Feeds:
Posts
Comments

IBM i Holland og Ogilvy har prøvet at arbejde med innovationsbudskab via deres “Smart Planet” vision, der skal gøre vores planet et bedre sted at være. Jeg syntes, det er lykkedes ret godt, at lave en guerilla aktivitet ud af de ideer, som idé-generingsøvelsen med børnene afstedkom.

Du kan se/læse hele beskrivelsen af kampagnen IBM Flash Zebra Crossing på Ads of the world

En super fed måde at arbejde med lyset på, for at opnå en så bred præsentation af sit produkts muligheder – og meget naturligt.

Outdoor annonce for Koleston

Outdoor annonce for Koleston

Koleston er farve til håret fra Wella – som normalt gør sig enormt meget i TV reklamer. Kreativ måde at brande på.

I dagene op til den internationale AIDS-dag gør AIDS-fondet igen opmærksom på de mange fordomme om HIV-smitte, som vi danskere bærer rundt på.  Det gør de med kampagnen HIVfobi, som københavnerbureauet Wasabi opfandt sidste år. Igen er humor midlet – i år i form af vaccinen ”FOBIVÆK”.

AIDS-fondet beskriver bevæggrunden på undersiden ”Bag om kampagnen” på hivfobi.dk:

Alle hiv-smittede skal trygt kunne fortælle om sygdommen. Også de mest udsatte skal turde blive testet og få den medicin, som kan give dem et bedre liv og nedsætte risikoen for, at de smitter andre. Aids-fondens egne undersøgelser viser nemlig at 60 procent af de hiv smittede, som blev testet meget sent, undlod at blive testet, fordi de var bange for hvordan deres nærmeste ville reagere.

Annonce fra metroxpress 27. november 2012

Sitet www.hivfobi.dk er også omdrejningspunkt for kampagnen.  Her kan du teste dine egne fordomme og blive kureret via de forklarende svar.  Selve den praktiske del af kampagnen er, på den måde, meget klassisk. Men dette års twist, medicinen FOBIVÆK, er omvendt forfriskende og vel udført. Som opmærksomhedsskaber fungerer medicinpakken rigtig godt. Der er kælet for detaljerne og (f.eks.) fremstår avisannoncen præcis, som var der tale om et rigtigt medicinalprodukt. At vende tingene på hovedet og (også) lade fobien fremstå som en decideret sygdom er spot on.

Med de kritiske briller på er eneste minus den småirriterende gentagelse af sætningen ”hvis I dyrker usikker sex eller hvis der kommer smittet blod direkte ind i dine blodårer”, som benyttes i næsten samtlige svar. Naturligvis et super vigtigt budskab og af den grund har man sandsynligvis tænkt better safe than sorry.

Kampagnen blev sidste år udviklet af Wasabi, som også kan tage æren for selve begrebet HIVfobi. Om bureauet også har stået for medicinpakke-konceptet, har Adpara’s researchafdeling ikke magtet at få be-eller afkræftet.

Herfra et ønske om god vind til kampagnen – igen i år

Læs i øvrigt omtale fra 2011 på Bureaubiz.dk.

Tjen penge via mobilen

Mange kender fænomenet: Man køber et månedskort til fitnesscenteret, for nu sker det! De overflødige kilo skal smides og kroppen markeres. Der skal spinnes, løftes tunge vægte og danses Zumba til den store guldmedalje. Den dårlige samvittighed forsvinder for en stund, men afløses senere af fortvivlelse. For tiden var alligevel for knap og pizzadellen overlever endnu en omgang. Men hjælpen er på vej – i form af en gratis app til din mobil.

Gympact er navnet. Penge er drivkraften – eller guleroden om man vil. Med Gympact registrerer du dine træningsture via check-in i centeret eller med Runkeeper. Inden din træning, kan du lave en ”pagt” om antal ugentlige træningspas. Er du tro mod pagten, er der penge at hente. Er du derimod (vanligt) stop fyldt med dårlige undskyldninger, skal du punge ud. De der holder aftalen modtager penge fra dem, der ikke gør. Formlen er enkel: Tjen penge og kom i form eller betal og forbliv slasket. Gympact siger om sig selv:

Never miss another workout. Conquer excuses with $$$ and get your butt to the gym. Have you ever bought a gym membership and never used it? GymPact helps you keep your own fitness promises. Earn real money for making your workouts — paid for by those who missed theirs! With cash on the line, you’ll find it easier than ever to get to the gym and see real results.

De påstår ovenikøbet, at “People who use GymPact make 86% of the workouts they commit to”. Lyder lovende, ikke?

Se how-to videoen på sitet her

Sport er altid en konkurrence. Enten kæmper du mod andre eller dig selv. Flere sports-apps ”udnytter” kampene til gameification og lader os direkte inddrage og udfordre, dem vi kender.  Endomondo og Runkeeper er gode eksempler. Som minimum skaber disse apps incentive, ved at udstille resultater for netværket af venner, bekendte og andre idrætsinteresserede. Men er dette ikke nok, er der altså nu cool cash på bordet.

Cash på mobilen

Antallet af brugere stiger

Gympact er ikke sprit ny. Mobilversionen kom i starten af året (Elektronista beskrev app’en i februar og Trendsonline i juli) . Men det siges, at det er ved at tage rigtig form og antallet af brugere stiger støt. De sidste tre måneder er trafikken steget med omtrent  200%. Desuden kan det berettes, at 43% af brugerne er fra konceptets hjemland, USA. Tjek i øvrigt tweets om Gympact (vha @GymPact).

