler dog også den skelnen mellem earned og owned media, som sociale medier også hører ind under. For ja, man spilder sine gode penge og dyrebare tid, som brand ejer, på Facebook, hvis man ikke forstår, at tage dialogen med sine kunder, og insisterer man oven i købet på at dialogen kommer ude fra og ind; ikke den anden vej rundt. Så er præmissen korrekt antaget. Men, det er ikke det, der er præmissen for, om folk vil brands, sociale medier og dialogen her imellem.

På torsdag skal jeg tale på FDIMs konference: Future Of Advertising, hvor jeg netop skal tale om: How do you enter the circle of trust? – og netop dét spørgsmål, rammer lige ned i hjertet, at det som analyse belyser. Nemlig dét, at vi ikke gider Brands på de sociale medier, hvis vi skal udsættes for push markedsføring der diktere nyheder eller tilbud. Det faktum at over 50 % af de af os, der er på nettet mener, at vi kommer mere i kontakt med andre, via sociale medier. Altså, de informationer som vi deler, er med til at give os den legitimitet til at kunne tale og tale om noget – det er her, virksomhederne skal komme ind i billedet, og bruge de informationer til at kommunikere (selvfølgelig ikke, som en stalker, der lytter med uden at have fået lov). Virksomhederne må ikke i vildfarelse over ikke at have kontrol over dialogen, begå de samme fejl, som mange af deres konkurrenter har gjort.

Den gennemslagskraft, som de sociale medier giver os (for)brugere, er den løftestang som dialogen skal bero på – for det er gennem dialogen, at jeg som forbruger, læser eller deltager, gør at jeg vil deltage i den samtale om et givent brand og samtidig bliver påvirket af brandet, dets budskaber m.m., som kommer andre steder fra (fx reklamer i tv, radioen eller på print).

One size fits all – en catch-all-strategi der ikke giver pote via sociale medier

Prøver man på at ramme alle, eller den del af målgruppen, som man ikke kan nå via de traditionelle medier, så er det heller ikke sikkert, at du fanger dem via Twitter, Facebook eller Google+ – for strategien skal og vil altid være mere defensiv på de sociale medier, end når præmissen skal sætte scenen via den traditionelle framing.

Fremtiden vil bringe de socaile medier og de strategier som skal dannegrundlag for den virkelige dialog helt i front, idet at virksomhederne ikke kan sidde overhørig, hvad det er der bliver talt om på nettet. Og det at være en del af den socaile mediessfære er ikke at x virksomhed opretter en Facebook/Google+  side. Tvært imod.

Fremtiden hylder den power og den magt, der ligger i, at vi som forbrugere gider at tale om produkterne, oplevelserne, som man i dag ser via earned media. Hvilket også gør, at vi skal kunne stå på mål for lagt mere subtile måder, at kommunikere på. Og ikke mindst en langt mere kompleks måde at indsamle brugerinformationer og holdningner til X brand og X produkt. En analyse, som jeg beskrev for et par mdr. siden, viste at netop Genertion Y klicker på “Like”, hvor de såkaldte silver surfers klicker på Facebook Ads. Så det, at vi ikke vil være en del af Brandsnes tiltider yderst larmende adfærd, er jeg ikke sikker på, er det sande entydige billede.

Ifølge en analyse fra firmaet Nielsen i Oktober, så er chancen for at huske et budskab dobbelt så stort, hvis en eller flere af dine venners navne er inkorporeret i en annonce på Facebook. Annoncen kunne hede: “Anders og Lene syntes  godt om Volvocars.dk - og så et budskabet og et billede” . Det, at et brad koples til en i dit netværk, giver altså brandet legitimitet til at nå dig budskabsmæssigt end, hvis der ikke var nogen kopling mellem dig, dine venner og det givne brand.

WPPs sammedrag af analysen

Du kan selv se WPPs sammendrag af analysen her. Der er ret mange spændende facts i den, facts, som kun bakker op om de ting, som mange af os – og ikke mindst undertegnede  – har prædiget de sidste par år. Bl.a. det at kundeklager kan, og vil med tiden i langt højere grad, ruinere et brands legitimitet blandt forbrugerne og på den måde tabe sin anseelse på et ellers presset marked.