D. 25. september 2009 skrev jeg her på Advertising Paradigm et indlæg omhandlende BBC’s for mig nærmest revolutionærende site, idet det på fornem vis inkorperede 2.0 tanken.
Som fortaler for relevans i kommunikationen, var lige netop denne type site vand på min mølle. Dog måtte jeg konkludere til sidst, at der var langt mellem
snapsene – især på det danske onlinemarked. Læs hele indlægget her.
Men endelig er der nogen, der rør på sig! Og derfor skal de naturligvis have et par rosende ord med på vejen herfra. Jeg rejser mig således og klapper i mine hænder for DR’s nye online satsning “Mit DR”. Det er dejligt befriende at se, at en af “de store” følger med. Jeg håber meget, at dette bliver startskuddet til en tid, hvor virksomheder og mediehuse forstår at tilrettelægge kommunikationen med udgangspunkt i brugerens adfærd og ønsker. Det handler jo som bekendt om at lytte.
Hvor vidt MitDR er et hit eller ej, har jeg simpelthen ikke brugserfaring nok til at kunne bedømme. Men en første finger, desværre i den forkerte retning, kommer dog lige her alligevel. For umiddelbart skal brugeren logge ind, for at MitDR fungerer. Hvor BBC sitet var baseret på cookies og således huskede brugerens adfærd, er vejen her lidt længere. Men igen, kursen er sat – i den rigtige retning.

Pahlke