Idéen er spændende og konceptet lige til. Hvordan og om det fungerer i praksis, vil vise sig de næste uger og måneder, hvor jeg selv vil prøve det af. Interessant hvordan fx check-in virker (hvis i DK), hvordan Runkeeper håndterer min træning  og hvorledes de undgår snyd.  Meld endelig tilbage, hvis du også tager imod udfordringen. Tør du?

 

Jeg læst forleden en artikel, på BrandMagazine.com, der handlede om autencitet i medier. Og ikke mindst autencitet i de sociale medier.

Man hører tit konsulenter tale om det at være autentisk, at brands skal være autentiske i deres udtryk, og måde at agere på. Og at sociale medier her bliver det store dyr i åbenbaringen. Jeg skal da være ærlig og sige, jeg har da også af flere omgang – i mit job, som konsulent – tale med kunder om, at kommunikationen skulle være mere autentisk, for at ramme målgruppen. Og ikke mindst for at vise eller finde frem til brandets egentlige DNA. Og selvfølgelig skal Brands da være det; så vidt det er muligt.
Men i al sin enkelhed, så er det at være autentisk i ordets bogstaveligste forstand en umulighed. Man kan udvise en villighed til at være så autentisk som muligt i sin gøren og laden; også når man skal sælge varer. Men det vil kræve en stor indsats at gå hele denne vej.
I artiklen fra BrandMagazine, er der et citat, af Jeff Pooley, associate professor, som taler om, at den bedste måde at agere autentisk på, er ved ikke at sælge sig selv.

Jeff Pooley har en interessant pointe:

“…legions of marketers and social networking coaches are preaching that to succeed online — on Twitter, Facebook, Match.com — we must all “be authentic!” ‘What you can’t do is be told by a social media guru to act authentic and still be authentic,’ said Jeff Pooley, an associate professor of media and communication at Muhlenberg College in Allentown, Pa. He said authenticity today is more accurately described as “calculated authenticity” — a k a stage management. ‘The best way to sell yourself is to not appear to be selling yourself,’ Professor Pooley said. Politicians do it. Celebrities do it. And you, reader, do it every time you tap out a status update on Twitter, Facebook, Google+…”

Ikke fordi, der er noget nyt i det han siger. Men i en tid, hvor de økonomiske ressourcer er knappe, og vi alle knokler for bare nogenlunde, at holde hjulene kørende er det en anelse paradoksalt, at konsulenter prædiker salg via ikke salg. Man kunne netop forestille sig det modsatte scenarie, hvor der opfordres til at gå mere aggressivt til værks ved hjælp af klassiske dørsælger-metoder.

Et godt eksempel på salg via ikke salg er den amerikanske supermarkedskæde Target, der arbejder med et kortfilms koncept, der arbejder med reklamefilmens polerede overflade og product placement stærke markører – produktet. Target har udviklet 3 film (Falling For You), som viser over 100 af Targets produkter i hvert afsnit.

En softsell kampagne, der på en mere elegant måde skal sælge produktern til forbrugeren ud fra en “branded content” strategi. Filmene er opbygget sådan, så man som seer har mulighed for at købe eller tilføje produkterne til sine fortrukne vareliste i højre side af skærmen. En smart måde at sælge til seeren på, men også en snedig måde at segmentere brugerne smag på, nu og her. Og samtidig bruge det næste gang jeg kommer forbi sitet, næste gang jeg skal modtage nyhedsmails eller næste gang, en der minder om mig kommer forbi og skal surfe lidt rundt mellem de mange tilbud.

Jeg er sikker på, at det virker, det at soft-sælge og prøve at være mere autentisk i sin kommunikation. Vi sælger bedre, når vi ikke prøver på at sælge noget overhovedet – og kan kampagner blive virale, er vi alle blevet små bureauer, der reklamere for varer, ydelser og services, som vi “bare” gerne vil fortælle om – lidt lige som denne blogpost, som nu er blevet et mindre reklame indslag for Target og deres reklamefilm.

Der findes visse kampe i den kreative del af reklamebranchen, som til tider skaber konflikter – dette lille klip illustrere det ret godt og på bedte excentriske og humoristiske vis – og så er det en satirisk fabulering over en af de nok mest citerede filmscener i det 19′århundrede med Jack Nicholson og Tom Cruise i filme “Et spørgsmål om ære” (red. A Few Good Men)  fra 1992.

For spørgsmålet er altid:Hhvem ejer egentlig kunden?

Enjoy!

McCann Worldgroup, Helsinki, har begået en super æstetisk og yderst medierelevant kampagne mod AIDS. Kampagnen indbefatter film, print og virale kampagneelementer.

Kampagnen går i al sin enkelhed ud på, at fortælle hvor mange de respektive personer i kampagnen har været sammen med – ved at bruge sociale mediers allestedsnærværelse og omnipotetne viden om os, har de formået at sætte lys på en af de få ting, som ikke bliver registreret (endnu) via sociale profiler endnu. Nemlig hvor mange partnere vi hver i sær har haft.

Den transparens som sociale medier bygger på, og som kampagnen bruger som løfte stang til at få budskavet ud over kanten, har bl.a. fået Facebook til at afvise de virale film i deres netværk (Red. BRANDING Magazine).

Tjek annoncerne og filmene ud her – jeg syntes det stilistiske udtrykket er rigtig flot og formår at bibringe et svært budskab på en lødig måde. Annoncerne og filmene er eksekveret i forskellige variationer, så de både henvender sig til hetro- og homoseksuelle.

Filmene som også har en viral dimension har været for meget for nogen af de sociale medier. Facebook har afvist filmene, nok på grund af, at det er deres places ikon, som bruges.

Men igen, McCann har brugt en ikonografi, som vi alle kender for at sælge Payoff’et og konceptet, og det er både effektivt, men også humoristisk – og det virker.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 1,213 other followers